Fremsat den 6. februar 2013 af kulturministeren (Marianne Jelved)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om TV? 2/?DANMARK A/S

(Ændrede »must-carry«-regler, DR's adgang til sponsorering, de regionale TV 2-virksomheders dækningsområder, afskaffelse af radiolicensen og genindførelse af forbud mod produktplacering samt ophævelse af finansministerens bemyndigelse til at sælge aktierne i TV 2/DANMARK A/S m.v. som led i gennemførelse af medieaftale for 2012-2014)

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober 2011, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »side 1«: », og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet), EU-Tidende 2002, nr. L 108, side 51, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009, EU-Tidende, 2009 nr. L 337, side 11«.

2. I § 2, stk. 1, nr. 4, ændres »lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet« til: »lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester«.

3. § 3, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Tilladelse kan dog efter kulturministerens nærmere bestemmelse meddeles DR, en regional TV 2-virksomhed, flere regionale TV 2-virksomheder i forening eller TV 2/DANMARK A/S. Tilsvarende kan tilladelse meddeles et selskab, der udelukkende er ejet af ét af disse foretagender eller flere af foretagenderne i forening.«

4. I § 6, stk. 1, 1. pkt., udgår »DR1, DR2, DR K, DR Ramasjang og TV 2, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område,«.

5. § 6, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

6. I § 7 a ændres »Styrelsen for Bibliotek og Medier« til: »Kulturstyrelsen«.

7. § 13 affattes således:

»§ 13. Sponsorerede programmer kan ikke indgå i DR's public service-programvirksomhed.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan programmer, der er sponsoreret af offentlige institutioner, almennyttige fonde og velgørende foreninger, stiftelser m.v., indgå i public service-programvirksomheden efter reglerne i kapitel 11.

Stk. 3. Medtagelse af eller henvisning til en vare, en tjenesteydelse eller et varemærke i et program (produktsponsorering) kan uanset stk. 1 og 2 indgå i public service-programvirksomheden efter reglerne i kapitel 11.

Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan indgå programmer, der er sponsoreret af andre end de i stk. 2 nævnte institutioner m.v., i public service-programvirksomheden efter reglerne i kapitel 11.«

8. § 31, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. De regionale TV 2-virksomheder skal producere nyheds- og aktualitetsprogrammer og programmer omfattende oplysning, kultur og underholdning. De programmer, der ikke er nyheds- og aktualitetsprogrammer, skal i et rimeligt omfang tilvejebringes ved køb hos øvrige producenter.«

9. I § 33 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. De regionale TV 2-virksomheder kan uanset stk. 1 udøve anden virksomhed, herunder i selskabsform, med henblik på udnyttelse af tilladelse udstedt i medfør af § 3, stk. 4.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

10. Efter § 34 indsættes:

»§ 34 a. Kulturministeren kan i særlige tilfælde ændre grænserne for de regionale TV 2-virksomheders dækningsområder.«

11. I § 43 indsættes efter »og 2«: », samt til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokal radio- og tv-virksomhed.«

12. I § 45 indsættes som stk. 7 og stk. 8:

»Stk. 7. Radio- og tv-nævnet kan forlænge tilladelser til lokal radioprogramvirksomhed.

Stk. 8. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om forlængelse af tilladelser efter stk. 7.«

13. § 69, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

14. I § 69, stk. 3, som bliver stk. 2, og § 69 a, stk. 1, udgår »og radiolicensen«.

15. I § 70, stk. 1, udgår »eller radioprogrammer«.

16. I § 85 a, stk. 1, udgår », jf. dog stk. 3«.

17. § 85 a, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

18. I § 85 a, stk. 5, som bliver stk. 4, udgår »og de krav, som programmer med produktplacering efter stk. 3 skal opfylde,«.

§ 2

I lov nr. 438 af 10. juni 2003 om TV 2/DANMARK A/S, foretages følgende ændring:

1. § 4 ophæves.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2013, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 13, 14 og 15, træder i kraft den 1. juli 2013.

§ 4

Stk. 1. § 1, nr. 16, 17 og 18, finder alene anvendelse på programmer, hvorom der er indgået eller forlænget aftale om produktion heraf efter lovens ikrafttræden eller indkøb af sådanne programmer efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 13, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder alene anvendelse på programmer, hvorom der er indgået eller forlænget aftale om sponsorering heraf efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås at ændre eller ophæve de eksisterende regler vedrørende:

- forpligtelsen for ejere af fællesantenneanlæg til at fordele DR's og de regionale TV 2-virksomheders kanaler

- DR's adgang til sponsorering

- radiolicensen

- adgangen til produktplacering

- de regionale TV 2-virksomheders produktion af programmer og køb af programmer i entrepriseforpligtelse

- finansministerens bemyndigelse til at sælge statens aktier i TV 2/DANMARK A/S.

Samtidig foreslås det at indføre mulighed for

- at kulturministeren kan ændre dækningsområderne for de regionale TV 2-virksomheder

- at der kan gives støtte til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tv-virksomhed

- at Radio- og tv-nævnet kan forlænge lokalradiotilladelserne

- de regionale TV 2-virksomheders deltagelse i I/S DIGI-TV.

Med undtagelse af ophævelsen af finansministerens bemyndigelse til at sælge statens aktier i TV 2/DANMARK A/S foretages samtlige ændringer i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Førstnævnte ændring foretages i lov om TV 2/DANMARK A/S.

2. Baggrund

Hovedformålet med lovforslaget er at gennemføre de ændringer, der følger af medieaftalen for 2012-2014 (bilag 1), som blev indgået den 9. oktober 2012 af samtlige Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance, samt tillægsaftale til medieaftalen for 2012-2014 om DR's og de regionale TV 2-virksomheders adgang til at modtage sponsortilskud (bilag 2), som blev indgået af partierne bag medieaftalen den 23. november 2012.

Øvrige punkter i medieaftalen og tillægsaftalen kræver ikke umiddelbart lovændring og vil primært blive gennemført administrativt ved udstedelse af bekendtgørelser i medfør af loven og ved indgåelse af nye public service-kontrakter med DR og de regionale TV 2-virksomheder for perioden 2012-2014 samt ved ændring af TV 2/DANMARK A/S' tilladelse til at udøve public service-programvirksomhed.

Af medieaftalen og tillægsaftalen fremgår følgende om de ovennævnte punkter:

2.1. Ændrede »must carry«-forpligtelser

Den gældende forpligtelse for ejere af fællesantenneanlæg til at fordele bl.a. DR's kanaler i deres anlæg (»must carry«-forpligtelsen) ophæves, bortset fra forpligtelsen til at fordele tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser fra DR og TV 2/DANMARK A/S, programmer fra DR1 og DR2 med synstolkning og tv-kanalen FOLKETINGET. Partierne bag aftalen vil følge udviklingen og - såfremt fællesantenneanlæg ophører med at fordele de programmer, der hidtil har været omfattet af »must carry«-forpligtelsen - genindføre forpligtelsen.

2.2. DR's adgang til sponsorering

DR har ikke adgang til at modtage sponsortilskud til public service-programvirksomheden fra kommercielle virksomheder. DR kan dog fortsat til public service-programvirksomheden modtage sponsortilskud i form af produktsponsorering. Desuden kan DR fortsat til public service-programvirksomheden modtage sponsortilskud fra offentlige institutioner, almennyttige fonde og velgørende foreninger, stiftelser m.v.

2.3. Kulturministerens bemyndigelse til at ændre de regionale TV 2-virksomheders dækningsområder

I radio- og fjernsynsloven indsættes en bemyndigelse til kulturministeren, som gør det muligt - såfremt der er kommunalt ønske herom - at ændre de regionale TV 2-virksomheders dækningsområder.

2.4. Støtte til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tv-virksomhed

Puljen til lokal radio og tv forhøjes med 2 mio. kr. i 2013 og i 2014 med henblik på støtte til uddannelsesaktiviteter.

2.5. Adgang til forlængelse af lokalradiotilladelserne

FM-båndet lukkes ved udgangen af 2019, såfremt det medio 2018 kan konstateres, at minimum 50 pct. af radiolytningen, herunder radiolytningen i biler, sker på digitale platforme. På baggrund af beslutningen om FM-lukning gennemføres en høring af radiobranchen m.v. om interessen for enten forlængelse af de gældende FM-lokalradiotilladelser indtil lukningstidspunktet eller udbud af FM-sendemulighederne, når de nuværende tilladelser udløber med udgangen af 2015 frem til FM-slukningstidspunktet (evt. sammen med udbud af DAB-sendemulighederne i blok 3).

2.6. Afskaffelse af radiolicensen

Af medieaftalen fremgår, at radiolicensen afskaffes, så der ikke skal betales licens, hvis man udelukkende er indehaver af en radio. Afskaffelsen sker med virkning pr. 1. juli 2013. Blinde og svagtseende, som hidtil har betalt radiolicens, selv om de er i besiddelse af et medielicenspligtigt apparat, skal fortsat kunne fritages for betaling af medielicens.

2.7. Genindførelse af forbud mod produktplacering

Det tidligere forbud mod produktplacering genindføres.

2.8. Afskaffelse af finansministerens bemyndigelse til at sælge statens aktier i TV 2/DANMARK A/S

Bemyndigelsen i lov nr. 438 af 10. juni 2003 om TV 2/DANMARK A/S til finansministeren til at sælge aktierne i TV 2/DANMARK A/S ophæves.

3. Hovedpunkter i lovforslaget

3.1. De regionale TV 2-virksomheders adgang til at distribuere lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet

3.1.1. Gældende ret

Af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 3 fremgår, at distribution af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet kun kan ske med tilladelse fra Radio- og tv-nævnet, idet tilladelse generelt meddeles af nævnet efter udbud. Det fremgår dog af lovens § 3, stk. 4, at tilladelse efter kulturministerens nærmere bestemmelse kan meddeles DR, TV 2/DANMARK A/S eller et selskab, der udelukkende er ejet af ét af disse foretagender eller foretagenderne i forening.

Lovens § 3, stk. 4, har dannet grundlag for den gældende tilladelse til I/S DIGI-TV (der er ejet af DR og TV 2/DANMARK A/S i forening) til at distribuere public service-tv og andet ikkekommercielt tv via såkaldte »free-to-air«-sendemuligheder.

Samtidig fremgår det af lovens § 33, stk. 1 og 2, at de regionale TV 2-virksomheders adgang til at udøve anden virksomhed som udgangspunkt er begrænset til virksomhed i tilknytning til public service-programvirksomheden med henblik på udnyttelse af ledig kapacitet inden for teknisk udstyr, personale, lokaler og lign. Dog kan de regionale TV 2-virksomheder, jf. lovens § 33, stk. 3, deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber med henblik på i samarbejde med andre virksomheder, der er uafhængige af de regionale TV 2-virksomheder, at udøve internetbaseret informationsvirksomhed om det enkelte regionale område. En regional TV 2-virksomhed må ikke ved sin deltagelse i sådanne selskaber opnå bestemmende indflydelse.

3.1.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag

De regionale TV 2-virksomheder har siden januar 2012 haft mulighed for - ud over at sende regionale programmer på TV 2-hovedkanalen - at sende programmer rettet mod det pågældende regionale område på de respektive 24-timerskanaler, der distribueres »free-to-air« via I/S DIGI-TV. Dette taler for, at virksomhederne på linje med DR og TV 2/DANMARK A/S får mulighed for at få tilladelse - evt. i kraft af medejerskab i I/S DIGI-TV - til distribution af egne og evt. øvrige »free-to-air«-kanaler.

En sådan mulighed eksisterer hverken direkte eller indirekte i dag, herunder fx i kraft af medejerskab til I/S DIGI-TV, jf. afsnit 3.1.1.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen i radio- og fjernsynslovens § 3, stk. 4, udvides til også at omfatte de regionale TV 2-virksomheder, således at tilladelse til at distribuere danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet fremover kan meddeles DR, TV 2/DANMARK A/S, en regional TV 2-virksomhed eller flere af foretagenderne i forening, ligesom tilladelse vil kunne meddeles et selskab, der udelukkende er ejet af ét af disse foretagender eller flere af foretagenderne i forening.

Idet de regionale TV 2-virksomheder i hovedreglen ikke har mulighed for at udøve anden virksomhed end public service-programvirksomhed, jf. afsnit 3.1.1. , foreslås det som konsekvens af den foreslåede ændring af lovens § 3, stk. 4, samtidig at ændre lovens § 33. Således foreslås, at de regionale TV 2-virksomheder gives adgang til at udøve anden virksomhed, herunder i selskabsform, med henblik på udnyttelse af en tilladelse udstedt i medfør af § 3, stk. 4.

3.2. Ændrede »must carry«-forpligtelser

3.2.1. Gældende ret

Ejere af fællesantenneanlæg er ifølge radio- og fjernsynslovens § 6 forpligtet til i anlægget at fordele en række tv-programmer. Disse forpligtelser benævnes almindeligvis »must carry«-forpligtelserne og har udgangspunkt i et kulturpolitisk begrundet ønske om at sikre hele Danmarks befolkning adgang til de danske public service-programmer.

Efter radio- og fjernsynslovens § 6, stk. 1, skal ejere af fællesantenneanlæg nærmere bestemt sikre, at der i anlægget sker fordeling af DR1, DR2, DR K, DR Ramasjang og TV 2, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område, og tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser fra DR og TV 2/DANMARK A/S, programmer fra DR1 og DR2 med synstolkning og tv-kanalen FOLKETINGET. Forpligtelsen til at fordele TV 2 gælder ikke, såfremt kulturministeren udnytter bemyndigelsen i lovens § 38 a, stk. 2, om finansiering af TV 2/DANMARK A/S' public service-programvirksomhed ved abonnementsbetaling. Efter 11. januar 2012, hvor der blev indført abonnementsbetaling for TV 2, har der således ikke været forpligtelse til at fordele TV 2.

Der er i bekendtgørelse nr. 1250 af 12. december 2011 om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg fastsat nærmere regler om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg. Ud over en angivelse af, hvilke tv-kanaler der i henhold til lovens § 6, stk. 1, skal fordeles, er det i bekendtgørelsen fastsat, at de programmer, der er pligt til at fordele, skal fordeles i mindst samme lyd- og billedkvalitet, som programmerne udsendes i på det terrestriske sendenet, men at programmerne kan fordeles i andre lyd- og billedkvaliteter under forudsætning af, at de samtidig fordeles i mindst samme lyd- og billedkvalitet, som programmerne udsendes i på det terrestriske sendenet. Det følger desuden af bekendtgørelsen, at såfremt fordelingen af programmer i fællesantenneanlæg sker i programpakker, skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af »must carry«-forpligtelserne, og der skal være mulighed for at købe en pakke, som enten alene indeholder »must carry«-programmerne, eller som ikke indeholder »high-pay«-programmer.

»Must carry«-forpligtelserne er fastsat i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) m.v. Ifølge direktivet kan der anvendes lovfæstede »must carry«-forpligtelser for nærmere bestemte radio- og tv-kanaler samt supplerende tjenester, der udbydes af en nærmere bestemt medietjenesteudbyder. Medlemsstaterne bør endvidere sikre, at sådanne forpligtelser er gennemsigtige, forholdsmæssige og klart afgrænsede. Endelig fremgår det af direktivet, at »must carry«-regler jævnligt bør tages op til nyvurdering med det formål at føre dem ajour med den teknologiske og markedsmæssige udvikling og at sikre, at de fortsat står i et rimeligt forhold til de tilstræbte mål.

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag

På baggrund af medieaftalen for 2012-2014 foreslås, at »must carry«-forpligtelserne fremover begrænses til at omfatte tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser fra DR og TV 2/DANMARK A/S, programmer fra DR1 og DR2 med synstolkning og tv-kanalen FOLKETINGET.

Det er hensigten at videreføre de gældende regler i den nuværende bekendtgørelse om billedkvalitet i forbindelse med fordelingen af de omhandlede programmer, mens kravene om sammensætningen af og fordelingen i programpakker vil blive overvejet nærmere i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelsen.

3.3. DR's adgang til sponsorering

3.3.1. Gældende ret

Det er i radio- og fjernsynslovens § 13 fastsat, at sponsorerede programmer kan indgå i DR's public service-programvirksomhed efter reglerne i lovens kapitel 11 om reklamer og sponsorering m.v. af programmer samt indgåelse af partnerskaber.

Reglerne om sponsorering er fastsat i lovens §§ 79-85 a samt Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 338 af 16. april 2011 om reklamer og sponsorering m.v. af programmer i radio, fjernsyn og on-demand audiovisuelle medietjenester samt indgåelse af partnerskaber (reklamebekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 864 af 23. august 2012 om ændring af reklamebekendtgørelsen.

Ved sponsorering af programmer forstås i henhold til lovens § 79 enhver form for ydelse af direkte eller indirekte tilskud til finansieringen af programmer i radio, fjernsyn, herunder tekst-tv-sider, og on demand-audiovisuelle medietjenester fra en fysisk eller juridisk person, der ikke selv udøver virksomhed ved udsendelse, udbud eller produktion af programmer i radio, fjernsyn eller on demand-audiovisuelle medietjenester, film, fonogrammer m.v., med henblik på at fremme den pågældendes navn, logo, image, aktiviteter eller produkter.

Sponsortilskud kan således have form af såvel direkte økonomisk støtte som indirekte støtte i form af fx produkter, som stilles til rådighed for tv-foretagendet i forbindelse med produktionen af programmer. Sidstnævnte støtte - såkaldt produktsponsorering - er i lovens § 85 a, stk. 4, betegnet som »medtagelse af eller henvisning til en vare, en tjenesteydelse eller et varemærke i et program«.

Sponsorerede programmer skal klart kunne identificeres ved, at sponsorens navn, logo eller andet symbol, herunder en angivelse af sponsorens produkt, tjenesteydelse eller et kendemærke herfor, er angivet ved programmets begyndelse, slutning eller begge steder, jf. lovens § 80. Sådanne angivelser må derimod ikke forekomme i programmet. I tekst-tv skal de ovennævnte oplysninger angives på de enkelte tekst-tv-sider, som er sponsoreret. Herudover er der i loven og reklamebekendtgørelsen fastsat en række yderligere krav, som sponsorerede programmer skal overholde, herunder eksempelvis krav om, at et sponsoreret program ikke må tilskynde til køb eller leje af sponsorens eller andres produkter eller tjenesteydelser.

Produktsponsorering - der i praksis ofte forekommer som udlån eller levering til fjernsynsforetagender af tøj, biler eller andet udstyr til en reduceret pris eller gratis, som kan bruges som rekvisitter i produktionen af fjernsynsprogrammer eller som præmier i konkurrencer eller andet - ligner produktplacering på den måde, at der indgås en aftale mellem parterne om, at et bestemt produkt kan indgå i et program, jf. afsnit 3.9.1. i de almindelige bemærkninger. Definitionen af et sponsortilskud omfatter imidlertid ikke - som ved produktplacering - betaling af vederlag til medietjenesteudbyderen eller tilknyttet person i relation til visningen eller omtalen af varen m.v. i programmet, men alene direkte og indirekte tilskud til finansieringen af produktionen af det pågældende program.

Produktsponsorering med ydelser af betydelig værdi skal ifølge EU-direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet) underlægges de krav om tilladelige genrer, information af seerne m.v., der gælder for produktplacering, jf. afsnit 3.9.1. i de almindelige bemærkninger. Særligt betyder dette, at produktsponsorering med ydelser af betydelig værdi med udgangspunkt i direktivreguleringen i reklamebekendtgørelsen er underlagt de - i forhold til sponsorering gældende regler - strengere krav for produktplacering om kreditering både før og efter et program, og at sådan produktsponsorering alene kan indgå inden for genrerne spillefilm, film og serier produceret til fjernsyn, sportsprogrammer og lette underholdningsprogrammer.

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag

På baggrund af tillægsaftalen til medieaftalen for 2012-2014 foreslås det at ændre lovens § 13, så DR fremover alene skal have adgang til at modtage sponsortilskud til public service-programvirksomheden fra offentlige institutioner, almennyttige fonde og velgørende foreninger, stiftelser m.v. efter reglerne i lovens kapitel 11. Samtidig foreslås det, at der fortsat vil være adgang til sponsortilskud i form af produktsponsorering fra alle fysiske eller juridiske personer, der ikke selv udøver programvirksomhed, herunder kommercielle virksomheder, jf. lovens § 79.

Herefter vil DR ikke fremover kunne indgå særskilte sponsoraftaler med kommercielle virksomheder om nyproducerede programmer, hvor sponsoreringen sker i form af kontante pengebeløb m.v. Der vil med sådanne sponsorer alene kunne indgås aftaler om sponsorering i form af produktsponsorering.

Da der imidlertid kan forekomme særlige tilfælde, hvor det kan være relevant med en generel adgang til programsponsorering såsom indsamlingsshows, foreslås det endvidere at give kulturministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan indgå programmer i programvirksomheden, der er sponsoreret af andre end offentlige institutioner, almennyttige fonde og velgørende foreninger, stiftelser m.v.

3.4. De regionale TV 2-virksomheders produktion af programmer og køb af programmer i entreprise

3.4.1. Gældende ret

Det er i radio- og fjernsynslovens § 31, stk. 2, fastsat, at de regionale TV 2-virksomheder skal producere nyheds- og aktualitetsprogrammer, og at øvrige programmer fortrinsvis tilvejebringes ved køb hos øvrige producenter.

Siden opstarten af TV 2/DANMARK og de første regionale TV 2-virksomheder i 1988 har de regionale TV 2-virksomheder været underlagt dette entrepriseprincip. Entrepriseprincippet indebærer, at virksomheden kun skal råde over et beskedent produktionsapparat fortrinsvis til nyheds- og aktualitetsudsendelser, mens produktioner i øvrigt skal tilvejebringes fortrinsvis ved bestilling hos virksomheder uden for institutionen eller ved køb af færdige produktioner.

3.4.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag

De regionale TV 2-virksomheder har siden januar 2012 haft mulighed for - ud over at sende regionale programmer på TV 2-hovedkanalen - at sende programmer på de respektive regionale 24-timerskanaler. De regionale TV 2-virksomheder har over for Kulturministeriet anført, at efterlevelse af entrepriseforpligtelsen i lovens § 31, stk. 2, er vanskeliggjort efter lanceringen af de nye 24-timerskanaler, idet virksomhederne hertil producerer meget andet end nyheds- og aktualitetsprogrammer. Desuden har de regionale TV 2-virksomheder anført, at de regionale produktionsmiljøer er for små set i forhold til en opfyldelse af lovens entrepriseforpligtelse. De regionale TV 2-virksomheder ønsker således entrepriseforpligtelsen ophævet. Parallelt med ophævelsen af entrepriseforpligtelsen ønsker de regionale TV 2-virksomheder programforpligtelsen omdefineret, så det fremgår, at virksomhederne producerer andet end nyheds- og aktualitetsprogrammer.

Med henblik på at gøre entrepriseforpligtelsen i § 31, stk. 2, mere tidssvarende foreslås i overensstemmelse med de regionale TV 2-virksomheders ønsker, at bestemmelsen ændres, så det fremgår, at de regionale TV 2-virksomheder - ud over nyheds- og aktualitetsprogrammer - skal producere programmer omfattende oplysning, kultur og underholdning. Herved vil det blive fastsat, at de regionale TV 2-virksomheders egenproduktion også skal bestå af programmer omfattende oplysning, kultur og underholdning.

Samtidig er det Kulturministeriets vurdering, at det fortsat er væsentligt, at de regionale TV 2-virksomheder er med til at understøtte et regionalt produktionsmiljø. For så vidt angår de regionale TV 2-virksomheders forpligtelse til fortrinsvis at tilvejebringe de programmer, som ikke er omfattet af egenproduktionsforpligtelsen, ved køb hos øvrige producenter, foreslås det derfor at revidere forpligtelsen, så det fremover i stedet fastsættes, at de regionale TV 2-virksomheder i »et rimeligt omfang« skal tilvejebringe de programmer, der ikke er nyheds- og aktualitetsprogrammer, ved køb hos øvrige producenter. Ved udtrykket »i et rimeligt omfang« forstås i størrelsesordenen 1/3 af de pågældende programmer.

3.5. Kulturministerens bemyndigelse til at ændre de regionale TV 2-virksomheders dækningsområder

3.5.1. Gældende ret

Rammerne for de regionale TV 2-virksomheders virksomhed er fastsat i radio- og fjernsynslovens kapitel 6, bekendtgørelse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder, de meddelte godkendelser på tidspunktet for oprettelsen af virksomhederne samt de public service-kontrakter, som kulturministeren indgår med hver af de regionale TV 2-virksomheder.

De regionale TV 2-virksomheders geografiske dækningsområder følger de tidligere amtskommunegrænser og er fastsat i virksomhedernes godkendelser fra 1987 og 1988. Samtidig er det jordbaserede sendenet opbygget således, at det som udgangspunkt dækker de samme geografiske områder. Det eksisterende sendenet kan ikke umiddelbart ændres, men der er i vidt omfang overlap mellem de enkelte regionale TV 2-virksomheders dækningsområder i forhold til husstandenes modtagelse af programmerne. I grænseområderne er det således muligt at modtage »naboregionens« udsendelser som følge af det såkaldte overspill.

Som følge af kommunalreformen 1. januar 2007, hvor de nuværende kommuner og regioner blev etableret, har nogle af de regionale TV 2-virksomheder skullet varetage den journalistiske dækning af kommuner og regioner uden for de pågældende regionale TV 2-virksomheders geografiske dækningsområde, idet kommune- eller regionsgrænsen som nævnt løber et andet sted end den geografiske grænse for dækningsområdet.

Blandt andet fordi det på grund af sendenettets opbygning ikke umiddelbart er muligt at ændre på de faktiske modtageforhold i dækningsområderne, blev det i 2007 besluttet ikke at ændre på de geografiske dækningsområder på trods af kommunalreformen. Derimod blev der i de regionale TV 2-virksomheders public service-kontrakter for 2007-2010 på forsøgsbasis indført en øget samarbejdsforpligtelse mellem de regionale TV 2-virksomheder, så seerne i »grænseområderne« blev sikret den relevante mediedækning i forbindelse med bl.a. kommunalvalg og folketingsvalg. Af public service-kontrakterne fremgik endvidere, at de regionale TV 2-virksomheder efter forsøgsperioden (på to år) skulle udarbejde en redegørelse for samarbejdet.

Samarbejdsforpligtelsen er i de efterfølgende public service-kontrakter blevet gjort obligatorisk.

Der er hverken i radio- og fjernsynslovgivningen eller i de meddelte godkendelser om oprettelsen af de otte regionale virksomheder taget eksplicit stilling til, om ministeren kan ændre på de regionale virksomheders nuværende dækningsområder.

3.5.2. Kulturministerens overvejelser og forslag

På baggrund af medieaftalen foreslås det at give ministeren bemyndigelse til fremover at ændre de regionale TV 2-virksomheders dækningsområder i »særlige tilfælde«. Med »særlige tilfælde« skal forstås de situationer, hvor det er muligt at modtage signalerne fra en anden regional TV 2-virksomhed i det pågældende dækningsområde - det vi sige der, hvor der på nuværende tidspunkt er såkaldt overspill, jf. afsnit 3.5.1. Samtidig kræver en ændring af dækningsområderne, at der er ønske herom fra den eller de involverede kommuner. Ønske om ændring vil typisk være begrundet i at skabe bedre overensstemmelse mellem de regionale TV 2-virksomheders dækningsområde og de nuværende administrative grænser såsom kommune-, valgkreds- og retskredsinddeling m.v.

Det er med den foreslåedes ændring herefter ikke muligt for en eller flere af de regionale TV 2-virksomheder at blokere for en eventuel justering af dækningsområderne.

Det nævnte krav i de regionale TV 2-virksomheders public service-kontrakter om samarbejde i grænseområderne fastholdes, idet ministerens bemyndigelse kun kan udnyttes i tilfælde af tilstrækkeligt overspill.

3.6. Støtte til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tv-virksomhed

3.6.1. Gældende ret

Det fremgår af radio- og fjernsynslovens § 43, at Radio- og tv-nævnet kan yde tilskud til ikkekommercielle lokale radiostationer og ikkekommercielle tv-stationer, der udøver programvirksomhed i henhold til tilladelse udstedt af nævnet i medfør af lovens § 45, stk. 1 og 2. Kulturministeren kan i henhold til § 92 a fastsætte regler om fordeling af sådanne tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud og indsendelse af ansøgninger m.v. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 881 af 17. september 2009 om lokalradiovirksomhed med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1423 af 20. december 2011 om ikkekommercielt tv i MUX 1. Heraf fremgår blandt andet, at tilskud ydes som driftstilskud til programvirksomheden.

3.6.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag

Som følge af medieaftalen for 2012-2014 foreslås, at der fremadrettet også kan ydes støtte til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokal radio-virksomhed og ikkekommerciel lokaltv-virksomhed.

Der har tidligere - i perioden 1999-2006 - været mulighed for at yde tilskud til uddannelsesaktiviteter, primært for de frivillige medarbejdere på de lokale radio- og tv-stationer.

Tilskud til uddannelsesaktiviteterne er - i lighed med den tidligere tilskudsordning - ikke begrænset til indehavere af en programtilladelse eller til registrerede foretagender og kan derfor ydes til fx organisationerne på lokalradio- og -tv-området.

Det er hensigten i medfør af radio- og fjernsynslovens § 92 a at fastsætte de nærmere vilkår for ydelse af tilskud til uddannelsesaktiviteter i de ovennævnte bekendtgørelser om henholdsvis lokalradiovirksomhed og ikkekommercielt tv i MUX 1.

3.7. Adgang til forlængelse af lokalradiotilladelserne

3.7.1. Gældende ret

Af radio- og fjernsynslovens § 45, stk. 1, fremgår blandt andet, at udøvelse af programvirksomhed foranstaltet af radio- og tv-foretagender og øvrige medietjenesteudbydere, der hører under dansk myndighed, kun kan ske med tilladelse fra Radio- og tv-nævnet. Det fremgår videre af § 45, stk. 2, at tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder meddeles af Radio- og tv-nævnet efter udbud.

Derudover fremgår det af lovens § 45, stk. 5, at kulturministeren blandt andet kan fastsætte regler om udbudsforretninger i henhold til stk. 2 og tilladelser i henhold til stk. 1, herunder om udøvelse af programvirksomheden og varigheden af tilladelser. Kulturministeren kan endvidere fastsætte, at Radio- og tv-nævnet i forbindelse med udstedelse af tilladelser til programvirksomhed og efter regler fastsat af kulturministeren kan fastsætte vilkår for programvirksomheden m.v.

Tilladelse til lokal radioprogramvirksomhed blev tidligere meddelt af de lokale radio- og fjernsynsnævn. Disse nævn blev nedlagt 1. januar 2006 i forbindelse med gennemførelse af en ny administrativ struktur på lokalradio- og -tv-området, og kompetencen til at udstede tilladelser til lokal programvirksomhed overgik til Radio- og tv-nævnet. Der er pr. 1. januar 2012 givet programtilladelser til i alt 416 lokalradiostationer, som deler de eksisterende sendemuligheder i Danmark.

3.7.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag

Det foreslås på baggrund af medieaftalen for 2012-2014, at Radio- og tv-nævnet gives adgang til at forlænge de gældende tilladelser til lokal radioprogramvirksomhed, ligesom det foreslås at give ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler herom. Det er tanken, at Radio- og tv-nævnets adgang til at forlænge de gældende tilladelser skal udnyttes således, at forlængelse kan ske på uændrede vilkår.

Det fremgår af medieaftalen, at det på baggrund af beslutningen om FM-lukning skal gennemføres en høring af radiobranchen m.v. om interessen for enten forlængelse af de gældende FM-lokalradiotilladelser indtil lukningstidspunktet eller udbud af FM-sendemulighederne, når de nuværende tilladelser udløber med udgangen af 2015 frem til FM-slukningstidspunktet.

De gældende tilladelser til lokal radioprogramvirkomhed udløber med udgangen af 2015, og en række af tilladelserne har været forlænget flere gange tidligere. Dette er sket med hjemmel i en overgangsbestemmelse i radio- og fjernsynsloven, nemlig § 3, stk. 2 og 3, i lov nr. 1404 af 21. december 2005 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven (ny lokalradio- og lokal-tv-ordning, forhøjelse af strafferammen for pirateri m.v.).

Der kan - med udgangspunkt i forarbejderne til den ovennævnte bestemmelse om adgang til at forlænge tilladelserne - sættes spørgsmålstegn ved, om der er tilstrækkelig klar hjemmel i den gældende lov til evt. at forlænge de gældende tilladelser endnu en gang. Det foreslås derfor, at der tilvejebringes en sådan hjemmel.

3.8. Afskaffelse af radiolicensen

3.8.1. Gældende ret

Efter radio- og fjernsynslovens § 69 skal der betales medielicens for apparater, som kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester, der er udsendt til almenheden, og radiolicens for apparater, som alene kan modtage og gengive radioprogrammer, der er udsendt til almenheden. Er man i besiddelse af et apparat, som kun kan modtage og gengive radioprogrammer, der er udsendt til almenheden, skal der betales radiolicens. Radiolicensen udgør efter de gældende satser i alt årligt 320 kr.

I Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 434 af 6. maj 2011 om licens er der i medfør af radio- og fjernsynsloven fastsat en række uddybende regler om licensens størrelse, betalingspligt, til- og afmelding m.v., jf. bl.a. lovens § 69 a, stk. 2, hvorefter kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om licenspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om gebyrer m.v. I bekendtgørelsens § 22 er det fastsat, at DR Licens efter ansøgning kan bevilge blinde og stærkt svagtseende personer, der bor alene eller bor i husstande udelukkende med andre blinde eller stærkt svagtseende personer og/eller børn under 18 år, fritagelse for medielicens. Disse personer betaler i stedet radiolicens. Ved blinde og stærkt svagtseende forstås personer, som er medlem af Dansk Blindesamfund eller opfylder betingelserne for at blive medlem af Dansk Blindesamfund.

3.8.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag

På baggrund af medieaftalen for 2012-2014 foreslås, at radiolicensen afskaffes, så der ikke skal betales licens, hvis man udelukkende er indehaver af en radio. Det er hensigten, at kulturministeren i medfør af lovens § 69 a, stk. 2, fastsætter regler om, at blinde og svagtseende, som hidtil har betalt radiolicens, selv om de er i besiddelse af et medielicenspligtigt apparat, fortsat skal kunne fritages for betaling af medielicens - forudsat de opfylder de vilkår, der er nævnt i afsnit 3.8.1.

Det foreslås endvidere, at ændringerne sker med virkning fra 1. juli 2013 af hensyn til DR's opkrævning af licens.

3.9. Forbud mod produktplacering

3.9.1. Gældende ret

Lovens § 85 a fastsætter de overordnede regler om produktplacering, idet nærmere regler om produktplacering er fastsat i reklamebekendtgørelsen, jf. lovens § 85 a, stk. 5. Produktplacering er defineret som visning eller omtale af en vare, en tjenesteydelse eller et varemærke som led i et program mod betaling eller anden modydelse.

Reglerne er på baggrund af EU-direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet) lovteknisk opbygget således, at produktplacering som udgangspunkt ikke er tilladt, jf. lovens § 85 a, stk. 1. Fra denne formelle hovedregel indgår imidlertid i lovens § 85 a, stk. 3, en bred undtagelsesbestemmelse, hvorefter produktplacering er tilladt i tv-udsendelser og tv-lignende on demand-tjenester inden for genrerne spillefilm, film og serier produceret til fjernsyn, sportsprogrammer og lette underholdningsprogrammer. Der er forbud mod produktplacering i programmer henvendt til børn under 14 år.

Programmer med produktplacering skal i overensstemmelse med AVMS-direktivet overholde en række vilkår. Vilkårene, der fremgår af reklamebekendtgørelsen, er følgende:

1) Indholdet og programsætningen må ikke påvirkes på en sådan måde, at det indvirker på medietjenesteudbyderens ansvar og redaktionelle selvstændighed med hensyn til programmerne.

2) Programmet må ikke tilskynde til køb eller leje af varer eller tjenesteydelser, navnlig må disse ikke fremhæves på en særlig måde med henblik på at fremme afsætningen af dem.

3) Programmet må ikke give de pågældende varer en unødigt fremtrædende rolle.

4) Seerne skal informeres tydeligt om, at programmet indeholder produktplacering. Denne identifikation skal ske på passende vis ved programmets begyndelse og slutning, samt når et program i fjernsyn fortsætter efter en reklameafbrydelse.

5) Ovenstående identifikationskrav finder dog ikke anvendelse, hvis programmet ikke er produceret eller bestilt af medietjenesteudbyderen selv eller en virksomhed, der er tilknyttet medietjenesteudbyderen.

6) Programmer i fjernsyn og on demand-audiovisuelle medietjenester må ikke indeholde produktplacering af tobaksprodukter eller varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med tobaksrygning, eller varer fra virksomheder, hvis hovedvirksomhed er at producere eller sælge tobaksprodukter eller andre varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med rygning. Ligeledes må programmerne ikke indeholde produktplacering af lægemidler, som er receptpligtige efter lov om lægemidler.

Ud over de ovennævnte begrænsninger fastsætter direktivet og reklamebekendtgørelsen yderligere krav i relation til menneskelig værdighed og opførsel, diskrimination og beskyttelse af mindreårige. Særligt kræves, at enhver produktplacering af alkoholiske drikkevarer ikke rettes specifikt mod mindreårige og ikke må tilskynde umådeholden indtagelse.

Der er ikke adgang til produktplacering i de licensfinansierede public service-foretagenders - DR's og de regionale TV 2-virksomheders - egenproducerede programmer og programmer i entreprise. Dog har DR og de regionale TV 2-virksomheder adgang til at udsende spillefilm og kort- og dokumentarfilm, som indeholder produktplacering. Denne retstilstand skal ses i lyset af, at det også skal være muligt for DR og de regionale TV 2-virksomheder at vise indkøbte udenlandske film m.v., hvori produktplacering kan indgå, samt danske spillefilm og kort- og dokumentarfilm, som DR som led i sine public service-forpligtelser er forpligtet til økonomisk at engagere sig i, og hvori der kan indgå produktplacering som følge af den generelle adgang til produktplacering i danske film.

3.9.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag

Det foreslås på baggrund af medieaftalen for 2012-2014 at ændre radio- og fjernsynslovens § 85 a, så undtagelserne til den generelle hovedregel om, at produktplacering ikke er tilladt, ophæves. Således vil det i udgangspunktet ikke fremover være tilladt med produktplacering i programmer i dansk fjernsyn og danske on demand-audiovisuelle medietjenester. Dette vil være i overensstemmelse med AVMS-direktivet, der er et minimumsdirektiv, og hvor medlemsstaterne derfor kan anlægge mere detaljerede eller strengere bestemmelser på de områder, der er omfattet af direktivet.

Det foreslås endvidere, at den gældende adgang i lovens § 85 a, stk. 5, for kulturministeren til at fastsætte nærmere regler om produktplacering opretholdes.

Det er hensigten at benytte bemyndigelsesbestemmelsen til fortsat at gøre det muligt i fjernsyn og on demand-audiovisuelle medietjenester at vise indkøbte programmer (dog ikke børneprogrammer og nyheds- og aktualitetsprogrammer), som indeholder produktplacering, der er produceret i udlandet. På denne måde sikres, at danske tv-foretagender stadig kan vise en række udenlandske programmer, eksempelvis amerikanske film, som indeholder produktplacering. Ligeledes er det hensigten at benytte bemyndigelsesbestemmelsen til fortsat at gøre det muligt at vise spillefilm og kort- og dokumentarfilm, som DR og TV 2/DANMARK A/S i medfør af henholdsvis DR's public service-kontrakt og TV 2/DANMARK A/S' public service-tilladelse er forpligtet til økonomisk at engagere sig i, og hvori der kan indgå produktplacering. De undtagelsesvise adgange til produktplacering skal også fremadrettet overholde AVMS-direktivets vilkår og krav i relation til produktplacering. De nærmere regler om produktplacering vil blive fastsat i reklamebekendtgørelsen.

Endelig foreslås det at opretholde de eksisterende regler om produktsponsorering med ydelser af betydelig værdi, der ifølge AVMS-direktivet skal underlægges de krav om tilladelige genrer, information af seerne m.v., der gælder for produktplacering. Der henvises til afsnit 3.3. om DR's adgang til sponsorering.

3.10. Afskaffelse af finansministerens bemyndigelse til at sælge statens aktier i TV 2/DANMARK A/S

3.10.1. Gældende ret

Af lov om TV 2/DANMARK A/S fremgår af § 4, at kulturministeren bemyndiges til at sælge aktierne i TV 2/DANMARK A/S. Som følge af kgl. resolution af 25. maj 2005 ligger bemyndigelsen i dag hos finansministeren.

3.10.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag

Det foreslås at ophæve bemyndigelsen til finansministeren til at sælge aktierne i TV 2/DANMARK A/S, idet det er indeholdt i medieaftalen for 2012-2014, at det offentlige ejerskab til selskabet skal opretholdes.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommuner eller regioner.

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning.

Det bemærkes imidlertid, at ophævelsen af adgangen til produktplacering i programmer i dansk fjernsyn og danske on demand-tjenester i mindre grad vil svække de danske tv-foretagenders og øvrige medietjenesteudbyderes konkurrenceposition i forhold til de udenlandske udbydere, ligesom DR's ændrede adgang til sponsorering vil have økonomiske konsekvenser for DR.

6. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 22/2002/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2009/136/EF af 25. november 2009, samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Forbrugerombudsmanden, Erhvervsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Radio- og tv-nævnet, Det Danske Filminstitut, Medierådet for Børn og Unge, Teleklagenævnet, Boxer TV A/S, Canal Digital Danmark A/S, Dk4, DR, FTVS - Fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark, I/S DIGI-TV, METV - Mesopotamia TV, MTG A/S, Viasat, SBS TV A/S, SBS-Net, Stofa A/S, Telenor, Teracom (Broadcast Service Danmark A/S), TV Midt-Vest, TV SYD A/S, TV 2 Sport A/S, TV 2/Bornholm, TV 2/Danmark A/S, TV 2/FYN, TV LORRY, TV 2/NORD, TV 2/ØST, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, YOUSEE, GOLD FM/Klassisk FM ApS, Radio 100FM, Radio 2, Radio Nova FM, Radio Pop FM, Radio 24syv, SBS Radio A/S, Danmarks Lokal-tv Forening, Danske Medier, Danske Mediers Forum, Dansk Student TV forening, Den Kristne Producentkomité, DILEM (Danske Idebaserede Lokale Elektroniske Medier), Forenede Danske Antenneanlæg, KOMM, Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer, SAML (Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet), Sendesamvirket i København, SLRTV, 3, TDC, Telenor, Telia Danmark, WAOO, Dansk Blindesamfund, Danske Døves Landsforbund, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Høreforeningen, Advokatfirma Lassen Ricard, BFE, Copy-Dan, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, Egmont International Holding A/S, Forbrugerrådet, GRAMEX, HORESTA, ITEK - Dansk Industri, KODA, Ophavsretligt Forum, Producentforeningen, Rigsrevisionen, Samrådet for Ophavsret, UBOD, Kommunernes Landsforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (fodnoten til lovens titel)

I fodnote 1) til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed angives, at loven indeholder bestemmelser, der er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 22/2002/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2009/136/EF af 25. november 2009, idet denne henvisning ved en fejl ikke tidligere har været angivet.

Til nr. 2 (§ 2, stk. 1, nr. 4)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af at lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet den 3. marts 2011 blev erstattet af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Den for bestemmelsen relevante definition er videreført i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Til nr. 3 (§ 3, stk. 4)

Det foreslås at udvide bestemmelsen i radio- og fjernsynslovens § 3, stk. 4, om hvem, der kan meddeles tilladelse til at distribuere danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet, således at også de regionale TV 2-virksomheder fremover kan meddeles en sådan tilladelse.

Kombineret med den foreslåede ændring af lovens § 33 om de regionale TV 2-virksomheders adgang til at udøve anden virksomhed, vil de regionale TV 2-virksomheder på den måde få mulighed for at deltage i I/S DIGI-TV.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.2.

Til nr. 4 (§ 6, stk. 1, 1. pkt.)

Det foreslås, at »must carry«-forpligtelserne fremover begrænses til at omfatte tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser fra DR og TV 2/DANMARK A/S, programmer fra DR1 og DR2 med synstolkning og tv-kanalen FOLKETINGET. Det betyder, at der ikke længere vil være »must carry« på DR1, DR2, DR K, DR Ramasjang og de regionale TV 2 virksomheders programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område.

Af medieaftalen for 2012-2014 fremgår, at den gældende forpligtelse for ejere af fællesantenneanlæg til at fordele bl.a. DR's kanaler i deres anlæg (»must carry«-forpligtelsen) ophæves, bortset fra forpligtelsen til at fordele tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser fra DR og TV 2/DANMARK A/S, programmer fra DR1 og DR2 med synstolkning og tv-kanalen FOLKETINGET. Samtidig fremgår imidlertid, at partierne bag aftalen vil følge udviklingen og - såfremt fællesantenneanlæg ophører med at fordele de programmer, der hidtil har været omfattet af »must carry«-forpligtelsen - genindføre forpligtelsen.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.2.2.

Til nr. 5 (§ 6, stk. 1, 2. pkt.)

Som en konsekvens af, at der ikke længere er »must-carry« på TV 2, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2. , foreslås det, at ophæve bestemmelsen om, at forpligtelsen til at fordele TV 2 ikke gælder, hvis Kulturministeren udnytter bemyndigelsen i lovens § 38 a, stk. 2, 1. pkt. til at give TV 2/DANMARK A/S adgang til at opkræve abonnementsbetaling for hovedkanalen.

Til nr. 6 (§ 7 a)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af Kulturministeriets omstrukturering pr. 1. januar 2012.

Til nr. 7 (§ 13)

Det foreslås i stk. 1, at indføre et generelt forbud mod at sponsorerede programmer kan indgå i DR's public service-programvirksomhed.

I stk. 2 foreslås imidlertid som en undtagelse til det generelle forbud i stk. 1, at programmer, der er sponsoreret af offentlige institutioner, almennyttige fonde og velgørende foreninger, stiftelser m.v., kan indgå i DR's public service-programvirksomhed efter reglerne i kapitel 11. Sådanne sponsorer kan eksempelvis være offentlige myndigheder såsom ministerier og kommuner, EU og velgørende organisationer såsom Dansk Røde Kors.

Med forslaget til stk. 1 og 2 foreslås en indsnævring af kredsen af sponsorer, der kan yde sponsortilskud til finansiering af DR's egen programvirksomhed, idet kommercielle virksomheder fremover vil være udelukket fra at yde sponsortilskud til programvirksomheden i form af kontante pengebeløb. Forslaget vedrører alene sponsoraftaler, som DR særskilt indgår med sponsorer om programvirksomheden. Således berører forslaget ikke færdigproducerede indkøbte danske eller udenlandske programmer, film m.v. Heller ikke DR's erhvervelse af rettigheder til visning af store sportsbegivenheder og andre store internationale begivenheder som fx nytårskoncerten fra Wien og Det Internationale Melodigrandprix, hvor tv-foretagenderne forpligtes til at vise de pågældende arrangementers sponsorer, berøres.

I stk. 3 foreslås, at det uanset den foreslåede bestemmelses stk. 1 og 2, at medtagelse af eller henvisning til en vare, en tjenesteydelse eller et varemærke i et program (produktsponsorering) tillige kan indgå i DR's public service-programvirksomhed efter reglerne i lovens kapitel 11. Herved sker der en opretholdelse af den nuværende adgang til produktsponsorering, således at DR med alle fysiske eller juridiske personer, der ikke selv udøver programvirksomhed, herunder kommercielle virksomheder, jf. radio- og fjernsynslovens § 79, fortsat vil kunne indgå aftaler om sponsorering i form af produktsponsorering.

I stk. 4 foreslås indført en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter kulturministeren kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan indgå programmer i public service-programvirksomheden, der er sponsoreret af andre end de i det foreslåede stk. 2 nævnte institutioner m.v.

Det er hensigten at benytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvorvidt der for særlige programtyper såsom eksempelvis indsamlingsshows og programmer, hvori DR's ensembler og koncertvirksomhed indgår, skal være generel adgang til sponsorering, således at der også kan gives sponsortilskud af kommercielle virksomheder og andre i forbindelse med sådanne programmer.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til afsnit 3.3.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 (§ 31, stk. 2)

Det foreslås, at radio- og fjernsynslovens § 31, stk. 2, ændres, så det kommer til at fremgå, at de regionale TV 2-virksomheder producerer nyheds- og aktualitetsprogrammer og programmer omfattende oplysning, kultur og underholdning. Samtidig foreslås bestemmelsen revideret, så det fremgår, at et »rimeligt omfang« af de programmer, der ikke er nyheds- og aktualitetsprogrammer, skal tilvejebringes ved køb hos øvrige producenter. Ved udtrykket et »rimeligt omfang« forstås i størrelsesordenen 1/3 af de pågældende programmer.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.4.2.

Til nr. 9 (§ 33, stk. 4)

Det foreslås at give de regionale TV 2-virksomheder adgang til at udøve anden virksomhed, herunder i selskabsform, hvis det sker med henblik på at udnyttelse en tilladelse udstedt i medfør af loven § 3, stk. 4.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen af radio- og fjernsynslovens § 3, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.

Til nr. 10 (§ 34 a)

De regionale TV 2-virksomheders dækningsområder følger i dag de gamle amtskommunegrænser, men der er hverken i radio- og fjernsynslovgivningen eller i de meddelte godkendelser vedrørende oprettelsen af virksomhederne taget eksplicit stilling til, om og hvordan en ændring af dækningsområderne kan ske. Derfor foreslås det at give ministeren bemyndigelse hertil i »særlige tilfælde«. »Særlige tilfælde« foreligger i de situationer, hvor der er såkaldt overspill, og hvor der er ønske om ændring fra den eller de involverede kommuner.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.5.2.

Til nr. 11 (§ 43, stk. 1)

Det foreslås, at der fremadrettet kan ydes støtte til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tv-virksomhed.

De nærmere vilkår for ydelse af tilskud til uddannelsesaktiviteter vil i medfør af radio- og fjernsynslovens § 92 a blive fastsat i bekendtgørelse om lokalradiovirksomhed og bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.6.2.

Til nr. 12 (§ 45, stk. 7)

Det foreslås, at Radio- og tv-nævnet gives eksplicit adgang til at forlænge de gældende lokalradiotilladelser, idet der kan sættes spørgsmålstegn ved, om der er tilstrækkelig klar hjemmel i den gældende lov til at foretage en evt. forlængelse af de gældende tilladelser endnu en gang. En eventuel forlængelse skal ske på uændrede vilkår.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.7.2.

Til nr. 13 (§ 69, stk. 2)

Det er indeholdt i den mediepolitiske aftale for 2012-2014, at radiolicensen skal afskaffes, hvorfor det foreslås at ophæve radio- og fjernsynslovens § 69, stk. 2, pr. 1. juli 2013, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.8.2.

Til nr. 14 (§ 69, stk. 3 og § 69 a, stk. 1)

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringen af radio- og fjernsynslovens § 69, stk. 2, om radiolicens, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13.

Til nr. 15 (§ 70, stk. 1)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen af radio- og fjernsynslovens § 69, stk. 2, om radiolicens, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13.

Til nr. 16 (§ 85 a, stk. 1)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af lovens § 85 a, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til nr. 17.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.3. og 3.9.

Til nr. 17 (§ 85 a, stk. 3)

Det foreslås, at ophæve undtagelsesbestemmelsen i lovens § 85 a, stk. 3, hvorefter produktplacering er tilladt i spillefilm, film og serier produceret til fjernsyn eller on demand-audiovisuelle medietjenester, sportsprogrammer og lette underholdningsprogrammer. Bestemmelsen er en undtagelsesbestemmelse til lovens generelle forbud mod produktplacering, som fremgår af § 85 a, stk. 1.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.3. og 3.9.

Til nr. 18 (§ 85 a, stk. 5)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af lovens § 85 a, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til nr. 17.

Med forslaget opretholdelses således bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 85 a, stk. 5, i forhold til at fastsætte nærmere regler om produktplacering, herunder om fravigelse af forbuddet mod produktplacering, og nærmere regler om produktsponsorering. Det er hensigten at benytte bemyndigelsesbestemmelsen til fortsat at gøre det muligt i fjernsyn og on demand-audiovisuelle medietjenester at vise indkøbte programmer (dog ikke børneprogrammer og nyheds- og aktualitetsprogrammer), som indeholder produktplacering, der er produceret i udlandet. Ligeledes er det hensigten at benytte bemyndigelsesbestemmelsen til fortsat at gøre det muligt at vise spillefilm og kort- og dokumentarfilm, som DR og TV 2/DANMARK A/S i medfør af henholdsvis DR's public service-kontrakt og TV 2/DANMARK A/S' public service-tilladelse er forpligtet til økonomisk at engagere sig i, og hvori der kan indgå produktplacering. De undtagelsesvise adgange til produktplacering skal også fremadrettet overholde AVMS-direktivets vilkår og krav i relation til produktplacering. De nærmere regler om produktplacering vil blive fastsat i reklamebekendtgørelsen.

Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.3. og 3.9.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 4)

I overensstemmelse med medieaftalen for 2012-2014, hvorefter det offentlige ejerskab til TV 2/DANMARK A/S skal bevares, foreslås det at ophæve finansministerens bemyndigelse til at sælge statens aktier i TV 2/DANMARK A/S.

Til § 3

Til stk. 1.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2013.

Regler, der er udstedt efter den hidtidige lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne lov.

Til stk. 2.

Det foreslås som en undtagelse til stk. 1, at lovens § 1, nr. 13, 14 og 15, træder i kraft den 1. juli 2013, af hensyn til DR's opkrævning af licens.

Til § 4

Til stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er en overgangsbestemmelse om anvendelsen af de foreslåede bestemmelser i § 85 a, hvorved produktplacering i programmer i dansk fjernsyn og danske on demand-audiovisuelle medietjenester ikke fremover vil være tilladt.

Det foreslås, at forbuddet i § 85 a alene finder anvendelse på programmer, hvorom der er indgået eller forlænget aftale om produktion heraf efter lovens ikrafttræden eller indkøb af sådanne programmer.

Herved undgås, at de foreslåede nye bestemmelser i § 85 a griber ind i aftaler, der allerede er indgået før bestemmelsernes ikrafttræden, jf. lovforslagets § 3, stk. 1. Den foreslåede regulering har således kun virkning for programmer, hvorom der er indgået eller forlænget aftale om produktion heraf efter den 1. april 2013 eller indkøb af sådanne programmer efter lovens ikrafttræden. En aftale, der bliver forlænget efter den 1. april 2013, vil således være at betragte som en ny aftale, og bestemmelserne i § 85 a vil derfor finde anvendelse på den forlængede del af aftalen. Ligeledes vil en aftale, der uden genforhandling bliver automatisk forlænget efter den 1. april 2013, være at betragte som en ny aftale, og bestemmelserne i § 85 a vil derfor finde anvendelse på den forlængede del af aftalen.

Til stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en overgangsbestemmelse om anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1 og 2, hvorved der sker en begrænsning af DR's adgang til at modtage sponsortilskud til public service-programvirksomheden.

Det foreslås, at den begrænsede adgang til sponsorering alene finder anvendelse på programmer, hvorom der er indgået eller forlænget aftale om sponsorering heraf efter lovens ikrafttræden.

Herved undgås, at den foreslåede nye bestemmelse i § 13, stk. 1 og 2, griber ind i aftaler, der allerede er indgået før bestemmelsens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 3, stk. 1. Den foreslåede regulering har således kun virkning for programmer, hvorom der er indgået eller forlænget aftale om sponsorering heraf efter den 1. april 2013. En aftale, der bliver forlænget efter den 1. april 2013, vil således være at betragte som en ny aftale, og bestemmelsen i § 13, stk. 1 og 2, vil derfor finde anvendelse på den forlængede del af aftalen. Ligeledes vil en aftale, der uden genforhandling bliver automatisk forlænget efter den 1. april 2013, være at betragte som en ny aftale, og bestemmelsen i § 13, stk. 1 og 2, vil derfor finde anvendelse på den forlængede del af aftalen.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Bilag 1

Medieaftale for 2012 - 2014

Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) og Venstre, Danske Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om følgende:

Mindre detailregulering af DR

• Der indledes forhandlinger med DR om en ny public service-kontrakt for 2012-2014 med mindre detailregulering af DR's public service-virksomhed, så DR får større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af programvirksomheden og dermed forbedrede muligheder for at følge med medieudviklingen og brugernes mediebrug og udbyde indhold af høj kvalitet til alle målgrupper. DR skal fortsat have forpligtelser på nyhedsområdet og filmområdet.

• Pejlemærker for de kommende forhandlinger med DR vil navnlig være en deregulering af ufleksible timetal og platformsspecifikke krav for udsendelsesvirksomheden. Formuleringerne i den gældende kontrakt om formidling af den kristne kulturarv videreføres - dog uden programspecifikke krav om dækning af Morgenandagten og kristne højtider - og formuleringen i den tidligere kontrakt om, at DR skal medvirke til fremme af integration, genindsættes i den kommende kontrakt.

• I forhandlingerne med DR om public service-kontrakten vil der - under hensyntagen til DR's konkurrenceposition - blive stillet krav om større gennemsigtighed i forhold til DR's fordeling af ressourcer på forskellige formål, herunder de enkelte tv- og radiokanaler. Dette gælder såvel ved indgåelse af kontrakten som i forbindelse med den årlige opfølgning.

• Høj kvalitet og fokus i public service-indholdet på DR's internetsted vil desuden være pejlemærker for forhandlingerne om kontrakten. Der gennemføres til brug for forhandlingerne et udredningsarbejde med inddragelse af relevante aktører om DR's anvendelse af egenproducerede nyheder og nyheder fra dagbladene m.v. (bl.a. ved »dybe links«) på DR's internetsted, herunder på de regionale sider.

• Udredningen skal også omfatte en kortlægning af, hvordan andre medier anvender DR's egenproducerede nyheder.

• Public service-kontrakten indgås mellem DR og kulturministeren efter drøftelse med partierne bag aftalen.

• DR's forpligtelse til at udlægge produktion til uafhængige producenter, herunder rammen for udlægning af produktionsfaciliteter, fastholdes på det niveau, der fremgår af den gældende public service-kontrakt.

DR's tv-kanaler og »must carry«

• Aftalepartierne tager DR's plan af 4. juni 2012 om omlægning og ændring af DR's tv-kanaler til efterretning. Planen vil udgøre grundlaget for fastsættelsen af kanaludbuddet i forhandlingerne om en ny public service-kontrakt for 2012-2014.

• Den gældende forpligtelse for ejere af fællesantenneanlæg til at fordele bl.a. DR's kanaler i deres anlæg (»must carry«-forpligtelsen) ophæves, bortset fra forpligtelsen til at fordele tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser fra DR og TV 2/DANMARK A/S, programmer fra DR1 og DR2 med synstolkning og tv-kanalen FOLKETINGET. Partierne bag aftalen vil følge udviklingen og - såfremt fællesantenneanlæg ophører med at fordele de programmer, der hidtil har været omfattet af »must carry« - genindføre forpligtelsen.

Offentligt ejerskab af TV 2/DANMARK A/S

• Det offentlige ejerskab til TV 2/DANMARK A/S opretholdes.

• Bemyndigelsen i TV 2-loven til finansministeren til at sælge aktierne i TV 2/DANMARK A/S ophæves.

• I løbet af aftaleperioden skal fordele og ulemper ved andre måder at organisere et fremtidigt TV 2 på, herunder eksempelvis en fondskonstruktion, undersøges nærmere. Analysen vil endvidere omfatte mulige alternativer til den nuværende regulering af TV 2/DANMARK A/S' public service-forpligtelser i form af en programtilladelse.

Mindre detailregulering af TV 2/DANMARK A/S

• I dialog med TV 2/DANMARK A/S skal gennemføres mindre detailregulering af selskabets public service-virksomhed, så selskabet - i lighed med DR, jf. ovenfor - får større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af sin programvirksomhed. TV 2/DANMARK A/S skal fortsat have forpligtelser på nyhedsområdet og filmområdet.

• Gennemførelsen af det ovennævnte punkt sker efter drøftelse med partierne bag aftalen.

Rytmisk musik og scenekunst på public service-medierne

• I forlængelse af aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 skal DR styrke samarbejdet med teaterverdenen generelt og Det Kongelige Teater specielt om formidling af scenekunsten på tv. Musikhandlingsplanen for 2012-2015 skal afspejles i DR's og de regionale TV 2-virksomheders public service-kontrakter.

De regionale TV 2-virksomheder

• De regionale TV 2-virksomheder forpligtes i de kommende public service-kontrakter til i fællesskab at gennemføre et udredningsarbejde vedrørende mulighederne for øget indbyrdes samarbejde, såvel programmæssigt som teknisk/administrativt. I den forbindelse skal særligt muligheden for etablering af en fællesadministration, der varetager fælles opgaver af økonomisk, personalemæssig og teknisk karakter, undersøges. Et oplæg fra de regionale TV 2-virksomheder skal foreligge senest med udgangen af 2013.

• Der indsættes i radio- og fjernsynsloven en bemyndigelse til kulturministeren, som gør det muligt - såfremt der er et kommunalt ønske herom - at ændre de regionale TV 2-virksomheders dækningsområder.

• Aftalepartierne konstaterer - i forlængelse af udredningen af fra juni 2011 om samarbejdsmulighederne mellem DR's distrikter og de regionale TV 2-virksomheder - at der ikke er hindringer for et sådant samarbejde, som også kan omfatte lokale dagblade mv.

Videreførelse af Public Service-Puljen. Forbud mod reklameafbrydelser og produktplacering i støttede programmer

• Public Service-Puljen til støtte af produktion af dansk public service radio og tv videreføres. Der afsættes i aftaleperioden svarende til 30,0 mio.kr. årligt dertil. Der kan som hidtil anvendes op til 10 pct. af de samlede midler til støtte til radioprogrammer.

• 25 pct. af den del af puljen, der er afsat til tv-programmer, skal anvendes til programmer for børn. Ved børn forstås børn under 14 år.

• Reglerne om, at en enkelt tv-station højest kan modtage 50 pct. af midlerne i puljen, ophæves.

• Det gøres til en betingelse for at få støtte, at de støttede programmer ikke afbrydes af reklamer og ikke indeholder produktplacering, således som det gælder hhv. vil komme til at gælde ifølge dansk reklamelovgivning.

Forenkling af værditestordningen

• Med henblik på at gøre den gældende værditestordning mindre bureaukratisk fjernes kravet om, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som led i markedsvurderingen af en ny tjeneste skal forholde sig til den udtalelse, som det uafhængige konsulentfirma skal afgive til Radio- og tv-nævnet.

• I 2014 - når den gældende værditestordning har været i kraft i tre år - gennemføres en evaluering af ordningen med henblik på, i lyset af de indvundne erfaringer, at vurdere, om der er behov for at foretage eventuelle andre justeringer af ordningen.

Slukning af FM- båndet og udbygning af digital radio

• FM-båndet lukkes ved udgangen af 2019, såfremt det medio 2018 kan konstateres, at minimum 50 pct. af radiolytningen, herunder radiolytningen i biler, sker på digitale platforme.

• Det overlades dog - jf. dog nedenfor om udredningsarbejdet vedr. ikke-kommercielt lokalradio og -tv - til de ikke-kommercielle lokalradioer selv at beslutte, hvordan de ønsker at blive distribueret efter dette tidspunkt (FM eller digitalt).

• På baggrund af beslutningen om FM-lukning gennemføres en høring af radiobranchen mv. om interessen for enten forlængelse af de gældende FM lokalradiotilladelser indtil lukningstidspunktet eller udbud af FM sendemulighederne, når de nuværende tilladelser udløber med udgangen af 2015 frem til FM-slukningstidspunktet (evt. sammen med udbud af DAB-sendemulighederne i blok 3).

• Der iværksættes en teknisk undersøgelse af kravene for en alternativ kapacitetsfordeling inden for de allerede opbyggede digitale radio-sendenet, DAB-blok 1 og 2 (ombytning af DR og de kommercielle kanalers kapacitet), med henblik på en gennemførelse af et blokbytte mellem de eksisterende tilladelseshavere på de to sendenet. Undersøgelsen forudsætter en samtidig overgang fra DAB til DAB+.

• Der forberedes - i lyset af beslutningen om at slukke for FM-båndet - et udbud af sendemulighederne i DAB blok 3 på rent kommercielle vilkår med henblik på at gennemføre udbuddet snarest muligt efter gennemførelsen af ovenstående tekniske undersøgelse.

• Resultatet af den tekniske undersøgelse forelægges medieaftalekredsen hurtigst muligt og senest ét år fra medieaftalens indgåelse med henblik på at bekræfte en beslutning om at bytte rundt på tilladelseshaverne i de eksisterende digitale DAB sendenet (blok 1 og 2) samt en overgang fra DAB til DAB+. Blokbyttet gennemføres således hurtigst muligt efter afslutningen af den tekniske undersøgelse kombineret med en samtidig overgang i alle blokke (blok 1, 2 og 3) fra DAB standarden til DAB+ standarden.

• Det er det politiske ønske, at DR herefter ikke skal være ejer af sendenettet til DAB blok 1. Der er ikke hermed taget stilling til, om driften af sendenettet skal ske i form af en sendesamvirke-ordning eller en gatekeeper-ordning. Det skal sikres, at salgprocessen tilrettelægges på en sådan måde, at salget sker til markedspris, så der ikke opstår statstøtteproblemer, og at det samtidig bliver muligt for køberen at drive sendenettet på kommercielt grundlag.

• Der forelægges medieaftalekredsen seneste et år fra aftalens indgåelse et oplæg til udbud af DAB blok 3. I den forbindelse tages der endvidere - på baggrund af den ovennævnte høring af radiobranchen mv. - stilling til, om der skal ske forlængelse eller udbud af FM-lokalradiosendemulighederne i 2015.

• Der gennemføres et udbud af de ledige sendemuligheder i DAB blok 2 til kommercielle aktører snarest muligt. Udbuddet gennemføres således, at de nye tilladelseshavere skal acceptere at skulle sende fra blok 1 (samme kapacitet), jf. beslutningen om blokbytningen.

• Den fremtidige anvendelse af L-båndet drøftes på baggrund af et oplæg fra Erhvervsstyrelsen om anvendelsesmulighederne.

Flere tv-sendemuligheder (MUX 8)

• Det ottende digitale tv-sendenet (MUX 8) udbydes til en kommerciel distributør til mere digitalt tv, som kan modtages med almindelig antenne, uden krav om anvendelse af specifik teknisk standard.

Ikke-kommercielt lokal radio og tv (fokus på lokalt indhold i forbindelse med udstedelse af tilladelser og ydelse af tilskud)

• Der skal fremover kun gives støtte til programvirksomhed, som reelt har et publikum, og som handler om lokale forhold.

• Det skal overvejes, om ikke-kommercielt lokal radio og -tv på sigt skal distribueres ved hjælp af radiofrekvenser, eller om distributionen ikke mere hensigtsmæssigt kan finde sted via internettet.

• I den forbindelse skal desuden overvejes en omlægning af støtten til lokal-tv - og på sigt måske også lokal radio - så der åbnes mulighed for at støtte disse former for ikke-kommerciel programvirksomhed på internettet.

• Kulturstyrelsen udformer under involvering af repræsentanter fra lokalradio- og tv-branchen samt brugersiden konkrete forslag til ændring af støttesystemet og tilladelsessystemet, således at der også for så vidt angår udstedelse af tilladelser sikres fokus på lokalt indhold. Forslagene skal foreligge senest 1. marts 2013.

Friere valg af tv

• Det skal undersøges, om de gældende ordninger på boligområdet for så vidt angår tv-forsyning fortsat er hensigtsmæssige, eller om der er behov for via lovgivning at give øget mulighed for individuelt valg af tv-distributør.

• Det skal gives bedre mulighed for at købe tv-programmer enkeltvis. Indtil videre ses tiden an, da udviklingen går i den rigtige retning. I løbet af 2013 tages stilling til, om udviklingen på markedet selv i tilstrækkeligt grad har løst problemerne. Hvis dette ikke er tilfældet, vil der blive foreslået tiltag, som kan styrke mulighederne for frit valg af enkeltkanaler.

Forbud mod produktplacering

• Det tidligere forbud mod produktplacering genindføres.

Sponsorering

• DR og de regionale TV 2-virksomheder har ikke adgang til at modtage sponsortilskud fra kommercielle virksomheder. Der kan fortsat modtages tilskud fra offentlige institutioner og almennyttige fonde som f.eks. Udenrigsministeriet, EU mv.

Visning af vigtige samfundsmæssige begivenheder i tv (»sportslisten«)

• Listen over vigtige samfundsmæssige begivenheder, som skal tilbydes til visning på landsdækkende tv-kanaler, genindføres. Ved landsdækkende tv-kanaler forstås kanaler, som har en dækning på mindst 90 pct. af husstandene.

Public service-foretagendernes indsats i forhold til betjeningen af handicappede

• Partierne bag aftalen vil i løbet af aftaleperioden drøfte public service-foretagendernes indsats i forhold til betjeningen af handicappede.

Fastlæggelse af licensen, herunder afskaffelse af radiolicensen

• Radiolicensen afskaffes, så der ikke skal betales licens, hvis man udelukkende er indehaver af en radio. Afskaffelsen sker med virkning pr. 1. juli 2013. Blinde og svagtseende, som hidtil har betalt radiolicens, selv om de er i besiddelse af et medielicenspligtigt apparat, skal fortsat kunne fritages for betaling af medielicens.

• Medielicensen for husstande og erhverv fastholdes realt på 2012-niveauet, idet satserne reguleres årligt på baggrund af udviklingen i forbrugerprisindekset. Begge satser fastsættes som årlige satser. Satserne for 2013 fastsættes til følgende (2012 er medtaget som reference):

• Der sker ingen ændringer i de gældende regler for betaling af licens i øvrigt.

• Der igangsættes - som opfølgning på rapporten »Licens eller skat« fra januar 2004 - et udredningsarbejde vedrørende mulige alternativer til den nuværende licensfinansiering af DR og de regionale TV 2-virksomheder mv. Også spørgsmålet om særlige gruppers licensbetaling (pensionister mv.) indgår i udredningsarbejdet, der skal være afsluttet senest 1. januar 2014.

Fordeling af licensprovenuet

• På baggrund af DR's skøn over udviklingen i antal licensbetalere, hvor der er taget højde for den ovennævnte afskaffelse af radiolicensen, ovennævnte licenssatser samt DR's skøn over tab og hensættelser, forventes et samlet licensprovenu på 4.254 mio.kr. i 2012, stigende til 4.380 mio.kr. i 2014, jf. tabellen nedenfor.

• Det anslåede licensprovenu i perioden 2012-2014 fordeles på følgende måde:

• Et eventuelt merprovenu i forhold til det forventede vil blive fordelt af kulturministeren, jf. radio- og fjernsynslovens § 69, stk. 1, efter drøftelse med aftaleparterne. Et eventuelt mindreprovenu vil indebære en reduktion af licenstilførslen til DR.

• Et ikke-disponeret licensprovenu fra tidligere aftaleperioder (2007-2011) på i alt 85,6 mio.kr. fordeles som følger:

• De midler, der er afsat til de regionale TV 2. -virksomheder, herunder de ovennævnte engangsmidler, fordeles ligeligt mellem de regionale virksomheder.

• I henhold til tillægsaftale af 9. juni 2009 til Medieaftale 2007-2010 er afsat 11,0 mio.kr. til en informationskampagne om DAB. Disse midler vil ligeledes være til rådighed til formålet i aftaleperioden.

Bilag 2

Tillægsaftale til medieaftalen for 2012-2014 af 9. oktober 2012 - om DR's og de regionale TV 2-virksomheders adgang til at modtage sponsortilskud

Der er enighed mellem medieordførerne for partierne bag medieaftalen for 2012-2014 af 9. oktober 2012 om, at følgende punkt i medieaftalen:

»Sponsorering

• DR og de regionale TV 2-virksomheder har ikke adgang til at modtage sponsortilskud fra kommercielle virksomheder. Der kan fortsat modtages tilskud fra offentlige institutioner og almennyttige fonde som f.eks. Udenrigsministeriet, EU mv.«

ændres til følgende:

»Sponsorering

• DR har ikke adgang til at modtage sponsortilskud til public service-programvirksomheden fra kommercielle virksomheder. DR kan dog fortsat til public service-programvirksomheden modtage sponsortilskud i form af produktsponsorering. Desuden kan DR fortsat til public service-programvirksomheden modtage sponsortilskud fra offentlige institutioner, almennyttige fonde og velgørende foreninger, stiftelser, institutioner mv.

• De regionale TV 2-virksomheder kan fortsat modtage sponsortilskud til public service-programvirksomheden fra kommercielle virksomheder samt offentlige institutioner, almennyttige fonde og velgørende foreninger, stiftelser, institutioner mv.

• Øvrige medieforetagender har fortsat adgang til at modtage sponsortilskud til programvirksomheden, herunder produktsponsorering.«