Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 137

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 137

Bilag 2

4 af udvalgets spørgsmål til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser og dennes svar herpå

Spørgsmålene og ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelsers svar er optrykt efter ønske fra DF. V, LA og KF tilslutter sig ønsket om optryk.

Spørgsmål 1:

Hvordan vil ministeren - også i forlængelse af forhandlingerne om SU, hvor problemstillingen vedr. EU-dommen om vandrende arbejdstagere også har givet nye udfordringer - sikre, at der ved godkendelse af videregående uddannelser lægges afgørende vægt på uddannelsernes relevans for det danske arbejdsmarked?

svar:

Med lovforslaget indføres prækvalifikation af alle nye uddannelser og uddannelsesudbud, før de kan oprettes. Prækvalifikationen er netop en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav. Det vil herunder blive lagt til grund, at nye uddannelser skal bidrage til dækning af påviste kompetencebehov i det danske samfund, jf. svaret på spørgsmål 2.

Ansøgninger og afgørelser om prækvalifikation vil blive offentliggjort, ligesom ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser årligt vil offentliggøre en samlet rapport om resultater og erfaringer i forbindelse med prækvalifikation og udvalgets rådgivning til ministeren. Rapporten sendes til Folketingets Udvalg for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Spørgsmål 2:

Hvordan tolker ministeren formuleringen i vejledningen (bl.a. vedr. prækvalifikation) pkt. 3.3.2 om »dækning af påviste kompetencebehov«, og hvordan vil ministeren sikre, at der ikke godkendes uddannelser, som retter sig mod udenlandske studerende?

svar:

Institutionerne skal ved ansøgning om prækvalifikation af nye uddannelser dokumentere, at uddannelsesforslaget baserer sig på et aktuelt arbejdsmarkedsbehov, eller sandsynliggøre et kommende arbejdsmarkedsbehov. Det vil, som det også fremgår af punkt 3.2.2. i bemærkningerne til lovforslaget, blive lagt til grund, at nye uddannelser skal bidrage til dækning af påviste kompetencebehov i det danske samfund. Ved prækvalifikation skal desuden oplyses undervisningssprog på den ansøgte uddannelse. Ansøgninger om oprettelse af engelsksproget version af en eksisterende dansksproget uddannelse vil tillige blive omfattet af prækvalifikation, og der skal således også dokumenteres et aktuelt arbejdsmarkedsbehov eller sandsynliggøres et kommende arbejdsmarkedsbehov.

Spørgsmål 3:

Hvordan vil ministeren sikre, at alle eksisterende videregående uddannelser lever op til kravet om relevans for det danske arbejdsmarked?

Svar:

Det vil indgå i institutionsakkrediteringen, at uddannelsesinstitutionerne har en praksis, der sikrer, at såvel nye som eksisterende uddannelser afspejler samfundets behov og løbende tilpasses den samfundsmæssige udvikling og ændrede behov på det danske arbejdsmarked. Der vil herunder bl.a. blive lagt vægt på, at dimittendernes beskæftigelsessituation og udviklingen på det danske arbejdsmarked løbende monitoreres, og at resultaterne herfra systematisk vurderes.

Institutionerne vil også fremover skulle have en systematisk dialog med aftagerne om uddannelsernes mål, indhold og resultater, og institutionen skal have procedurer, der sikrer relevant opfølgning på utilfredsstillende forhold.

Med lovforslaget indføres også mulighed for at iværksætte en gennemgang af uddannelser med særlige kvalitetsmæssige udfordringer, jf. svaret på spørgsmål 4.

Spørgsmål 4:

Vil ministeren i lyset af EU-Domstolens dom i sag C-46/12 L. N. og de heraf følgende drøftelser af muligheden for at sikre, at alle videregående uddannelser retter sig mod det danske arbejdsmarked, iværksætte en tværgående evaluering af hvorvidt eksisterende videregående uddannelser kan leve op til vejledningens krav om sigte på det danske arbejdsmarked?

svar:

Ingen af de eksisterende uddannelser, der er blevet akkrediteret i det nuværende system, har fået afslag på akkreditering på grund af manglende relevans for det danske arbejdsmarked. På den baggrund er det vurderingen, at der ikke er indikationer for, at der er et generelt problem med de videregående uddannelsers relevans for det danske arbejdsmarked, hvorfor jeg ikke har aktuelle planer om at iværksætte en tværgående evaluering.

Med lovforslaget indføres mulighed for at iværksætte en gennemgang af uddannelser med særlige kvalitetsmæssige udfordringer. Hvis de nyuddannede fra en uddannelse f.eks. har en særlig lav overgang til beskæftigelse ville dette kunne indikere, at uddannelsen ikke har tilstrækkelig relevans for det danske arbejdsmarked, og uddannelsen vil på dette grundlag kunne blive udtaget til gennemgang.