Fremsat den 6. februar 2013 af Klima-, Energi- og Bygningsministeren Martin Lidegaard

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven1)

(Rammer for kystnære havvindmøller og revision af værditabs- og køberetsordningerne m.v.)

§ 1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 276 af 27. marts 2012, § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og § 1 i lov nr. 1390 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368.«

2. § 1, stk. 3, og § 4, stk. 2, ophæves.

3. Overskriften før § 6 affattes således:

»Værditab på beboelsesejendomme ved opstilling af vindmøller«

4. §§ 6-17 ophæves og i stedet indsættes:

»§ 6. Den, der ved opstilling af en eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsmaster, forårsager et værditab på en beboelsesejendom, skal betale herfor, jf. dog stk. 3 og 4. Har ejeren af beboelsesejendommen medvirket til tabet, kan beløbet nedsættes eller bortfalde.

Stk. 2. Ved en beboelsesejendom forstås fast ejendom, der lovligt kan anvendes til permanent eller midlertidig beboelse herunder udendørsarealer, som anvendes som en naturlig del af beboelsen. Taksationsmyndigheden, jf. § 7, tager stilling til i hvilket omfang, der er tale om en beboelsesejendom.

Stk. 3. Stk. 1 omfatter ikke vindmøller på under 25 m og havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23.

Stk. 4. Krav på betaling efter stk. 1 bortfalder, hvis værditabet udgør 1 pct. eller derunder af beboelsesejendommens værdi.

Stk. 5. Krav efter stk. 1 forfalder til betaling ved opstilling af vindmøllens tårn. Opstilles flere vindmøller omfattet af samme projekt, jf. § 9, stk. 1, forfalder kravet ved opstilling af det første mølletårn i projektet.

§ 7. Taksationsmyndigheden træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering heraf. Opstilleren og ejeren af beboelsesejendommen kan dog i stedet indgå aftale om beløbets størrelse, jf. § 9, stk. 7.

Stk. 2. Taksationsmyndigheden kan pålægge opstilleren at fremskaffe de nødvendige visualiseringer samt skyggekast- og støjberegninger til brug for vurderingen efter stk. 1.

Stk. 3. Taksationsmyndigheden består af en formand, der opfylder betingelserne for at kunne udnævnes som dommer, og en sagkyndig i vurdering af værdien af beboelsesejendomme. I tilfælde af uenighed er formandens stemme afgørende. Den sagkyndige kan i disse tilfælde anmode om, at dennes vurdering af ejendommens værditab fremgår af afgørelsen. Klima-, energi- og bygningsministeren beskikker et antal taksationsformænd og sagkyndige.

Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om taksationsmyndighedens virksomhed og honorering.

§ 8. Energinet.dk yder efter klima-, energi- og bygningsministerens bestemmelse sekretariatsbistand til taksationsmyndigheden.

Stk. 2. Energinet.dk giver vindmølleopstiller, ejere af beboelsesejendomme og andre vejledning om værditabsordningen, herunder om fremgangsmåden og det materiale, som skal anvendes til orientering af ejere og om muligheden for at opnå betaling for værditab, jf. §§ 9 og 10.

§ 9. Den, der ønsker at opstille vindmøller, som kræver VVM-tillladelse efter lov om planlægning, skal i høringsperioden og inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse afholde et offentligt møde. På mødet redegør opstiller for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme, og Energinet.dk redegør for værditabs- og køberetsordningerne, jf. også § 13, stk. 6 og 7. For møller, der ikke kræver VVM-tilladelse, afholdes det offentlige møde, inden 4 uger efter at kommunen har offentliggjort afgørelse om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet. For havvindmøller afholdes det offentlige møde på en lokalitet, som Energinet.dk anviser, og senest 8 uger efter udstedelse af etableringstilladelse efter § 25. Tid og sted for møderne aftales med Energinet.dk.

Stk. 2. Mødet indkaldes med rimeligt varsel gennem annoncering i lokale aviser. Indkaldelsen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af stk. 3-6 og oplysninger om køberetsordningen. Opstiller skal samtidig med annonceringen med brev give individuel og skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen for anmeldelse af krav m.v., jf. stk. 4 og § 10, til ejere af bygninger, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange møllehøjden fra det eller de planlagte vindmølleplaceringer. Meddelelsen skal sendes til ejerens bopælsadresse i CPR. Energinet.dk indhenter adresseoplysninger fra CPR på ejere af bygninger, der helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange møllehøjden og registreret i BBR og videregiver disse til opstiller. Energinet.dk videregiver dog ikke beskyttede adresseoplysninger fra CPR, medmindre den pågældende giver samtykke hertil. Opstiller afholder Energinet.dk's udgifter hertil.

Stk. 3. Energinet.dk skal godkende annonceringens og den skriftlige meddelelses form og indhold samt tidsfristen for indkaldelsen, inden annonceringen iværksættes og den skriftlige meddelelse udsendes. Energinet.dk skal tillige godkende det orienteringsmateriale om køberets- og værditabsordningen, som skal anvendes på mødet, og kan pålægge opstilleren at udarbejde yderligere materiale, herunder visualiseringer, hvis dette skønnes nødvendigt. Af orienteringsmaterialet skal fremgå, hvilke bygninger, der er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer, jf. stk. 5.

Stk. 4. Ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling påfører deres beboelsesejendom et værditab, skal anmelde et krav på betaling herfor til Energinet.dk inden 8 uger efter afholdelse af mødet, jf. stk. 1. Er reglerne om orientering m.v. i stk. 2 og 3 ikke opfyldt, løber anmeldelsesfristen dog først fra det tidspunkt, hvor kravene i disse regler er opfyldt.

Stk. 5. Ejere betaler ikke sagsomkostninger for behandling af krav efter stk. 4 for værditab på beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra det eller de planlagte vindmølleplaceringer. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste vindmølle. Andre ejere betaler samtidig med anmeldelsen af krav efter stk. 4 et gebyr på 4.000 kr. pr. ejendom. Gebyret, der indbetales til Energinet.dk, tilbagebetales, såfremt der aftales eller tilkendes værditabsbetaling.

Stk. 6. Overskrides fristen i stk. 4, eller indbetales gebyr efter stk. 5 ikke senest efter påkrav, er opstilleren ikke forpligtet til at betale for værditab efter denne lov, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. § 10.

Stk. 7. Indgår opstilleren og ejeren aftale om værditabets størrelse, kan spørgsmål herom ikke indbringes for taksationsmyndigheden. Har Energinet.dk ikke inden 4 uger efter fremsættelse af et krav modtaget underretning om en aftale, anmoder Energinet.dk taksationsmyndigheden om snarest muligt at træffe afgørelse vedrørende værditabet.

§ 10. Ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af fristen angivet i § 9, stk. 4, kan, såfremt særlige omstændigheder taler herfor, inden 6 uger efter møllens tilslutning til det kollektive elforsyningsnet anmode taksationsmyndigheden om tilladelse til at anmelde krav om betaling for værditab. Gives tilladelse, behandles kravet som angivet i § 9, stk. 7, 2. pkt.

Stk. 2. Kravet på værditabsbetaling indsendes til Energinet.dk, senest 14 dage efter at ejeren har modtaget tilladelsen efter stk. 1. Såfremt ejeren skal indbetale gebyr for anmeldelse af kravet, jf. § 9, stk. 5, skal dette indbetales samtidig med anmeldelse af kravet om betaling for værditab. Indbetales gebyr ikke senest efter påkrav, er opstiller ikke forpligtet til at betale for værditab efter denne lov.

Stk. 3. Har opstilling af vindmøllen ikke fundet sted inden for 3 år efter afholdelse af det offentlige orienteringsmøde, jf. § 9, stk. 1, kan en ejer af en beboelsesejendom eller en opstiller, anmode taksationsmyndigheden om at foretage en ny vurdering af værditabets størrelse på baggrund af forholdene på opstillingstidspunktet. § 9, stk. 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse.

§ 11. I sager, hvor taksationsmyndigheden tilkender værditabsbetaling, afholder opstilleren sagsomkostningerne til taksationsmyndigheden og dettes sekretariat.

Stk. 2. I sager, hvor der ikke tilkendes værditabsbetaling, anvendes indbetalte gebyrer efter § 9, stk. 5, og § 10, stk. 2, til dækning af taksationsmyndighedens og sekretariatets omkostninger. Øvrige sagsomkostninger afholdes af Energinet.dk.

§ 12. Taksationsmyndighedens afgørelser og Energinet.dk's afgørelse efter § 9, stk. 3, kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.

Stk. 2. Taksationsmyndighedens afgørelser kan af ejeren eller af opstilleren indbringes for domstolene som et søgsmål mellem disse. Har opstilleren betalt for værditab i overensstemmelse med taksationsmyndighedens afgørelse, eller er der tale om søgsmål om processuelle spørgsmål, herunder afvisning af anmeldelse, afslag på dispensation, genoptagelse eller lignende, skal indbringelse for domstolene dog ske inden 3 måneder fra henholdsvis betalingstidspunktet eller taksationsmyndighedens afgørelse. Taksationsmyndighedens afgørelse om processuelle spørgsmål indbringes for domstolene som et søgsmål mod taksationsmyndigheden.

Stk. 3. Sager om betaling for værditab kan først indbringes for domstolene, når taksationsmyndighedens afgørelse foreligger.

Køberet til vindmølleandele for lokale borgere

§ 13. Den, der opstiller en eller flere vindmøller på mindst 25 m, skal udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene heri til de personer, som efter § 15 er berettiget til at afgive købstilbud.

Stk. 2. Pligten til at udbyde ejerandele efter stk. 1 gælder ikke for vindmøller, som

1) etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23,

2) indgår i en havvindmøllepark, der etableres mere end 16 km fra kystlinjen på enten søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone,

3) er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41,

4) er prototypecertificeret efter regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren eller

5) efter klima-, energi- og bygningsministerens afgørelse må betegnes som prototypemøller, hvis der ikke er fastsat regler om certificering, jf. nr. 4.

Stk. 3. Udbuddet af ejerandelene efter stk. 1 sker i det samlede vindmølleprojekt. En opstiller af vindmøller på land kan dog vælge i stedet at udbyde ejerandelene i vindmøller, som mindst udgør 20 pct. af det samlede vindmølleprojekt.

Stk. 4. Ved beregningen i stk. 3 anvendes vindmølleprojektets samlede beregnede gennemsnitlige elproduktion i en 20-årig periode.

Stk. 5. Vindmøller, der er omfattet af udbudspligten efter stk. 1, skal drives i en selvstændig juridisk enhed. Hvis vindmøllen opstilles på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, må der ikke være personlig hæftelse knyttet til de udbudte andele. Hvis vindmøllen skal drives i en virksomhed med personlig hæftelse, skal det fremgå af virksomhedens vedtægter, i hvilket omfang virksomheden kan stifte gæld. Hvis vindmøllen skal drives i et aktieselskab, skal det endvidere fremgå af selskabets vedtægter, at aktierne ikke er omsætningspapirer.

Stk. 6. Udbud af vindmøller på land kan tidligst finde sted efter, at vindmølleopstiller har sikret sig, at vindmøllerne lovligt kan opføres efter byggeloven og regler udstedt i medfør heraf og skal ske inden nettilslutning af vindmøllerne. Udbud af havvindmøller kan først finde sted efter, at projektet har fået etableringtilladelse efter § 25 og skal ske inden nettilslutning af vindmøllerne. Inden udbuddet afholdes skal Energinet.dk orientere om udbuddet på det i § 9, stk. 1 og 2, nævnte møde om værditab, hvor også opstiller deltager. Klima-, energi- og bygningsministeren kan bestemme, at opstilleren skal deltage i og orientere om udbuddet på andre møder. Energinet.dk skal godkende orienteringsmaterialet.

Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren kan bestemme, at opstilleren skal deltage i og orientere om udbuddet på andre møder. Energinet.dk skal godkende orienteringsmaterialet.

Stk. 8. Energinet.dk godkender, at udbudsmateriale er udarbejdet og udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med stk. 1-7, §§ 14 og 15 og § 17, stk. 1, og regler fastsat i medfør heraf. Afgørelser, som Energinet.dk træffer inden udløbet af perioden, som er nævnt i § 15, stk. 7, kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.

§ 14. Vindmølleopstilleren skal udarbejde et udbudsmateriale, som skal beskrive projektet og mindst indeholde følgende oplysninger:

1) Virksomhedens vedtægter.

2) Et specificeret anlægs- og driftsbudget.

3) Finansiering.

4) Hæftelsens omfang pr. andel.

5) Antal og pris på de udbudte ejerandele.

6) Frister og betingelser for afgivelse af købstilbud.

7) Ansvarserklæring med oplysninger om de ansvarlige for udbudsmaterialet, jf. stk. 2.

8) Energinet.dk's afgørelse, jf. § 13, stk. 8.

Stk. 2. De ansvarlige for udbudsmaterialet skal erklære, at oplysningerne i udbudsmaterialet dem bekendt er rigtige, og at udbudsmaterialet efter deres overbevisning indeholder de oplysninger, der anses for fornødne for, at købsberettigede og deres rådgivere kan danne sig et velbegrundet skøn over udstederens aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og fremtidsudsigter samt over en eventuel garant og over de rettigheder, der er knyttet til de andele, der udbydes. Er udbuddet omfattet af lov om værdipapirhandel m.v. kan erklæringen efter 1. pkt. i stedet afgives efter prospektreglerne.

Stk. 3. I det i stk. 1 nævnte udbudsmateriale skal de oplysninger, som fremgår af stk. 1, nr. 4-6, særligt fremhæves. Hvis vindmøllen skal drives i en virksomhed med personlig hæftelse, skal det tillige fremhæves, i hvilket omfang vedtægterne giver mulighed for at stifte gæld.

Stk. 4. Provenuet fra udbuddet skal dække en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet, således at opstilleren og køberen indskyder samme beløb pr. ejerandel. Hvis opstiller vælger at udbyde ejerandele i vindmøller på land, som mindst udgør 20 pct. af det samlede vindmølleprojekt, jf. § 13, stk. 3, 2. pkt., må prisen på ejerandelene ikke være højere, end hvis opstiller havde valgt at udbyde ejerandelene i det samlede vindmølleprojekt. Ejerandelene udbydes til en pris beregnet ud fra en produktion på 1.000 kWh pr. år pr. andel, jf. dog stk. 6. Opstilleren kan ikke fastsætte krav om køb af et bestemt antal ejerandele.

Stk. 5. Udbudsmaterialet skal ledsages af en erklæring fra en statsautoriseret revisor om

1) at projektet opfylder betingelserne i § 13, stk. 5,

2) at omfanget af hæftelsen pr. andel er oplyst, jf. stk. 1,

3) at prisen på ejerandelene er fastsat som angivet i stk. 4 eller som angivet i modellen efter stk. 6,

4) at andele afsat gennem udbuddet ikke stilles dårligere end andre andele i virksomheden, jf. § 17, stk. 1, og

5) økonomiske forhold i øvrigt.

Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan tillade, at ejerandele udbydes efter en anden model end den, som er angivet i stk. 4, 3. pkt.

Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til udbudsmaterialet, herunder om beregning og dokumentation for omkostninger og indtægter og afgivelse af revisorerklæring.

§ 14 a. Energinet.dk vejleder vindmølleopstiller, købsberettigede og andre interesserede om køberetsordningen.

Stk. 2. Energinet.dk opretter og driver en hjemmeside, som bl.a. oplyser om de konkrete udbud.

§ 15. Enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistreret i CPR på en adresse, der ligger højest 4,5 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes, er berettiget til at afgive købstilbud. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.

Stk. 2. Berettiget til at afgive købstilbud er endvidere enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistreret i CPR på en adresse i den kommune, hvori vindmøllen opstilles, i den periode, hvor udbuddet afholdes. Ved havvindmøller etableret uden for udbud og havvindmøller etableret efter udbud i et område, som er udpeget til kystnære havvindmølleparker skal bopælsregistreringen efter 1. pkt. være i en kommune, som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.

Stk. 3. Personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmølleprojektet, er ikke berettiget til at afgive købstilbud efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Enhver person omfattet af stk. 1 har fortrinsret til køb af op til 50 andele. Personkredsen i stk. 2 kan kun købe andele efter, at fortrinsretten efter 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 5. Udbud af ejerandele til de købsberettigede skal som minimum ske ved tydelig annoncering i enten mindst to lokale aviser eller en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder. Annoncen, hvori udbuddet sker, skal indeholde følgende oplysninger:

1) Antal og pris på de ejerandele, der skal udbydes.

2) Selskabsform og omfanget af hæftelsen pr. andel.

3) Frister og betingelser for afgivelse af købstilbud.

4) Tid og sted for afholdelse af møde om udbuddet.

5) Hvor købsberettigede skal henvende sig for at få tilsendt eller udleveret udbudsmaterialet.

6) En henvisning til den i § 14 a, stk. 2, nævnte hjemmeside.

Stk. 6. Tidligst 2 uger efter indsættelsen af annoncen, jf. stk. 5, og senest 4 uger inden fristen for afgivelse af købstilbud, skal der efter aftale med Energinet.dk afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for udbuddet. For havvindmøller anviser Energinet.dk lokaliteten.

Stk. 7. Fristen for at afgive købstilbud skal mindst være 8 uger fra det tidspunkt, udbuddet annonceres. Forlænges fristen efter annonceringen i stk. 5 er sket, skal forlængelsen annonceres på samme måde som den oprindelige annoncering.

Stk. 8. Energinet.dk kan dispensere fra kravet i stk. 5 om annoncering i mindst to lokale aviser eller en lokal og en regional avis, såfremt der foreligger særlige grunde. Dispensationen kan være ledsaget af vilkår om anden annoncering. Energinet.dk's afgørelse kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.

§ 15 a. Opstiller afslutter udbuddet ved accept af købstilbud fra købsberettigede personer.

Stk. 2. Hvis de indkomne bud ved budfristens udløb overstiger antallet af udbudte ejerandele, og der er tvivl om, hvorvidt en person er købsberettiget efter § 15, foretages en beregning efter § 16. I beregningen indgår de købstilbud, hvorom der er tvivl. Opstiller reserverer de ejerandele, hvorom der er tvivl, indtil det er afklaret, om personen er købsberettiget. Er personen købsberettiget, accepteres købstilbuddet. Er personen ikke købsberettiget, tilbyder opstiller de reserverede andele til de købsberettigede personer, som har afgivet købstilbud, som ikke er blevet accepteret efter fordelingen i § 16. Fordelingen af de reserverede andele, som i øvrigt sker efter købstilbuddenes størrelse og § 16, forudsætter, at de købsberettigede personer helt eller delvis ønsker at opretholde deres købstilbud.

Stk. 3. Aftaler om salg af andele med personer, der ikke er købsberettigede, er ugyldige, hvis de indkomne bud ved budfristens udløb oversteg antallet af udbudte andele. I tilfælde af ugyldighed fordeles andele omfattet af den ugyldige aftale på samme måde som i stk. 2, 4. og 5. pkt.

Stk. 4. Energinet.dk kan give opstiller påbud om accept af købstilbud fra købsberettigede personer.

§ 16. Overstiger de indkomne bud ved budfristens udløb antallet af udbudte ejerandele, imødekommes først alle, der har afgivet bud inden for fortrinsretten i § 15, stk. 4, med op til 50 ejerandele hver. Hvis der er afgivet flere bud inden for fortrinsretten, end der er udbudte ejerandele, anvendes fordelingsprincippet i stk. 2. Fordelingsprincippet i stk. 2 anvendes tillige på den del af buddene fra personer omfattet af fortrinsretten, som overstiger 50 ejerandele, og på bud fra personer, som ikke er omfattet af fortrinsretten.

Stk. 2. Andelene fordeles således, at først imødekommes alle, der har afgivet bud på mindst én ejerandel, med en ejerandel. Herefter imødekommes alle, der har afgivet bud på mindst to ejerandele, med yderligere en ejerandel osv., indtil alle bud på et givet antal ejerandele eventuelt ikke kan imødekommes. De andele, der herefter ikke kan fordeles efter det beskrevne princip, fordeles efter lodtrækning, som foretages af Energinet.dk.

Stk. 3. Vindmølleopstilleren kan frit råde over ejerandele, som ikke afsættes gennem udbuddet.

§ 17. Ejerandele solgt gennem udbuddet, jf. 13, må ikke stilles dårligere end andre andele i virksomheden og kan ikke tvangsindløses.

Stk. 2. Den virksomhed, som ejer en eller flere vindmøller, hvori der er solgt andele gennem udbuddet, jf. § 13, kan kun overdrage vindmøllerne efter forudgående godkendelse fra klima-, energi- og bygningsministeren. En sådan godkendelse vil alene kunne gives under særlige omstændigheder.«

5. § 13 affattes således:

»§ 13. Den, der opstiller en eller flere vindmøller på mindst 25 m, skal udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene heri til de personer, som efter § 15 er berettiget til at afgive købstilbud.

Stk. 2. Pligten til at udbyde ejerandele efter stk. 1 gælder ikke for vindmøller, som

1) etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23,

2) indgår i en havvindmøllepark, der etableres mere end 16 km fra kystlinjen på enten søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone,

3) indgår i forsøgsprojekter omfattet af § 35 b,

4) er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41,

5) er prototypecertificeret efter regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren eller

6) efter klima-, energi- og bygningsministerens afgørelse må betegnes som prototypemøller, hvis der ikke er fastsat regler om certificering, jf. nr. 5.

Stk. 3. Udbuddet af ejerandelene efter stk. 1 sker i det samlede vindmølleprojekt. En opstiller af vindmøller på land kan dog vælge i stedet at udbyde ejerandelene i vindmøller, som mindst udgør 20 pct. af det samlede vindmølleprojekt.

Stk. 4. Ved beregningen i stk. 3 anvendes vindmølleprojektets samlede beregnede gennemsnitlige elproduktion i en 20-årig periode.

Stk. 5. Vindmøller, der er omfattet af udbudspligten efter stk. 1, skal drives i en selvstændig juridisk enhed. Hvis vindmøllen opstilles på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, må der ikke være personlig hæftelse knyttet til de udbudte andele. Hvis vindmøllen skal drives i en virksomhed med personlig hæftelse, skal det fremgå af virksomhedens vedtægter, i hvilket omfang virksomheden kan stifte gæld. Hvis vindmøllen skal drives i et aktieselskab, skal det endvidere fremgå af selskabets vedtægter, at aktierne ikke er omsætningspapirer.

Stk. 6. Udbud af vindmøller på land kan tidligst finde sted efter, at vindmølleopstiller har sikret sig, at vindmøllerne lovligt kan opføres efter byggeloven og regler udstedt i medfør heraf og skal ske inden nettilslutning af vindmøllerne. Udbud af havvindmøller kan først finde sted efter, at projektet har fået etableringtilladelse efter § 25 og skal ske inden nettilslutning af vindmøllerne. Inden udbuddet afholdes skal Energinet.dk orientere om udbuddet på det i § 9, stk. 1 og 2, nævnte møde om værditab, hvor også opstiller deltager.

Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren kan bestemme, at opstilleren skal deltage i og orientere om udbuddet på andre møder. Energinet.dk skal godkende orienteringsmaterialet.

Stk. 8. Energinet.dk godkender, at udbudsmateriale er udarbejdet og udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med stk. 1-7, §§ 14 og 15 og § 17, stk. 1, og regler fastsat i medfør heraf. Afgørelser, som Energinet.dk træffer inden udløbet af perioden, som er nævnt i § 15, stk. 7, kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.«

6. § 21, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) Flertallet af vindmøllelavets eller initiativgruppens deltagere er bopælsregistreret i CPR på en adresse i den kommune, hvor møllen eller møllerne planlægges opstillet, eller uden for kommunen i en afstand af højest 4,5 km fra det sted, hvor møllen eller møllerne planlægges opstillet. Ved havvindmøller etableret uden for udbud skal bopælsregistreringen efter 1. pkt. være i en kommune, som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.«

7. § 22, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan udpege områder, hvortil der ikke allerede er meddelt tilladelse, som reserveres til statslige udbud af arealer til:

1) Store havvindmølleparker.

2) Kystnære havvindmølleparker.«

8. I § 22, stk. 6, udgår », begrundet i, at staten selv har behov for at råde over et areal«.

9. § 22, stk. 10 og 11, affattes således:

»Stk. 10. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår udnyttelse af energi kan være relevant, herunder fastsætte en mindsteafstand fra kysten, jf. stk. 7.

Stk. 11. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om forhold omfattet af stk. 8.«

10. § 22 a ophæves.

11. I § 23, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan bestemme, at Energinet.dk i nærmere angivet omfang gennemfører forundersøgelser vedrørende arealer, som er reserveret efter § 22, stk. 3. Resultaterne af forundersøgelserne gøres offentligt tilgængelige. Hvis der gives etableringstilladelse efter § 25 til havvindmøller i det område, forundersøgelserne vedrører, afholder modtageren af etableringstilladelsen Energinet.dk's omkostninger ved forundersøgelserne.«

12. § 23, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Ved ansøgning uden for udbud kan klima-, energi- og bygningsministeren give tilladelse til forundersøgelser til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant, jf. § 22, og ansøgeren skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre forundersøgelserne.«

13. I § 26, stk. 1, ændres »Tilladelser til etablering af anlæg efter § 25,« til: »Tilladelser efter § 25 til etablering af anlæg, ændring eller udvidelse af anlæg, som allerede er godkendt, udført eller ved at blive udført, og«.

14. I § 26, stk. 5, ændres »en tilladelse til at etablere et elproduktionsanlæg, jf. § 25« til: »tilladelse efter § 25«.

15. I § 29, stk. 1, indsættes som 3. pkt. :

»Tilladelsen kan i særlige tilfælde gives for et kortere tidsrum.«

16. I § 31, stk. 1, indsættes efter »§ 23«: »i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1,«.

17. I § 31, stk. 4, ændres »havvindmølleparken« til: »en havvindmøllepark etableret efter udbud«.

18. I § 31, stk. 5, udgår », jf. i øvrigt § 32, stk. 4«.

19. § 32 ophæves.

20. I § 33, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere fastsætte regler om tilbagekaldelse af godkendelser udstedt efter regler fastsat i medfør af 1. pkt.«

21. I § 35, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »ydes«: »samt eventuelt ekstra pristillæg efter § 37 a«.

22. I § 35, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 37, stk. 4 og 5« til: »§ 37, stk. 4 og 6«.

23. I § 35, stk. 3, indsættes efter »positiv«: », og der ikke ydes pristillæg, jf. § 37, stk. 5.«

24. Efter § 35 indsættes i kapitel 6 efter overskriften før § 36:

»§ 35 a. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og havvindmøller omfattet af §§ 35 b og 37.

Stk. 2. Der ydes pristillæg til vindmøller omfattet af stk. 1 for summen af en elproduktion i 6.600 timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) og en elproduktion på 5,6 MWh pr. kvadratmeter rotorareal. Pristillægget ydes fra tidspunktet for nettilslutning.

Stk. 3. Pristillægget efter stk. 2 udgør 25 øre pr. kWh, dog således at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 58 øre pr. kWh.

Stk. 4. Der ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1.

§ 35 b. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter ansøgning yde pristillæg efter stk. 3-5 til havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter, som efter klima-, energi- og bygningsministerens vurdering har fornøden udviklingshøjde, maksimalt består af otte møller og har behov for yderligere støtte for at blive realiseret. Tilsagn om pristillæg kan alene gives indtil udgangen af 2019 og inden for en pulje, som svarer til en samlet effekt på 50 MW.

Stk. 3. Der ydes pristillæg til havvindmøller, som har fået tilsagn efter stk. 2, for summen af en elproduktion i 15.000 timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) og en elproduktion på 12,7 MWh pr. kvadratmeter rotorareal. Pristillægget ydes fra tidspunktet for nettilslutning.

Stk. 4. Pristillægget efter stk. 3 fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 70 øre pr. kWh.

Stk. 5. Der ydes ikke pristillæg efter stk. 3 og 4 i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv.

Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling af pristillæg efter denne bestemmelse.«

25. § 36, stk. 1, affattes således:

»Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet i perioden fra og med den 21. februar 2008 til og med den 31. december 2013 bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og havvindmøller omfattet af §§ 35 b og 37.«

26. I § 37, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Dette gælder dog højest i 300 timer pr. kalenderår.«

27. Efter § 37 indsættes:

»§ 37 a. Denne bestemmelse omhandler ekstra pristillæg til elektricitet produceret på vindmøller etableret efter udbud i et område, som er udpeget til kystnære havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 2, og § 23.

Stk. 2. Der ydes et ekstra pristillæg på 1 øre pr. kWh, hvis andele ejet af lokale borgere og lokale virksomheder tilsammen udgør mindst 30 pct. af det samlede vindmølleprojekt.

Stk. 3. Ved beregningen af de 30 pct. kan en lokal borgers eller virksomheds ejerandele højest indgå med 5 procentpoint. Endvidere kan ejerandele hos virksomheder og fysiske personer, som er interesseforbundne, højest indgå i beregningen af de 30 pct. med 5 procentpoint. Som interesseforbundne anses:

1) Virksomheder som indgår i samme koncern, eller som er associerede.

2) Virksomheder hvor den samme fysiske person eller samme kommune direkte eller indirekte har betydelig indflydelse i virksomhederne.

3) En fysisk person og de virksomheder som denne person direkte eller indirekte har betydelig indflydelse i.

4) En fysisk person og dennes ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

Stk. 4. Ved lokal borger forstås enhver person over 18 år, som er bopælsregistreret i CPR på en adresse i en kommune, som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Ved lokal virksomhed forstås en virksomhed, som har en produktionsenhed i en kommune, som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet samt mindst en ansat i produktionsenheden. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.

Stk. 5. Fysiske personer, som højest ejer 50 andele, og hvis andele medregnes ved beregningen af de 30 pct., vil fortsat kunne indgå i beregningen, selv om de efter nettilslutningen eller efter erhvervelsen, hvis denne sker efter nettilslutningen, ændrer bopælsregistrering i CPR og herefter ikke længere opfylder afstandskravet efter stk. 4. Fysiske personer, som ejer over 50 andele, og hvis andele medregnes ved beregningen af de 30 pct., vil fortsat kunne indgå i beregningen, selv om de mere end et år efter nettilslutningen eller mere end et år efter erhvervelsen, hvis denne sker efter nettilslutningen, ændrer bopælsregistrering i CPR og herefter ikke længere opfylder afstandskravet efter stk. 4.

Stk. 6. Det er en betingelse for at få udbetalt ekstra pristillæg, at det dokumenteres over for Energinet.dk, at omfanget af lokalt medejerskab udgør 30 pct. ved nettilslutningen og igen efterfølgende ved første årsdag for nettilslutningen og herefter hver anden årsdag for nettilslutningen. Dokumentationen sker ved afgivelse af en erklæring fra en statsautoriseret revisor, som bl.a. skal bero på erklæringer fra ejere af andele om, at de opfylder kravene i stk. 4 og 5. Hvis producenten ikke kan dokumentere, at omfanget af lokalt medejerskab udgør 30 pct. på årsdagen for nettilslutningen, bortfalder pristillægget fra årsdagen. Pristillægget kan dog generhverves fra det tidspunkt, producenten kan dokumentere, at omfanget af lokalt medejerskab igen udgør 30 pct. Pristillægget ydes i øvrigt i samme periode og på samme vilkår som det pristillæg, der er fastsat efter udbuddet.«

28. § 41 affattes således:

»§ 41. Denne bestemmelse omhandler elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra en vindmølle med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, og som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.

Stk. 2. Der ydes et pristillæg til vindmøller omfattet af stk. 1 nettilsluttet senest den 19. november 2012, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh.

Stk. 3. Der ydes et pristillæg til vindmøller omfattet af stk. 1 nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 250 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.«

29. I § 43, stk. 1 og 2, ændres »§§ 36-42« til: »§§ 35 a, 35 b, 36, 37, 37 a og 38-42.«

30. I § 51, stk. 1, § 53, stk. 1, og § 55, stk. 1, ændres »§§ 36-50« til: »§§ 35 a, 35 b, 36, 37, 37 a, 38-43, 43 a og 44-50«.

31. I § 51, stk. 2, nr. 1, indsættes efter » af §§«: »35 b,«.

32. I § 51, stk. 4, ændres »§§ 39 og 41, og § 47, stk. 2 og stk. 3, nr. 1« til: »§§ 35 b, 39 og 41, § 43 a, stk. 7, § 44, stk. 5, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, og stk. 4, nr. 1-4«.

33. I § 53, stk. 2, ændres »§ 37« til: »§§ 37 og 37 a«.

34. I § 54, stk. 1, nr. 3, ændres »§§ 14 og 15, jf. § 13, stk. 4« til: »§ 13, stk. 1-7, §§ 14 og 15 og § 17, stk. 1, og regler udstedt i medfør heraf, jf. § 13, stk. 8«.

35. I § 54 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Energinet.dk kan tilbageholde udbetaling af pristillæg eller andre ydelser efter denne lov, hvis ikke påbud efter § 15 a, stk. 4, overholdes, eller hvis vindmøller overdrages uden godkendelse fra klima-, energi- og bygningsministeren efter § 17, stk. 2.«

36. I § 55, stk. 2, ændres »§§ 36-50« til: »§§ 35 a, 35 b, 36, 37, 37 a, 38-43, 43 a-43 e, 44-50 og 50 a«.

37. I § 56, stk. 1, indsættes efter »elektricitet«: »og anvendelse af biogas«, og »§§ 36-50« ændres til: »§§ 35 a, 35 b, 36, 37, 37 a, 38-43, 43 a-43 e, 44-50 og 50 a«.

38. I § 57, stk. 1, ændres »36-53« til: »35 a, 35 b, 36, 37, 37 a, 38-43, 43 a, 44-50, 51-53«.

39. I § 66, stk. 2, ændres »§§ 18-21 og § 54, stk. 2« til: »§ 13, stk. 8, § 15 a, stk. 4, §§ 18-21 og § 54, stk. 2 og 3«.

40. § 72, nr. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»1) iværksætter udbud uden at indhente godkendelse efter § 13, stk. 8,

2) overdrager vindmøller uden forudgående godkendelse efter § 17, stk. 2,

3) etablerer og driver anlæg efter §§ 22, 24, 25 og 29 uden tilladelse,«

Nr. 2 bliver herefter nr. 4.

41. § 72, nr. 2, der bliver nr. 4, affattes således:

»4) tilsidesætter vilkår i en godkendelse eller for en tilladelse efter de i nr. 1 og 2 nævnte bestemmelser,«

42. I § 72 indsættes efter nr. 2, der bliver nr. 4, som nyt nummer:

»5) overtræder krav til udbudsmateriale efter § 14, stk. 2,«

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 6-8.

§ 2

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 575 af 18. juni 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 1390 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, nr. 1, ændres »og 36-49« til: », 35 a, 35 b, 36, 37, 37 a, 38-43, 43 a og 44-49«.

2. I § 51, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»For så vidt angår ministerens tilsyn med Energinet.dk's og denne virksomheds helejede datterselskabers administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet, jf. § 28, stk. 2, nr. 4, indgår også den klagesagsbehandling, som er forbundet med Energinet.dk's og denne virksomheds helejede datterselskabers afgørelser efter regler fastsat i medfør af denne lov og lov om fremme af vedvarende energi.«

3. I § 51, stk. 2, indsættes efter »tilsynet«: », herunder klagesagsbehandlingen«.

§ 3

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1390 af 23. december 2012 og senest ved § 3 i lov nr. 1395 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 8 P, stk. 5, nr. 2, ændres »§ 14, stk. 3,« til: »§ 14, stk. 4,«.

§ 4

I lov nr. 575 af 18. juni 2012 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Fremme af konkurrencen på elmarkedet m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 3, ændres tre steder »1. april 2014« til: »1. oktober 2014«.

§ 5

I lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Støtte til vindmøller på land, biogas og eksisterende industrielle kraftvarmeværker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier m.v.) foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 1-3, 17, 21, 23 og 25, og § 2, nr. 1, ophæves.

2. § 5, stk. 3, ophæves.

§ 6

I lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.) foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 1, 2 og 11, ophæves.

2. § 6, stk. 8 og 9, affattes således:

»Stk. 8. Ejere af elproduktionsanlæg kan ikke vælge pristillæg efter § 43 a, stk. 7, og § 44, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3 og 5, selv om elproduktionsanlægget er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, hvis de i stk. 7, nr. 1-3, anførte forhold er til stede.

Stk. 9. Ejere af elproduktionsanlæg, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, men inden ikrafttrædelsen af § 43 a, stk. 7, og § 44, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3 og 5, skal anmode om at modtage pristillæg fastsat efter § 47, stk. 4, nr. 1, senest 30 dage efter de nævnte bestemmelsers ikrafttræden.«

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2013, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 5, 21, 24, 25, 27-33 og 36-38, § 2, nr. 1, og §§ 5 og 6. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelser eller dele heraf træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte, at § 1, nr. 28, får virkning forud for lovens ikrafttræden.

Stk. 4. §§ 6-12 i lov om fremme af vedvarende energi, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, har virkning for vindmøller, for hvilke det offentlige møde i § 9 afholdes den 1. maj 2013 eller senere. Hvis det offentlige møde i § 9 er afholdt inden den 1. maj 2013, finder §§ 6-12 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011, anvendelse.

Stk. 5. § 13, stk. 2, nr. 4 og 5, i lov om fremme af vedvarende energi, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, har virkning for vindmøller, der er nettilsluttet den 1. september 2013 eller senere, eller som opstilles på baggrund af en forundersøgelsestilladelse efter § 22 a i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011. Forsøgsmøller, der er nettilsluttet inden den 1. september 2013, eller som opstilles på baggrund af en forundersøgelsestilladelse efter § 22 a, kan undtages efter § 13, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011.

Stk. 6. § 13, stk. 1, § 13, stk. 2, nr. 1-3, § 13, stk. 3-8, og §§ 14, 15 og 16 i lov om fremme af vedvarende energi, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, har virkning for udbud af vindmølleandele, der annonceres den 1. maj 2013 eller senere. § 1, nr. 34, har virkning for udbetaling af pristillæg eller andre ydelser efter denne lov hvor Energinet.dk har truffet afgørelse, jf. § 13, stk. 8, og hvor udbud af ejerandele er annonceret den 1. maj 2013 eller senere. § 1, nr. 39, har virkning for Energiklagenævnets behandling af klager over Energinet.dk's afgørelser efter § 13, stk. 8, om udbud af vindmølleandele, der er annonceret den 1. maj 2013 eller senere. Udbud af vindmølleandele, der er annonceret inden den 1. maj 2013, behandles efter §§ 13-16 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011.

Stk. 7. § 22 a i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011, finder fortsat anvendelse på det projekt, hvortil der er givet forundersøgelsestilladelse efter bestemmelsen.

Stk. 8. Ansøgninger om forundersøgelsestilladelser, som klima-, energi- og bygningsministeren har modtaget inden den 1. maj 2013 behandles efter § 22 og § 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 276 af 27. marts 2012.

Stk. 9. Havvindmøller, som nettilsluttes den 1. januar 2014 eller senere på baggrund af udnyttelse af en forundersøgelsestilladelse, som klima-, energi- og bygningsministeren har modtaget ansøgning om inden den 1. maj 2013, er berettiget til pristillæg efter § 36 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011, i stedet for § 35 a i lov om fremme af vedvarende energi som indsat ved denne lovs § 1, nr. 24.

Stk. 10. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter ansøgning træffe afgørelse om, at en vindmølleopstiller, der inden den 31. marts 2013 har modtaget de til opstilling af vindmøller på land nødvendige tilladelser efter den fysiske planlægning, men som på grund af forhold, der ikke kan tilregnes opstilleren, ikke opnår nettilslutning af vindmøllerne inden den 1. januar 2014, er berettiget til pristillæg efter § 36 i lov nr. 1392 af 27. december 2008 om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011, i stedet for § 35 a i lov om fremme af vedvarende energi som indsat ved denne lovs § 1, nr. 24. Afgørelse herom kan kun træffes, såfremt vindmølleopstilleren senest den 1. juli 2013 har anmodet om nettilslutning og i fornødent omfang stillet sikkerhed herfor over for netvirksomheden.

Stk. 11. Der ydes pristillæg efter § 41, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 8. november 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 1390 af 23. december 2012, i stedet for § 41, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 28, til elektricitet fra vindmøller med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er nettilsluttet i perioden fra den 20. november 2012 til og med den 31. december 2013, hvis

1) ejeren har indgået bindende aftale om køb af vindmøllen senest den 19. november 2012, og

2) netvirksomheden senest den 20. december 2012 har modtaget Energinet.dk's stamdatablanket i udfyldt stand fra installatøren med henblik på registrering i et register oprettet efter § 85 a, stk. 2, nr. 2, i lov om elforsyning.

Stk. 12. Energinet.dk træffer afgørelse om pristillæg efter stk. 11. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledende bemærkninger

Dette lovforslag har primært til formål at fremme udbygningen af vindmøller gennem nye rammer for kystnære vindmøller og en revision af værditabs- og køberetsordningerne.

Det er forudsat i den energipolitiske aftale af 22. marts 2012, at der skal opstilles 500 MW kystnære møller frem til 2020. De økonomiske rammer blev dog udskudt til senere vedtagelse, idet der først skulle gennemføres en screening med henblik på at identificere de bedst egnede områder til denne udbygning. Havvindmølleudvalget (bestående af repræsentanter fra Energistyrelsen (formand), Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen, Risø-DTU og Energinet.dk) har efterfølgende færdiggjort screeningen og på den baggrund udpeget 15 kystnære områder, som er egnede til opstilling af kystnære møller. Det endelige resultat af screeningen er offentliggjort den 27. november 2012.

På baggrund af screeningen blev det aftalt i kredsen bag energiaftalen af 22. marts 2012, at klima-, energi- og bygningsministeren tog en dialogrunde med de kommuner, som har kyststrækning ud til de arealer, hvor der er bedst samfundsøkonomi i at stille vindmøller op. Efter denne dialogrunde er det herefter blevet besluttet, at den fremtidige udbygning af kystnære møller primært skal ske ved udbud af de i screeningen udpegede områder, som har de laveste drifts- og anlægsomkostninger samt kommunal opbakning til opstilling af kystnære møller. Ved udbudsprocessen vil der blive lagt vægt på konkurrence og lave omkostninger for elforbrugerne. De udvalgte områder forventes udbudt, således at projekter i alle de udbudte områder vurderes samlet og de tilbudsgivere, der byder ind med den billigste pris, vinder udbuddet. Det betyder, at det ikke er sikkert, at der opføres møller på alle de udvalgte områder. Kommer der ikke tilstrækkeligt med billige tilbud i første udbudsrunde, vil den resterende kapacitet blive udbudt i en ekstra udbudsrunde.

Reglerne om udbud bliver tilpasset det forhold, at der er tale om udbud af kystnære møller, som træder i stedet for ansøgning efter den såkaldte åben dør procedure. Efter forslaget vil kystnære møller, som etableres efter udbud, således også blive omfattet af værditabs- og køberetsordningerne. Herudover indeholder forslaget et yderligere økonomisk incitament i forhold til styrket lokalt medejerskab til kystnære møller, idet opstillere, som har et lokalt medejerskab på mindst 30 pct. af projektet, vil kunne opnå et ekstra pristillæg på 1 øre pr. kWh.

50 MW ud af de 500 MW reserveres til forsøgsprojekter, som får mulighed for at søge om en særlig høj afregning i form af en afregningspris på 70 øre pr. kWh. Den støttede produktion fastlægges så den for de almindelige mølletyper stort set svarer til produktionen i 50.000 fuldlasttimer svarende til den produktion, hvortil der ydes tilskud til storskala havvindmølleparker. Beregningsgrundlaget fastsættes både på grundlag af møllens effekt og rotorarealet således, at effekten vægter 30 pct. og rotorarealet 70 pct., sådan som det fremover også vil gælde for vindmøller på land.

Endelig opretholder forslaget muligheden for opstilling af havvindmøller efter ansøgning (åben dør proceduren), dog til samme reducerede afregning som for møller på land, som nettilsluttes den 1. januar 2014 eller senere.

Forslaget inkorporerer af lovtekniske grunde den ændring af støtten til nye vindmøller på land, som blev vedtaget ved lov nr. 576 af 18. juni 2012, men som endnu ikke er sat i kraft. Ifølge denne ændring reduceres støtten til nye vindmøller på land fra den 1. januar 2014, således at der indsættes et loft for støtten. Pristillægget på 25 øre pr. kWh skal herefter fastsættes således, at det sammen med markedsprisen ikke overstiger 58 øre pr. kWh. Støtten har til formål at sikre den i energiaftalen forudsatte nettoudbygning med 500 MW landvindmøller i perioden indtil 2020.

Ligeledes ændres beregningsgrundlaget for den elproduktion, hvortil der kan opnås støtte. Efter den gældende bestemmelse ydes støtte i 22.000 fuldlasttimer. Med forslaget ændres dette således, at fuldlasttimerne vægter 30 pct. og rotorarealet 70 pct. af beregningsgrundlaget. Herved sikres at støtten gives i bedre overensstemmelse med vindmøllens elproduktion.

Lovforslaget indeholder endvidere en revision af værditabs- og køberetsordningerne, som blev indført med lov om fremme af vedvarende energi (herefter benævnt VE-loven) i 2008 med henblik på at fremme udbygningen af vindmøller ved at øge den lokale interesse i nye vindmølleprojekter. Revisionen har til formål at sikre, at ordningerne virker bedre efter deres hensigt. Lovforslaget fastslår således bl.a. i forhold til værditabsordningen, at det kun er værditab på beboelsesejendomme og ikke fast ejendom, opstiller skal betale for. I forhold til køberetsordningen er der tale om en grundlæggende revision, som indfører en lang række tiltag, som skal forbedre mulighederne for at opnå et bredt ejerskab til vindmøllerne.

Endvidere rummer lovforslaget en række ændringer i forhold til udnyttelse af energi fra vand og vind på havet, herunder en mulighed for i særlige tilfælde at give tilladelse til at udnytte energi på havet for et kortere tidsrum end 25 år og en tilpasning af VVM-reglerne. Endelig indgår en række andre ændringer i lovforslaget, bl.a. en hjemmel til at fastsætte regler om mulighed for tilbagekaldelse af godkendelser til at certificere og foretage vedligeholdelse og service af vindmøller.

Slutteligt indgår en forhøjelse af støtten til overskudsproduktionen fra husstandsmøller, således at der fremover ydes en afregningspris på 250 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.

Lovforslaget indgår som et element i at sikre en øget anvendelse af vedvarende energi og at nå Danmarks EU-mål om, at vedvarende energikilder skal udgøre 30 pct. af det udvidede endelige energiforbrug i 2020.

2. Baggrund

2.1. Rammer for kystnære møller

Fremover skal kystnære produktionsmøller primært etableres efter udbud i de screenede områder, som har de laveste drifts- og anlægsomkostninger og kommunal opbakning til opstillingen. Der er reserveret 450 MW til denne udbygning.

Som det også er muligt i forhold til udbud af store havvindmøller relativt langt fra land, kan Energinet.dk blive pålagt at gennemføre forundersøgelser. Det bliver endvidere muligt at reservere områder til kystnære havvindmølleparker.

Værditabs- og køberetsordningerne vil fortsat gælde for de kystnære møller, selv om de fremover også vil kunne etableres efter udbud. Herudover søges det lokale medejerskab yderligere styrket gennem et økonomisk incitament til at lade lokale virksomheder indgå i ejerkredsen. En opstiller, der kan dokumentere, at mindst 30 pct. af projektet er ejet af lokale, opnår således et ekstra pristillæg på 1 øre pr. kWh i tilskudsperioden. Projekter, der satser på lokalt ejerskab, har derved mulighed for at give et lavere bud og dermed få en større chance for at vinde udbuddet. Andele solgt til lokale borgere under køberetsordningen, vil kunne medregnes i de 30 pct. Det er en betingelse for at opnå pristillægget, at det lokale ejerskab dokumenteres ved nettilslutningen og herefter én gang årligt ved afgivelse af revisorerklæring.

50 MW ud af de 500 MW reserveres endvidere til forsøgsprojekter, som får mulighed for at søge om en særlig høj afregning i form af en afregningspris på 70 øre pr. kWh for summen af en elproduktion i 15.000 timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) og en elproduktion på 12,7 MWh pr. kvadratmeter rotorareal. Klima-, energi- og bygningsministeren kan tildele pristillægget til projekter, som har fornøden udviklingshøjde og derved kan bidrage til reduktion af de fremtidige omkostninger ved kyst- og havvindmøller.

Lovforslaget opretholder også muligheden for opstilling af havvindmøller efter ansøgning. Reglerne ændres dog, således at ministeren får mulighed for at inddrage flere kriterier, når det vurderes, om og i hvilket omfang et område er relevant for udnyttelse af energi. Herudover justeres afregningen således, at denne svarer til afregningen for nye møller på land, som nettilsluttes den 1. januar 2014 eller senere, dvs. at der ydes et pristillæg på 25 øre pr. kWh, dog således at pristillæg og markedspris ikke må overstige 58 øre pr. kWh. Pristillægget ydes ligesom for landvindmøller for summen af en produktion i 6.600 timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) og en produktion på 5,6 MWh pr. m2 rotorareal.

Reglerne om udbud bliver i øvrigt tilpasset det forhold, at der fremover også bliver tale om udbud af kystnære møller, som træder i stedet for ansøgning efter den såkaldte åben dør procedure, og Energinet.dk derfor ikke bliver involveret i nettilslutningen på samme måde som ved udbud af store havvindmølleparker relativt langt fra land.

2.2. Revision af værditabs- og køberetsordningerne

Værditabs- og køberetordningerne, den grønne ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier og garantifonden til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v. blev indført med VE-loven i slutningen af 2008. Der var tale om nye ordninger, og det fremgår derfor af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 55, fremsat den 5. november 2008, at værditabsordningen skulle evalueres inden for en kortere årrække. Værditabsordningen blev således udtaget til lovovervågning. Efterfølgende blev det besluttet, at de øvrige tre ordninger skulle evalueres af Energistyrelsen. Klima- og Energiministeriets evaluering af værditabsordningen blev fremsendt til Folketingets Energipolitiske udvalg den 27. juni 2011 (http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/EPU/bilag/296/index.htm), og Energistyrelsens evaluering af de tre øvrige ordninger blev fremsendt til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 14. november 2011 (http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/KEB/bilag/68/index.htm#dok). Branchen er blevet hørt i forbindelse med evalueringerne.

Evalueringerne viser, at der alene vurderes at være behov for en revision af de to hovedordninger - værditabs- og køberetsordningerne, mens reguleringen af den grønne ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier og garantifonden til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v. blev vurderet tilstrækkelig. Der foreslås dog en mindre ændring i reglerne i forhold til garantifonden, som konsekvens af ændringerne i køberetsordningen. Der henvises til afsnit 3.4. nedenfor.

Lovforslagets revision af værditabs- og køberetsordningerne baserer sig i vid udstrækning på de konklusioner, som evalueringerne indeholder, og de øvrige erfaringer, der har været med ordningerne.

I forhold til værditabsordningen videreføres denne således med en række justeringer, hvoraf det bl.a. fremgår, at der fremover kun skal gives værditabsbetaling for værditab på beboelsesejendomme, herunder tilhørende opholdsarealer, ligesom det udtrykkeligt fremgår, at værditab forårsaget af lysmarkeringsmaster ved høje vindmøller omfattes af ordningen. Der foreslås endvidere en bedre orientering til naboer om ordningen, og justering af en række frister for anvendelse af ordningen. Der foreslås tillige justeringer af enkelte administrative forhold, såsom frist for gebyrbetaling og mulighed for genoptagelse af sager.

I forhold til køberetsordningen foreslås en række grundlæggende ændringer med henblik på at sikre et bredere ejerskab til vindmøller. Det foreslås således bl.a., at der indsættes regler, som skal sikre en bedre oplysning om udbuddet, at udbudsperioden forlænges fra 4 til 8 uger, at det sikres, at udbuddet sker på så sent et tidspunkt som muligt, og at der indsættes et loft over, hvor mange andele, de borgere, som bor tættest på møllen, kan købe med fortrinsret frem for andre købsberettigede.

2.3. Øvrige ændringer

Lovforslaget indeholder endvidere en række ændringer i forhold til udnyttelse af energi fra vand og vind på havet. Det drejer sig bl.a. om en mulighed for i særlige tilfælde at give tilladelse til at udnytte energi for et kortere tidsrum end 25 år, f.eks. i forhold til bølgekraftanlæg, som kun er beregnet til at være på havet i en kortere periode. Der foreslås endvidere en tilpasning af VVM-reglerne i forhold til VVM-bekendtgørelsen for etablering af elproduktionsanlæg på havet, således at lovbestemmelsen både omfatter tilladelse til etablering af elproduktionsanlæg på havet og ændringer eller udvidelser heraf. Med henblik på at opnå fuld overensstemmelse med udbudsvilkårene for Anholt havvindmøllepark, foreslås også en mindre korrektion af reglerne om pristillæg, når spotprisen på elektricitet ikke er positiv.

Der er indgået en politisk aftale om forhøjelse af støtten til nye husstandsvindmøller med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, som er tilsluttet i egen installation. Lovforslaget indeholder derfor en forhøjelse af støtten til overskudsproduktionen fra husstandsmøller, således at de fremover afregnes med en pris på 250 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.

Herudover indgår en række andre ændringer i lovforslaget, bl.a. en hjemmel til at fastsætte regler om mulighed for tilbagekaldelse af godkendelser til at certificere og foretage vedligeholdelse og service af vindmøller i tilfælde af grove eller gentagne overtrædelser af regler og vilkår for godkendelser.

Endvidere foretages en korrektion af ikrafttrædelsestidspunktet for elforbrugeres supplerende aftaler med elhandelsvirksomheder om betaling af omkostninger for transport af elektricitet og elafgifter m.v., der er en følge af omlægningen af elmarkedet til engrosmodellen, således at disse aftaler får virkning fra det tidspunkt, hvor reglerne om engrosmodellen på elmarkedet finder anvendelse, dvs. den 1. oktober 2014.

Endelig inkorporerer forslaget af lovtekniske grunde en række af de ændringer, som blev vedtaget ved lov nr. 576 af 18. juni 2012, men som endnu ikke er sat i kraft, da de indeholder elementer af statsstøtte eller berører bestemmelser, som indeholder elementer af statsstøtte. Det drejer sig primært om ændringerne i støtten til vindmøller på land.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Rammer for kystnære møller

3.1.1. Gældende ret

Tilladelse til forundersøgelser på havet gives enten efter indkaldelse af ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse af ansøgning. Tilladelse til forundersøgelse kan kun gives til områder, hvor klima-, energi- og bygningsministeren finder, at udnyttelse af energi kan være relevant. Der er tale om en konkret vurdering. Der kan ikke gives tilladelse, hvis etablering af produktionsanlæg på forhånd må anses for udelukket, f.eks. pga. hensyn til miljø, sikkerhed, skibsfart, fiskeri m.v.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere udpege områder, der reserveres til statslige udbud af arealer til havvindmøller, med den konsekvens, at der ikke kan indgives ansøgninger uden for udbud, der helt eller delvis omfatter det udpegede område. Det er i bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 276 (lovforslag nr. L 64 fremsat den 11. januar 2012) lagt til grund, at bestemmelserne om udpegning kun gælder for store havvindmølleparker, som ligger relativt langt fra land. Områder, hvortil der allerede er meddelt tilladelse, kan ikke udpeges. Der gælder herudover en lignende mulighed for udpegning af områder, der reserveres til forsøg og udvikling af havvindmøller.

Nye vindmøller på land og på havet, bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller havvindmøller, som etableres efter udbud, får i dag et pristillæg på 25 øre pr. kWh for en elproduktion, som svarer til produktionen i de første 22.000 fuldlasttimer efter vindmøllens nettilslutning. Det gælder uanset, om der er tale produktions- eller forsøgsmøller.

VE-loven indeholder endvidere enkelte regler om selve udbuddet og ilandføringen af el fra udbudte møller. En elproducent har således objektivt erstatningsansvar over for Energinet.dk's tab, hvis elproducenten ikke etablerer en havvindmøllepark i overensstemmelse med udbuddet. Tilsvarende har Energinet.dk objektivt erstatningsansvar over for elproducentens tab, hvis Energinet.dk ikke opfylder frister og betingelser for nettilslutning af havvindmølleparken i overensstemmelse med udbuddet.

3.1.2. Lovforslagets udformning

3.1.2.1. Udbud af arealer til kystnære vindmøller og incitament til øget lokalt medejerskab

VE-loven indeholder allerede visse regler om udbud af arealer til vindmøller, som fremover med de fornødne tilpasninger også vil omfatte de kystnære møller. Værditabs- og køberetsordningerne foreslås herudover fortsat at gælde for kystnære møller, selv om de fremover etableres efter udbud.

Med henblik på at styrke det lokale engagement i kystnære havvindmølleprojekter foreslås yderligere indsat et økonomisk incitament til at lade lokale virksomheder indgå i ejerkredsen. En opstiller, der kan dokumentere, at mindst 30 pct. af projektet er ejet af lokale, vil efter forslaget således opnå et ekstra pristillæg på 1 øre pr. kWh i tilskudsperioden. Ved opgørelsen af de 30 pct. lokalt ejerskab kan opstilleren medregne de andele, der er solgt til lokale borgere, herunder efter køberetsordningen, samt de andele af projektet, der ejes af lokale virksomheder. For at sikre en vis spredning i det lokale ejerskab kan en virksomhed eller borgers ejerandele højest indgå med 5 procentpoint. Herudover kan ejerandele hos lokale virksomheder og borgere, som er interesseforbundne, højest indgå i beregningen af de 30 pct. med 5 procentpoint. Det er en betingelse for at opnå pristillægget, at det lokale ejerskab dokumenteres ved nettilslutningen og herefter én gang årligt ved afgivelse af revisorerklæring.

Køberetsordningen indeholder krav om udbud af mindst 20 pct. af ejerandelene til lokale borgere. Ordningen siger således ikke noget om, hvor mange andele der rent faktisk sælges. Evalueringen af køberetsordningen, som Energistyrelsen foretog i forhold til landvindmøller i 2011, viste bl.a., at der i enkelte tilfælde kun var blevet solgt meget få andele. Som årsag til dette peges bl.a. på, at køberetsordningen indeholder en indbygget konflikt i forhold til opstilleren, idet denne ikke har ikke økonomisk incitament til at fremme ordningen, jf. også afsnit 3.3.2. nedenfor. De lokale borgere skal have tilbudt en pris beregnet således, at provenuet fra udbuddet dækker en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet.

Havvindmølleprojekter kan være meget store projekter sammenlignet med landvindmøller, hvorfor antallet af udbudte andele efter køberetsordningen kan blive meget stort. Ved at lade de solgte andele under køberetsordningen medregne i den lokale ejerandel, som berettiger til pristillæg, får opstilleren også et ekstra økonomisk incitament til at fremme salget af andele til lokale borgere og derved opnå en større grad af lokal forankring.

Lokale virksomheder er ikke omfattet af køberetsordningen, men deres ejerskab kan også medregnes i den lokale ejerandel, som berettiger til pristillæg. Opstiller får herved et økonomisk incitament til at medinddrage lokale virksomheder. Mens udbud af andele under køberetsordningen er obligatorisk for opstilleren, vil det være frivilligt for opstilleren, om der skal inddrages lokale virksomheder i ejerkredsen, og opstiller kan selv bestemme, hvilke lokale virksomheder opstiller ønsker at samarbejde med, ligesom opstiller selv kan forhandle prisen på ejerandelene med de lokale virksomheder.

Da udbuddet af arealer til kystnære havvindmøller træder i stedet for åben dør proceduren, og viderefører den omkostnings- og ansvarsfordeling, som gælder for denne procedure, foreslås elproducentens og Energinet.dk's objektive ansvar for tab i forbindelse med udbuddet endvidere ikke at gælde i forbindelse med udbud af arealer til kystnære møller. Forslaget afspejler det forhold, at Energinet.dk ikke på samme måde som ved udbud af arealer til store havvindmølleparker relativt langt fra land bliver involveret i etableringen af ilandføringen, når der er tale om kystnære møller.

3.1.2.2. Øget pristillæg til mindre forsøgsprojekter på havet

Danmark er i en forstærket konkurrence med resten af verdenen om at tiltrække og fastholde investeringer og arbejdspladser i vindmølleindustrien. Samtidig foregår der i industrien en intensiv teknologiudvikling for at udvikle fremtidens teknologi til havvindmølleparker bl.a. på de store britiske, tyske og franske offshore markeder. Danske virksomheder er i høj grad involveret i denne udvikling og har behov for at teste deres nye teknologi både i Danmark i nærhed til deres udviklingsafdelinger og på forsøgspladser tæt på de store eksportmarkeder. Vindmølleindustrien har derfor sammen med universiteterne inden for partnerskabet Megavind foreslået dels en målrettet statslig støtte til nye forsøgsprojekter på havet og dels en klarere og mere målrettet struktur for godkendelsen af nye forsøgsprojekter. Midlerne skal tildeles nye og innovative forsøgsprojekter, som har et velbeskrevet potentiale til at sænke produktionsomkostningerne på elektricitet fra havvindmølleparker.

Det foreslås på den baggrund, at 50 MW ud af de 500 MW til kystnære møller reserveres til forsøgsprojekter med en eller flere møller på havet, som kan bidrage til at nedbringe produktionsomkostninger til elektricitet fra havvindmøller.

Disse forsøgsprojekter får mulighed for et forhøjet pristillæg, som fastsættes således, at dette og markedsprisen tilsammen udgør 70 øre pr. kWh. Endvidere ydes pristillægget for en større produktion end de gældende 22.000 fuldlasttimer. Beregningsgrundlaget for den støttede produktion ændres endvidere, så det i lighed med det foreslåede beregningsgrundlag for landvindmøller og havvindmøller, der etableres efter åben dør, fastlægges både på grundlag af møllens effekt og rotorarealet således, at effekten vægter 30 pct. og rotorarealet 70 pct. Den støttede produktion fastlægges så den for de almindelige mølletyper stort set svarer til produktionen i 50.000 fuldlasttimer svarende til den produktion, hvortil der ydes tilskud til storskala havvindmølleparker.

Reservationen af 50 MW til forsøgsprojekter skal ses i sammenhæng med, at opstillingen af forsøgsmøller på havet i de fleste tilfælde vil være sidste trin i udviklingen af en ny mølle eller nye komponenter til møllen. Industrien vil i første omgang prioritere forsøg med prototyper på land på grund af de væsentligt lavere omkostninger til både opsætning og forsøgsaktiviteter. Regeringen har med etableringen af senest det Nationale Testcenter i Østerild og flere andre initiativer som f.eks. etableringen af Green Labs DK programmet, som har givet støtte til bl.a. en ny testbænk for vindmølle-naceller på Lindoe Offshore Center for Renewables, bidraget væsentligt i løbet af de seneste 2 år til at styrke industriens forsøgsmuligheder på land.

Støtten til forsøgsaktiviteter på havet skal derfor supplere de mange testmuligheder på land og er særligt egnet til at teste særlige forhold vedr. vindmøllefundamenter, el- og transmissionsforhold m.v. under realistiske omstændigheder. Forsøgsaktiviteterne forventes også oftest at foregå i et samarbejde mellem fabrikant og et energiselskab og andre investorer med erfaring med den kommercielle udvikling og drift af nye havvindmølleparker.

Den nye pulje vil endvidere supplere de aktuelle forsøgspladser. Projekterne skal føre til ny viden om driften af nye møller, anvendelsen af nye typer af fundamenter eller test af andre nye infrastrukturdele såsom el- og transmissionsforhold i havvindmølleparker. Projekterne kan også indeholde udvikling af nye serviceprincipper, der gør driften af parkerne billigere.

Havmølleudvalget har ikke udpeget arealer til fremtidens forsøgsmøller, da det ikke kan forudsiges, hvilke naturlige forhold møllen eller fundamentet bedst testes under. Da projekterne samtidig er relativt små, og dermed ikke svære at indplacere, anbefaler Havmølleudvalget, at projektudvikleren selv finder den placering, som matcher projektets krav, men samtidig lader sig vejlede af Havmølleudvalgets principper for placeringen. Det overlades derfor til projektejerne af forsøgsprojektet at ansøge om de relevante placeringer. Forsøgsprojektet må til gengæld ikke omfatte mere end maksimalt 8 møller. Det bemærkes, at det må forventes, at forsøgsprojekterne placeres i områder relativt tæt på kysten, men at der ikke er noget til hinder for en placering længere væk fra kysten.

På baggrund af ovenstående foreslås ministerens mulighed for udpegning af områder, der reserveres til forsøg og udvikling af havvindmøller også ophævet, jf. forslagets § 1, nr. 10.

3.1.2.3. Justering af pristillæg og regler om åben dør

Uanset at den primære udbygning med kystnære vindmøller fremover vil ske via udbud, opretholdes muligheden for at indgive ansøgning efter åben dør proceduren. Der kan dog kun ansøges uden for de områder, som klima-, energi- og bygningsministeren udpeger til reservation til statslige udbud af arealer til store havvindmølleparker og kystnære vindmølleparker.

Ved lovforslaget udvides muligheden for udpegning af områder, som reserveres til også at omfatte statslige udbud af arealer til kystnære møller. En reservation medfører, at der ikke kan indgives ansøgninger uden for udbud, der helt eller delvis omfatter det udpegede område. Ønskes et område udpeget, hvortil der er ansøgt efter åben dør reglerne, vil ansøgningen skulle færdigbehandles af Energistyrelsen efter de gældende regler.

Afregningen foreslås endvidere ændret, således at pristillægget svarer til det pristillæg, som vil blive ydet for landvindmøller, som nettilsluttes den 1. januar 2014 eller senere. Der er tale om en reduktion af pristillægget og et ændret beregningsgrundlag. Der henvises til de ændringer, som blev indsat ved lov nr. 576 af 18. juni 2012, og som er inkorporeret i dette lovforslag, jf. afsnit 1 ovenfor.

Herudover foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren får mulighed for at fastsætte regler om, hvornår udnyttelse af energi kan være relevant. Det vurderes, at der er behov for, at ministeren får mulighed for at inddrage flere kriterier, når det vurderes, om og i hvilket omfang et område er relevant for udnyttelse af energi. Særligt i forhold til havvindmøller er der f.eks. behov for at kunne inddrage mere overordnede planmæssige hensyn i forhold til den samlede udbygning af havvindmøller. Dette kan således indebære en indskrænkning af adgangen til at opføre havvindmøller efter ansøgning.

Ansøgninger om forundersøgelsestilladelse til havvindmøller efter åben dør proceduren, som er modtaget inden lovforslagets ikrafttræden, vil blive færdigbehandlet efter de gældende regler. I det omfang en ansøgning om forundersøgelsestilladelse modtaget inden lovens ikrafttræden kan imødekommes og fører til opstilling af vindmøller, vil der også skulle ydes pristillæg efter de gældende regler, uanset om vindmøllerne først nettilsluttes den 1. januar 2014 eller senere. Der henvises til forslag til overgangsbestemmelserne i § 7, stk. 8 og 9.

3.2. Revision af værditabsordningen

3.2.1. Gældende ret

Værditabsordningen, som blev introduceret med VE-loven, findes i VE-lovens §§ 6-12 og § 54. Ordningens hovedpunkter er:

Vindmølleopstilleren skal betale for det fulde værditab, som forårsages på fast ejendom ved opstilling af nye vindmøller på 25 m eller derover, og hvor der ikke er tale om havvindmøller etableret efter udbud. Kravet bortfalder dog, såfremt tabet udgør 1 pct. eller mindre af ejendommens værdi.

Enhver har ret til at anmelde krav, men ejere, der bor længere væk end 6 gange møllehøjden, skal indbetale et gebyr på 4.000 kr., som kun tilbagebetales, såfremt der tilkendes værditabsbetaling.

Afgørelsen træffes af en taksationsmyndighed på baggrund af en individuel vurdering. Taksationsmyndigheden består af en juridisk formand og en sagkyndig, og dens afgørelser kan ikke påklages, men sag mellem opstiller og ejer kan anlægges ved domstolene. Parterne kan indgå forlig i stedet for taksation.

Vindmølleopstilleren skal inden 4 uger før VVM-høringens afslutning afholde et offentligt møde om opstillingens konsekvenser for omkringliggende ejendomme. Kræves VVM-tilladelse ikke, gælder fristen fra kommunens offentliggørelse af, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet. For havvindmøller etableret uden for udbud afholdes det offentlige møde inden udstedelse af etableringstilladelse. Indkaldelse og materiale skal forhåndsgodkendes af Energinet.dk.

Ejere af fast ejendom skal anmelde krav senest 4 uger efter mødets afholdelse, ellers bortfalder kravet. Der er dog en snæver dispensationsadgang herfra. Anmeldelsesreglen sikrer, at opstilleren kan vurdere kravenes omfang, inden opstillingen påbegyndes.

I sager, hvor der gives værditabsbetaling, afholdes sagsomkostningerne af opstilleren. Hvor der gives afslag, betales omkostningerne af indkomne gebyrer og af Energinet.dk.

Overholder opstilleren ikke sine pligter efter ordningen bortfalder retten til pristillæg.

3.2.2. Overvejelser

Klima- og Energiministeriets evaluering viste, at værditabsordningen generelt set har virket efter hensigten. Der er grund til at antage, at den har gjort det lettere for kommunerne at finde egnede pladser, og den har sikret, at tilfældige grundejere ikke er blevet udsat for et økonomisk tab som følge af, at andre har opstillet vindmøller i nærheden af deres ejendom. Dette er baggrunden for, at ordningen opretholdes i forslaget.

På baggrund af de hidtidige erfaringer med ordningen er der imidlertid behov for en række mindre justeringer. Det drejer sig bl.a. om en ændring, hvoraf det fremgår, at ordningens sigte bør være at give adgang til værditabsbetaling for tab på beboelsesbygninger og ikke på al form for fast ejendom, og spørgsmålet om at fastlægge i hvilket omfang tab forårsaget af andre nødvendige installationer end selve møllen, skal indgå i vurderingen. Det er endvidere vurderingen, at der er brug for bedre orientering til naboer om ordningen og for justering af en række frister for anvendelse af ordningen. Der bør endvidere ske ændringer af enkelte administrative forhold, så som gebyrbetalingen og mulighed for genoptagelse af sager. Endelig bør omfanget og betalingen af sekretariatsbistanden til taksationsmyndigheden overvejes nærmere.

3.2.3. Lovforslagets udformning

I forlængelse af den foretagne evaluering af ordningen og de under pkt. 3.2.2 nævnte overvejelser foreslås en række mindre ændringer af ordningen.

De gældende lovbestemmelser sikrer ejere betaling for værditab på »fast ejendom« ved opstilling af vindmøller. Praksis fra taksationsmyndighedens afgørelser viser imidlertid, at afgrænsningen af begrebet »fast ejendom« i relation til ordningen kan give anledning til tvivl.Efter forslaget gives ikke som hidtil værditabsbetaling for tab på »fast ejendom«. Kun tab på beboelsesejendomme med tilhørende udendørsarealer er beskyttet efter ordningen, og kun tab herpå kan derfor udløse værditabsbetaling.

I forbindelse med etablering af vindmøller etableres adgangsveje, skure og eventuelt lysmarkeringsmaster. Bestemmelsen i den gældende § 6, stk. 1, taler kun om tab forårsaget ved »opstilling af en eller flere vindmøller«. På baggrund af den nære sammenhæng mellem disse lysmarkeringsmaster og høje vindmøller foreslås det, at det udtrykkeligt fremgår af loven, at lysmarkeringsmaster, men ikke andre accessoriske anlæg omfattes af ordningen.

Herudover foreslås at kystnære havvindmølleparker, som etableres efter udbud, også omfattes af værditabsordningen.

Opstilleren vil normalt skulle lade visse visualiseringer og støjberegninger udføre i forbindelse med den fysiske planlægning, herunder VVM-vurderingen af projektet. Praksis viser imidlertid, at dette materiale ofte ikke er tilstrækkeligt til, at taksationsmyndigheden kan vurdere et værditab på de konkret omfattede ejendomme, da der ofte ikke foreligger visualiseringer m.v. der viser de påtænkte vindmøller set fra den konkrete ejendom. Det foreslås derfor at give hjemmel til, at taksationsmyndigheden kan pålægge opstilleren at tilvejebringe og dermed bekoste dette nødvendige grundlag for vurderingen.

Efter den gældende lov stilles alene krav om annoncering i lokale aviser. Taksationsmyndigheden har oplyst, at hver 10. anmeldelse afvises som for sent indgivet og har påpeget, at det forekommer disproportionalt og mindre rimeligt, at manglende gennemlæsning af en lokalavis kan resultere i bortfald af retten til værditabsbetaling. Der henvises bl.a. til, at sommerhusejere næppe kan forventes hele året at holde sig orienteret i den lokale avis for området, hvor sommerhuset ligger.

Med lovforslaget foreslås, at opstiller pr. brev skal orientere ejerne på deres bopælsadresse i CPR, såfremt de efter oplysninger i BBR ejer bygninger, der helt eller delvist er beliggende inden for en afstand af de planlagte møllers højde gange seks. Et tilsvarende krav findes i anlægsloven om testcenteret ved Østerild, jf. denne lovs § 19. Udover den direkte og individuelle orientering af de nære naboer skal opstilleren fortsat gennem annoncering i lokale aviser indkalde til det offentlige møde med et rimeligt varsel.

Efter den gældende bestemmelse skal krav anmeldes inden 4 uger efter mødets afholdelse. I praksis er der set eksempler på, at mødet har været afholdt i ferieperioder og bl.a. på den baggrund foreslås det, at fristen forlænges fra 4 til 8 uger.

Værditabsordningen er baseret på det princip, at opstilleren skal dække sagsomkostningerne fra de ejere, der har krav på værditabsbetaling. Dette princip ændres ikke ved lovforslaget. Med forslaget fastsættes det, at både omkostninger til taksationsmyndigheden og til dettes sekretariat skal dækkes af opstilleren i de tilfælde, hvor der tilkendes værditabsbetaling.

Den gældende lov indeholder ikke bestemmelser om, at taksationsmyndighedens afgørelse kan blive forældet eller bortfalde, såfremt der ikke opstilles vindmøller inden et vist tidsrum efter opstillingen. Det foreslås derfor at give adgang til, at en ejer af en beboelsesejendom eller en opstiller, kan anmode taksationsmyndigheden om at foretage en ny vurdering af værditabets størrelse, såfremt opstilling af vindmøllen ikke har fundet sted inden for 3 år efter afholdelse af det offentlige orienteringsmøde.

Taksationsmyndighedens afgørelse om værditabet kan på sædvanlig vis indbringes for domstolene. Sagen kan indbringes af begge parter som et søgsmål mellem ejeren og opstilleren. Taksationsmyndigheden kan således ikke sagsøges vedrørende spørgsmålet om værditabet. Taksationsmyndigheden kan også træffe en række processuelle afgørelser. Det foreslås, at disse vil kunne indbringes for domstolene inden 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet, som en sag mod taksationsmyndigheden. Det skønnes rimeligt at fastsætte en frist for disse processuelle søgsmål, således at det sikres, at opstilleren kan få en endelig afklaring på værditabets størrelse.

3.3. Revision af køberetsordningen

3.3.1. Gældende ret

Køberetsordningen blev introduceret med VE-loven og findes i VE-lovens §§ 13-17 og 54. Køberetsordningen tager sigte på at øge den lokale interesse og opbakning til opstilling af nye moderne vindmøller og skal desuden bidrage til at stimulere den kommunale interesse i at sikre, at egnede arealer udlægges til opstilling af vindmøller i den kommunale fysiske planlægning, idet kommunens borgere gennem ordningen kan have et incitament til at støtte opstilling af vindmøller i kommunen.

Den gældende ordning går i hovedtræk ud på, at opstilleren skal udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene i vindmøller til lokale borgere, inden møllerne opstilles. Ordningen gælder alle møller over 25 meter med undtagelse af udbudte havvindmøller, forsøgsmøller og husstandsmøller (dvs. møller som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation med en maksimal effekt på 25 kW).

Udbuddet af de 20 pct. skal ske på en sådan måde, at provenuet fra udbuddet dækker en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet, således at opstilleren og køberne indskyder samme beløb pr. ejerandel. Prisen pr. andel beregnes ud fra en produktion på 1000 kWh pr. andel.

De borgere over 18 år, som kan deltage i udbuddet, er først og fremmest dem, som ifølge folkeregistret har fast bopæl i en afstand af 4,5 km fra opstillingsstedet. Herudover er det borgere i den kommune, hvor vindmøllen opstilles eller, for havvindmøller uden for udbud, borgerne i den kommune, hvis kyststrækning ligger nærmest møllen. Der er fortrinsret for borgere inden for 4,5 km fra opstillingsstedet. Ved overtegning er der indført en særlig fordelingsmodel, som afsluttes med en lodtrækning, som foretages af Energinet.dk. De ejerandele, som ikke afsættes gennem udbuddet, kan vindmølleropstilleren frit råde over.

De vindmøller, som omfattes af udbuddet skal drives i en særlig juridisk enhed, og udbudsmaterialet, som beskriver projektet, er underlagt en række lovkrav, f.eks. at det skal indeholde et specificeret anlægs- og driftsbudget, oplysninger om finansiering og hæftelse m.v. Herudover skal udbudsmaterialet være ledsaget af en revisorerklæring.

Udbuddet skal annonceres i lokale aviser i de købsberettigedes områder. Det er fastsat i loven, hvilke oplysninger annoncen som minimum skal indeholde, herunder antal og pris på de ejerandele, som skal udbydes. Fristen for at afgive købstilbud skal være mindst 4 uger fra det tidspunkt, udbuddet annonceres.

Energinet.dk skal godkende, at udbudsmaterialet er udarbejdet og udbuddet af ejerandele er sket i overensstemmelse med reglerne i loven. Energinet.dk's afgørelse kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.

Det er en forudsætning for at få udbetalt pristillæg og andre ydelser efter VE-loven, at Energinet.dk har godkendt, at udbudsmaterialet er udarbejdet og udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med reglerne.

Andele, som er afsat gennem udbuddet må ikke stilles dårligere end andre andele i selskabet og kan ikke tvangsindløses.

3.3.2. Overvejelser

Det blev ved Energistyrelsens evaluering af 28. oktober 2011 konstateret, at det ikke fuldt ud er lykkedes at øge den lokale interesse og opbakning til opstilling af nye møller gennem et bredt lokalt medejerskab på baggrund af køberetsordningen.

Det fremgår af undersøgelsen, at der i enkelte tilfælde er blevet solgt meget få andele, og i de tilfælde hvor andele er blevet solgt, er de i væsentligt omfang blevet solgt til få store investorer. Den gennemsnitlige investering pr. borger udgjorde over 800.000 kr. Undersøgelsen viser herudover, at udbuddet kunne ligge på uheldige tidspunkter, f.eks. i juli måned, og at opstillerne ikke af sig selv vælger at oplyse væsentligt om udbuddene ud over de minimumskrav til annoncering, som fremgår af VE-loven. Endelig viser undersøgelsen, at udbuddet ofte er holdt meget tidligt i processen, førend der er fuld klarhed over tilladelser og økonomi.

Det vurderes i evalueringen, at der er flere årsager til dette. Der peges bl.a. på, at køberetsordningen indeholder en indbygget konflikt i forhold til opstilleren, idet denne ikke har økonomisk incitament til at fremme ordningen. Herudover kan det heller ikke udelukkes, at opstilleren har overvejet fordelen ved ikke at sælge alle 20 pct., idet opstilleren frit kan disponere over usolgte andele og derved eventuelt sælge dem med fortjeneste. Endvidere peges på, at ordningen giver mulighed for, at borgere, som bor inden for 4,5 km fra opstillingsstedet, køber mange ejerandele med fortrinsret frem for borgere, der bor længere væk.

Det blev derfor foreslået i evalueringen, at der blev foretaget en række grundlæggende ændringer af ordningen for bedre at kunne sikre et bredere ejerskab til møllerne, herunder bestemmelser om forbedret oplysning, indsættelse af loft over hvor mange ejerandele, borgere, som bor tættest på møllerne, kan købe med fortrinsret frem for andre købsberettigede borgere og en sikring af, at udbuddet sker så sent i processen som muligt m.v.

Evalueringen af køberetsordningen er ikke udtømmende, og der er gjort yderligere erfaringer med ordningen efterfølgende, som har nødvendiggjort flere ændringsforslag. Dette ses bl.a. i forhold til såkaldte »vindmøllenomader«, som angiveligt lader sig bopælsregistrere i CPR på en adresse i et købsberettiget område i strid med reglerne i CPR-loven for at få mulighed for at foretage større investeringer i vindmølleprojektet. Herudover synes bl.a. de gældende bestemmelser om revisorerklæring ikke at være helt dækkende, hvorfor der også stilles ændringsforslag herom.

Det har endvidere i forbindelse med evalueringen været overvejet at erstatte den gældende regel om, at borgerne i opstillingskommunen er købsberettigede med en grænse på 16 km fra opstillingsstedet. Dette skyldes, at det i dag er forskelligt fra projekt til projekt, hvor langt væk en borger skal bo fra en mølle for at kunne købe andele. Forslaget er imidlertid ikke medtaget, primært fordi det forventes at ville give anledning til en væsentlig større administration.

3.3.3. Lovforslagets udformning

Der er tale om en grundlæggende revision af køberetsordningen, hvor bl.a. anvendelsesområdet, tidspunktet for udbuddet, fortrinsretten til køb af andele, opstillers oplysningsforpligtelser og indholdet af revisorerklæringer ændres. Dette vurderes nødvendigt med henblik på at sikre muligheden for et bredere ejerskab til vindmøllerne.

Køberetsordningen foreslås udvidet, således at den på land og i visse tilfælde på havet også dækker såkaldte serie 0-møller, idet det som udgangspunkt fremover kun vil være møller, som er prototypecertificeret, der undtages. Der ses ikke at være grundlag for at undtage møller fra første produktionsserie, selv om der eventuelt kan blive tale om et lavere afkast end for gennemprøvede produktionsmøller. Møller, der indgår i særlige forsøgsprojekter på havet, vil dog være undtaget fra køberetsordningen, uanset hvilken type møller der er tale om. Dette skyldes, at møllerne indgår i projekter, som samlet set har en stor udviklingshøjde.

Det foreslås endvidere, at udbuddet foretages sent i processen, dvs. først efter at opstiller har sikret sig, at vindmøllerne lovligt kan opstilles efter byggeloven og regler udstedt i medfør heraf og inden nettilslutning af vindmøllerne. I henhold til gældende ret skal udbuddet foretages inden opstillingen af vindmøllen.

Der vil skulle oplyses om køberetsordningen på mødet om værditab, hvor opstiller allerede deltager efter reglerne om værditabsordningen. Opstiller vil herudover skulle deltage i et møde under selve udbuddet, og der er yderligere krav til annonceringen, således at der skal annonceres i mindst to lokale aviser eller en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder. Der er endvidere mulighed for, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at opstilleren skal orientere på andre møder, hvis det måtte vise sig nødvendigt. Herudover vil Energinet.dk få en større rolle i oplysningen om udbuddet, idet Energinet.dk vil skulle oprette og drive en hjemmeside, som bl.a. oplyser om de konkrete udbud.

For at synliggøre de ansvarlige for udbudsmaterialet foreslås det, at disse også skal underskrive en ansvarserklæring i lighed med, hvad der gælder efter prospektreglerne.

Udbudsfristen foreslås også forlænget fra 4 til 8 uger fra det tidspunkt, udbuddet annonceres. Energinet.dk, skal eksempelvis fortsat godkende, at udbudsmaterialet er udarbejdet og udbuddet af ejerandele sker i overensstemmelse med reglerne, men reglerne præciseres, og Energinet.dk's godkendelse skal indgå i udbudsmaterialet. Energinet.dk's afgørelse vil ikke kunne indbringes for en anden administrativ myndighed, når den træffes inden udbuddets afslutning.

Der indsættes også et loft for fortrinsretten, således at personer, der er bopælsregistreret i CPR på en adresse, der ligger højest 4,5 km fra opstillingsstedet, kun har fortrinsret til køb af 50 andele hver.

For havvindmøller ændres endvidere i overensstemmelse med evalueringen kredsen af købsberettigede. Særligt sker der en udvidelse af antallet af købsberettigede, idet det fremover bliver borgere i kommuner, som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet i stedet for borgerne i den kommune, som har kyststrækning nærmest møllen.

Herudover ændres køberetsordninger på to andre punkter i forhold til havvindmøller. Havvindmølleprojekter kan være større og mere risikofyldte end projekter på land, hvorfor det foreslås, at der ikke må være knyttet personlig hæftelse til de udbudte andele. Endvidere bør havvindmølleprojekter altid drives samlet for at opnå størst mulige stordriftsfordele og sikre køberne de lavest mulige omkostninger. I modsætning til opstillere af vindmøller på land, foreslås derfor at en opstiller af havvindmøller kun vil kunne udbyde ejerandele i det samlede vindmølleprojekt.

Endelig foreslås en regulering af opstillers accept af købstilbud, og om hvordan opstiller skal forholde sig i tilfælde af, at der opstår tvivl om, hvorvidt en borger er købsberettiget.

Det er fortsat en forudsætning for at få udbetalt pristillæg og andre ydelser efter VE-loven, at Energinet.dk har godkendt, at udbudsmaterialet er udarbejdet og udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med reglerne, men det gøres også strafbart ikke at indhente godkendelse eller tilsidesætte vilkår for en godkendelse.

Visse af tiltagene pålægger opstillerne mindre administrative byrder, såsom deltagelse i ekstra møder og yderligere annoncering, ligesom Energinet.dk får flere opgaver.

3.4. Øvrige ændringer

Lovforslaget indeholder en række andre ændringer, herunder en del ændringer af teknisk karakter.

I forhold til lokale vindmøllelavs og andre lokale initiativgruppers mulighed for brug af garantifonden til støtte af finansiering af forundersøgelser foreslås en ændring i kravene om lokal forankring som konsekvens af geografiske ændringer i køberetsordningen om købsberettigede ved havvindmøller.

Det foreslås endvidere, at der gives mulighed for i særlige tilfælde at give elproduktionstilladelse for et kortere tidsrum end 25 år. Forsøgsanlæg, f.eks. bølgekraftanlæg, som kun er beregnet til at være på havet i en kortere periode, bør ikke få tilladelse til at producere elektricitet i 25 år.

Herudover foreslås en tilpasning af VVM-reglerne, således at det udtrykkeligt fremgår af loven, at både tilladelse til etablering af elproduktionsanlæg efter § 25, og tilladelse til ændringer og udvidelser af anlæg efter § 25, som allerede er godkendt, udført eller ved at blive udført, kun kan meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, når de må antages at kunne påvirke miljøet i væsentlig grad. Der er tale om en tilpasning af reglerne, da dette allerede fremgår af bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2012 om vurdering af virkninger på miljøet (VVM), som gennemfører dele af VVM-direktivet.

Der foreslås endvidere en mindre korrektion i forhold til pristillægget for Anholt Havvindmøllepark for at bringe dette i fuld overensstemmelse med udbudsvilkårene. Anholt Havvindmøllepark oppebærer ikke pristillæg for elproduktion, når markedsprisen ikke er positiv. I udbudsvilkårene er der imidlertid fastsat en årlig begrænsning på 300 timer, således at der herefter alligevel betales pristillæg, når markedsprisen ikke er positiv. Denne begrænsning på 300 timer skal fremgå direkte af loven. Det bemærkes i øvrigt, at grænsen ikke p.t. forventes at få betydning. I Vestdanmark, som Anholt Havvindmøllepark føder ind til, var der i 2010 11 timer, hvor elprisen ikke var positiv. I 2011 drejede det sig om 15 timer.

Den gældende afregning til vindmøller med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, udgør 60 øre pr. kWh. Støtten er tidsubegrænset. Ved lov nr. 1390 af 23. december 2012 blev støtten til vindmøller med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er tilsluttet i egen installation, sat op, således at det bliver muligt at afregne overskudsproduktionen efter samme regler som solcelleanlæg, dvs. en pris på 130 øre pr. kWh i 10 år for møller nettilsluttet inden udgangen af 2013. Afregningen for senere tilsluttede møller aftrappes med 14 øre pr. kWh, indtil den bliver 60 øre pr. kWh fra 2018. Bestemmelserne er endnu ikke sat i kraft, da de indeholder statsstøtte.

I den politiske aftale af 15. november 2012 om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energianlæg, fremgår det, at vilkårene for små husstandsvindmøller skal analyseres nærmere. I forlængelse heraf er der indgået en aftale om forhøjelse af støtten til nye husstandsvindmøller med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, som er tilsluttet i egen installation. Lovforslaget indeholder derfor en forhøjelse af støtten til overskudsproduktionen fra husstandsmøller, således at der fremover ydes en pris på 250 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.

Reglerne om bevillingspligtige transmissionsvirksomheders forpligtelse til at udføre dele af et ilandføringsanlæg fra en udbudt havvindmøllepark foreslås endvidere ophævet som konsekvens af, at transmissionsnettene er overdraget til Energinet.dk den 1. januar 2012, og bestemmelsen derfor ikke længere har betydning. Energinet.dk's transmissionsaktiviteter udøves uden bevilling.

Med lovforslaget får klima-, energi- og bygningsministeren herudover mulighed for at fastsætte regler om tilbagekaldelse af godkendelser til at udføre certificering af visse vindmøller og godkendelser til at udføre service og vedligeholdelse af møller. Efter bekendtgørelse nr. x af x 2012 om teknisk certificeringsordning for vindmøller godkender Energistyrelsen virksomheder til at udføre certificering, og Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for vindmøller godkender virksomheder til at udføre service og vedligeholdelse. Ved manglende overholdelse af reglerne kan der i henhold til gældende ret udstedes påbud. Dette vurderes imidlertid ikke altid at være tilstrækkeligt, idet der er tale om godkendelser, som gives for en tidsbegrænset periode, og fordi godkendelserne særligt er begrundet i hensynet til vindmøllers sikkerhed.

Endvidere foreslås det, at ministerens tilsyn med Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber også omfatter klagesagsbehandlingen, eftersom tilsynet er tæt forbundet med ministerens klagesagsbehandling.

Med forslaget sikres det endvidere, at aftaler mellem en elforbruger og en elhandelsvirksomhed om betaling af omkostninger for transport af elektricitet og elafgifter m.v. vil have virkning fra det tidspunkt, hvor engrosmodellen finder anvendelse, dvs. den 1. oktober 2014. Sådanne aftaler skal indgås, såfremt der inden den 1. oktober 2014 er indgået en aftale mellem parterne om levering af elektricitet, som rækker ud over den 1. oktober 2014.

Endelig inkorporerer forslaget af lovtekniske grunde en række af de ændringer, som blev vedtaget ved lov nr. 576 af 18. juni 2012, men som endnu ikke er sat i kraft, da de indeholder elementer af statsstøtte eller berører bestemmelser, som indeholder elementer af statsstøtte. Det drejer sig primært om nedenstående ændringer i støtten til vindmøller på land.

Ved lov nr. 576 af 18. juni 2012 blev støtten til nye vindmøller på land reduceret for vindmøller, der nettilsluttes den 1. januar 2014 eller senere, således at der indsættes et loft for støtten. Pristillægget på 25 øre pr. kWh skal herefter fastsættes således, at det sammen med markedsprisen ikke overstiger 58 øre pr. kWh.

Herudover blev beregningsgrundlaget for den elproduktion, hvortil der kan opnås støtte, ændret. Efter den gældende bestemmelse ydes støtte til en elproduktion, som svarer til produktionen i 22.000 fuldlasttimer ved vindmøllens installerede effekt. Med lov nr. 576 af 18. juni 2012 ændres dette således, at den støttede produktion nu fastlægges både på grundlag af møllens effekt og rotorarealet således, at effekten vægter 30 pct. og rotorarealet 70 pct. Baggrunden for ændringen af beregningsgrundlaget er, at der med den nuværende støtteordning, hvor den støtteberettigede produktion er proportional med møllens generatoreffekt, kan spekuleres i at installere en større generator for derved at opnå en samlet større støtte. Da en vindmølles produktion i meget stor udstrækning afhænger af rotorarealet, giver en større generator til et uændret rotorareal kun en marginal større elproduktion, som ikke modsvarer den større støtte.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner

De nye rammer for kystnære vindmøller vil medføre øgede statslige administrative omkostninger hos Energistyrelsen og Energinet.dk til administration af pristillægget til møller, som indgår i forsøgsprojekter på havet og pristillægget i incitamentsordningen til øget lokalt medejerskab af kystnære havvindmøller. Det yderligere ressourceforbrug forventes dog at være af begrænset karakter.

Revisionen af værditabs- og køberetsordningerne vil føre til øgede statslige administrative omkostninger primært hos Energinet.dk.

Klima-, energi- og bygningsministerens tilsyn med de opgaver, som Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber varetager vedrørende miljøvenlig elproduktion udgør ca. 1 årsværk. Fra 2005 til 2008 udgjorde det ca. ½ årsværk og fra 2009 til 2011 udgjorde det ca. 1 årsværk. Det vurderes, at tilsynet inklusive klagesagsbehandlingen kan holdes på ca. 1 årsværk fremover.

Det skønnes endvidere, at der kan blive tale om et yderligere ressourceforbrug hos Energiklagenævnet, som vil være af meget begrænset karakter.

Forslaget medfører øget støtte til husstandsmøller som finansieres via en marginal højere PSO-tarif. Den samlede merudbygning frem til 2020 skønnes at blive omkring 2 MW, hvilket i gennemsnit i perioden giver anledning til en PSO-omkostning på ca. 2 mio. kr. pr. år. Dette svarer til marginal merpris for elforbruget på ca. 0,006 øre pr. kWh. Statens afgiftsprovenu mindskes i samme omfang, elproduktionen fortrænger afgiftsbelagt elforbrug. Størrelsen heraf skønnes gennemsnitlige at være omkring 1 mio. kr. pr. år. Den øgede støtte til husstandsvindmøller har ingen administrative konsekvenser, da den løbende administration varetages af Energinet.dk, som allerede i dag administrerer tilskud til miljøvenlig elproduktion.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Justeringen af værditabs- og køberetsordningerne vurderes at medføre en begrænset forøgelse af de administrative og økonomiske omkostninger for vindmølleopstillere.

Det er således fundet nødvendigt af hensyn til værditabsordningens virke, at vindmølleopstiller fremover orienterer ejere af bygninger, som helt eller delvis er beliggende inden for en afstand af seks gange højden af de planlagte møller, om det offentlige møde om værditabs- og køberetsordningerne under planprocessen. Herudover foreslås det, at taksationsmyndigheden vil kunne pålægge opstilleren at fremskaffe de nødvendige visualiseringer samt skyggekast- og støjberegninger til brug for vurderingen. Opstiller fremskaffer allerede i dag ofte disse visualiseringer m.v., da det er i opstillerens interesse.

For at sikre en bedre mulighed for et bredt ejerskab til vindmøllerne, er det endvidere vurderet nødvendigt, at opstiller bidrager til øget information om køberetsordningen. Dette sker særligt i form af annoncer i to lokale aviser eller eventuelt en lokal og en regional avis og deltagelse i et yderligere møde under udbuddet.

En forholdsmæssig del af opstillers yderligere omkostninger vil i øvrigt blive dækket gennem salg af ejerandele i vindmøllen, idet de administrative udgifter kan indregnes i de omkostninger, der skal dækkes gennem salget.

I forhold til de nye støtteordninger, vil vindmølleopstillere, som ønsker at opnå støtte skulle opfylde de administrative krav hertil, såsom anmeldelse af krav, dokumentation heraf m.v. Disse konsekvenser er imidlertid kun relevante for opstillere, som vælger at benytte sig af støtteordningerne.

Lovforslaget medfører en række yderligere administrative opgaver for Energinet.dk i forhold til køberets- og værditabsordningerne, såsom oprettelse og vedligeholdelse af hjemmeside om køberetsordningen, oplysning om ordningerne på mødet om værditab, flere godkendelser m.v. Samlet vurderes de administrative omkostninger til Energinet.dk's varetagelse af disse yderligere opgaver at blive 1-2 årsværk, dvs. op til ca. 1 mio. kr. årligt, hvortil kan komme mindre omkostninger til driftsmidler. Hertil kommer et meget begrænset ressourceforbrug i forbindelse med administration af de nye pristillæg. Omkostningerne vil skulle finansieres over Energinet.dk's tariffer.

Herudover forventes lovforslaget at føre til en forhøjelse af det PSO-finansierede pristillæg til møller, som indgår i forsøgsprojekter på havet. Udnyttes alle 50 MW forventes støtteomkostningerne ved en afregning på 70 øre pr. kWh at udgøre ca. 32 mio. kr. i løbende priser i 2020. Lovforslagets øgede støtte til forsøgsmøller forventes samtidigt at forbedre de økonomiske og konkurrencemæssige vilkår for virksomhederne inden for vindkraft.

Såfremt incitamentsmodellen til øget lokalt medejerskab i kystnære havvindmøller, som etableres efter udbud, udnyttes fuldt ud, vil dette føre til en forhøjelse af PSO-indbetalingen med i alt ca. 225 mio. kr.

Justeringen af støtten til havvindmøller, som ikke etableres efter udbud, kan medføre en besparelse for elforbrugerne, hvis der måtte være opstillere, som ønsker at stille vindmøller op på havet efter de nye rammebetingelser.

Forslaget inkorporerer herudover af lovtekniske grunde den justering af støtten til landvind, som blev vedtaget ved lov nr. 576 af 18. juni 2012, men som endnu ikke er sat i kraft. Det fremgår af lovforslag L 182 fremsat den 2. maj 2012, at der med hensyn til de økonomiske konsekvenser af justeringen af betingelserne for vindkraftudbygningen på land, skønnes at være tale om en betydelig besparelse for elforbrugerne. Omlægningen af beregningsgrundlaget for den støttede produktion (således at der lægges betydelig vægt på rotorarealets størrelse) i kombination med indførelse af et loft på 58 øre pr. kWh skønnes at medføre en samlet besparelse for elforbrugerne i 2020 på ca. 450 mio. kr. sammenlignet med den situation, at de nugældende støttesatser var blevet uændret videreført.

Den forøgede PSO-støtte til husstandsvindmøller indebærer endvidere marginalt stigende udgifter for alle elforbrugere. Gennemsnitlig skønnes den samlede meromkostning at være ca. 2 mio. kr. pr. år. De virksomheder, der fremstiller, forhandler og installerer husstandsmøller får muligheder for øget omsætning og tilsvarende indtægt.

Forslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering (TER) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedspanel. TER har oplyst, at forslaget medfører ændrede krav til vindmølleopstillere som følge af ændringerne i lov om fremme af vedvarende energi. Der sker en justering af værditabs- og køberetsordningerne. TER vurderer, at ændringerne medfører begrænsede øgede administrative byrder for vindmølleopstillere.

6. Miljømæssige konsekvenser

En tilvækst i form af udbud af 450 MW kystnære havvindmøller og en forventet udbygning med 50 MW møller, som indgår i forsøgsprojekter på havet vil øge vindkraftproduktionen med op til 1,7 TWh i 2020. Tilsvarende vil den forudsatte nettotilvækst med 500 MW landvind øge vindkraftproduktionen med 1,2 TWh i 2020. Den skønnede merudbygning med husstandsmøller forventes at øge vindkraftproduktionen med omkring 0,004 TWh i 2020.

Revisionen af køberetsordningen skal bidrage til at styrke den lokale opbakning til vindmøller gennem et bredere lokalt ejerskab og derved gøre det nemme at opstille de i energiaftalen forudsatte 500 MW vindmøller på land.

En øget udbygning af vindkraft fortrænger brugen af fossile brændsler og vil føre til en reduktion af drivhusgasudledningen, NOx og SO2 m.vi Danmark. En udbygning med ca. 1.000 MW vindkraft kan forventes at føre til en reduktion i drivhusgasudledningen på ca. 1,5 millioner ton i 2020.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne, dog vil personer, som ønsker at opnå støtte, skulle opfylde de administrative krav hertil.

8. Forholdet til EU-retten

Den nye incitamentsordning til øget lokalt medejerskab til kystnære havvindmøller og revisionen af den obligatoriske køberetsordning til vindmølleandele for lokale borgere vurderes at være i overensstemmelse med EUF-Traktatens artikel 49 om den fri etableringsret.

Lovforslaget medfører ændringer i en eksisterende støtteordning til vindmøller og indfører nye støtteordninger til visse havvindmøller og husstandsvindmøller, som kan indeholde elementer af statsstøtte. Bestemmelserne vil derfor først blive sat i kraft, i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter EU's statsstøtteregler.

9. Høring

Udkast til lovforslaget har været sendt i høring henholdsvis den 24. september 2012 og den 28. november 2012 til følgende organisationer og myndigheder:

3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Affald Danmark, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Bølgekraftforeningen, CO-industri, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Olie Gas Danmark (tidligere Danish Offshore Industry og Danish Operators), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Teknisk Universitet (DTU), Dansk Biotek, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Energibrancheforening (DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Standard, A/S Dansk Shell, Danske Advokater, Danske Regioner, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), Datatilsynet, De Grønne, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI - Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S, DS Håndværk og Industri, Ejendomsforeningen Danmark, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Energitjenesten, E. On Danmark A/S, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, FSR - danske revisorer, Frie Elforbrugere, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk Service), Hess ApS, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Intelligent Energi, IT-Branchen, ITEK, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL (Kommunernes Landsforening), Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Mærsk Olie og Gas AS, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, NSOC-D (North Sea Operators Committee - Denmark, c/o Danish Operators), Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), RenoSam, Risø (DTU), Statoil A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden og Aalborg Universitet.

Ved høringen den 28. november 2012 er følgende endvidere blevet hørt: Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller og Østkraft.

10. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

(fodnoten)

Fodnoten foreslås ajourført, fordi der er blevet udarbejdet en kodificeret udgave af VVM-direktivet. Der bør derfor henvises til den kodificerede udgave, som hedder: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet«.

Til nr. 2

(§ 1, stk. 3, og § 4, stk. 2)

§ 1, stk. 3, vedrører kommunernes udarbejdelse og vedtagelse af kommuneplantillæg i årene 2010 og 2011 med arealreservation for en samlet vindmøllekapacitet på 75 MW i hvert af årene. Bestemmelsen foreslås ophævet, da den kun er relevant for årene 2010 og 2011.

Som konsekvens heraf ophæves § 4, stk. 2, som pålægger miljøministeren at afgive en årlig redegørelse til Folketinget om status for den i § 1, stk. 3, nævnte kommuneplanlægning med arealreservation til vindmøller.

Til nr. 3

(Overskriften før § 6)

Overskriften foreslås ændret til »Værditab på beboelsesejendomme ved opstilling af vindmøller«, så den afspejler ændringerne i værditabsordningen. Værditabsordningen foreslås fremover alene at vedrøre »beboelsesejendomme« frem for »fast ejendom«.

Til nr. 4

(§§ 6-13, 14, 14 a, 15, 15 a og 16)

(§ 6)

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer en pligt for opstilleren af en vindmølle til at betale for værditab på en beboelsesejendom, som påføres ved opstillingen. Ved en beboelsesejendom forstås fast ejendom, der lovligt kan anvendes til permanent eller midlertidig beboelse herunder udendørsarealer, som anvendes som en naturlig del af beboelsen, jf. stk. 2. Der er tale om en begrænsning af ordningen i forhold til gældende ret, som anvender begrebet fast ejendom, jf. nedenfor.

Det er taksationsmyndigheden, som tager stilling til i hvilket omfang, der er tale om en beboelsesejendom.

Møller på under 25 meter og havvindmøller etableret efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, er fortsat ikke omfattet af ordningen, jf. stk. 3. Beløbet kan som hidtil nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte har medvirket til tabet.

Berettiget til at modtage betaling for et forårsaget værditab er således enhver, hvis beboelsesejendom lider et tab som følge af opstillingen, jf. dog stk. 1 om medvirken og stk. 4 om bagatelgrænsen på 1 pct.

Om »beboelsesejendom«

De gældende lovbestemmelser sikrer ejere betaling for værditab på »fast ejendom« ved opstilling af vindmøller. Praksis fra taksationsmyndighedens afgørelser viser imidlertid, at afgrænsningen af begrebet »fast ejendom« i relation til ordningen kan give anledning til tvivl. I to konkrete sager for taksationsmyndigheden var det et spørgsmål, om allerede opstillede vindmøller var »fast ejendom« med den virkning, at produktionstab og skader ved den forøgede turbulens fra en ny mølle kunne udløse en værditabsbetaling. I andre sager har krav om værditabsbetaling været begrundet i tab på grund af visuelle gener på en golfbane, en botanisk have, en planteskole, minkfarme, hundekenneler og hundepensioner og forringede jagtmuligheder.

Højesteret har i en dom fra 2007 (refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2007, s. 3084) fastslået, at en vindmølle er »fast ejendom« i relation til tinglysningsafgiftsloven og (forudsætningsvist) tinglysningsloven. Taksationsmyndigheden har i en principbeslutning fra 2010 på denne baggrund fundet, at der i relation til værditabsordningen bør tages udgangspunkt i den almindelige tingsretlige forståelse af fast ejendom, hvilket indebærer at taksationsmyndigheden (normalt) vil lægge til grund, at en vindmølle må anses fra at være »fast ejendom« i relation til ordningen, og at ejeren heraf dermed berettiget til at modtage værditabsbetaling, såfremt opstilling af nye vindmøller indebærer tab på de eksisterende møller.

Med lovforslaget ændres udtrykket »fast ejendom«, således at der ikke gives værditabsbetaling for tab på »fast ejendom«. Kun tab på beboelsesejendomme med tilhørende udendørsarealer er beskyttet efter ordningen, og kun tab herpå kan derfor udløse værditabsbetaling. Erstatning for tab på andre former for fast ejendom kan således kun pålægges, såfremt dette følger af de naboretlige regler eller andre erstatningsregler.

Om lysmarkeringsmaster

I forbindelse med etablering af vindmøller etableres adgangsveje, skure og eventuelt lysmarkeringsmaster. Bestemmelsen i den gældende § 6, stk. 1, taler kun om tab forårsaget ved »opstilling af en eller flere vindmøller«. Udgangspunktet er derfor, at det er det tab, vindmøllerne forårsager, der kan kræves erstattet. Når møllerne overstiger en bestemt højde, stilles der imidlertid krav om lysafmærkning eventuelt ved en særlig lysmarkeringsmast, hvilket indebærer, at den visuelle dominans bliver mere markant og også udgør en lysgene. På grund af den nære sammenhæng mellem opstillingen af vindmøller og etableringen af lysmarkeringsmaster, har taksationsmyndigheden derfor antaget, at sådanne særlige anlæg i visse tilfælde også tages i betragtning ved vurdering af værditabet. På baggrund af den nære sammenhæng mellem disse lysmarkeringsmaster og høje vindmøller foreslås det, at det udtrykkeligt fremgår af loven, at lysmarkeringsmaster, men ikke andre accessoriske anlæg omfattes af ordningen.

Om værditabet

Det er som efter gældende ret det fulde værditab, der kan kræves betaling for. Herved adskiller ordningen sig fra de gældende naboretlige regler, hvor der alene kan kræves erstatning for det tab, som vedrører de ulemper, der ligger ud over, hvad man som led i den almindelige samfundsudvikling må tåle.

Lovforslaget fastlægger som hidtil ikke kriterier for udmåling af værditabet, men det er forudsat, at taksationsmyndigheden ved sin vurdering af værditabet bl.a. skal tage hensyn til områdets karakter og områdets huspriser. Det kan ligeledes have betydning, om der i forvejen er opstillet vindmøller i området, eller om der er andre tekniske anlæg i nærheden. I bedømmelsen vil det tillige være naturligt at tage hensyn til vindmøllens afstand fra bebyggelsen og til møllens højde og forventede genevirkninger. Det er dog samtidigt i lovforslaget forudsat, at fastsættelsen af værditabet foretages på baggrund af et konkret, individuelt skøn baseret på de konkrete lokale forhold.

For så vidt angår skadelidtes medvirken til påførelsen af værditab på en beboelsesejendom vil det i denne sammenhæng ikke kunne udelukkes, at en eventuel betaling bør nedsættes eller bortfalde som følge af skadelidtes egen skyld, herunder accept af risiko. Egen skyld kunne foreligge i det tilfælde, hvor skadelidte f.eks. har frasolgt eller udlejet et jordstykke til opstilling af vindmøllen. Ved en sådan aftale har skadelidte umiddelbart accepteret vindmøllens opstilling, og det kan ikke udelukkes, at værditabsbetalingen derfor bør nedsættes eller bortfalde i et sådant tilfælde. Det vil dog afhænge af de konkrete omstændigheder i en given sag. Køb af andele efter lovens køberetsordning vil ikke kunne betragtes som værende medvirken til påførelse af værditab, da ejeren ikke har mulighed for at forhindre eller påvirke opstillingen, hvad enten denne køber - eller undlader at købe - andele efter køberetsordningen.

Forslaget til stk. 2, som er nyt, fastlægger hvilken form for ejendom, der er beskyttet af ordningen. Ordningens hensigt er at beskytte ejere af beboelsesejendomme mod værditab som følge af opstilling af vindmøller. Ved beboelsesejendom forstås fast ejendom, der lovligt anvendes til permanent eller midlertidig beboelse. Begrebet omfatter således både helårsbeboelse, sommerhuse og andre fritidsboliger, såfremt bygningerne helt eller delvist lovligt kan anvendes til beboelse. Hvis der eksempelvis lovligt er indrettet enkelte beboelsesrum i en driftsbygning, vil disse være omfattet af begrebet »beboelsesejendom«. Omvendt vil beboelsesrum, der er opført eller renoveret uden fornøden byggetilladelse eller i strid med bygningslovgivningen, ikke være omfattet af ordningen. Der henvises i øvrigt til afsnittet om begrebet beboelsesejendom under bemærkningerne til stk. 1.

Visuelle gener fra vindmøller vil ofte kunne være mest markante fra en beboelses terrasse eller have, og det er derfor rimeligt tillige at lade disse dele af ejendommen være omfattet af ordningen. Udover selve beboelsesbygningen omfatter ordningen derfor efter forslaget tillige udendørsarealer, som anvendes som en naturlig del af beboelsen. Herved forstås de nære udendørsarealer til boligen, såsom den del af en have eller terrasse, som anvendes til ophold m.v. Arealer, der anvendes til rekreative formål uden naturlig forbindelse til beboelsesbygningen, til drift eller til erhvervsmæssigt formål, omfattes således ikke af ordningen, og der kan ikke tilkendes værditabsbetaling for et eventuelt værditab på sådanne arealer.

Spørgsmålet om en bygning helt eller delvis må betegnes som en beboelsesbygning og hvilke udendørsarealer, der bør omfattes efter lovforslaget, vil bero på en konkret vurdering, og det foreslås derfor at overlade dette skøn til taksationsmyndigheden, som foretager den konkrete vurdering af et eventuelt værditab og dermed af, hvilke bygninger, udendørsarealer eller dele heraf, der må anses for at være omfattet af ordningen.

Forslagets stk. 3 viderefører det gældende stk. 2 dog med den ændring, at havvindmøller, som etableres efter udbud i et område, som er udpeget til kystnære havvindmølleparker, også omfattes af værditabsordningen. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag til ændring af § 22, stk. 3, som giver mulighed for at reservere områder til både store havvindmølleparker og kystnære havvindmølleparker. Arealer til havvindmøller, der udbydes på baggrund af en reservation til store havvindmølleparker relativt langt fra land, vil fortsat ikke være omfattet af værditabsordningen. Dette betyder eksempelvis, at havvindmøller, der opstilles efter udbud i de af ministeren den 16. april 2012 udpegede områder, ikke vil være omfattet af værditabsordningen.

Stk. 3 indebærer herudover fortsat, at de såkaldte husstandsmøller med en største totalhøjde på 25 meter (fra vindmøllens fod til toppen af den øverste vingespids, når denne er højst), der normalt opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, ikke vil være omfattet af ordningen. Måtte en husstandsmølle undtagelsesvist være over 25 meter, vil den blive omfattet af ordningen.

I stk. 4 foreslås det, at der som hidtil ikke skal betales for værditab, hvis dette udgør 1 pct. eller mindre af beboelsesejendommens værdi, jf. stk. 1. Værditabet skal dog vurderes i forhold til beboelsesejendommens værdi, som den fastsættes af taksationsmyndigheden nævnt i § 7 og ikke som nu i forhold til hele den faste ejendoms værdi.

Reglen om bortfald af værditabsbetaling på 1 pct. eller derunder findes i den gældende lovs stk. 3, men det forhold, at værditabet fremover foreslås kun at gælde for værditab på beboelsesejendommen, vil indebære færre tilfælde, hvor betalingen bortfalder som følge af denne nedre bagatelgrænse. Dette skyldes, at store landbrugsejendomme m.v. nu ikke længere skal have et værditab på mere end 1 pct. af den samlede ejendoms værdi, men alene et værditab på mere end 1 pct. af beboelsesejendommens værdi for at kunne være berettiget til værditabsbetaling efter ordningen.

Det bemærkes, at pant i fast ejendom også omfatter erstatning for beskadigelse af den pantsatte ejendom. Panthaver har således krav på at få andel i en eventuel erstatningssum, jf. »almindelige bemærkninger (A)« punkt 4 og »almindelige bemærkninger (B)« punkt 6, jf. hhv. bilag 1 og 3 til bkg. nr. 834 af 3. september 2009 om tinglysning i tingbogen (fast ejendom) med senere ændringer. Af beretning af 20. juli 1971 om pantebrevsformularer for fast ejendom afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, s. 42, fremgår, for så vidt angår pantets omfang, at »hvis ejendommen ødelægges eller forringes ved en adfærd, der er erstatningspådragende for tredjemænd, omfatter panteretten uden særlig vedtagelse den opståede fordring mod tredjemand«. Værditabet på en beboelsesejendom forårsaget af opstilling af vindmøller må antages at være omfattet af eventuelt pant i ejendommen, da den udbetalte sum skal modsvare den værdiforringelse, som opsætningen af møllen medfører. Det fremrykkede tidspunkt, hvor den skadelidte skal rejse krav om værditab, kan ikke antages at ville få betydning i forhold til, om beløbet er omfattet af et eventuelt pant, når ordningen i øvrigt bygger på almindelige erstatningsretlige principper og således på et udgangspunkt om, at det fulde værditab skal udredes på baggrund af en individuel vurdering.

Det er uafklaret i retspraksis, om panthaverens krav mod skadevolderen er et afledet krav, eller om den pågældende selvstændigt kan rette et krav mod skadevolderen. Hvis skadevolder (opstilleren) hverken vidste eller burde vide, at der var pant i den faste ejendom, da vil den pågældende kunne betale med frigørende virkning til ejeren af den faste ejendom. Østre Landsret har i en dom afsagt den 30. november 1990 udtalt, at da skadevolder ikke med frigørende virkning havde kunnet betale erstatning for ekstraordinær ødelæggelse af en lejet fast ejendom, da var skadevolderen forpligtet til at betale erstatning herfor til panthaveren. Østre Landsret lagde herved til grund, at erstatningen var omfattet af panteretten. Dommen er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1991, s. 226 Ø. Det fremgår ikke af dommen, om retten herved lagde til grund, at skadevolderen var forpligtet til at slå op i tingbogen for at blive bekendt med eventuelle panthaveres identitet.

Stk. 5 er nyt. I den gældende lov findes ingen regler for, hvornår betaling for et tilkendt værditab forfalder til betaling. Det er forudsat, at kravet forfalder til betaling, når skaden indtræffer, men i praksis kan der opstå usikkerhed med hensyn til, hvornår dette tidspunkt indtræder. Sker skaden ved opstilling af fundamentet, eller først når hele møllen er opstillet? Ved opstilling af den første mølle i en gruppe, eller først når alle møller i et projekt e fuldt opstillet?

Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at foreslå en bestemmelse, hvorefter krav på værditabsbetaling forfalder ved opstilling af vindmøllens tårn, da dette er en meget synlig del af en vindmølle. Opstilles flere vindmøller omfattet af samme projekt, jf. § 9, stk. 1, foreslås det, at kravet forfalder ved opstilling af det første mølletårn i projektet.

(§ 7)

Efter stk. 1 træffer taksationsmyndigheden som efter gældende ret afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering heraf. Vurderingen sker på baggrund af en besigtigelse af ejendommen.

Parterne har dog mulighed for i stedet at indgå en aftale om betalingens størrelse. Indgås en sådan aftale, er værditabspørgsmålet endeligt afklaret, og spørgsmål om værditabets størrelse kan i så fald hverken indbringes for taksationsmyndigheden eller for domstolene. Indgår parterne ikke en aftale, fastsættes værditabet af taksationsmyndigheden, jf. § 9, stk. 7.

Det foreslås i stk. 2, at taksationsmyndigheden kan pålægge opstilleren at fremskaffe de nødvendige visualiseringer samt skyggekast- og støjberegninger til brug for vurderingen. Opstilleren vil normalt skulle lade visse visualiseringer og støjberegninger udføre i forbindelse med den fysiske planlægning, herunder VVM-vurderingen af projektet. Desuden kan Energinet.dk efter § 9, stk. 3, pålægge opstilleren at udføre visualiseringer til brug for det offentlige møde. Praksis viser imidlertid, at dette materiale ofte ikke er tilstrækkeligt til, at taksationsmyndigheden kan vurdere et værditab på de konkret omfattede ejendomme, da der ofte ikke foreligger visualiseringer m.v., der viser de påtænkte vindmøller set fra den konkrete ejendom.

I dag aftaler taksationsmyndigheden ofte med opstilleren at fremskaffe de nødvendige visualiseringer m.v., der belyser det mulige værditab på de relevante ejendomme. Efterkommelse af en opfordring hertil vil ofte være i opstillerens interesse. Taksationsmyndigheden har imidlertid efter de gældende regler ikke mulighed for at pålægge opstilleren at fremskaffe dette materiale, og det foreslås derfor at give hjemmel til, at taksationsmyndigheden kan pålægge opstilleren at tilvejebringe og dermed bekoste dette nødvendige grundlag for vurderingen. Et sådant pålæg vil kunne indbringes for domstolene efter bestemmelsen i forslagets § 12, stk. 2.

Taksationsmyndighedens sammensætning m.v. foreslås ikke ændret, jf. forslaget til stk. 3. Taksationsmyndigheden består som hidtil af 2 personer: en formand, der opfylder kravene til at kunne blive udnævnt til dommer, og en sagkyndig i vurdering af værdien af beboelsesejendomme. Den sagkyndige er normalt en ejendomsmægler.

Som det fremgår af bestemmelsen, er som efter gældende ret den juridiske formands stemme afgørende, såfremt parterne er uenige om vurderingen af værditabets størrelse. Den sagkyndige kan dog anmode om, at dennes vurdering af ejendommens værditab fremgår af afgørelsen. Dette fremgår ligeledes af de specielle bemærkninger til lovforslag nr. L 55 - Forslag til Lov om fremme af vedvarende energi, fremsat den 5. november 2008 af klima- og energiministeren, men er af lovtekniske grunde indføjet i selve lovteksten med dette forslag.

Det er fortsat hensigten at udpege en juridisk formand pr. region samt eventuelt en yderligere formand i tilfælde af stort sagspres og flere sagkyndige i de enkelte regioner. Den juridiske formand vil herefter i samarbejde med Energinet.dk anmode en af de for regionen udpegede sagkyndige om at deltage i den konkrete taksation. Ved udpegningen af den konkrete sagkyndige vil der blive lagt vægt på, at den pågældende ikke driver virksomhed i det pågældende område, således at eventuelle interessekonflikter undgås. Det er samtidigt vigtigt at sikre, at den pågældende har kendskab til priser og prisudvikling for ejendomme i området.

Da taksationsmyndigheden er en del af den offentlige forvaltning, er den i sin virksomhed underlagt offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand.

Taksationsmyndigheden har egen uafhængige hjemmeside (http://taksationsmyndigheden.dk/), hvori der vejledes om ordningen og er mulighed for elektronisk at anmelde krav om værditab.

Forslaget til stk. 4, som svarer til det gældende stk. 4, indebærer, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om taksationsmyndighedens virksomhed og om honoreringen herfor.

Der er med hjemmel i den gældende bestemmelse udsendt en bekendtgørelse om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller (nr. 279 af 3. april 2009), som bl.a. indebærer, at de udpegede formænd samlet skal mødes med sekretariatet 2 gange årligt med henblik på drøftelser af generel karakter og opnåelse af fælles forståelse omkring generelle problemstillinger. Hensigten hermed er især at sikre en nogenlunde ensartet praksis over hele landet. Der kan ikke træffes afgørelse vedrørende konkrete sager på disse møder.

For at sikre den størst mulige gennemsigtighed omkring opstillernes udgifter til ordningen, kan ministeren fastsætte regler om honoreringen af medlemmerne af taksationsmyndigheden. Sådanne regler er allerede fastsat i bekendtgørelse nr. 279.

(§ 8)

Siden indførelse af værditabsordningen i 2009 har medarbejdere fra Energinet.dk fungeret som fast sekretariat for taksationsmyndigheden. Arbejdet tilrettelægges efter aftale med taksationsmyndigheden. Nærmere regler om sekretariatets opgaver findes desuden i § 2 i bekendtgørelse nr. 279 af 3. april 2009. Sekretariatets opgaver vedrører bl.a. fastlæggelse af tid og sted m.v. for taksationsmyndighedens besigtigelser, deltagelse i besigtigelserne, partshøring m.v. efter forvaltningsloven på vegne af taksationsmyndigheden. Af andre opgaver kan nævnes at forfatte udkast til afgørelser, udsendelse af endelige afgørelser til parterne samt at føre journal m.v. bl.a. af hensyn til krav i offentlighedsloven.

Det er forudsat, at sekretariatsbistanden til taksationsmyndigheden har generel karakter, og der er således ikke tale om, at Energinet.dk eller medarbejde herfra skal deltage i afgørelsen af de konkrete sager, herunder fastsættelsen af værditabet.

En række administrative opgaver for Energinet.dk i forbindelse med ordningen er herudover fastsat direkte i stk. 2. Det drejer sig om, at Energinet.dk skal give vejledning om ordningen og proceduren for opnåelse af værditabsbetaling. Der er behov for, at vindmølleopstilleren, naboer eller andre kan rette henvendelse til en myndighed og få vejledning om ordningen og fremgangsmåden for opnåelse af betaling for værditab. Naboer, der mener at være økonomisk berørte af vindmølleopstillingen, kan få brug for oplysninger om deres rettigheder fra en myndighed, og ikke udelukkende skulle basere sig på oplysninger fra opstilleren. De enkelte taksationsmyndigheder er ikke velegnede til at løse denne opgave, da deres arbejde er at foretage en konkret vurdering af værditab. Efter lovforslaget skal Energinet.dk derfor fortsat yde vindmølleinvestor, naboer og andre vejledning om ordningen, herunder om parternes pligter og rettigheder og om de regler, som måtte blive fastsat af ministeren. Som noget nyt er det dog tilføjet, at Energinet.dk også skal vejlede om det materiale, som skal anvendes til orientering af ejere af beboelsesejendomme.

Energinet.dk har endvidere en række opgaver i relation til afholdelse af det offentlige møde, jf. nærmere § 9, stk. 1 og 3.

Energinet.dk's udgifter vil efter forslaget som hidtil kunne opkræves over tarifferne som angivet i elforsyningslovens § 8, stk. 2, i det omfang disse udgifter ikke dækkes gennem gebyrer fra anmeldere, jf. forslag til VE-lovens § 9, stk. 5 og 6.

(§ 9)

Det er væsentligt, at opstilleren så tidligt som muligt kan få et overblik over, hvor store beløb der skal betales til personer, hvis beboelsesejendom må antages at falde i værdi som følge af opstillingen. Afklaring heraf kan være af væsentlig betydning for investeringsbeslutningen. En afklaring af betalingsspørgsmålet på et tidligt tidspunkt forventes tillige at bidrage til en hurtigere afslutning af den kommunale planproces, da usikkerhed herom for kommunens borgere kan bremse fremdriften i den kommunale beslutningsproces. Den gældende ordning, hvorefter værditabet vurderes i forbindelse med planprocessen efter den fysiske planlægning, opretholdes derfor med forslaget.

Visualiseringer og synlighedsanalyser vil som hovedregel blive udarbejdet i forbindelse med den kommunale planproces, herunder VVM-høringen. Der vil således som oftest inden opstilling af møllen blive produceret billedmateriale, som giver et meget præcist indtryk af den senere opstilling, ligesom konsekvenserne af en eventuel flytning af møllen kan dokumenteres. Taksationsmyndigheden har dog efter forslaget til ny § 7, stk. 2, mulighed for at pålægge opstilleren at fremskaffe yderligere, nødvendige visualiseringer til brug for fastsættelsen af det konkrete værditab.

Efter forslaget til stk. 1 skal opstilleren inden 4 uger før VVM-høringens afslutning afholde et offentligt møde. Det foreslås, at tid og sted for mødet aftales med Energinet.dk, som også foreslås at deltage i mødet. På mødet skal opstiller redegøre for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme. Opstilleren skal således bl.a. redegøre for vurderingerne af den forventede støj og skyggekast fra møllerne og for resultatet af de visualiseringer, der måtte være foretaget. Det foreslås herudover, at Energinet.dk redegør for værditabs- og køberetsordningerne. Forslaget om at det er Energinet.dk, der foretager en del af orienteringen - og ikke som i dag opstilleren - har til hensigt at sikre, at gennemgangen foretages af en neutral instans, der ikke har konkrete interesser i projektet.

For møller, der ikke kræver VVM-tilladelse, afholdes mødet inden 4 uger efter, at kommunen har offentliggjort afgørelse om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet. Mødet afholdes i den kommune, hvori opstillingen finder sted. Sker opstillingen i to kommuner, holdes mødet der, hvor den største del af møllerne opstilles.

For havvindmøller omfattet af ordningen afholdes det offentlige møde på en lokalitet, som Energinet.dk anviser, og senest 8 uger efter udstedelse af etableringstilladelse efter § 25. Efter gældende ret skal det offentlige møde afholdes inden udstedelse af etableringstilladelsen. Dette tager imidlertid ikke højde for, at kystnære havvindmølleparker fremover vil blive etableret efter udbud, og at vinderen af udbuddet først kendes umiddelbart inden udstedelsen af etableringstilladelsen. Det er derfor nødvendigt, at opstilleren får mulighed for at afholde mødet efter, at etableringstilladelsen er udstedt. Der ses endvidere ikke at være noget til hinder for, at muligheden også udstrækkes til at gælde for havvindmøller, som etableres uden for udbud. Ændringen vil således gælde for alle havvindmøller, som omfattes af værditabsordningen.

Som det fremgår af forslaget til stk. 2, skal opstilleren dels indkalde offentligt gennem annoncering, dels som noget nyt gennem individuel skriftlig underretning til de nærmeste naboer, dvs. til ejere af beboelsesejendomme som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange møllehøjden fra det eller de planlagte vindmølleplaceringer. Den direkte meddelelse skal sendes med brev til ejerens bopælsadresse i CPR og ikke til eksempelvis en sommerhusadresse.

Efter den gældende bestemmelse stilles alene krav om annoncering i lokale aviser. De omkringboende underrettes ikke individuelt om afholdelse af mødet, der kun annonceres i lokale aviser. I praksis forekommer det imidlertid ofte, at naboerne ikke læser de lokale aviser.

Der er en dispensationsmulighed i forbindelse med for sen anmeldelse. Denne er dog relativ snæver og omfatter ikke det forhold, at de omkringboende ikke holder sig orienteret gennem de lokale aviser. Taksationsmyndigheden har oplyst, at hver 10. anmeldelse afvises som for sent indgivet og har påpeget, at det forekommer mindre rimeligt og disproportionalt, at manglende gennemlæsning af en lokalavis kan resultere i bortfald af retten til værditabsbetaling. Der henvises bl.a. til, at sommerhusejere næppe kan forventes hele året at holde sig orienteret i den lokale avis for området, hvor sommerhuset ligger.

Med lovforslaget foreslås, at opstiller pr. brev skal orientere ejerne på deres bopælsadresse i CPR, såfremt de efter oplysninger i BBR ejer bygninger, der helt eller delvist er beliggende inden for en afstand af de planlagte møllers højde gange seks. Det må antages kun at give anledning til begrænsede yderligere administrative omkostninger for opstiller.

Når der efter lovforslaget skal ske orientering af ejere af »bygninger« og ikke af »beboelsesbygninger« hænger dette sammen med, at det kan være vanskeligt ud fra BBR-oplysninger, kortmateriale m.v. at afgøre om en given bygning må anses for at være en beboelsesbygning eller en anden bygning. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt at udstrække orienteringspligten til ejere af alle bygninger inden for grænsen.

Lovforslaget tager højde for, at opstilleren ikke har direkte adgang til oplysninger i CPR. Det foreslås derfor, at Energinet indhenter adresseoplysninger på ejere af bygninger, der er registreret i BBR, og som er beliggende i den zone på 6 gange møllehøjden, til hvilke individuel underretning er påkrævet efter § 9, stk. 2. Opstilleren betaler efter forslaget Energinet.dk's omkostninger i den forbindelse. Udgifterne hertil anslås til op til 50 kr. pr. ejendom. Kommunerne har efter § 33, stk. 1, i lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, mulighed for at opkræve indtil 50 kr. til dækning af sine omkostninger ved videregivelse af enkeltoplysninger fra CPR til offentlige myndigheder.

Udover den direkte og individuelle orientering af de nære naboer skal opstilleren indkalde til det offentlige møde med et rimeligt varsel. Ved et rimeligt varsel skal det sikres, at naboerne har en realistisk mulighed for at deltage i mødet. For at sikre en tilstrækkelig og korrekt annoncering stilles der fortsat krav om, at annoncering og indkaldelsesfrist på forhånd skal godkendes af Energinet.dk.

Annonceringen skal ud over relevante oplysninger om mødet nøje redegøre for fremgangsmåden for opnåelse af betaling for værditab på beboelsesejendomme, herunder især reglerne i stk. 3-6, hvorefter krav på værditabsbetaling skal anmeldes inden 8 uger fra mødets afholdelse, ligesom der inden for samme frist for ejere, hvis ejendom ligger længere væk end 6 gange møllens højde skal betales et gebyr på 4.000 kr. ved anmeldelse af et krav.

Desuden skal annonceringen indeholde oplysninger om køberetsordningen, herunder oplysninger om, at der nærmere vil blive oplyst herom på det offentlige møde.

Overholdes disse krav til annonceringen ikke, må det antages at fristen for anmeldelse af krav ikke gælder. Har annonceringen derimod været korrekt, er ejeren som udgangspunkt afskåret fra at gøre krav gældende efter fristens udløb, jf. dog bestemmelsen i § 10 om adgangen til at opnå dispensation til fremsættelse af krav på et senere tidspunkt.

Energinet.dk skal efter forslaget til stk. 3 påse, at det af orienteringsmaterialet fremgår hvilke bygninger, der er beliggende i en afstand af op til seks gange højden på den planlagte mølle eller gruppe af møller. Ejere af beboelsesejendomme inden for denne afstand kan gratis anmelde eventuelle krav om værditabsbetaling for ejendommen, jf. nedenfor stk. 5.

Der er ikke fastsat nogen frist for, hvornår Energinet.dk's godkendelse efter bestemmelsen skal foreligge, men det er forudsat, at Energinet.dk fremskynder sagsbehandlingen mest muligt, så vindmølleprojektet ikke forsinkes unødigt.

Efter den gældende bestemmelse skal krav anmeldes inden 4 uger efter mødets afholdelse. I praksis er der set eksempler på, at mødet har været afholdt i ferieperioder og bl.a. på den baggrund foreslås det i stk. 4, at fristen forlænges fra 4 til 8 uger efter mødets afholdelse. Er reglerne om orientering m.v. i stk. 2 og 3 ikke opfyldt, løber anmeldelsesfristen dog først fra det tidspunkt, hvor kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt.

Efter forslagets stk. 5 skal ejere som hidtil ikke betale sagsomkostninger for behandling af krav efter stk. 4 for værditab på beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra det eller de planlagte vindmølleplaceringer. Til gengæld skal enhver, hvis beboelsesejendom ligger længere væk end seks gange møllens højde, samtidigt med kravets indbringelse indbetale 4.000 kr. til dækning af sagsomkostningerne ved vurdering af kravet. De 4.000 kr. tilbagebetales, såfremt kravet medfører udbetaling af et beløb for værditab, og opstilleren skal i så fald afholde sagsomkostningerne. Den, der rejser et berettiget krav, skal således ikke betale sagsomkostninger. Den, der rejser et ikke berettiget krav, skal ikke betale yderligere end gebyret. Gebyret anvendes til dækning af taksationsmyndighedens og dettes sekretariats sagsomkostninger. Gebyret på de 4.000 kr. indbetales til Energinet.dk, som varetager det samlede regnskab for afholdelse af sagsomkostningerne.

Det er efter forslaget en betingelse for fritagelse for gebyr, at beboelsesejendommen ligger inden for grænsen på de seks gange møllehøjden. Det er således ikke som hidtil tilstrækkeligt, at ejeren har jord eller lign. inden for grænsen. Det er omvendt tilstrækkeligt, at blot en del af beboelsesejendommen, ligger inden for grænsen.

Ved beregningen af afstanden lægges til grund, at der ved møllens højde forstås dennes totalhøjde fra vindmøllens fod til toppen af den øverste vingespids, når denne er højst.

Overskrides fristen på de 8 uger eller indbetales gebyr ikke efter påkrav, er opstilleren, som anført i forslagets stk. 6, ikke forpligtet til at betale for værditab efter lovens bestemmelser, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. dispensationsadgangen i § 10.

Udgangspunktet er, at gebyret betales samtidigt med anmeldelsen. Sker dette ikke, fremsender Energinet.dk én skriftlig rykker. Betales gebyret herefter ikke inden den i rykkeren angivne frist, bortfalder kravet, jf. dog § 10 om dispensationsmulighed.

Afskæring af adgangen til at rejse krav forudsætter, at oplysning om vilkår i form af frist og gebyrbetaling udtrykkeligt fremgår af annonceringen til det offentlige møde, jf. bemærkningerne til stk. 3.

Ordningen i stk. 7 indebærer som i dag, at opstilleren og ejeren har mulighed for at indgå aftale om betaling af værditab. Begge parter vil ofte have en interesse i en hurtig afklaring, og lovforslaget er derfor udformet således, at parterne får mulighed for at indgå aftale om værditabsspørgsmålet, såfremt de kan blive enige herom. Indgås en aftale, der indebærer betaling for værditab, skal et eventuelt betalt gebyr på 4.000 kr. tilbagebetales til ejeren, jf. stk. 5. Hvis en aftale indgås, kan spørgsmålet om værditabets størrelse ikke indbringes for taksationsmyndigheden og dermed heller ikke for domstolene, jf. § 12, stk. 3. Eventuelle uenigheder om forståelsen m.v. af et indgået forlig må dog om nødvendigt afklares ved domstolene efter de almindeligt gældende regler herom.

Hvis Energinet.dk ikke inden 4 uger efter kravets fremsættelse og evt. betaling af gebyr har modtaget underretning om, at parterne har indgået en aftale, anmoder Energinet.dk taksationsmyndigheden om at træffe afgørelse vedrørende værditabet. En eller begge parter kan således ved passivitet eller manglende vilje til at indgå forlig fremtvinge, at sagen indbringes for taksationsmyndigheden.

Taksationsmyndigheden vil i sit arbejde være undergivet tavshedspligt m.v. efter bestemmelsen i straffelovens § 152 b.

Hvis opstilleren ikke vil efterleve taksationsmyndighedens afgørelse, må denne søges fuldbyrdet gennem domstolene efter de almindeligt gældende regler herom. Følges afgørelsen derimod, skal en eventuel sag ved domstolene anlægges inden 3 måneder fra udbetaling af værditabet, jf. § 12, stk. 2.

(§ 10)

Ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af den 8 ugers frist, som fremgår af forslaget til § 9, stk. 4, kan, såfremt særlige omstændigheder taler herfor, inden 6 uger efter møllens tilslutning til det kollektive elforsyningsnet anmode taksationsmyndigheden om tilladelse til at anmelde krav om betaling for værditab.

Dispensationsadgangen er for det første tænkt anvendt i situationer, hvor taksationsmyndigheden skønner, at kravet ikke med rimelighed burde være rejst på et tidligere tidspunkt. Det kan f.eks. skyldes, at genevirkningen er væsentligt større, end man måtte antage på baggrund af det materiale, som blev fremlagt på det offentlige møde, eller såfremt der optræder gener, f.eks. skyggekast eller støj, som ikke var forudset i planfasen. Hvis orienteringsmaterialet er meget fyldestgørende, vil opstilleren normalt kunne sikre sig mod, at denne situation opstår.

Dispensationsadgangen vil tillige kunne anvendes, såfremt ejeren af ejendommen af særlige grunde ikke havde mulighed for at blive opmærksom på annonceringen af det offentlige møde eller på det individuelle brev eller ikke kunne fremsætte krav inden for 8 ugers fristen på grund af sygdom, længere tids bortrejse eller lignende.

Det er taksationsmyndigheden, der træffer afgørelse om, hvorvidt der bør meddeles dispensation, og afgørelsen kan af begge parter indbringes for domstolene, jf. § 12, stk. 2.

Som det fremgår af forslaget til stk. 2, skal der også ved dispensation kun indbetales et gebyr fra ejere, hvis beboelsesejendom ligger længere væk end seks gange møllehøjden. Betales gebyret ikke - senest efter påkrav - bortfalder retten til at modtage værditabsbetaling.

Den gældende lov indeholder ikke bestemmelser om, at taksationsmyndighedens afgørelse kan blive forældet eller bortfalde, såfremt der ikke opstilles vindmøller inden et vist tidsrum efter det offentlige orienteringsmøde. Det foreslås derfor i stk. 3 at give adgang til, at en ejer af en beboelsesejendom eller en opstiller, kan anmode taksationsmyndigheden om at foretage en ny vurdering af værditabets størrelse på baggrund af forholdene på opstillingstidspunktet, såfremt opstilling af vindmøllen ikke har fundet sted inden for 3 år efter afholdelse af det offentlige orienteringsmøde. Det er taksationsmyndigheden, der træffer afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for genoptagelse af sagen.

(§ 11)

Værditabsordningen er baseret på det princip, at opstilleren skal dække sagsomkostningerne fra de ejere, der har krav på værditabsbetaling. Dette princip ændres ikke ved lovforslaget. Med forslaget til stk. 1 præciseres det, at både omkostninger til taksationsmyndigheden og til dettes sekretariat skal dækkes af opstilleren i de tilfælde, hvor der tilkendes værditabsbetaling.

Det vurderes fortsat ikke rimeligt, at opstilleren ligeledes skal betale sagsomkostninger fra uberettigede krav, som rejses. Det foreslås derfor med stk. 2, at gebyrer, som er indbetalt for ejendomme længere væk end seks gange møllehøjden, og som ikke tilbagebetales, da kravet viste sig uberettiget, anvendes til dækning af taksationsmyndighedens og sekretariatets sagsomkostninger. Øvrige omkostninger, herunder uberettigede krav fra ejere i zonen op til seks gange møllehøjden, betales efter forslaget af Energinet.dk.

Såfremt taksationsmyndigheden ikke træffer afgørelse i en sag pga. dennes bortfald, tilbagebetales indbetalte gebyrer.

(§ 12)

Det foreslås i stk. 1, at taksationsmyndighedens afgørelse om værditab som hidtil er en endelig afgørelse, der ikke kan indbringes for en administrativ myndighed. Det er herved tilstræbt et enkelt system, som tillige er begrundet i, at det ikke er anset for rimeligt at pålægge opstilleren sagsomkostninger til et mere omfattende klagesystem med flere administrative instanser. Opstilleren har tillige en berettiget forventning om, at betalingsspørgsmålet afklares inden for en overskuelig tidshorisont, så investor kan få et overblik over omkostningerne og få mulighed for at undersøge muligheder for at flytte vindmølleplaceringen inden afslutningen af planlægningen.

Energinet.dk's afgørelse af hvorvidt annoncerings- og mødemateriale opfylder kravene, jf. § 9, stk. 3, kan som i dag fortsat ikke indbringes for en administrativ myndighed.

Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab kan i henhold til stk. 2 på sædvanlig vis indbringes for domstolene. Sagen kan indbringes af begge parter som et søgsmål mellem ejeren og opstilleren. Taksationsmyndigheden kan således ikke sagsøges vedrørende afgørelsen om værditab. Der er med denne afskæring af klageadgang ikke tale om en endelighedsbestemmelse. Således er man ikke afskåret fra at gå til domstolene for at få prøvet størrelsen af det værditabsbeløb, som taksationsmyndigheden med sin afgørelse er nået frem til.

Der gælder som udgangspunkt ingen frist for anlæggelse af sag ved domstolene, når taksationsmyndigheden har truffet afgørelse. Parterne kan således ikke afskære domstolsprøvelse ved passivitet, jf. dog stk. 2, 2. pkt., hvorefter der gælder en 3 måneders frist for sagsanlæg i det tilfælde, hvor opstilleren i overensstemmelse med taksationsmyndighedens afgørelse har betalt det skyldige beløb til skadelidte. Opstilleren kan således få en endelig afklaring af spørgsmålet, såfremt der 3 måneder efter betaling ikke er anlagt sag.

Taksationsmyndigheden kan også træffe en række processuelle afgørelser, herunder pålæg om yderligere visualiseringer, jf. forslag til § 7, stk. 2. Det foreslås, at disse vil kunne indbringes for domstolene inden 3 måneder efter at afgørelsen er truffet, som en sag mod taksationsmyndigheden. Det skønnes rimeligt at fastsætte en frist for disse processuelle søgsmål, således at det sikres, at opstilleren kan få en endelig afklaring på værditabets størrelse.

Som det fremgår af stk. 3 er det fortsat en forudsætning for domstolsprøvelsen, at spørgsmålet om værditabet har været forelagt taksationsmyndigheden.

Køberet til vindmølleandele for lokale borgere

(§ 13)

I forslaget til stk. 1 fastslås som i den gældende lov kravet om, at opstilleren af en eller flere vindmøller skal udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene heri til de lokale borgere, som efter § 15 er berettiget til at afgive købstilbud. Bestemmelsen foreslås imidlertid omformuleret, således at stk. 1 omfatter alle møller på land og på havet. Stk. 1 skal dog ses i sammenhæng med stk. 2, som indeholder en række undtagelser, herunder havvindmøller etableret efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23. Det foreslås herudover, at stk. 1 ikke længere indeholder et krav om, at udbuddet af ejerandele skal ske, inden opstillingen påbegyndes. Tidspunktet for afholdelse af udbuddet foreslås ændret og reguleres i forslag til nyt stk. 7, hvortil der henvises.

I stk. 2 undtages visse møller fra køberetsordningen. Det drejer sig efter nr. 1 om vindmøller på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23. Der er tale om en ændring som konsekvens af, at arealer til kystnære havvindmøller fremover også vil blive udbudt. Udbud af arealer til disse kystnære møller vil være omfattet af køberetsordningen. Ændringen skal således ses i sammenhæng med forslag til ændring af § 22, stk. 3, som giver mulighed for at reservere områder til både store havvindmølleparker og kystnære havvindmølleparker. Arealer til havvindmøller, der udbydes på baggrund af en reservation til store havvindmølleparker relativt langt fra land, vil således fortsat ikke være omfattet af køberetsordningen. Dette betyder eksempelvis, at havvindmøller, der opstilles efter udbud i de af ministeren den 16. april 2012 udpegede områder, ikke vil være omfattet af køberetsordningen.

Herudover foreslås undtaget i nr. 2 eventuelle vindmøller, som indgår i en vindmøllepark, som ligger mere end 16 km fra kystlinjen. Det vurderes, at møller, som ligger længere væk end 16 km fra kystlinjen, ikke påvirker landskabsoplevelsen i en væsentlig grad, jf. også Planlægningsudvalget for vindmøller, som opererer med en fjernzone på 10-16 km for vindmøller på land. 16 km grænsen henviser til hele vindmølleparken. Undtagelsen forudsætter således, at alle møller ligger længere væk end 16 km fra kystlinjen. Hvis et projekt delvist ligger inden for 16 km fra kystlinjen, vil alle møller derfor blive omfattet af køberetsordningen, medmindre de er undtaget efter nr. 1, 3, 4, 5 eller 6.

I nr. 3 undtages ligesom i den gældende lov vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation omfattet af § 41. Det kan være minimøller eller husstandsmøller, der normalt har en største totalhøjde på 25 meter, og som normalt opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg. Undtagelsen omfatter alene mindre møller, da § 41 kun omfatter vindmøller med en installeret effekt på 25 kW eller derunder. Større møller, der er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, vil således fortsat være omfattet af køberetsordningen.

Efter nr. 4 foreslås vindmøller, som er prototypecertificeret efter regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren, undtaget fra køberetsordningen. Der er tale om en ændring i forhold til gældende ret, hvorefter ministeren alene ved konkret afgørelse kan undtage »forsøgsmøller«.

Ændringen skyldes, at den gældende undtagelsesmulighed er vurderet at være for bred, fordi forsøgsmøller bl.a. også er defineret som værende serie 0-møller, der er møller fra første produktionsserie, jf. dog bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6. Baggrunden for den gældende undtagelsesmulighed er, at forsøgsmøller ofte vil blive nedtaget eller ombygget i løbet af en kortere periode. Dette gælder imidlertid kun for møller, som opnår tidsbegrænset prototypecertificering, og ikke for serie 0-møller, der opnår tidsubegrænset typecertificering.

Med forslaget indskrænkes således undtagelsen fra køberetsordningen, idet det fremover kun vil være møller, som er prototypecertificeret, der undtages efter nr. 4. Herudover forenkles ordningen, idet vindmøllerne normalt vil blive undtaget, når der foreligger en prototypecertificering, og ikke først efter, at ministeren har truffet konkret afgørelse herom, jf. dog nr. 6. Prototypecertificeringen foretages af en akkrediteret eller godkendt virksomhed, f.eks. Det Norske Veritas eller Germanischer Lloyd WindEnergie.

Klima-, energi og bygningsministeren har i medfør af § 33 udstedt regler om prototypecertificering af vindmøller, jf. bekendtgørelse nr. 73 af den 31. januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller. Det fremgår af bekendtgørelsen, at alle møller med et rotorareal over 40 m2 enten skal have type- eller prototypecertifikat, som udstedes til producenten eller leverandøren af vindmøllen. Vindmøller med et rotorareal over 5 m2 til og med 40 m2 skal normalt også certificeres, men der er enkelte undtagelser, f.eks. møller, der opstilles på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Der er ikke krav om certificering for vindmøller med et rotorareal til og med 5 m2.

For at sikre at alle møller, som ville kunne certificeres som prototyper, kan undtages fra køberetsordningen foreslås derfor indsat et nr. 5, som giver ministeren mulighed for at træffe konkret afgørelse om undtagelse fra køberetsordningen, hvis møllen måtte være undtaget fra krav om certificering. Da næsten alle møller som nævnt ovenfor skal certificeres, forventes bestemmelsen dog at få et meget begrænset anvendelsesområde.

Det skal herudover bemærkes, at selv om prototypecertifikater udstedes for en tidsbegrænset periode på højst 3 år, kan der godt være tale om møller, som forventes at have en betydelig længere levetid, og som ikke i daglig tale benævnes prototypemøller. Møllerne kan således senere overgå til at blive produktionsmøller. De vil dog fortsat være undtaget fra køberetsordningen, da det afgørende i forhold til køberetsordningen er, om der ved nettilslutningen af møllerne foreligger et prototypecertifikat, eller alternativt hvis der ikke måtte være krav om certificering, at ministeren har betegnet møllen som en prototype.

Det er Energinet.dk, som administrerer køberetsordningen, og som påser overholdelsen af køberetsordningen, herunder om en vindmølle er undtaget fra ordningen.

Stk. 3 er ny. En vindmølleopstiller kan efter gældende ret vælge at opfylde kravet om udbud af mindst 20 pct. af ejerandelene i vindmøllerne ved enten at udbyde en del af det samlede projekt eller ved at udskille en del af projektet til udbud af ejerandele. Det vurderes hensigtsmæssigt, at valgmuligheden udtrykkeligt fremgår af loven. Samtidig vurderes det, at valgmuligheden ikke bør være til stede for så vidt angår opstillere af havvindmøller, da disse møller altid bør drives samlet for at opnå størst mulige stordriftsfordele og derved sikre køberne de lavest mulige driftsomkostninger.

Det foreslås derfor i stk. 3, at udbuddet af ejerandele skal ske i det samlede vindmølleprojekt, men at en opstiller af vindmøller på land i stedet kan vælge at udbyde ejerandele i vindmøller, som mindst udgør 20 pct. af det samlede vindmølleprojekt.

Stk. 3 skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 4. Det fremgår af stk. 4, at andelen på 20 pct. skal beregnes på baggrund af den beregnede elproduktion og ikke på baggrund af den installerede effekt. Dette gælder også, hvis en opstiller vælger at benytte muligheden for at udbyde andele i vindmøller, som mindst udgør 20 pct. af det samlede vindmølleprojekt. Dette skyldes, at der kan være forskel på, hvor meget elektricitet den enkelte vindmølle producerer.

Det fremgår endvidere af stk. 4, at opstiller skal anvende den »samlede beregnede gennemsnitlige elproduktion i en 20-årig periode«. Dette betyder, at andelen på 20 pct. fastsættes på baggrund af den forventede gennemsnitlige produktion over en 20-årig periode eller alternativt den produktion, som den årlige produktion med 50 pct. sandsynlighed vil være større end over en 20-årig periode. Det bemærkes, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at andre beregninger også indgår i udbudsmaterialet.

Stk. 5, 1. pkt., viderefører det gældende stk. 3, 1. pkt. Det fremgår således af stk. 5, 1. pkt., at vindmøller, der er omfattet af udbudspligten, skal drives i en selvstændig juridisk enhed. Kravet er nødvendigt for at sikre, at køberne efter køberetsordningen får indflydelse, udbytte og risiko svarende til deres investering. Dette krav ville ikke kunne opfyldes, hvis andre aktiviteter også kunne indgå i den selvstændige juridiske enhed.

Herefter foreslås indsat et nyt 2. pkt., hvorefter der ikke må være knyttet personlig hæftelse til udbudte andele, når der er tale om havvindmøller. Forslaget betyder, at havvindmølleprojekter ikke kan anvende interessentskabsformen. Da forbuddet mod personlig hæftelse er knyttet til de udbudte andele, vil det derimod fortsat være muligt for opstiller at anvende kommanditselskabet eller evt. partnerselskabet (P/S), hvor alene komplementaren hæfter fuldt ud. Ændringen skyldes, at havvindmølleprojekter kan være meget store og mere risikofyldte end landvindmølleprojekter.

Det er herudover opstilleren, som træffer beslutning om den organisatoriske og selskabsmæssige ramme for etablering af vindmøllen eller vindmøllerne, herunder hvilken af de i stk. 3 nævnte to modeller, der vælges for vindmøller på land.

Som det også fremgår af de specielle bemærkninger til Lovforslag nr. L 55 - Forslag til Lov om fremme af vedvarende energi, fremsat den 5. november 2008 af klima- og energiministeren, skal købsrettigheder efter selskabslovens § 67 fremgå af aktieselskabers vedtægter. Tilsvarende regel findes ikke for interessentskaber (I/S), kommanditselskaber (K/S), selskaber med begrænset hæftelse (SMBA), foreninger med begrænset hæftelse (FMBA) eller andelsselskaber med begrænset ansvar (AMBA). Den købsret lokale borgere får tillagt efter VE-loven vil således ikke komme til at fremgå af vedtægterne, men følger direkte af loven. Det foreslås således fortsat at fravige selskabslovens regler om, at købsrettigheder skal fremgå af vedtægterne.

Det fremgår af stk. 5, 3. pkt. , at hvis opstilleren vælger at drive vindmøllerne i en virksomhed med personlig hæftelse, skal det fremgå af vedtægterne, om virksomheden kan stifte gæld. Bestemmelsen videreføres for at minimere risikoen for, at de lokale borgere uden at være bevidst herom kommer til at hæfte med mere end deres indskud. Det bemærkes, at der i forslaget er foretaget en redaktionel ændring af terminologien, således at der tales om »virksomheder« i stedet for »selskaber«. Dette skyldes, »selskaber« normalt ikke anvendes i forbindelse med personlig hæftelse.

Endelig foreslås indsat et nyt 4. pkt. i stk. 5 vedrørende aktieselskaber, herunder partnerselskaber. Det foreslås således, at hvis vindmøllen skal drives i et aktieselskab, skal det fremgå af selskabets vedtægter, at der ikke er tale om omsætningspapirer. Der er tale om udnyttelse af en undtagelsesmulighed i selskabslovens § 66, stk. 1, 2. pkt., som foreslås indsat for at hindre omgåelse af køberetsordningen i tilfælde, hvor vindmøller udbydes i aktieselskabsform.

Hvis der blev tale om omsætningspapirer ville selskabslovens § 66, stk. 1, 1. pkt., som henviser til gældsbrevslovens § 14, stk. 1 og 2, medføre, at personer, som havde købt andele i form af aktier uden at være berettiget hertil efter VE-lovens § 15, ville kunne overdrage disse til en godtroende erhverver med den konsekvens, at erhververen ville kunne beholde aktierne. For at undgå dette skal der i vedtægterne for selskabet være taget utvetydigt og klart forbehold i ejerbeviset, f.eks. lydende på, at det ikke er et omsætningspapir. Der foreslås derfor indsat krav herom. Kravet betyder ikke, at aktierne ikke vil kunne videreoverdrages. Aktierne vil blot ikke kunne videreoverdrages efter reglerne for omsætningspapirer.

Stk. 5, 4. pkt. gælder alene for aktieselskaber. Dette skyldes, at der fortsat ikke er mulighed for at udbyde ejerandelene som anparter fra et anpartsselskab, idet anpartsselskaber ikke kan udbyde selskabets kapitalandele til offentligheden, jf. selskabslovens § 1, stk. 3.

I stk. 6 foreslås indsat et tidspunkt for, hvor tidligt i planprocessen et udbud kan afholdes. Tidspunktet foreslås indsat for at gøre udbuddet så overskueligt som muligt for potentielle købere. Efter de gældende regler kan udbud afholdes meget tidligt i planprocessen, hvor der er mindre klarhed over bl.a. de økonomiske forhold. Det foreslås derfor, at udbuddet først kan afholdes efter, at en opstiller af vindmøller på land har sikret sig, at vindmøllerne lovligt kan opføres efter byggeloven og regler udstedt i medfør heraf. For vindmøller på havet kan udbuddet først finde sted efter, at etableringstilladelsen er udstedt, jf. § 25.

Vindmøller på mindst 25 meter på land, som er omfattet af køberetsordningen, er også omfattet af byggelovens § 2, stk. 2, og opførelsen af dem er dermed omfattet af bygningsreglementet BR10. Det betyder, at byggearbejdet i forbindelse med vindmøller ikke må påbegyndes, førend der er indgivet anmeldelse til kommunen efter bygningsreglementets kapitel 1.5 for vindmøller i landzone, eller der foreligger en byggetilladelse fra kommunen. En anmeldelse af et vindmøllebyggeri skal vedlægges nødvendige tilladelser efter anden lovgivning, herunder landzonetilladelsen.

Opstiller skal derfor sikre sig, at der enten foreligger en byggetilladelse, eller at der foreligger en korrekt anmeldelse til kommunen, inden udbuddet kan finde sted. Hvis anmeldelsen ikke er korrekt, vil kommunen kunne påbegynde en sagsbehandling med henblik på byggetilladelse. For vindmøller, som kan opføres efter anmeldelse til kommunen, vil udbuddet således først kunne afholdes fra det tidspunkt, hvor byggeriet vil kunne påbegyndes. Ved korrekt anmeldelse vil det sige 2 uger efter anmeldelsen.

Det foreslås endvidere at ændre fristen for, hvornår udbuddet skal være afholdt. I henhold til den gældende § 13, stk. 1, skal udbuddet afholdes »inden opstillingen påbegyndes«. Dette foreslås ændret, således at udbuddet først skal være afholdt inden nettilslutning af de udbudte vindmøller. Herved sikres dels, at der er sikkerhed for, at der er tilstrækkelig tid til at afholde udbuddet efter byggetilladelsen henholdsvis anmeldelsen af opførelsen af vindmøllerne, dels at opstiller kan sikre sig fuld indflydelse på projektet, hvis opstilleren ønsker dette. Endelig undgås tvivlsspørgsmål om, hvornår opstillingen er påbegyndt.

Nettilslutningstidspunktet er defineret i § 5, stk. 1, nr. 3, som det tidspunkt, hvor et VE-elproduktionsanlæg første gang leverer elektricitet til det kollektive net. Det bemærkes, at nettilslutningstidspunktet går på det samlede vindmølleprojekt, uanset om en opstiller af vindmøller på land måtte vælge at udbyde ejerandele i enkelte møller i selvstændige juridiske enheder, jf. § 13, stk. 3. Nettilslutningstidspunktet skal således ses i forhold til den første mølle i det samlede projekt.

Det fremgår endvidere af stk. 6, at Energinet.dk skal orientere om udbuddet på mødet om værditab, som fremgår af § 9, stk. 1 og 2, og hvor opstiller også deltager. Der henvises til ændringsforslag til disse bestemmelser og bemærkningerne hertil.

Med stk. 7 foreslås indsat en bestemmelse om, at ministeren kan bestemme, at opstilleren skal orientere om udbuddet på eller deltage i andre møder. Evalueringen af køberetsordningen af 28. oktober 2011 viser, at der er behov for at styrke information om udbuddet til borgerne. Det kan ikke udelukkes, at der kan vise sig behov for, at opstilleren deltager i et eller to ekstra møder. Ved en eventuel beslutning herom skal det indgå i overvejelserne, at denne yderligere forpligtelse ikke må pålægge opstilleren unødvendige omkostninger og på den anden side skal give en realistisk mulighed for, at de relevante borgere modtager de nødvendige oplysninger. Energinet.dk vil skulle godkende orienteringsmaterialet eller forestå orienteringen, som det sker i forhold til mødet om værditab, jf. § 9, stk. 1-3.

Stk. 8 viderefører § 13, stk. 4, hvorefter Energinet.dk skal godkende, at udbudsmateriale er udarbejdet og udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med ordningen. I den gældende lov henvises alene til §§ 14 og 15. I forslaget foreslås dette udvidet, således at der også henvises til § 13, stk. 1-7, og § 17, stk. 1. Henvisningen til bestemmelserne i § 13 skyldes, at disse bl.a. foreslås at indeholde udtrykkelige regler om udbudsmåder og tidspunkt for afholdelse heraf, som Energinet.dk vil skulle påse overholdes. Energinet.dk vil i forbindelse med godkendelsen kunne kræve yderligere oplysninger, f.eks. i tilfælde af at udbudsmaterialet ikke opfylder oplysningskravene i § 14.

Forslaget om henvisning til § 17, stk. 1, skyldes, at bestemmelsen bl.a. foreskriver, at andele afsat gennem udbuddet ikke må stilles dårligere end andre andele i virksomheden. Dette skal påses i forbindelse med udbuddet af ejerandele. Det skal således bl.a. sikres, at vedtægterne for den juridiske enhed, som ejerandelene udbydes i, overholder § 17, stk. 1. Forslaget skal herudover ses i sammenhæng med forslaget om, at revisorerklæringen om udbuddet også skal forholde sig til, om § 17, stk. 1, er overholdt, jf. forslag til § 14, stk. 5, nr. 4.

Energinet.dk skal træffe en afgørelse inden udbuddet, således at afgørelsen kan gengives i udbudsmaterialet, jf. forslag til § 14, stk. 1, nr. 8. Da udbuddet ikke er gennemført på godkendelsestidspunktet, må Energinet.dk's afgørelse nødvendigvis gives med vilkår om, at udbuddet faktisk gennemføres efter reglerne. Opstiller vil til enhver tid kunne anmode Energinet.dk om yderligere godkendelser af, at vilkårene i den oprindelige godkendelse er overholdt. På den måde kan opstiller løbende sikre sig, at ordningen overholdes. En fuldstændig godkendelse efter § 13, stk. 7, foreligger imidlertid først, når udbuddet er foretaget, og alle vilkår er overholdt.

§ 13, stk. 8, skal ses i sammenhæng med forslag til ændring af § 54, stk. 1, nr. 3, hvorefter pristillæg og andre ydelser kun kan udbetales, såfremt § 13, stk. 7, er overholdt. Når Energinet.dk godkender efter § 13, stk. 8, godkender Energinet.dk også, at der kan ydes pristillæg. Da opstiller har mulighed for at anmode Energinet.dk om godkendelse af, at vilkår er overholdt, vil opstiller således også til enhver tid kunne sikre sig, at pristillæg kan udbetales i forhold til § 54.

Energinet.dk's afgørelser efter det gældende § 13, stk. 4, kan ikke indbringes for Energiklagenævnet. Dette foreslås ændret, således at dette alene gælder Energinet.dk's afgørelser inden udløbet af udbudsperioden, jf. det gældende § 15, stk. 5, og forslag til § 15, stk. 7. Hvis Energinet.dk således træffer en afgørelse efter udløbet af udbudsperioden, vil den kunne indbringes for Energiklagenævnet. Ændringen vurderes ikke at få væsentlig betydning i praksis, da opstiller vil have en interesse i at få godkendelse fra Energinet.dk så hurtigt som muligt, og fordi afgørelser om pristillæg efter § 54, stk. 2, allerede kan påklages til Energiklagenævnet, jf. § 66, stk. 2. Efter udbudsperioden vil en manglende overholdelse af krav fra Energinet.dk's side imidlertid kunne være vanskelig for opstiller at rette op på, hvorfor det findes hensigtsmæssigt, at afgørelsen kan påklages. Er den manglende overholdelse væsentlig vil den medføre fratagelse af pristillæg, jf. § 54, stk. 2, hvilket som nævnt allerede kan påklages. Ændringen sikrer således bedre overensstemmelse mellem § 13, stk. 8, og § 54.

(§ 14)

Stk. 1 er med enkelte tilføjelser og redaktionelle ændringer en videreførelse af det gældende stk. 1. Det foreslås således fortsat, at vindmølleopstilleren inden udbud af ejerandele kan finde sted, skal udarbejde et udbudsmateriale om vindmølleprojektet. Dette gælder, uanset om udbuddet er omfattet af prospektpligten efter lov om værdipapirhandel, jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 17. august 2012. Udbudsmaterialet skal ledsages af en revisorerklæring fra en statsautoriseret revisor.

Udbudsmaterialet skal bl.a. indeholde oplysninger om virksomhedens vedtægter, et specificeret anlægs- og driftsbudget, antal og pris på de ejerandele, der skal udbydes, ligesom der skal være oplysninger om frister og betingelser for afgivelse af købstilbud. Her tænkes bl.a. på frister og betingelser nævnt i § 15. Som noget nyt foreslås indsat et nyt nr. 7, hvorefter udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om de ansvarlige for udbudsmaterialet, og disse skal underskrive en ansvarserklæring, som også skal indgå i udbudsmaterialet. Ved oplysninger om de ansvarlige forstås det fulde navn, stilling, bopæl og eventuel forretningsadresse. Herved synliggøres disse personers ansvar for, at materialet indeholder en retvisende præsentation af projektets økonomi og forudsætninger. Der henvises til bemærkningerne til stk. 2 nedenfor.

Som noget nyt fremgår også af forslag til nyt nr. 8, at der skal foreligge oplysninger om Energinet.dk's afgørelse efter § 13, stk. 8. Energinet.dk's afgørelse er en væsentlig information for en potentiel investor og bør derfor fremgå af udbudsmaterialet. Dette gælder uanset, at Energinet.dk's godkendelse på dette tidspunkt nødvendigvis må gives under den betingelse, at udbuddet faktisk gennemføres efter reglerne.

Hvis der vælges en organisationsform med personlig hæftelse, skal det i udbudsmaterialet fremhæves, at vedtægterne giver mulighed for, at der stiftes gæld i virksomheden, og at investor kan komme til at hæfte med hele sin formue. Såfremt der stiftes gæld i virksomheden, skal det af materialet fremgå hvilken type finansiering, der er valgt, herunder om der er tale om lån med variabel rente.

Anlægsbudgettet skal bl.a. indeholde oplysninger om omkostninger til mølle inklusive fundament, nettilslutning, projektering, køb/leje af grund, eventuelt opkøb og fjernelse af ældre møller, forventet værditabsbetaling til naboer for værditab, udarbejdelse af projekt- og udbudsmateriale samt gennemførelse af udbud.

For så vidt angår hæftelsens omfang pr. andel har udbyder bl.a. en særlig informationsforpligtelse over for en køber af en andel, hvor udsteder alene kræver delvis indbetaling af en kapitalandel. Der tænkes her på de situationer, hvor der ved køb af andelen alene opkræves delvis betaling, men hvor køber hæfter med den fulde størrelse på andelen, og virksomheden således senere vil kunne kræve indbetaling af et ofte større restbeløb. Ud fra forbrugerbeskyttelseshensyn stilles der således i stk. 3 krav om, at det tydeligt fremgår, hvad den enkelte køber hæfter med, især når der er tale om delvis indbetaling af kapitalandele.

Hertil kommer redegørelse for vindmølleprojektets udgifter (afholdte og forventede) og forventede indtægter, finansiering og andre forhold af betydning for en investors beslutning om erhvervelse af ejerandele i projektet.

Stk. 1 skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af tidspunktet for udbuddet, jf. § 13, stk. 6. Da udbuddet foreslås at skulle afholdes på et senere tidspunkt, vil der være større klarhed over økonomien på udbudstidspunktet.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til udbudsmaterialet, jf. stk. 7.

Det vil være en betingelse for opnåelse af pristillæg, at de fastsatte krav til udbudsmateriale er fulgt, jf. § 54, stk. 1, nr. 3.

Det bemærkes, at udbudsmaterialet i nogle tilfælde også vil være omfattet af prospektreglerne i lov om værdipapirhandel, der er ufravigelige. Såfremt udbuddet er omfattet af reglerne i værdipapirhandelsloven, er det størrelsen på udbuddet, der afgør, hvilke regler, der gælder for prospektet. Det er størrelsen af det faktiske udbud, der er afgørende. Det er kun den del af projektet, som faktisk skal udbydes, der medregnes ved fastsættelsen af udbuddets størrelse, dvs. værdien af de 20 pct. af ejerandelene, som efter forslagets § 13 skal i udbud.

Kapitel 12 i lov om værdipapirhandel samt bekendtgørelse nr. 644 af 19. juni 2012 om prospekter ved offentlige udbud mellem 1.000.000 euro og 5.000.000 euro af visse værdipapirer regulerer udbud mellem 1.000.000 euro og 5.000.000 euro. Udbud over 5.000.000 euro reguleres af kapitel 6 i lov om værdipapirhandel samt bekendtgørelse nr. 643 af 19. juni 2012 om prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked, og ved offentlige udbud af værdipapirer over 5.000.000 euro.

Finanstilsynet har oplyst, at udbud af andele i interessentskaber og kommanditselskaber kan være omfattet af prospektreglerne i lov om værdipapirhandel m.v.

Dette forudsætter, at instrumenterne primært har et finansielt sigte, at instrumenterne er omsættelige, og at de handles på kapitalmarkedet.

Hvorvidt de pågældende andele i vindmøllevirksomhederne vil være omfattet af prospektreglerne afhænger i høj grad af andelenes udformning, herunder hvilke omsættelighedsbegrænsninger, der er knyttet til andelene, og hvorvidt andelene er egnet til efterfølgende handel.

Det vil bero på en konkret vurdering, om andelene i interessentskaber og kommanditselskaber er omfattet af prospektreglerne i lov om værdipapirhandel m.v. En sådan vurdering vil bero på en fortolkning af lov om værdipapirhandel m.v. og henhører under Fondsrådet.

Det foreslås i stk. 2, at »de ansvarlige« for udbudsmaterialet skal afgive en erklæring om udbudsmaterialet.

Ved »de ansvarlige« forstås i denne forbindelse de fysiske og juridiske personer, der står bag udarbejdelsen af udbudsmaterialet og dermed er ansvarlige for indholdet heraf. Det kan være opstilleren, men også en tredjemand, der optræder på opstillers vegne ved at bistå med gennemførelse af køberetsordningen, f.eks. ved at udbyde standardprægede løsninger til en selskabsmodel, vedtægter for selskabet, finansiering m.v. vil være ansvarlig. Hvis en person kun er ansvarlig for dele af udbudsmaterialet, vil personen skulle afgive en erklæring vedrørende de relevante dele.

Erklæringen svarer til den erklæring, som skal afgives for prospekter omfattet af bekendtgørelse nr. 644 af 19. juni 2012 om prospekter ved offentlige udbud mellem 1.000.000 euro og 5.000.000 euro af visse værdipapirer, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2. For prospekter omfattet af »Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EC for så vidt angår oplysninger i prospekter samt disses format, integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering«, skal der afgives erklæring i overensstemmelse med forordningen, herunder bilag 1, pkt. 1.1. og 1.2. Hvis udbuddet af ejerandele således er omfattet af disse regler, vil det være erklæringen efter prospektreglerne, som anvendes. Der skal således ikke afgives to parallelle erklæringer, jf. forslaget til stk. 2, 2. pkt.

Stk. 3 viderefører stk. 2 i uændret form. Efter bestemmelsen skal der i udbudsmaterialet særligt fremhæves oplysninger om antal og pris på de ejerandele, der udbydes, og frister og betingelser for afgivelse af købstilbud, hæftelsens omfang pr. andel samt, såfremt vindmøllen skal drives i en virksomhed med personlig hæftelse, i hvilket omfang vedtægterne giver mulighed for at stifte gæld.

Bestemmelsen skal være med til at sikre, at de lokale borgere får de oplysninger, der er nødvendige for at kunne tage stilling til køb af ejerandele i mølleprojektet.

Af stk. 4, 1. pkt. fremgår, at provenuet fra udbuddet skal dække en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet, således at opstilleren og køberen indskyder samme beløb pr. ejerandel. Herved sikres ligesom i den gældende lov, at opstilleren ikke stilles økonomisk ringere på grund af køberetsordningen. Der er således ikke tale om, at opstilleren skal overføre værdier til deltagerne i køberetsordningen eller lignende. Opstilleren skal således have mulighed for at opnå relativt samme økonomiske udbytte af projektet, som hvis ordningen ikke havde eksisteret. Køberne efter køberetsordningen skal på deres side økonomisk set stilles på samme måde som opstilleren.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at prisen på de udbudte ejerandele tilsammen skal fastsættes således, at opstilleren får dækket alle omkostninger i henhold til udbudsmaterialet ved mølleprojektet, herunder planlægning, udarbejdelse af projekt- og udbudsmateriale, projektering, køb/leje af grund, gennemførelse af udbud og opførelse af møllen osv.

Herudover foreslået indsat et nyt 2. pkt. , som uddyber 1. pkt. En opstiller af vindmøller på land kan efter forslaget til § 13, stk. 3, frit vælge mellem enten at udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene i det samlede vindmølleprojekt eller udbyde ejerandelene i vindmøller, som mindst udgør 20 pct. af det samlede vindmølleprojekt. Da vindmølleopstiller og køber skal stilles økonomisk lige, må opstiller ikke vælge at udskille vindmøller med henblik på udbud på en sådan måde, at det bliver dyrere for køberen. Det foreslås derfor, at det udtrykkeligt fremgår, at prisen på ejerandele udbudt i vindmøller, som mindst udgør 20 pct. af det samlede vindmølleprojekt ikke må være højere, end hvis opstiller havde valgt af udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene i det samlede vindmølleprojekt.

Stk. 4, 3. og 4. pkt., viderefører med en redaktionel ændring det gældende stk. 3, 2. og 3. pkt. Prisen på de enkelte ejerandele fastsættes ud fra en beregnet produktion på 1.000 kWh pr. år pr. andel. Vindmølleopstilleren kan ikke stille krav om, at den lokale borger skal købe mere end én andel. Gennem udbuddet kan de berettigede herefter byde på det antal ejerandele, som de ønsker at erhverve. Prisfastsættelsen, der baseres på den beregnede produktion på 1.000 kWh pr. år pr. andel, er begrundet i et ønske om at gøre ordningen så gennemsigtig og overskuelig som mulig for køberne. Den valgte metode til prisfastsættelse af andelene har været brugt i branchen i mange år, og gør det muligt at sammenligne økonomien i forskellige projekter. Det er desuden hensigten med kravet at sikre, at andelene har en størrelse, så selv mindre investorer kan være med. Evalueringen af køberetsordningen af 28. oktober 2011 viser, at den gennemsnitlige pris pr. andel er ca. kr. 3.500. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan opstå situationer, hvor det er velbegrundet at udbyde ejerandelene til en anden pris. Bestemmelsen i stk. 6 giver derfor ministeren mulighed for at tillade en sådan afvigelse fra kravet om, at andelene skal udbydes til en pris pr. 1.000 kWh pr. år. Det præciseres endvidere, at opstilleren ikke kan fastsætte krav om købepligt eller omfanget heraf. Opstilleren kan således f.eks. ikke fastsætte krav om, at hver køber mindst skal købe et bestemt antal andele.

Stk. 5 viderefører med enkelte omformuleringer og en tilføjelse det gældende stk. 4. Efter forslaget skal en statsautoriseret revisor således afgive erklæring om de økonomiske oplysninger i opstillerens udbudsmateriale. Dette krav gælder, uanset om virksomheden er underlagt revisionspligt i henhold til årsregnskabsloven eller anden lovgivning. Erklæringen skal give investorerne sikkerhed for, at projektets økonomiske forhold er korrekt beskrevet i udbudsmaterialet. Udgifterne til revisorbistand indgår i projektets omkostninger.

Revisoren skal bl.a. afgive erklæring om, at projektet er organiseret i en selvstændig juridisk enhed, og at prisen på de ejerandele, der skal udbydes, er fastsat i overensstemmelse med § 14, stk. 4 og 6. Revisor skal herunder påse, at prisen på ejerandele udbudt i vindmøller, som mindst udgør 20 pct. af det samlede vindmølleprojekt, ikke er højere, end hvis udbuddet var sket ved at udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene i det samlede vindmølleprojekt.

Det foreslås endvidere tilføjet, at revisor skal afgive erklæring om, at andele afsat gennem udbuddet ikke er stillet dårligere end andre andele i virksomheden, jf. § 17, stk. 1. Da revisor i forvejen skal udtale sig om vedtægter og pris, findes det naturligt, at revisor også udtaler sig herom. Overholdelsen af § 17, stk. 1, foreslås også at indgå i Energinet.dk's godkendelse efter § 13, stk. 8.

Revisor skal udforme sin revisorerklæring på baggrund af de til enhver tid gældende og relevante revisorstandarder, herunder den gældende ISAE 3000 om andre erklæringsopgaver og ISAE 3400 om undersøgelser af fremadrettede finansielle oplysninger (budgetter og fremskrivninger).

Med kravet om afgivelse af erklæring fra de ansvarlige for udbudsmaterialet og en uafhængig revisorerklæring, præciseres fordelingen af ansvaret for udbudsmaterialet herunder, at det ikke kan være den erklæringsafgivende revisor, der fastsætter forudsætningerne og forventningerne til fremtiden. Erklæringen skal afgives i overensstemmelse med de generelle krav om forbud mod selvrevision i revisorloven og bekendtgørelse nr. 663 af 26. juni 2008 om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders uafhængighed.Den afgivne erklæring med sikkerhed vil omfatte pkt. 1-4 samt den indre sammenhæng i de økonomiske oplysninger efter pkt. 5. Udbyders forventninger og forudsætninger omfattes også af revisors gennemgang og indgår i erklæringen efter gældende standarder.

Når der er afgivet revisorerklæring om udbudsmaterialet som angivet i stk. 5, skal opstilleren udbyde ejerandele i vindmølleprojektet til den personkreds, som er berettiget til at afgive købstilbud efter bestemmelsen i § 15.

Forslagets stk. 6, som med en redationel ændring viderefører gældende ret, giver klima-, energi- og bygningsministeren mulighed for at fastsætte regler om en anden udbudsmetode end den, som er angivet i stk. 4, 3. pkt. Bemyndigelsen vil for eksempel fortsat kunne anvendes i tilfælde, hvor prisudviklingen nødvendiggør en anden prisfastsættelse for at stimulere den lokale opbakning.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter stk. 7 fastsætte regler om kravene til udbudsmaterialet, herunder om beregning og dokumentation for omkostninger og indtægter og afgivelse af erklæring om udbudsmaterialets rigtighed. Der er tale om en udvidelse af den gældende bemyndigelse til at fastsætte regler i forhold til udbudsmaterialet. Den gældende bemyndigelse indeholder også en adgang til at fastsætte regler om fremgangsmåden for udbuddet. Da det vurderes, at der ikke er behov for at fastsætte regler på dette område, foreslås det, at adgangen for ministeren hertil udgår

Med bemyndigelsen vil ministeren kunne fastsætte supplerende krav til udbudsmaterialet, for eksempel at opstiller skal lave en beregning i forhold til den prisudvikling, som Energistyrelsen anvender ved fremskrivninger.

Det foreslås endvidere, at ministeren vil kunne stille krav om beregning og dokumentation for omkostninger og indtægter og afgivelse af revisorerklæring. Dette giver bl.a. ministeren mulighed for at udarbejde en revisorinstruks til brug for den erklæring, som revisor skal afgive efter § 14, stk. 5.

(§ 14 a)

§ 14 a er ny. I stk. 1 foreslås at Energinet.dk skal vejlede vindmølleopstiller, købsberettigede og andre interesserede om køberetsordningen. Energinet.dk yder allerede i dag vejledning om ordningen, men det findes hensigtsmæssigt, at dette fremgår af loven, ligesom det er sket i forhold til værditabsordningen, jf. det gældende § 8, stk. 2, og ændringsforslag hertil. Som en del af denne vejledning foreslås i stk. 2, at Energinet.dk opretter og driver en hjemmeside, som bl.a. oplyser om de konkrete udbud. Hjemmesiden vil således skulle gengive det udbudsmateriale, som Energinet.dk har godkendt efter § 13, stk. 7, ligesom hjemmesiden eksempelvis kan indeholde opstillers tidsplaner for projektet. Hjemmesiden vil ud over de konkrete udbud kunne oplyse om køberetsordningen generelt og indeholde henvisninger til anden relevant lovgivning, f.eks. skattelovgivning.

Ved en enkelt indgang på internettet sikres en let adgang for borgerne til at indhente information om udbuddene, ligesom andre vil kunne henvise til denne hjemmeside.

Det skal dog understreges, at hjemmesiden har til formål at synliggøre køberetsordningen og udbuddene. Energinet.dk kan ikke påtage sig ansvaret for udbuddene.

For at sikre at Energinet.dk får de nødvendige oplysninger fra opstiller til brug for oprettelse og drift af hjemmesiden, kan Energinet.dk fastsætte retningslinjer for, hvilke oplysninger opstiller skal afgive med henblik på oprettelse og drift af hjemmesiden.

(§ 15)

I stk. 1-3 foreslås kredsen af købsberettigede afgrænset. Der er i vid udstrækning tale om en videreførelse af gældende ret, idet det fortsat er borgere i en afstand af højest 4,5 km fra opstillingsstedet eller i opstillingskommunen, som kan være købsberettigede. For havvindmøller foreslås kredsen af købsberettigede borgere imidlertid udvidet, således at det bliver borgere i den eller de kommuner, som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet.

Det fremgår således af forslaget til stk. 1 og 2, at købsberettigelsen gælder for enhver person over 18 år. Ved »enhver person« over 18 år forstås ligesom i den gældende lov alle personer i en husstand, herunder ægtefæller og hjemmeboende børn, der er fyldt 18 år. De vil alle hver især kunne afgive købstilbud.

Stk. 1 og 2 henviser til undtagelsen i stk. 3. Stk. 1 og 2 skal således ses i sammenhæng med forslaget til et nyt stk. 3, som undtager personer, der direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmølleprojektet, fra at udnytte køberetten. Disse personer bør ikke tillægges mulighed for at købe andele efter køberetsordningen, idet de vil kunne eje andele i de øvrige 80 pct. af vindmølleprojektet. Undtagelsen er bredt formuleret og skal ses i sammenhæng med, at opstillere af vindmøller på land har mulighed for at opdele projektet og udbyde ejerandele i vindmøller, der mindst udgør 20 pct. af det samlede vindmølleprojekt, jf. forslaget til § 13, stk. 3. Direkte og indirekte ejere af andele i det resterende vindmølleprojekt vil således også være undtaget fra at være købsberettiget under ordningen. Bestemmelsen betyder eksempelvis, at ejere af andele i vindmøllelav, som ejer den juridiske enhed, som vindmøllen drives i, ikke vil kunne købe andele efter køberetsordningen. De vil til gengæld som nævnt kunne eje andele i de øvrige 80 pct. af vindmølleprojektet. Dette er også ud fra en formålsfortolkning lagt til grund ved administrationen af den gældende bestemmelse.

Det bemærkes yderligere, at hvis en person har indgået aftale med en opstiller om option på køb af ejerandele, vil dette i forhold til stk. 3 være at sidestille med ejerskab, hvorfor disse personer ikke efterfølgende også vil kunne købe andele efter køberetsordningen. De vil til gengæld kunne eje andele i de øvrige 80 pct. af vindmølleprojektet.

Det er herudover et krav for at være købsberettiget efter stk. 1 eller 2, at borgeren er bopælsregistreret i CPR på en adresse, der ligger højst 4,5 km fra opstillingsstedet eller er bopælsregistreret på en adresse i den kommune, hvor vindmøllen opstilles. For så vidt angår kravet om bopælsregistrering i CPR er der er tale om en omformulering af det gældende krav om »ifølge folkeregisteret har fast bopæl«. Omformuleringen skyldes, at CPR-loven, som indeholder regler om kommunalbestyrelsens folkeregistrering, ikke anvender begrebet »fast bopæl«. Det er ved administrationen af den gældende lov lagt til grund, at der med begrebet »ifølge folkeregisteret har fast bopæl« henvises til bopælsregistreringen i CPR.

Ved den foreslåede formulering »bopælsregistrering i CPR« forstås således registrering efter CPR-lovens § 6, stk. 1 og 2, hvorefter enhver skal bopælsregistreres på vedkommendes bopæl eller faste opholdssted.

Det er vurderet, at indehavere af fritidshuse eller fritidslejligheder ikke bør være berettigede til at købe andele under køberetsordningen. Dette skyldes, at de ikke på samme måde som fastboende indgår i lokalmiljøet, og at kravet om bopælsregistrering i CPR er mere entydigt og derfor overskueligt for vindmølleopstilleren.

Efter CPR-lovens § 7 bopælsregistreres personer, der anvender flere boliger til beboelse, i den af boligerne, som personen har mest tilknytning til, og en lovlig bolig går altid forud for en ulovlig bolig. Det er endvidere fast praksis efter CPR-loven, at fravær fra bopælen, mens man er i sommerhus, betragtes som et midlertidigt fravær, jf. CPR-lovens § 6, stk. 1, og der skal derfor aldrig ske tilmelding til sommerhuset i sommerperioden. I tilfælde hvor en persons eneste bolig er et fritidshus, der ikke er godkendt til helårsbeboelse, vil personen efter CPR-lovens regler skulle bopælsregistreres dér, hvis det er der, personen faktisk opholder sig.

Kravet om bopælsregistrering i CPR medfører således fortsat, at køberetsordningen normalt ikke gælder indehavere af eller beboere i fritidshuse eller fritidslejligheder, medmindre disse anvendes som helårsboliger.

Personer, der ingen bopæl eller fast opholdssted har, registreres som værende uden fast bopæl i den hidtidige kommune, jf. CPR-lovens § 6, stk. 4, eller som forsvundet, jf. CPR-lovens § 6, stk. 5. Sådanne personer er ikke registreret på en bestemt adresse i CPR og vil derfor ikke kunne købe andele efter køberetsordningen.

Det bemærkes endvidere, at det ved administrationen af bestemmelserne i VE-loven som udgangspunkt antages, at registreringen efter CPR-loven er korrekt. Hvis der opstår tvivl om en persons bopælsregistrering i CPR, må der rettes henvendelse til kommunen herom med henblik på en eventuel korrektion. En kommune, der får formodning om, at en person ikke er korrekt bopælsregistreret, skal undersøge sagen for at rette eventuelle fejl, jf. CPR-lovens § 10, stk. 1, 1. pkt. Kommunen har mulighed for at rette fejl i registreringen med tilbagevirkende kraft.

En forkert bopælsregistrering efter CPR-loven kan have konsekvenser i forhold til køberetsordningen, hvis personen efter en ændring af vedkommendes bopælsregistrering i CPR ikke opfylder betingelsen for at afgive købstilbud. For de nærmere regler herom henvises til forslag til § 15 a i VE-loven nedenfor og bemærkningerne hertil.

Det fremgår endvidere af stk. 1 og 2, at alderskravet og kravet om bopælsregistrering i CPR skal være opfyldt »i den periode, hvor udbuddet afholdes«. Der er tale om en ændring af ordlyden i forhold til den gældende lovs formulering af »tidspunktet for afholdelse af udbuddet«. Udbuddet påbegyndes med annonceringen, jf. stk. 5 og 6, og afsluttes med opstillers accept af købstilbuddet, jf. § 15 a. Da der ikke er fastsat en tidsfrist for opstillers accept, forstås ved »i den periode hvor udbuddet afholdes« perioden fra første annoncering til udløbet af fristen for at afgive købstilbud. Dette kan eventuelt medføre, at en købsberettiget kan være fraflyttet, inden opstillers accept.

Stk. 1, 2. pkt., viderefører den gældende bestemmelse, som fastslår, at afstanden beregnes fra hver mølle, hvis der opstilles en gruppe vindmøller. Man er således berettiget til at afgive købstilbud på vindmøller, der opstilles i en gruppe, såfremt personen er bopælsregistreret i CPR på en adresse, der ligger højest 4,5 km til en af møllerne.

Forslaget til stk. 2, 2. pkt. vedrører havvindmøller etableret uden for udbud og havvindmøller etableret efter udbud i et område, som er udpeget til kystnære havvindmølleparker. Kravene i stk. 2, 1. pkt., om alder og bopælsregistrering i CPR gælder også i forhold til disse møller, jf. bemærkningerne ovenfor, men det er vurderet nødvendigt at operere med et andet afstandskrav end på land. Det foreslås således i stk. 2, 2. pkt. , at bopælsregistreringen i CPR skal være i en kommune, som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Dette er en udvidelse i forhold til den gældende lov, som alene giver borgere bosiddende i den kommune, som har kyststrækning nærmest møllen, mulighed for at købe andele. Forslaget om udvidelse skyldes dels, at de enkelte møller i et projekt kan ligge nærmest flere kommuners kyststrækning, dels at havvindmølleprojekter er større end landvindmølleprojekter. Der bør derfor være mulighed for at flere lokale borgere får mulighed for at byde ind. Det bemærkes, at forslaget samtidig indebærer, at møller, som ligger længere væk end 16 km fra kysten, ikke omfattes af køberetsordningen, jf. også § 13, stk. 2. Der er dog mulighed for at stille krav om medejerskab for andre udbudte havvindmøller, jf. § 23, stk. 2.

Da der er tale om en kilometergrænse vurderes det hensigtsmæssigt i stk. 2, 3. pkt., at fastslå, at afstanden beregnes fra den nærmeste mølle, hvis flere møller opstilles i en gruppe. En tilsvarende bestemmelse findes i stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i stk. 4, at købsberettigede personer, som er bopælsregistreret i CPR på en adresse, der ligger højst 4,5 km fra opstillingsstedet har fortrinsret til køb af op til 50 andele hver, og at personer, som er bopælsregistreret over 4,5 km fra opstillingsstedet, kun kan købe andele efter, at fortrinsretten er opfyldt. Dette er en ændring i forhold til den gældende lov, hvor borgerne inden for 4,5 km grænsen har fortrinsret til alle andele. Ændringsforslaget skal ses på baggrund af, at det har vist sig, at den fulde fortrinsret modvirker en spredning i ejerskabet til vindmøllerne. Dette skyldes, at den fulde fortrinsret giver mulighed for at få borgere inden for 4,5 km grænsen køber alle andele, selv om der måtte være borgere i opstillingskommunen uden for 4,5 grænsen, som ønsker at købe andele og afgiver bud herpå.

For at undgå at fortrinsretten modvirker spredning i ejerskabet samtidig med, at de nærmeste beboere til vindmøllerne opnår en vis fortrinsstilling, foreslås fortrinsretten derfor begrænset til 50 andele. Det fremgår af Energistyrelsens evaluering af køberetsordningen af 28. oktober 2011, at dette svarer til en investering på omkring 175.000 kr. Det skal understreges, at fortrinsretten ikke betyder, at borgere inden for 4,5 km fra opstillingsstedet ikke kan købe flere andele end 50 hver. De øvrige andele skal blot også udbydes til en større kreds af borgere. Herved får flere borgere mulighed for at købe sig ind i vindmølleprojekterne. Der henvises til fordelingseksemplet i bemærkningerne til § 16, stk. 2.

Det foreslåede stk. 5, som vedrører annoncering af udbuddet, viderefører stk. 4 med enkelte ændringer. I 1. pkt. foreslås en udvidelse af annonceringspligten, således at udbuddet af ejerandele som minimum skal ske ved tydelig annoncering i enten mindst to lokale aviser eller en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder. Da der kan være flere lokaler aviser i et område, hvoraf visse borgere kun læser den ene, mens andre borgere læser den anden, findes det hensigtsmæssigt at udvide minimumskravet til mindst to lokalaviser. Som alternativ foreslås indsat mulighed for i stedet at vælge en lokal og en regional avis, da der kan være steder, hvor der ikke er to lokalaviser.

Det bemærkes, at avisernes distributionsområde skal dække hele det købsberettigede område, dvs. for landvindmøller indtil 4,5 km fra opstillingsstedet og hele opstillingskommunen og for havvindmøller de kommuner, som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Det kan i visse tilfælde føre til, at der skal annonceres i flere aviser.

I forhold til annoncens indhold er der tilføjet et nyt nr. 4 om tid og sted for afholdelse af møde om udbuddet. Dette skyldes, at det foreslås i stk. 6, at der afholdes et offentligt møde i udbudsperioden. Der henvises til bemærkningerne hertil.

For så vidt angår nr. 5, som viderefører det gældende nr. 4, bemærkes, at opstiller er forpligtet til at fremsende udbudsmateriale, som opfylder kravene i § 14 til borgere, der henvender sig herom. Dette gælder uanset, at der også skal angives et link til Energinet.dk's hjemmeside efter forslaget til ny nr. 6. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Energinet.dk i henhold til § 14 a, stk. 2, skal oprette og drive en hjemmeside, som bl.a. oplyser om de konkrete udbud. På denne hjemmeside vil det udbudsmateriale, som Energinet.dk har godkendt efter § 13, stk. 7, være offentligt tilgængeligt.

Annoncen skal godkendes af Energinet.dk, jf. § 13, stk. 7. Energinet.dk har udarbejdet retningslinjer herfor.

Stk. 6 er også ny og skal ses som led i styrkelsen af informationen om udbuddet. Med forslaget adskilles køberetsordningen tidsmæssigt fra værditabsordningen. Dette betyder, at det offentlige møde i § 9 om værditabsordningen, hvorpå der også informeres om køberetsordningen, kan ligge længe før udbuddet.

Udbuddet skal ganske vist annonceres efterfølgende, men en annonce i en lokal avis giver ikke mulighed for at stille spørgsmål til opstilleren. Da udbuddet også henvender sig til borgere, som ikke er investeringsvante, foreslås derfor, at der afholdes et møde om udbuddet under udbudsperioden. Det foreslås, at mødet tidligst afholdes 2 uger efter indsættelsen af annoncen og senest 4 uger inden fristen for afgivelse af købstilbud. (Fristen for at afgive købstilbud foreslås forlænget til 8 uger i stk. 7, jf. nedenfor). På den måde sikres en rimelig frist i forhold til indkaldelsen til mødet, og at borgerne fortsat har tid til at beslutte sig efter mødet. Tidspunkt og sted vil skulle aftales nærmere med Energinet.dk, men i modsætning til det offentlige møde om værditabsordningen foreslås ikke, at Energinet.dk skal deltage i mødet. Dette skyldes, at Energinet.dk alene kan oplyse om ordningerne og ikke er involveret i de enkelte udbud. For havvindmøller foreslås herudover, at Energinet.dk anviser lokaliteten. Dette svarer til, hvad der gælder i forhold til mødet om værditabs- og køberetsordningen, som afholdes under planfasen, jf. forslag til § 9, stk. 1.

Det foreslås i stk. 7, at udbudsperioden forlænges fra mindst 4 uger til mindst 8 uger, således at fristen for at afgive købstilbud mindst bliver 8 uger fra det tidspunkt, hvor udbuddet annonceres. Ved forslaget sikres, at interesserede borgere får længere tid til at overveje, om de vil købe andele i den eller de udbudte vindmøller. Herudover vil interesserede borgere normalt ikke kunne blive hindret pga. f.eks. ferie.

Det bemærkes, at fristen beregnes fra det tidspunkt, hvor udbuddet annonceres. Hvis det er nødvendigt med annoncer i flere lokale aviser for geografisk at nå ud til alle købsberettigede personer, skal fristen mindst være 8 uger fra indsættelse af den seneste annonce.

Det bemærkes endvidere, at det at fristen mindst skal være 8 uger fra det tidspunkt, udbuddet annonceres indebærer, at udbuddet påbegyndes ved annonceringen. Udbuddet kan således ikke eksempelvis påbegyndes en måned efter annonceringen.

Da det ikke kan udelukkes, at udbudsperioden kan ønskes forlænget, er det herudover anført, at en forlængelse af fristen skal annonceres på samme måde som den oprindelige annoncering.

I stk. 8 foreslås foreslås indsat en dispensationsmulighed for Energinet.dk fra kravet om annoncering i mindst to lokale aviser eller en lokal og en regional avis, såfremt der foreligger særlige grunde. Bestemmelsen er møntet på den situation, at der ikke er to lokale aviser eller en lokal og en regional avis i området. I et sådant tilfælde vil Energinet.dk kunne bestemme, at der kun skal annonceres i en lokal avis. Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå situationer i fremtiden, hvor der ingen lokale eller regionale aviser er i et område. I et sådant tilfælde skal Energinet.dk have mulighed for at bestemme, at der annonceres i f.eks. en landsdækkende avis i stedet for. Da dispensationen skal foreligge inden annonceringen, foreslås i lighed med hvad der gælder for Energinet.dk's afgørelser efter forslaget til § 13, stk. 7, at afgørelsen ikke kan indbringes for en administrativ myndighed.

(§ 15 a)

Den gældende lov indeholder ikke udtrykkelige regler om opstillers accept af købstilbud fra købsberettigede personer under køberetsordningen. Da der har været spørgsmål om, hvordan opstiller skal forholde sig i tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt en person opfylder betingelserne for at være købsberettiget, findes det mest hensigtsmæssigt at regulere spørgsmålet direkte i loven.

Det fremgår således af forslaget til stk. 1, at opstiller afslutter udbuddet ved accept af købstilbud fra købsberettigede personer. Heri ligger for det første en forpligtelse for opstiller til at acceptere købstilbud fra købsberettigede personer i det omfang, det er muligt, jf. § 16. For det andet følger det modsætningsvist, at opstiller ikke kan acceptere købstilbud fra personer, som ikke er købsberettigede, når de indkomne bud ved budfristens udløb overstiger antallet af udbudte ejerandele.

Hvis de indkomne bud ved budfristens udløb derimod ikke overstiger antallet af udbudte ejerandele, kan vindmølleopstilleren efter § 16, stk. 3, frit råde over de ikke-afsatte ejerandele. Hvis der således er afgivet færre købstilbud, end der er andele, vil det stå opstiller frit for at acceptere købstilbud fra købere, som ikke opfylder betingelserne for at være købsberettigede.

Stk. 1 indeholder ikke en frist for opstillers accept af købstilbuddet, men det forudsættes, at dette sker snarest muligt efter udløbet af fristen for afgivelse af købstilbud. Købstilbud er bindende for tilbudsgiver, når fristen for afgivelse af købstilbud er udløbet, indtil opstiller accepterer købstilbuddet, giver meddelelse om afslag efter § 16 eller eventuelt meddeler reservation efter stk. 2.

Det foreslåede stk. 2 regulerer opstillerens fremgangsmåde, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en person er købsberettiget, og de indkomne bud overstiger antallet af udbudte andele. En sådan tvivl kan opstå i forbindelse med kravet om bopælsregistrering i CPR på en adresse, der ligger inden for 4,5 km fra opstillingsstedet. Hvis det ikke er muligt at få afklaret en sådan tvivl inden accept af købstilbud fra de øvrige købsberettigede efter stk. 1, foretager opstiller således en beregning efter § 16 inklusive de købstilbud, hvorom der er opstået tvivl. Herefter reserveres de andele, hvorom der er opstået tvivl, indtil det er afklaret, om personen er købsberettiget. Hvis personen er købsberettiget, accepteres købstilbuddet. Hvis personen ikke er købsberettiget, tilbyder opstiller de reserverede andele til de købsberettigede personer, som har afgivet købstilbud, og som ikke er blevet accepteret efter fordelingen i § 16.

Det fremgår endvidere, at fordelingen af de reserverede andele, som sker efter købstilbuddenes størrelse og § 16, forudsætter, at de købsberettigede personer helt eller delvis ønsker at opretholde deres købstilbud. Denne forudsætning er nødvendig, idet der kan gå lang tid fra accepten af købstilbud efter stk. 1, til fordelingen af reserverede andele efter stk. 2.

Det fremgår af stk. 3, at hvis der indgås aftale om salg af andele med en person, som ikke er købsberettiget, vil aftalen være ugyldig, hvis antallet af indkomne bud ved budfristens udløb oversteg antallet af udbudte andele. Modsætningsvis vil en aftale om salg være gyldig, hvis de indkomne bud ikke oversteg antallet af udbudte ejerandele, da opstiller frit kan råde over andele, som ikke afsættes gennem udbuddet, jf. bemærkningerne til stk. 1. I tilfælde af ugyldighed fordeles andele omfattet af den ugyldige aftale på samme måde som i stk. 2, 4. og 5. pkt. Bestemmelsen skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslaget til § 13, stk. 5, 3. pkt., som skal sikre, at en person, som uberettiget har købt andele, ikke kan omgå ugyldigheden ved at videreoverdrage andelene til en godtroende erhverver.

Stk. 4 regulerer den situation, at opstiller ikke overholder §§ 15 a og 16. Det foreslås, at Energinet.dk i den situation kan give påbud om accept af købstilbud fra købsberettigede personer. Bestemmelsen er eksempelvis møntet på den situation, at opstiller ikke ønsker at acceptere købstilbud fra en købsberettiget borger, f.eks. efter at der har været rejst tvivl om, hvorvidt borgeren var købsberettiget, men hvor tvivlen er faldet ud til borgerens fordel.

(§ 16)

§ 16 regulerer den situation, at de indkomne bud ved budfristens udløb overstiger antallet af udbudte ejerandele. I den situation skal det sikres, at personer, som er bopælsregistreret i CPR på en adresse, der ligger højest 4,5 km fra opstillingsstedet, og som har fortrinsret til køb af 50 andele, får tildelt andele først. Det fremgår således af forslaget til stk. 1, at alle, som har afgivet bud inden for fortrinsretten i § 15, stk. 4, først skal imødekommes med op til 50 andele hver.

Herefter foretages en fordeling, som sikrer, at flest mulige kan erhverve ejerandele. Der er tale om samme fordelingsmetode, som i den gældende § 16, stk. 1, dog tilpasset det forhold, at en gruppe af købsberettigede har fortrinsret til 50 andele.

Skulle der opstå en situation, hvor der er budt på så mange andele inden for fortrinsretten, at det ikke er muligt for opstiller at honorere op til 50 andele pr. person, finder fordelingsprincippet i stk. 2 også anvendelse på fordelingen af andele inden for fortrinsretten. Dette følger af stk. 1, 2. pkt.. Ellers vil fordelingsprincippet finde anvendelse på den del af budene fra personer omfattet af fortrinsretten, som overstiger 50 andele og på bud fra personer, som ikke er omfattet af fortrinsretten, jf. stk. 1, 3. pkt.

Det følger herefter af stk. 2, at ejerandele vil skulle tildeles således, at de, der har afgivet bud på mindst en ejerandel, imødekommes først med en ejerandel. Herefter imødekommes de, der har afgivet bud på mindst to ejerandele, med yderligere en ejerandel osv., indtil alle bud på et givent antal ejerandele eventuelt ikke kan imødekommes. De andele, der herefter ikke kan fordeles efter det beskrevne princip fordeles efter en lodtrækning, som foretages af Energinet.dk. Der vil også skulle foretages lodtrækning, såfremt antallet af udbudte ejerandele er færre end det antal personer, der har afgivet bud på en ejerandel.

Købstilbud over 50 ejerandele fra købsberettigede personer med fortrinsret og købstilbud fra købsberettigede personer uden fortrinsret behandles på samme måde, således at købstilbuddet på andel 51 fra en købsberettiget person med fortrinsret betragtes som bud på en andel ved fordelingen efter stk. 2.

Fordelingsprincippet kan illustreres ved følgende eksempel:

Der skal opstilles vindmøller til kr. 35 mio. Efter lovforslagets § 13 skal 20 pct. af vindmøllerne udbydes, hvilket svarer til andele for kr. 7 mio. Såfremt hver ejerandel har en værdi på kr. 3.500, ville der skulle udbydes i alt 2.000 ejerandele.

Ved budfristens udløb er der indkommet følgende bud fra i alt 522 personer:

Bud fra personer omfattet af fortrinsretten i § 15, stk. 4:

100 personer har budt på en ejerandel

100 personer har budt på to ejerandele

10 personer har budt på 100 ejerandele

1 person har budt på 1.000 ejerandele

Bud fra personer, som ikke er omfattet af fortrinsretten i § 15, stk. 4:

100 personer har budt på en ejerandel

100 personer har budt på to ejerandele

100 personer har budt på tre ejerandele

20 personer har budt på 50 ejerandele

5 personer har budt på 1.000 ejerandele

De 2.000 ejerandele fordeles herefter på følgende måde:

Først imødekommes alle, som har afgivet bud inden for fortrinsretten i § 15, stk. 4, med op til 50 andele. Herved imødekommes de 100 personer, som har afgivet bud på en ejerandel, og de 100 personer, som har afgivet bud på to ejerandele fuldt ud. De 10 personer, som har afgivet bud på 100 ejerandele og den person, som har afgivet bud på 1.000 ejerandele, imødekommes med 50 andele hver. Herved fordeles i alt 850 andele.

Tilbage er 1.150 andele til fordeling. De skal fordeles mellem de 325 personer, som ikke er omfattet af fortrinsretten, og de 11 personer, som er blevet delvist imødekommet under fortrinsretten. Sidstnævnte indgår i fordelingen med bud på henholdsvis 50 og 950 andele. Der er herefter 336 personer, der har ønsket at købe mindst en ejerandel, og de imødekommes alle. Tilbage er der 814 andele. Der er 236 personer, der har ønsket mindst to ejerandele. Alle 236 personer imødekommes. Tilbage er der 578 andele. Der er 236 personer, der har ønsket mindst tre ejerandele. Alle 236 personer imødekommes. Tilbage er der 342 andele. Der er 36 personer, som har ønsket mindst fire ejerandele. Alle 36 imødekommes. Tilbage er der 306 andele. Fordelingen fortsætter på denne måde, indtil de 36 personer har fået 8 ejerandele hver. Herefter er der 18 andele tilbage, og der er fortsat 36 personer, som mindst ønsker 9 andele. Da ikke alle kan få deres ønske opfyldt vil de resterende 18 andele herefter skulle fordeles ved lodtrækning blandt de 36 personer, der ikke fuldt ud har fået indfriet deres ønske om køb af ejerandele. Lodtrækningen foretages af Energinet.dk, der tillige afgør, hvordan denne skal finde sted.

I eksemplet vil personen, som er omfattet af fortrinsretten på 50 andele, og som har budt på 1.000 andele, få tildelt enten 58 og 59 andele afhængigt af udfaldet af Energinet.dk's lodtrækning. Personerne, som ikke er omfattet af fortrinsretten, og som ligeledes har budt på 1.000 andele, vil få tildelt 8 eller 9 andele afhængigt af udfaldet af Energinet.dk's lodtrækning. Eksemplet illustrerer, at fordelingsprincippet sammenholdt med fortrinsretten sikrer en større spredning af ejerskabet ved mange bud sammenholdt med den gældende lov, jf. bemærkningerne til § 15, stk. 4. Hvis fordelingen var sket efter den gældende lov ville det kun være personer, som har budt på andele inden for fortrinsretten, som fik andele, og personen med købstilbuddet på 1.000 andele, ville have fået tildelt 700 andele.

Stk. 3, som fastslår, at vindmølleopstilleren frit kan råde over ejerandele, som ikke afsættes gennem udbuddet, er en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse.

(§ 17)

Stk. 1 viderefører den gældende bestemmelse med en enkelt redaktionel ændring. Bestemmelsen medfører således eksempelvis, at der ikke må laves aktieklasser, hvorefter andele afsat gennem udbuddet stilles dårligere end andre andele i virksomheden, herunder med hensyn til ret til udbytte, udbyttets størrelse samt stemmeret. Det samme gælder for andre selskabskonstruktioner, herunder I/S og K/S.

Det bemærkes, at bestemmelsen anvender begrebet »virksomheden«. Herved menes den juridiske enhed, der udbydes andele i. Det kan enten være en virksomhed, som driver det samlede vindmølleprojekt, eller en virksomhed, som driver vindmøller, som mindst udgør 20 pct. af det samlede vindmølleprojekt, afhængigt af opstillers måde at opfylde kravet om udbud af 20 pct. af ejerandelene på, jf. § 13, stk. 3.

Desuden foreslås selskabslovens regel om tvangsindløsning af mindretalsaktionærer fraveget ligesom efter gældende ret. Dette vurderes fortsat nødvendigt for at beskytte den ret til medejerskab af en vindmølle, som køberetsordningen skal sikre de lokale borgere. I tilfælde af at lokale borgere ejer under 10 pct. af aktiekapitalen, vil opstiller således ikke kunne tvangsindløse dem.

Det bemærkes i den forbindelse, at den ret en minoritet efter selskabsloven har til at blive indløst af en aktionær, der ejer mere end 90 pct. af aktierne ikke er fraveget og således gælder ved siden af reglerne i VE-loven.

Forslaget til stk. 2 er nyt og indsat med henblik på at beskytte køberne under køberetsordningen mod omgåelse. Det fremgår således, at en virksomhed, som ejer en eller flere vindmøller, hvori der er afsat andele gennem udbuddet, ikke må overdrage vindmøllerne uden at have indhentet forudgående godkendelse fra klima-, energi- og bygningsministeren.

Efter forslag til § 13, stk. 5, som viderefører § 13, stk. 3, skal vindmøllerne drives i en selvstændig juridisk enhed. Køberne under køberetsordningen køber således andele i den virksomhed, som ejer vindmøllen eller vindmøllerne. Da der alene gælder en forpligtelse til at udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene i vindmøllerne, vil køberne under køberetsordningen ikke nødvendigvis have bestemmende indflydelse i virksomheden. I en sådan situation må den, som har bestemmende indflydelse, ikke lade virksomheden sælge vindmøllerne, hvorefter køberne under køberetsordningen alene ejer andele i en »tom« virksomhed. En sådan »tvangsindløsning« vil som udgangspunkt blive betragtet som omgåelse og kunne medføre tab af pristillæg og andre ydelser, jf. § 54 og bemærkningerne til § 13 in fine i Lovforslag nr. L 55 - Forslag til Lov om fremme af vedvarende energi, fremsat den 5. november 2008.

Det findes imidlertid hensigtsmæssigt at regulere denne særlige form for omgåelse i lovgivningen gennem en tilladelsesordning, idet det ikke kan udelukkes, at der konkret kan være andre forhold, som gør sig gældende ved overdragelse af vindmøller. Det bemærkes dog, at en tilladelse kun vil kunne gives under særlige omstændigheder.

Det skal understreges, at bestemmelsen alene regulerer overdragelse af de fysiske møller og ikke overdragelse af andele heri. Bestemmelsen kræver således ikke samtykke til salg af andele i vindmøllerne eller den virksomhed, som ejer vindmøllerne. Bestemmelsen gælder også først efter, at udbuddet er afholdt.

Det er strafbart at undlade at indhente tilladelse, jf. ændringsforslag til § 72, ligesom det kan medføre tab af pristillæg og andre ydelser, jf. 54, stk. 3, som foreslår en tilbageholdelsesmulighed for Energinet.dk i tilfælde af manglende godkendelse fra klima-, energi- og bygningsministeren.

Til nr. 5

(§ 13)

Forslaget indeholder en nyaffattelse af lovens § 13, som også foreslås nyaffattet med forslaget i § 1, nr. 4. Nærværende forslag til § 13 indeholder en yderligere undtagelse i stk. 2 i forhold til det forslag til affattelse af § 13, som er foreslået med forslagets § 1, nr. 4. Baggrunden herfor er, at de 5 andre undtagelser i stk. 2 skal træde i kraft på lovens almindelige ikrafttrædelsesdato, jf. forslagets § 7, stk. 1, hvorimod den yderligere undtagelse, som er tilføjet med dette forslag, først vil træde i kraft, i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af EU-Kommissionens godkendelse efter EU's statsstøtteregler i relation til forsøgsprojekter omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 35 b.

Efter forslagets § 13, stk. 2, nr. 3, undtages møller, som indgår i forsøgsprojekter omfattet af § 35 b. Det drejer sig om havvindmøller, som indgår i mindre forsøgsprojekter, som efter klima-, energi- og bygningsministerens vurdering har fornøden udviklingshøjde. § 35 b er nævnt som selvstændig undtagelse, idet havvindmøllerne ikke nødvendigvis vil være omfattet af undtagelserne i forslagets nr. 5 og 6, som vedrører prototyper. Forsøgselementet i projekter omfattet af § 35 b vil ofte vedrøre selve møllen, og i disse tilfælde vil der normalt være krav om, at møllen er prototypecertificeret. Det kan dog ikke udelukkes, at forsøgselementerne vedrører forhold i tilknytning til møllen. Hvis de forsøgselementer, der ikke vedrører selve møllen, har så høj en udviklingshøjde, at projektets samlede udviklingshøjde vurderes at være tilstrækkelig, behøver møllerne ikke nødvendigvis være prototyper, men kan også være andre mølletyper.

Af lovtekniske grunde nyaffattes hele § 13 med dette forslag. For så vidt angår de bestemmelser, der ikke er omfattet af forslagets § 13, stk. 2, nr. 3, henvises der til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 6

(§ 21, stk. 2, nr. 2)

§ 21, stk. 2, fastsætter krav til vindmøllelavet eller initiativgruppen, for at en garanti kan ydes. § 21, stk. 2, nr. 2, indeholder krav om lokal forankring. Kravene om lokal forankring svarer til dem, som gælder i forhold til at være købsberettiget efter køberetsordningen.

Køberetsordningen foreslås imidlertid omformuleret med hensyn til bopælsregistrering i CPR og for havvindmøller udvides kredsen af købsberettigede borgere, således at det bliver personer, som er bopælsregistreret i CPR på en adresse i en kommune, som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet, der kan købe andele. Der henvises til forslag til ændring af § 15, stk. 1 og 2, og bemærkninger hertil, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Det findes fortsat hensigtsmæssigt, at kravet til deltagerne om lokal forankring følger køberetsordningen, hvorfor § 21, stk. 2, nr. 2, foreslås ændret i overensstemmelse hermed.

Til nr. 7

(§ 22, stk. 3, 1. pkt.)

Med forslaget udvides klima-, energi- og bygningsministerens mulighed for at udpege områder, som reserveres til statslige udbud af arealer til kystnære havvindmøller.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter den gældende bestemmelse, som blev indsat ved lov nr. 276 af 27. marts 2012, udpege områder, der reserveres til statslige udbud af arealer til havvindmøller. Det er imidlertid i bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 276 (lovforslag nr. L 64 fremsat den 11. januar 2012) lagt til grund, at dette kun gælder for store havvindmølleparker, som ligger relativt langt fra land. Denne begrænsning er imidlertid ikke længere hensigtsmæssig, idet der bør være mulighed for at reservere de bedst egnede arealer også længere inde mod land for at sikre den samfundsmæssige mest fornuftige udbygning. De arealer, som det særligt kan komme på tale at reservere, er de 15 kystnære områder, som havvindmølleudvalget har udpeget, og som er resultatet af en screening af de kystnære områder. Rapporten, som hedder: »Kystnære havmøller i Danmark Screening af havmølleplaceringer indenfor 20 km fra kysten« findes på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.

Klima-, energi- og bygningsministeren vil i forbindelse med udpegningen af et område skulle angive, om der er tale om reservation til statslige udbud af arealer til store havvindmølleparker eller om der er tale om reservation til statslige udbud af arealer til kystnære havvindmølleparker. Den udpegning af områder, som ministeren allerede har foretaget den 16. april 2012, er, jf. bemærkningerne ovenfor, en reservation til statslige udbud af arealer til store havvindmølleparker. Det bemærkes i øvrigt, at en reservation til statslige udbud af arealer til store havvindmølleparker ikke udelukker, at den reelle størrelse af havvindmølleparkerne bliver mindre end forventet.

Konsekvensen af en udpegning er, at der ikke kan indgives ansøgninger uden for udbud, der helt eller delvis omfatter det udpegede område.

Det vil fortsat ikke være muligt at udpege områder, hvortil der allerede er meddelt tilladelse. I de tilfælde hvor et område ønskes udpeget, hvortil der allerede er indgivet ansøgning efter åben dør reglerne, vil denne ansøgning skulle færdigbehandles af Energistyrelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at en eventuel forundersøgelsestilladelse gives for et nærmere angivet tidsrum, og at ministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om de forhold, som skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelserne forløb og resultater og om ministerens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 22, stk. 7 og 8. Overholdes vilkårene i forundersøgelsestilladelsen ikke, kan det føre til, at tilladelsen bortfalder. Herudover bemærkes, at afregningen til sådanne møller er fastsat i VE-lovens § 36, dvs. der ydes et pristillæg på 25 øre pr. kWh for en elproduktion, som svarer til produktionen i de første 22.000 timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) efter vindmøllens nettilslutning. Herudover ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger. Der henvises i øvrigt til forslag til overgangsreglen i § 7, stk. 9, i dette lovforslag.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til ændring af § 23, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, som giver hjemmel til ministeren til at lade Energinet.dk gå i gang med forundersøgelser vedrørende reserverede arealer uafhængigt af et udbud.

Til nr. 8

(§ 22, stk. 6)

Det gældende stk. 6 blev indsat ved lov nr. 276 af 27. marts 2012 i forbindelse med, at det blev klargjort, at ministeren kan udpege områder, der reserveres til statslige udbud af arealer. Det fremgår af bestemmelsen, at en klage over afslag på ansøgning om tilladelse til forundersøgelser begrundet i, at staten selv har behov for at råde over et areal, ikke er til hinder for, at området sendes i udbud inden klagesagens afslutning.

Henvisningen til begrundelsen for afslaget, nemlig »at staten selv har behov for at råde over et areal«, skyldes, at lov nr. 276 alene regulerer store havvindmølleparker relativt langt fra land. For at der ikke skal sluttes modsætningsvis i forhold til kystnære møller, og fordi et afslag ikke bør kunne blokere for et statsligt udbud uanset begrundelse, foreslås, at bestemmelsen ændres, således at den gælder alle klagesager.

Dette betyder, at klager over afslag på ansøgning om tilladelse til forundersøgelser ikke er til hinder for, at området sendes i udbud inden klagesagens afslutning, både når det gælder kystnære havvindmøller og møller længere fra land. Såfremt en klage blokerede for et udbud, ville dette kunne forhindre en udnyttelse af arealet til et udbud i en lang periode og dermed forsinke udbygningen med vedvarende energi. Klageren vil naturligvis på lige fod med alle andre have mulighed for at byde ved udbuddet, men har efter afslaget på sin oprindelige ansøgning om tilladelse til forundersøgelse ikke længere en særlig fortrinsret til arealet. Hvis en klager måtte få medhold i en klagesag, vil vedkommende efter omstændighederne kunne få erstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler.

Til nr. 9

(§ 22, stk. 10 og 11)

Det foreslås, at klima-, energi- og bygningsministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, hvornår udnyttelse af energi kan være relevant.

Det følger af § 22, stk. 7, at en tilladelse til udnyttelse af energi på havet kun kan gives til områder, hvor ministeren finder, at udnyttelse af energi kan være relevant. Der er tale om en konkret vurdering. Dette betyder i henhold til gældende ret, at der ikke kan gives tilladelse, hvis etablering af produktionsanlæg på forhånd må anses for udelukket, f.eks. pga. hensyn til miljø, sikkerhed, skibsfart, fiskeri m.v., jf. de specielle bemærkninger til lovforslaget til lov nr. 503 af 17. juni 2008 (lovforslag nr. 108 fremsat 12. marts 2008), som bl.a. affatter § 13, stk. 3, i lov om elforsyning. § 13, stk. 3, blev ved lov nr. 1392 af 27. december 2008, overført i uændret form til § 22, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi og ved lov nr. 276 af 27. marts 2012 rykket til § 22, stk. 7.

Ovennævnte bemærkninger medfører, at der er relativt snævre grænser for det skøn, som ministeren kan udøve ved vurderingen af, om et område er relevant. Det vurderes, at der er behov for, at ministeren får mulighed for at inddrage flere kriterier, når det vurderes, om og i hvilket omfang et område er relevant for udnyttelse af energi. Særligt i forhold havvindmøller er der f.eks. behov for at kunne inddrage mere overordnede planmæssige hensyn i forhold til den samlede udbygning af havvindmøller. Det kan bl.a. ikke udelukkes, at der ud fra et overordnet planhensyn på havet fremover ikke ønskes produktionsvindmøller tæt på kysten, uanset at det ikke i det konkrete tilfælde er udelukket af hensyn til miljø, sikkerhed, skibsfart, fiskeri m.v. Det kan i den forbindelse være nødvendigt at fastsætte generelle regler om, at vindmøller skal placeres i en vis afstand fra kysten, hvorfor dette udtrykkeligt fremgår af forslaget. Det kan eksempelvis heller ikke udelukkes, at der ud fra overordnede planhensyn ikke ønskes møller i vindfattige områder. Herudover vil der også i forbindelse med udbygning efter åben dør skulle kunne tages hensyn til den overordnede netplanlægning. Af hensyn til potentielle ansøgere uden for udbud er det hensigtsmæssigt, at sådanne kriterier i videst muligt omfang fastsættes ved bekendtgørelse, så der ikke ansøges unødigt.

Lovforslagets mulighed for at fastsætte regler om, hvornår udnyttelse af energi kan være relevant, medfører således også en udvidelse af de kriterier, som ministeren kan inddrage i sit skøn efter § 22, stk. 7, og mulighed for at fastsætte regler om mindsteafstande. Dette kan indebære en indskrænkning af adgangen til at opføre havvindmøller uden for udbud, dvs. efter åben dør reglerne. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af § 23, stk. 4.

Efter stk. 11 kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte regler om forhold omfattet af § 22, stk. 8.

Til nr. 10

(§ 22 a)

§ 22 a, som omhandler udpegning af områder, der reserveres til forsøg og udvikling af havvindmøller, foreslås ophævet. Ophævelsen skal ses som konsekvens af, at rammerne for udbygning med kystnære møller, som forslaget indeholder, ikke forudsætter udpegning af områder, der reserveres til forsøg og udvikling af havvindmøller. § 22 a har kun været anvendt én gang, og bestemmelsen har derfor kun betydning for dette ene projekt, jf. overgangsreglen i dette lovforslags § 7, stk. 7.

Havvindmølleudvalget har således ikke udpeget arealer til fremtidens forsøgsmøller, da det ikke kan forudsiges, hvilke naturlige forhold møllen eller fundamentet bedst testes under. Da projekterne samtidigt er relativt små, og dermed ikke svære at indplacere, anbefaler Havvindmølleudvalget, at projektudvikleren selv finder den rette placering, som matcher projektets krav, men samtidig lader sig vejlede af Havvindmølleudvalgets principper for placering.

Med ophævelsen vil ansøgninger om forsøgsmølleprojekter alene være omfattet af reglerne om åben dør. Med henblik på at få forsøgsprojekter, som kan bidrage til at nedbringe produktionsomkostningerne til elektricitet fra havvindmøller, indeholder lovforslaget dog mulighed for en særlig forhøjet afregning inden for en pulje på 50 MW. Der henvises til forslag til § 35 b og bemærkningerne hertil.

Til nr. 11

(§ 23, stk. 3)

Efter gældende ret kan ministeren bestemme, at Energinet.dk gennemfører forundersøgelser, som vil indgå i et udbud, hvor vinderen af udbuddet efterfølgende afholder omkostningerne hertil. Metoden er anvendt i forbindelse med udbud af Anholt Havvindmøllepark.

Bestemmelsen foreslås omformuleret, da gennemførelse af forundersøgelser kan blive besluttet på et tidspunkt, hvor der ikke er fuld klarhed over, om området vil blive anvendt til havvindmølleudbygning eller ej. Forundersøgelser kan også vise, at området ikke er egnet til opstilling af havvindmøller. Dette kan eksempelvis blive tilfældet for nogle af de kystnære områder. Måtte et område, som Energinet.dk har undersøgt, derfor alligevel ikke blive udnyttet til opstilling af havvindmøller, vil det være Energinet.dk, som skal afholde omkostningerne til forundersøgelserne over tarifferne, jf. § 8, stk. 2, i lov om elforsyning.

Det foreslås i øvrigt, at resultaterne af Energinet.dk's forundersøgelser gøres offentligt tilgængelige. Dette svarer til praksis i forhold til udbud, da resultaterne efter gældende ret skal stilles til rådighed for deltagerne i udbuddet.

Til nr. 12

(§ 23, stk. 4, 1. pkt.)

Med ændringsforslaget omformuleres bestemmelsen, således at det understreges, at en ansøger om opstilling af havvindmøller uden for udbud kun kan få forundersøgelsestilladelse på baggrund af en skønsmæssig vurdering både af ansøgers økonomiske og tekniske kapacitet, og af om området er relevant for udnyttelse af energi i forhold til det pågældende projekt.

Ved vurderingen af om et område er relevant, vil ministeren kunne inddrage en bredere kreds af kriterier, herunder overordnede planmæssige hensyn og regler om mindsteafstand fra kysten. Kriterierne kan fastsættes ved bekendtgørelse, jf. forslag til ændring af 22, stk. 10, med bemærkninger, hvortil der henvises.

Til nr. 13

(§ 26, stk. 1)

Anlæg, der udnytter vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, er omfattet af bilag II i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), som angiver forskellige kategorier af projekter, hvor medlemsstaterne efter en konkret vurdering eller nærmere fastsatte grænseværdier eller kriterier skal afgøre, om projektet har en indvirkning på miljøet, som gør det påkrævet, at projektet skal VVM-behandles (en såkaldt VVM-screening).

Det fremgår af bilaget til VVM-direktivet, at det ikke kun er selve etableringen af anlægget, som skal VVM-screenes, men at der også skal foretages en screening, når der er tale om ændringer eller udvidelser af projekter, som allerede er godkendt, er udført eller ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet. Dette fremgår også af bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2012 om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet, som gennemfører dele af VVM-direktivet.

§ 26, stk. 1, nævner imidlertid alene tilladelser til etablering af anlæg efter § 25. Det er ikke hensigtsmæssigt, da § 26, stk. 1, bør omfatte de tilfælde, hvor en VVM-redegørelse kan blive aktuel, således at der efter stk. 2 kan fastsættes regler om, hvornår der skal ske VVM-screening. Det foreslås derfor, at ordlyden af § 26, stk. 1, tilpasses ordlyden i ovennævnte bekendtgørelse og VVM-direktivet, således at det fremgår, at både tilladelse til etablering af elproduktionsanlæg efter § 25, og tilladelse til ændringer og udvidelser af anlæg efter § 25, som allerede er godkendt, udført eller ved at blive udført, kun kan meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, når de må antages at kunne påvirke miljøet i væsentlig grad. Ændringen medvirker til gennemførelse af VVM-direktivet.

§ 26 skal ses i sammenhæng med § 25, hvorefter der skal indhentes forudgående tilladelse fra klima-, energi- og bygningsministeren, til etablering af elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg. Det betragtes bl.a. som en væsentlig ændring i bestående anlæg, hvis der skal foretages en VVM-screening.

Til nr. 14

(§ 26, stk. 5)

§ 26, stk. 5, fastslår, at det er den, der ansøger om en tilladelse til at etablere et elproduktionsanlæg, som skal betale omkostninger i forbindelse med de i stk. 1-4 omhandlede aktiviteter, dvs. bl.a. omkostninger til miljømæssige undersøgelser og vurderinger, herunder ekspertvurderinger, offentliggørelser m.v.

Med forslaget til ændring af § 26, stk. 1, og bemærkninger hertil, udvides bestemmelsen til også at vedrøre ændringer eller udvidelser af eksisterende anlæg. Som konsekvens heraf bør stk. 5 ændres, således at det fremgår, at ansøger i alle tilfælde betaler de nævnte omkostninger.

Det bemærkes, at bestemmelsen omfatter alle udgifter til miljømæssige vurderinger og undersøgelser, herunder undersøgelser som klima-, energi- og bygningsministeren har besluttet skal udføres med hjemmel i § 26, stk. 3. Bestemmelsen omfatter endvidere udgifter til offentliggørelse, herunder underretning og høring af offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren i medfør af § 26, stk. 4.

Til nr. 15

(§ 29, stk. 1)

§ 29 indeholder krav om, at anlæg på havet, som udnytter vand og vind, skal have en tilladelse fra klima-, energi- og bygningsministeren, inden det tages i drift med henblik på udnyttelse af energi. Det fremgår endvidere, at tilladelsen gives for 25 år, og efter ansøgning kan forlænges.

Det har imidlertid vist sig, at det ikke er hensigtsmæssigt at give tilladelse for 25 år i alle tilfælde. Forsøgsanlæg, f.eks. bølgekraftanlæg, som kun er beregnet til at være på havet i en kortere periode, bør ikke få tilladelse til at producere elektricitet i 25 år. Det foreslås derfor, at tilladelse i særlige tilfælde kan gives for et kortere tidsrum end 25 år.

Herved kan en tilladelse til at udnytte energi følges ad med tilladelsen til at etablere anlægget efter § 25. Der er i § 25 mulighed for at sætte vilkår om tidsbegrænsning for at have et anlæg etableret det pågældende sted.

Til nr. 16

(§ 31, stk. 1)

Klima-, energi- og bygningsministeren kan i medfør af VE-lovens § 30, stk. 1, nr. 1, fastsætte regler om hvilke kategorier af anlæg og installationer, herunder ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker, som det påhviler henholdsvis vindmølleejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder at udføre. For havvindmøller, som etableres efter udbud, er det således, at de kollektive elforsyningsvirksomheder afholder omkostningerne til etablering af ledningsnettet frem til et opsamlingspunkt ved havvindmøllernes interne forbindelsesnet, jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1063 af 7. september 2010 om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m. Energinet.dk er i medfør af § 4, stk. 6, i lov om Energinet.dk, blevet pålagt at anlægge ilandføringsanlægget.

Kystnære havvindmøller har hidtil udelukkende været opført efter åben dør proceduren og har dermed skullet afholde omkostningerne til etablering af ledningsnettet frem til det nærmeste punkt på land jf. også § 6 i ovennævnte bekendtgørelse. I fremtiden forventes gennemført udbud af kystnære havvindmøller. For at fastholde samme udgiftsfordeling for kystnære havvindmøller, uanset om de udbydes eller opføres efter ansøgning, vil reglerne for etablering af ilandføringen derfor skulle svare til, hvad der gælder i forhold til havvindmøller, som etableres uden for udbud.

Energinet.dk vil derfor ikke blive pålagt at udføre ilandføringsdelen fra kystnære havvindmøller. Dette betyder endvidere, at Energinet.dk kun vil blive involveret i ilandføringen på land, når denne sker via transmissionsnet. Sker ilandføringen via distributionsnet, involveres Energinet.dk ikke.

På den baggrund foreslås at reglerne om objektivt ansvar mellem elproducenten og Energinet.dk som fastslået i stk. 1-3 alene gælder for udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker. Fjernelsen af det objektive ansvar betyder, at de almindelige erstatningsregler finder anvendelse. Det vil derfor på anden måde skulle sikres, at hverken Energinet.dk eller en netvirksomhed lider tab, hvis havvindmølleparken mod forventning alligevel ikke etableres. Det kan f.eks. ske ved sikkerhedsstillelse.

Til nr. 17

(§ 31, stk. 4)

Bestemmelsen omhandler erstatning, hvis placeringen af en udbudt havvindmøllepark medfører påvirkning af nærliggende havvindmøller (skyggevirkning). Det fremgår således, at hvis staten ved dom bliver pålagt erstatningspligt, fordi den besluttede lokalisering af havvindmølleparken medfører driftstab for ejere af tilstødende, allerede etablerede havvindmøller, afholdes den pålagte erstatningssum af Energinet.dk. Bestemmelsen foreslås ændret, således at det bliver klart, at den fortsat gælder for alle udbudte havvindmølleparker. Bestemmelsen har ikke hidtil fundet anvendelse.

Til nr. 18

(§ 31, stk. 5)

Der er tale om konsekvensændring som følge af, at § 32 ophæves. Der henvises til bemærkningerne til forslag til ophævelse af § 32, jf. dette lovforslags § 1, nr. 19.

Til nr. 19

(§ 32)

§ 32 vedrører transmissionsvirksomheder, som ifølge bevilling efter § 19 i lov om elforsyning er forpligtet til at udføre dele af et ilandføringsanlæg fra en udbudt havvindmøllepark. Bestemmelsen foreslås ophævet, idet den ikke længere har betydning. Den 1. januar 2012 overgik transmissionsnettene mellem 100 kW og 200 kW til Energinet.dk, hvorfor det fremover kun vil være Energinet.dk, som er relevant i forhold til udbud af havvindmøller i områder, som er udpeget til store havvindmølleparker. Energinet.dk og Energinet.dk's datterselskaber varetager transmissionsvirksomhed uden bevilling, jf. § 19, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning.

Til nr. 20

(§ 33, stk. 1)

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt. , at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om tilbagekaldelse af godkendelser udstedt efter regler fastsat i medfør af 1. pkt. Forslaget skal ses på baggrund af, at klima-, energi- og bygningsministeren har fastsat regler om, at virksomheder, der ikke er akkrediterede af DANAK eller en tilsvarende anerkendt udenlandsk akkrediteringsvirksomhed, skal godkendes til at udføre certificering af visse vindmøller. Klima-, energi- og bygningsministeren har endvidere fastsat regler om, at virksomheder, der ikke er certificerede af akkrediterede virksomheder, skal godkendes til at udføre vedligeholdelse og service af visse vindmøller. Fysiske personer (ejeren af en vindmølle) vil også under særlige omstændigheder kunne godkendes til at udføre vedligeholdelse og service. Kompetencen til at give godkendelser er i henhold til bekendtgørelsen delegeret til Energistyrelsen fsva. udførelse af certificering og Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller fsva. vedligeholdelse og service. Der henvises til bekendtgørelse nr. 73 af den 31. januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at Energistyrelsen kan give påbud, hvis der foreligger forhold, som strider mod bekendtgørelsen. Hvis et påbud om at bringe forholdet i orden ikke efterkommes, vil virksomheden kunne blive straffet med bøde.

Det vurderes imidlertid, at det ikke i alle tilfælde er tilstrækkeligt alene at kunne give påbud og straf ved manglende overholdelse af reglerne, idet der er tale om godkendelser, som gives for en tidsbegrænset periode. Godkendelserne er særligt begrundet i hensynet til vindmøllers sikkerhed og tilliden til godkendelserne, og derfor bør der i tilfælde af grove eller gentagne overtrædelser af regler og vilkår for godkendelsen være mulighed for at tilbagekalde en godkendelse. Det fremgår dog ikke udtrykkeligt af den gældende lov, at det er muligt at fastsætte regler herom.

Med den foreslåede hjemmel vil ministeren derfor kunne fastsætte regler om, i hvilke tilfælde der vil kunne ske tilbagekaldelse af godkendelser. Reglerne vil skulle fastsættes under hensyn til proportionalitetsprincippet, således at det kun er ved grove eller gentagne overtrædelser af regler og vilkår for godkendelsen, at en tilbagekaldelse kan blive aktuel. Som eksempel på en grov overtrædelse, som vil kunne medføre tilbagekaldelse af en godkendelse til certificering, er den situation, hvor den godkendte virksomhed ikke tilbagekalder et udstedt certifikat, når der er konstateret alvorlige fejl ved den opstillede vindmølle. Et andet eksempel hvor det kan blive aktuelt med en tilbagekaldelse er, hvis en godkendt servicevirksomhed udfører vedligeholdelse og service i strid med de fastsatte regler.

Det bemærkes, at reglerne om ministerens godkendelse (i praksis er kompetencen som nævnt delegeret til Energistyrelsen og Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for vindmøller) skal ses i sammenhæng med, at en del virksomheder akkrediteres af DANAK eller en tilsvarende anerkendt udenlandsk akkrediteringsvirksomhed. I henhold til § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 913 af 25. september 2009 om akkreditering af virksomheder, kan DANAK tilbagetrække en akkreditering, hvis forudsætningerne for akkrediteringen ikke længere er opfyldt, eller i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelser i nærmere angivne dokumenter eller vilkår for akkrediteringen.

I henhold til § 66, stk. 1, i VE-loven kan klima-, energi- og bygningsministerens afgørelser efter loven og regler fastsat i medfør af loven påklages til Energiklagenævnet. Ved udnyttelse af hjemlen er det forudsat, at denne klagemulighed ikke afskæres for virksomheder. Endvidere forudsættes at der i lighed med, hvad der fremgår af § 17, stk. 3, i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010, fastsættes regler om, at en virksomhed, som har fået tilbagekaldt sin godkendelse, kan anmode Energistyrelsen om en ny vurdering af sagen, hvis det er Energistyrelsen, som har truffet afgørelsen. Der er allerede i bekendtgørelsen fastsat regler om, at afgørelser truffet af Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for vindmøller kan indbringes for Energistyrelsen.

Det bemærkes i øvrigt, at der er mulighed for domstolsprøvelse af Energiklagenævnets afgørelser. Det fremgår således af § 66, stk. 6, i VE-loven, at søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt, inden 6 måneder efter afgørelsen er meddelt den pågældende.

Til nr. 21

(§ 35, stk. 2, nr. 1)

§ 35 indeholder særlige regler om Energinet.dk's forpligtelse til at yde betaling for driftstab ved nedregulering som nævnt i § 34, stk. 3. I § 35, stk. 2, opgøres indtægtstabet for elproducenten. Det fremgår af § 35, stk. 2, nr. 1, at så længe der ydes pristillæg sker dette med udgangspunkt i salg af elproduktion under de aktuelle forhold ved en pris svarende til den i § 37, stk. 2, nævnte samlede værdi af markedspris og pristillæg.

Med forslaget til § 37 a gives der mulighed for, at elproducenten ved et større lokalt medejerskab til kystnære vindmøller kan opnå et ekstra pristillæg på 1 øre pr. kWh i samme periode og på samme vilkår, som det efter udbuddet fastsatte pristillæg.

Som konsekvens heraf foreslås, at såfremt en elproducent er berettiget til dette pristillæg, vil det blive medregnet ved opgørelsen af, hvad der skal betales for ved nedregulering omfattet af bestemmelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at de i § 37, stk. 2, nævnte havvindmølleparker ikke er omfattet af § 37 a, men at pristillæg til fremtidige parker, vil skulle lovfæstes, og at visse af disse parker kan være berettiget til pristillæg efter § 37 a.

Til nr. 22

(§ 35, stk. 2, nr. 2)

Der er tale om en konsekvensændring af en henvisning. Der henvises i den gældende lov til § 37, stk. 4 og 5. Ved lov nr. 622 af 11. juni 2010, blev der imidlertid indsat et nyt stk. 5 i § 37, og det tidligere stk. 5 blev herefter stk. 6. Som følge heraf bør henvisningen ændres til § 37, stk. 4 og 6. For så vidt angår den i § 37, stk. 5, omhandlede situation henvises til § 35, stk. 3.

Til nr. 23

(§ 35, stk. 3)

§ 35, stk. 3, 2. pkt., foreslås ændret som konsekvens af den foreslåede ændring af § 37, stk. 5, jf. § 1, nr. 26, i dette lovforslag. § 35, stk. 3, omhandler tilfælde, hvor der ikke ydes betaling for produktionstab som følge af nedregulering. 2. pkt. vedrører alene Anholt Havvindmøllepark og fastslår, at der ikke ydes betaling ved nedregulering af Anholt Havvindmøllepark i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv.

§ 35, stk. 3, 2. pkt., skal ses i sammenhæng med § 37, stk. 5, hvorefter der ikke ydes pristillæg for elproduktion fra Anholt Havvindmøllepark i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv. § 37, stk. 5, foreslås imidlertid ændret i overensstemmelse med udbudsvilkårene, således at der indsættes et loft på 300 timer årligt, hvor der ikke betales pristillæg, når markedsprisen ikke er positiv.

Dette loft på 300 timer bør afspejle sig i reglerne om betaling for nedregulering, således at undtagelsen fra betaling for nedregulering efter 2. pkt. gælder de tilfælde, hvor markedsprisen ikke er positiv, og der ikke ydes pristillæg, jf. § 37, stk. 5.

Det bemærkes, at ændringen ikke berører § 35, stk. 3, 1. pkt. Der ydes således aldrig betaling, hvis nedreguleringen er en følge af force majeure.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslag til ændring af § 37, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Til nr. 24

(§§ 35 a og 35 b)

§ 35 a blev indsat ved § 1, nr. 1, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk (Støtte til vindmøller på land, biogas og eksisterende industrielle kraftvarmeværker samt forlængelse af puljen til nye VE-teknologier m.v.). Bestemmelsen er endnu ikke sat i kraft, da den indeholder statsstøtte. Ved dette lovforslag foreslås § 35 a, stk. 1, ændret, hvorfor bestemmelsen af lovtekniske hensyn affattes på ny. Samtidigt foreslås § 1, nr. 1, i lov nr. 576 ophævet, jf. dette lovforslags § 5, nr. 1.

§ 35 a som indsat ved lov nr. 576 af 18. juni 2012 omhandler pristillæg til nye vindmøller på land, som nettilsluttes den 1. januar 2014 eller senere, bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, som nævnt i § 41.

Ved dette lovforslag foreslås stk. 1 udvidet, således at visse nye havvindmøller også omfattes af bestemmelsen. Det drejer sig om havvindmøller, som etableres uden for udbud, og som ikke er omfattet af de særlige bestemmelser i forslag til § 35 b om havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter.

Da bestemmelsen indeholder en ændret beregning af den støtteberettigede produktion og en reduktion af pristillægget i forhold til de gældende regler i § 36, skal forslaget ses i sammenhæng med forslag til overgangsbestemmelsen i § 7, stk. 9, hvorefter havvindmøller, der nettilsluttes den 1. januar 2014 eller senere på baggrund af udnyttelse af en forundersøgelsestilladelse, hvorom der er indgivet ansøgning inden den 1. maj 2013, er berettigede til pristillæg efter de gældende regler.

Det bemærkes i den forbindelse, at der findes en snæver overgangsordning for landvindmøller i § 5, stk. 3, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, som skal sikre at verserende vindmølleprojekter ikke rammes utilsigtigt af justeringen af pristillægget fra den 1. januar 2014. Denne overgangsordning er af lovtekniske grunde genindsat i dette lovforslags § 7, stk. 10.

Stk. 2-4 inkorporerer som nævnt ovenfor § 35 a, stk. 2-4, i lov nr. 576 af 18. juni 2012. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. 182 fremsat 2. maj 2012, at stk. 2 fastsætter størrelsen af den elproduktion, som der kan ydes støtte til. Der ydes således et pristillæg til de i stk. 1 nævnte vindmøller, som udgør summen af en produktion i 6.600 timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) og en produktion på 5,6 MWh pr. m2 rotorareal.

Efter den gældende bestemmelse ydes støtte til en elproduktion, som svarer til produktionen i 22.000 fuldlasttimer ved vindmøllens installerede effekt. Den støttede produktion i MWh fastlægges således som møllens effekt i MW gange 22.000 timer (h). For en gennemsnitlig mølle svarer dette til en støttet produktion på 8 MWh pr. m2 rotorareal (bestrøget areal). Med forslaget ændres dette således, at den støttede produktion nu fastlægges både på grundlag af møllens effekt og rotorarealet, således at effekten vægter 30 pct. og rotorarealet 70 pct. Beregningen af den støttede produktion bliver herved møllens effekt i MW ganget med 6.600 timer (30 pct. af 22.000) plus rotorarealet i m2 ganget med 5,6 MWh (70 pct. af 8 MWh pr. m2). Formelen for den støttede produktion, SP, i MWh for en mølle med en installeret effekt på E MW og et rotorareal på A m2 bliver herved: SP = E*6.600 + A*5,6.

Baggrunden for ændringen af beregningsgrundlaget for støtten er, at der med den nuværende støtteordning, hvor der ydes pristillæg til en elproduktion, som svarer til produktionen i 22.000 fuldlasttimer, kan spekuleres i at installere en større generator for derved at opnå en samlet større støtte. Da en vindmølles produktion i meget stor udstrækning afhænger af rotorarealet, giver en større generator til et uændret rotorareal kun en marginal større elproduktion, som ikke modsvarer den større støtte.

Det fremgår endvidere, at pristillægget ydes fra tidspunktet for nettilslutning. Det betyder, at pristillægget alene kan ydes, indtil elproduktionen svarer til den støtteberettigede elproduktion.

Med stk. 3 foreslås, at der ydes et pristillæg på 25 øre pr. kWh til den i stk. 2 beregnede produktion, dog således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 58 øre pr. kWh. Dette betyder, at der ydes en støtte på 25 øre pr. kWh ved en markedspris på op til 33 øre pr. kWh. Støtten reduceres herefter i takt med, at markedsprisen stiger. Der ydes ikke støtte, når markedsprisen overstiger 58 øre.

Markedsprisen foreslås fastsat på månedsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af den samlede elproduktion fra vindmøller i det pågældende område ved spotprisen, jf. § 51, stk. 2, nr. 2. Det er en markedsprisberegning, som også anvendes ved afregningsmodellen for vindmøller, som er nettilsluttet senest den 20. februar 2008, jf. § 38.

Stk. 4 viderefører den gældende § 36, stk. 3, som nettilsluttes den 1. januar 2014 eller senere. Bestemmelsen vedrører ligesom § 36, stk. 3, en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller, som ydes til de omfattede vindmøller. Med dette lovforslag bliver de omfattede vindmøller både landvindmøller og visse havvindmøller.

(§ 35 b)

Lovforslagets § 35 b er ny. Bestemmelsen omhandler muligheden for forhøjet pristillæg til vindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan yde pristillægget efter ansøgning, jf. stk. 2. Pristillægget kan alene ydes til vindmøller, som indgår i forsøgsprojekter med fornøden udviklingshøjde. Det er klima-, energi- og bygningsministeren, som vurderer, om projektet har den fornødne udviklingshøjde. Der er tale om en konkret vurdering fra projekt til projekt. Med udviklingshøjde menes projekter med fokus på teknologiske løsninger, som er nye, innovative og har et væsentligt potentiale til at nedbringe produktionsomkostningerne på elektricitet fra havvindmøller. Det bemærkes endvidere, at forsøgsprojektet skal have et klart kommercielt perspektiv for at komme i betragtning. Således skal formålet være at afprøve nye løsninger, som efterfølgende vil kunne implementeres i kommercielle projekter. Projekter med udelukkende forskningsmæssigt indhold eller andre formål kan ikke komme i betragtning. Forsøgsprojekterne kan omfatte eksempelvis eksperimentel afprøvning af nye møllers ydeevne under realistiske omstændigheder, nye fundamenter på møller og transformerstationer, ny elektrisk infrastruktur mellem møller og parkens transformatorstation eller andre kritiske komponenter. Forsøgselementet vil ofte vedrøre selve møllen, og i disse tilfælde vil der normalt være krav om, at møllen er prototypecertificeret. Det kan ikke udelukkes, at forsøgselementerne vedrører forhold i tilknytning til møllen. Hvis de forsøgselementer, der ikke vedrører selve møllen, har så høj en udviklingshøjde, at projektets samlede udviklingshøjde vurderes at være tilstrækkelig, behøver møllerne ikke nødvendigvis være prototyper, men kan også være andre mølletyper. Det vil indgå i vurderingen af projektets udviklingshøjde, hvilken type mølle der er tale om.

Forsøgsmøllerne må herudover maksimalt indgå i et projekt bestående af otte møller. Otte møller er valgt, fordi det vurderes, at der ikke vil være behov for store parker som forsøgsprojekter. Ofte vil projekterne kun bestå af ganske få møller, og typisk vil der kun blive opstillet en eller to møller af samme type. Der kan godt optræde flere mølletyper i samme projekt. Ved at begrænse ordningen til forsøgsprojekter med op til 8 møller, vil man desuden undgå, at store parker, der reelt er produktionsmøller og ikke bidrager væsentligt til billiggørelse af den fremtidige udbygning, søges opstillet som forsøgsprojekter.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan kun give tilsagn om støtte til forsøgsprojekter, som vurderes at have behov for ekstra støtte for at blive realiseret. Møller i forsøgsprojekter, som en opstiller har fået etableringstilladelse til efter gældende lov, og hvor opstiller derfor har vurderet, at møllerne kan opstilles efter gældende afregning, vil således eksempelvis ikke kunne komme i betragtning.

Det er klima-, energi- og bygningsministeren, som beslutter om en ansøgning kan imødekommes. Klima-, energi- og bygningsministeren kan alene imødekomme ansøgninger inden for en pulje med en effekt svarende til 50 MW indtil udgangen af 2019.

Klima-, energi- og bygningsministeren vil endvidere kun kunne tildele pristillæg til »hele møller«. Er der f.eks. kun 3 MW tilbage i puljen, og søges der til en 5 MW mølle, vil ministeren ikke kunne tildele pristillæg efter bestemmelsen. Den pågældende mølle vil herefter kunne få pristillæg efter de almindelige regler for åben dør ansøgninger, jf. den gældende § 36 og ændringsforslag til § 35 a. Hvis en mølle, som har fået tilsagn om pristillæg, alligevel ikke bliver opført, vil de ikkeudnyttede MW falde tilbage i puljen og kunne udnyttes af en anden ansøger. Hvis en vindmølle er opført, men nedtages inden 2020, anses MW i puljen derimod for udnyttet, og klima-, energi- og bygningsministeren vil ikke tildele pristillæg for de pågældende MW til en anden ansøger.

Det, at tilsagn kan ydes indtil udgangen af 2019, betyder i øvrigt, at møller som nettilsluttes i 2020 eller senere også vil kunne omfattes af det forhøjede pristillæg. Klima-, energi- og bygningsministeren skal blot have givet tilsagn herom senest den 31. december 2019.

Afgørelsen efter § 35 b vedrører alene, om der kan ydes forhøjet pristillæg til møllerne, som indgår i projektet. Afgørelsen af, om der kan gives forundersøgelsestilladelse til møllerne, vil skulle ske efter § 22 og § 23, stk. 4.

I stk. 3 fastsættes størrelsen af den elproduktion, som der kan ydes støtte til. Der er tale om en stigning i forhold til den gældende § 36, som også omfatter forsøgsmøller. Efter § 36 ydes der støtte til en elproduktion, som svarer til produktionen i 22.000 fuldlasttimer ved vindmøllens installerede effekt.

Ved lov nr. 576 af 18. juni 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk blev der indført en ændret beregning af støtten til landvind i § 35 a, således at den støttede produktion fastlægges både på grundlag af møllens effekt og rotorarealet, som er inkorporeret i dette lovforslag. I beregningen vægter effekten 30 pct. og rotorarealet 70 pct. Denne beregningsmetode foreslås også anvendt i forhold til forsøgsmøller omfattet af § 35 b, dog således at den støtteberettigede elproduktion er større. Det fremgår derfor, at der ydes et pristillæg til de i stk. 1 nævnte vindmøller, som udgør summen af en elproduktion i 15.000 timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) og en elproduktion på 12,7 MWh pr. m2 rotorareal. Den støttede produktion fastlægges så den for de almindelige mølletyper stort set svarer til produktionen i 50.000 fuldlasttimer svarende til den produktion, hvortil der ydes tilskud til storskala havvindmølleparker.

Det fremgår endvidere, at pristillægget ydes fra tidspunktet for nettilslutning. Det betyder, at pristillægget alene kan ydes, indtil elproduktionen svarer til den støtteberettigede elproduktion. I denne beregning medregnes ikke den eventuelle produktion i timer, hvor spotprisen ikke er positiv, og hvor der derfor ikke ydes pristillæg, jf. stk. 5.

Med stk. 4 foreslås, at der ydes et pristillæg i form af en afregningspris på 70 øre pr. kWh. Det betyder, at pristillægget fastsættes således, at dette og markedsprisen efter § 51, stk. 2, nr. 1, tilsammen udgør 70 øre pr. kWh. I henhold til § 51, stk. 2, nr. 1, fastsættes markedsprisen på timebasis som spotprisen for elektricitet i det pågældende område.

Det foreslås i stk. 5 at der ikke ydes pristillæg i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv. Årsagen hertil er, at der er blevet indført negative spotpriser på Nordpool i perioder, hvor udbuddet af elektricitet overstiger efterspørgselen. Selv om negative spotpriser hidtil kun har været aktuelt i meget begrænset omfang, bør der ikke ydes pristillæg i disse særlige situationer, hvor elproduktionen vil have en negativ værdi for samfundet.

Da der er tale om en begrænset pulje, kan der være behov for at fastsætte nærmere regler for tildeling af pristillægget, herunder eventuelle yderligere udvælgelseskriterier. Der foreslås derfor med stk. 6 indsat en hjemmel til ministeren hertil. Der er herudover generelt mulighed for at fastsætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg i § 43, stk. 2, jf. ændringsforslag hertil.

Klima-,energi- og bygningministeren vil kunne fastsætte regler om tildeling af pristillæg efter bestemmelsen, jf. forslaget til stk. 6.

Til nr. 25

(§ 36, stk. 1)

§ 36, stk. 1, foreslås ændret som konsekvens af, at det nye pristillæg i § 35 a foreslås både at gælde for vindmøller på land og visse havvindmøller, som nettilsluttes den 1. januar 2014 eller senere. Som konsekvens heraf indsættes en ophørsdato for det gældende pristillæg i § 36, således at dette alene gives til vindmøller, som nettilsluttes senest den 31. december 2013.

I forhold til havvindmøller bemærkes, at pristillægget ligesom forslaget til § 35 a, ikke skal gælde havvindmøller, som etableres efter udbud, eller som er omfattet af bestemmelserne om forhøjet pristillæg til forsøgsmøller, jf. §§ 35 b og 37.

Det bemærkes, at § 1, nr. 2, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 allerede indsætter en ophørsdato i forhold til vindmøller på land. Bestemmelsen er imidlertid ikke sat i kraft, da den indeholder elementer af statsstøtte. Da dette lovforslag inkorporerer ændringen, foreslås § 1, nr. 2, i lov nr. 576 ophævet ved dette lovforslags § 5, nr. 1.

Til nr. 26

(§ 37, stk. 5, 2. pkt.)

§ 37, stk. 5, 2. pkt. foreslås indsat, således at der bliver fuld overensstemmelse med udbudsvilkårene for Anholt Havvindmøllepark. Efter den gældende § 37, stk. 5, som alene vedrører Anholt Havvindmøllepark, ydes der ikke pristillæg for elproduktion fra denne havvindmøllepark i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 622 af 11. juni 2010. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. 154, fremsat den 4. marts 2010, at bestemmelsen svarer til udbudsvilkårene for Anholt Havvindmøllepark.

Udbudsvilkårene for Anholt Havvindmøllepark indeholder imidlertid også en årlig begrænsning på de timer, hvor der ikke udbetales pristillæg. Det fremgår således af udbudsvilkårene, at det højest vil gælde i 300 timer årligt, at der ikke ydes pristillæg for produktion i timer, hvor spotprisen ikke er positiv. Ved forslaget bringes loven i overensstemmelse hermed. Det præciseres samtidigt, at de 300 timer beregnes pr. kalenderår.

Til nr. 27

(§ 37 a)

Med forslaget til § 37 a indsættes et nyt økonomisk incitament til at styrke det lokale medejerskab og derved øge den lokale interesse og opbakning til opstilling af nye, moderne kystnære møller, som etableres efter udbud. Gennem et ekstra pristillæg søges incitamentet for lokalt medejerskab øget, idet projekter, der satser på lokalt medejerskab har mulighed for at give lavere bud og dermed få en større chance for at vinde et udbud.

Bestemmelsen omfatter alene kystnære møller og ikke store havvindmølleparker relativt langt fra land, hvor samme behov for styrkelse af det lokale ejerskab ikke er til stede. Havvindmølleparker, der opstilles efter udbud i de af ministeren den 16. april 2012 udpegede områder, vil herefter ikke have mulighed for at opnå ekstra pristillæg efter bestemmelsen.

Efter forslaget til stk. 2 udgør det ekstra pristillæg 1 øre pr. kWh, som ydes i samme periode og på samme vilkår som det efter udbuddet fastsatte pristillæg, jf. stk. 6 og bemærkningerne hertil. 1 øre pr. kWh udgør i alt for hele tilskudsperioden ca. 100 mio. kr. ved en havvindmøllepark på 200 MW. For at blive berettiget til det ekstra pristillæg skal det lokale ejerskab mindst udgøre 30 pct. 30 pct. andelen beregnes på samme måde som 20 pct. andelen efter køberetsordningen.

Ved beregningen af de 30 pct. kan både medregnes andele ejet af lokale borgere og andele ejet af lokale virksomheder. For at sikre en spredning i ejerskabet fremgår det herudover af forslaget til stk. 2, at en lokal borgers eller lokal virksomheds ejerandele højest kan indgå med 5 procentpoint. For at sikre mod omgåelse vil andele, som ejes af virksomheder og fysiske personer, som er interesseforbundne, også højest kunne indgå i beregningen med 5 procentpoint. Bestemmelsen nævner fire situationer, hvor der anses for at være interessesammenfald af betydning i forhold til beregningen. Det afgørende er, om den ene part har eller kan have betydelig indflydelse over den anden part.

Det drejer sig i henhold til nr. 1 for det første om virksomheder, som indgår i samme koncern. Ved forståelsen af begrebet koncern henvises til definitionen i bilag 1 B til årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011. Det afgørende for om en virksomhed er en del af en koncern er, om en virksomhed har bestemmende indflydelse over en anden virksomhed. For det andet drejer det sig om associerede virksomheder. Der henvises igen til definitionen i bilag 1 B til årsregnskabsloven, hvoraf fremgår af nr. B 5, at en associeret virksomhed er: »En virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken en anden virksomhed og dennes dattervirksomheder udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne.« Der kan herudover henvises til bemærkningerne til lovforslaget (L 71 fremsat den 25. marts 2009) til lov nr. 516 af 12. juni 2009 om ændring af årsregnskabsloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Ændringer som følge af selskabsloven). Det fremgår bl.a. heraf, at fælles ledede virksomheder vil være at betragte som associerede virksomheder. Der henvises også til den internationale regnskabsstandard IAS 28.

Koncernbegrebet og begrebet associeret virksomhed i bilag 1 B til årsregnskabsloven omfatter imidlertid alene virksomheder. Det findes derfor nødvendigt også at sikre, at virksomheder, som direkte eller indirekte kontrolleres af den samme fysiske person eller samme kommune, eller hvor den samme fysiske person eller samme kommune har betydelig indflydelse på virksomhederne, også anses for interesseforbundne. Dette sker ved forslaget til nr. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at kommuner ikke kan varetage produktion af elektricitet ved drift af kystnære vindmøller i kommunen, men at kommuner har mulighed for at deltage i selskaber med begrænset ansvar, der varetager en sådan elproduktionsvirksomhed, jf. § 4, stk. 1, i lov om elforsyning.

Nr. 2 nævner imidlertid kun virksomhederne, hvori den samme fysiske person direkte eller indirekte har betydelig indflydelse, og ikke den fysiske person selv. Det fremgår derfor af forslaget til nr. 3, at en fysisk person og de virksomheder, som denne person direkte eller indirekte har betydelig indflydelse i, også anses for interesseforbundne.

Efter nr. 4 anses familiemedlemmer også for interesseforbundne i forhold til beregningen af de 5 procentpoint, idet der ellers er mulighed for omgåelse. Dette gælder også i forhold til nr. 2 og 3. Dette skal også ses i forhold til, at alle personer i en husstand over 18 år er berettiget til at afgive købstilbud efter køberetsordningen, jf. forslag til § 15.

Stk. 4 definerer, hvad der forstås ved lokale borgere og lokale virksomheder. Ved lokale borgere forstås således enhver person over 18 år, som er bopælsregistreret i CPR på en adresse i en kommune, som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Definitionen svarer i princippet til den, der gælder i forhold til køberetsordningen, jf. § 15, stk. 2. Køberetsordningen undtager dog personer, som allerede direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmølleprojektet, jf. § 15, stk. 3. Denne indskrænkning er ikke relevant i forhold til beregningen af ejerandele i § 37 a, hvor lokale ejerandele skal kunne medregnes, uanset om de er solgt inden eller uden for køberetsordningen.

Det fremgår endvidere, at der ved lokale virksomheder forstås en virksomhed, som har en produktionsenhed i en kommune, som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Geografisk svarer dette til den afgrænsning, som gælder for lokale borgere i forhold til køberetsordningen, jf. ovenfor og forslag til § 15, stk. 2. For både lokale borgere og lokale virksomheder gælder endvidere ligesom efter køberetsordningen, at afstanden beregnes fra den nærmeste mølle.

Begrebet produktionsenhed skal forstås på samme måde som i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven). Det fremgår af CVR-lovens § 4, at der ved produktionsenhed forstås: »1) Den hovedaktivitet, som udøves af en juridisk enhed, der kun har en hovedaktivitet, og hvor al aktivitet udøves på eller fra samme geografiske adresse som den juridiske enheds adresse. 2) Den enkelte hovedaktivitet, hvis en juridisk enhed har flere hovedaktiviteter, der udøves på eller fra én geografisk adresse. 3) Den enkelte aktivitet, hvis en juridisk enhed har aktiviteter, der udøves på eller fra flere geografiske adresser.«

En produktionsenhed er således en adresse, hvor virksomheden udfører aktiviteter. Efter CVR-loven skal produktionsenheder have tildelt et såkaldt P-nummer (Produktionsenhedsnummer). En virksomhed, som udfører aktiviteter i det relevante lokalområde vil således have et P-nummer tilknyttet en adresse i området.

Ved at knytte kravet om lokal tilknytning til virksomhedens produktionsenhed og ikke virksomhedens CVR-nummer opnås, at alle lokale virksomheder kan medregnes, uanset at virksomhedens hovedsæde (med CVR-nummeret) ikke er lokalt. Eksempelvis vil supermarkeder, banker og tøjforretninger beliggende i en kommune, som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet, herefter blive betragtet som lokale virksomheder. Også eksempelvis fiskere med kuttervirksomhed, som har registreret en produktionsenhed et sted på den havn, hvor kutteren ligger, kan blive betragtet som lokale virksomheder, forudsat at havnen ligger i en kommune, som har kyststrækning inden for 16 km fra opstillingsstedet.

Den lokale virksomhed skal herudover mindst have en ansat i produktionsenheden. Ved ansat forstås ligesom efter CVR-loven en person eller personer, der udøver produktion, dvs. økonomisk aktivitet, på stedet, som svarer til mindst en fuldtidsansat.

Det lokale ejerskab skal være til stede i tilskudsperioden som anført i forslaget til stk. 6. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at lokale borgere, som har købt andele under køberetsordningen, fraflytter området i løbet af tilskudsperioden. Det vurderes ikke som udgangspunkt, at det bør komme opstilleren til skade, at en borger, som har købt andele, fraflytter området. Samtidig bør ordningen i videst muligt omfang sikres mod omgåelse.

Det foreslås derfor, at der sondres mellem små og store investorer. Hvis en lokal borger således har investeret i op til 50 andele på nettilslutningstidspunktet, vil disse andele kunne medregnes til de 30 pct. lokalt medejerskab, selv om borgeren efter nettilslutningen ændrer bopælsregistrering i CPR og herefter ikke længere opfylder afstandskravet. Tilsvarende gælder, hvis en lokal borger først erhverver andelene efter nettilslutningen og efter erhvervelsen ændrer bopælsregistrering i CPR, hvorefter afstandskravet ikke længere opfyldes.

Hvis en lokal borger imidlertid har investeret i mere end 50 andele på nettilslutningstidspunktet, vil disse andele derimod fortsat kun kunne medregnes til de 30 pct. lokalt medejerskab, hvis borgeren også ét år efter nettilslutningen opfylder afstandskravet. Tilsvarende gælder, hvis en lokal borger først erhverver andelene efter nettilslutningen. En investering i 50 andele i havvindmøller forventes at svare til ca. 250.000 kr. Hvis en borger, som ejer over 50 andele, ændrer bopælsregistrering inden et år efter nettilslutningen eller erhvervelsen, vil borgeren skulle overdrage andelene til en anden eller andre lokale borgere, som opfylder afstandskravene, hvis de fortsat skal tælle med i de 30 pct. lokalt medejerskab.

I forslaget til stk. 6 er det en betingelse for at få udbetalt pristillæg, at det dokumenteres, at omfanget af lokalt medejerskab udgør 30 pct. ved nettilslutningen og igen efterfølgende ved første årsdag for nettilslutningen og herefter hver anden årsdag for nettilslutningen, dvs. ved tredje, femte, syvende osv. årsdag for nettilslutningen. Dokumentation sker ved afgivelse af en erklæring fra en statsautoriseret revisor.

Der er tale om en årlig indberetning til Energinet.dk. Dette skal ses i sammenhæng med, at Energinet.dk allerede i dag træffer afgørelser om pristillæg og andre ydelser til elektricitet fra vindmøller, jf. § 20 i bekendtgørelse nr. 1063 af 7. september 2010 om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m., og at forslaget til ændring af VE-lovens § 57, stk. 1, giver klima-, energi- og bygningsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om, at Energinet.dk træffer afgørelse i forhold omfattet af § 37 a. Fremsendes oplysningerne ikke, eller er de ikke fyldestgørende, følger det af § 55 og ændringsforslag hertil, at pristillægget vil kunne tilbageholdes, indtil dokumentationen foreligger.

Det foreslås endvidere, at dokumentationen bl.a. skal ske på baggrund af erklæringer fra ejere af andele om, at de opfylder kravene i stk. 4 og 5. Dette vurderes nødvendigt for, at revisor kan afgive sin erklæring. Der er ikke herudover fastsat nærmere regler om indberetningen. Klima-, energi- og bygningsministeren vil efter § 43, stk. 2, og forslag til ændring heraf kunne fastsætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg efter § 37 a. Der vil herunder kunne fastsættes regler, om hvornår den årlige erklæring skal afgives, omfanget af dokumentation m.v.

Hvis elproducenten ikke kan dokumentere, at bestemmelsen om 30 pct. ejerskab er opfyldt ved nettilslutningen, opnås ikke ret til pristillægget. Hvis elproducenten kan dokumentere, at bestemmelsen om 30 pct. ejerskab er opfyldt ved nettilslutningen, men ikke kan dokumentere dette ved en efterfølgende årlig indberetning, bortfalder pristillægget fra pågældende årsdag fra nettilslutningen. Producenten vil dog kunne generhverve pristillægget fra det tidspunkt, producenten kan dokumentere, at omfanget af lokalt medejerskab igen udgør 30 pct.

Da der er tale om et ekstra pristillæg til et ved udbud fastsat pristillæg, fremgår det af forslaget, at pristillægget ydes i samme periode og på samme vilkår som det efter udbuddet fastsatte pristillæg. Det ved udbuddet fastsatte pristillæg vil efterfølgende skulle fastsættes ved lov, hvilket hidtil er sket ved en tilføjelse til VE-lovens § 37, stk. 2.

Til nr. 28

(§ 41)

Det foreslås i § 41 at forhøje og tidsbegrænse pristillægget til elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra vindmøller med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, dvs. husstandsvindmøller. Ændringen medfører samtidigt, at bestemmelsen omskrives, således at systematikken følger de øvrige vindmøllebestemmelser i VE-loven.

Det bemærkes, at der ved § 1, nr. 1 og 2, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 blev indsat mulighed for at vælge en forhøjelse af pristillægget til elektricitet produceret på vindmøller med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, og som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation den 20. november 2012 eller senere. Forhøjelsen svarer til den vedtagne støtte for solcelleanlæg i § 47, stk. 4, nr. 1. Forhøjelsen er imidlertid ikke sat i kraft endnu, da bestemmelserne indeholder statsstøtte. Forhøjelsen foreslås herudover ophævet ved dette lovforslags § 6, da den overflødiggøres af den foreslåede nye højere støtte i stk. 3, jf bemærkningerne nedenfor.

I stk. 1 foreslås bestemmelsens anvendelsesområde fastsat. Der er tale om en uændret videreførelse af den gældende § 41, dvs. elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra en vindmølle med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, og som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Da der er tale om vindmøller tilsluttet i egen forbrugsinstallation understreges fortsat, at bestemmelsen alene omhandler den overskydende elektricitet, som endeligt leveres, dvs. afregnes som leveret til elforsyningsnettet. Den elektricitet, som producenten selv forbruger, ydes der ikke pristillæg for, jf. også § 55.

Stk. 2 viderefører det gældende pristillæg for elektricitet produceret på vindmøller, som er nettilsluttet senest den 19. november 2012. Pristillægget fastsættes således, at tillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i en tidubegrænset periode.

I forslaget til stk. 3 forhøjes det gældende pristillæg fra en pris på 60 øre pr. kWh til en pris på 250 øre pr. kWh til nye husstandsmøller. Det nye forhøjede pristillæg er bedre end det gældende, selv om det alene ydes i 20 år fra nettilslutningstidspunktet. Dette skyldes, at den tekniske levetid på husstandsvindmøller er på ca. 20 år, og at elpriserne om 20 år forventes at overstige 60 øre pr. kWh.

Det foreslås, at det nye tidsbegrænsede pristillæg, som fastsættes således, at tillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 250 øre pr. kWh, gælder for vindmøller omfattet af bestemmelsen, som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere. Den 20. november 2012 er valgt, fordi det er den dato for nettilslutning, hvorfra muligheden for forhøjet pristillæg efter § 1, nr. 2, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 skulle gælde, hvis den var blevet sat i kraft. Det foreslåede højere pristillæg i stk. 3 træder i stedet for § 1, nr. 2, i lov nr. 1390.

Til nr. 29

(§ 43, stk. 1 og 2)

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der foreslås indsat pristillæg til forsøgsmøller på havet i § 35 b, og der gives mulighed for ekstra pristillæg efter § 37 a til kystnære havvindmøller med et væsentligt lokalt medejerskab, som etableres efter udbud. Begge pristillæg skal være omfattet af de fælles bestemmelser for pristillæg og derfor fremgå af henvisningerne i §§ 43, stk. 1 og 2. § 43 indeholder en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg og andre ydelser, om beregningen af vindmøllers installerede effekt og produktion og om andre forhold af betydning for fastsættelsen af pristillæg og andre ydelser.

Forslaget inkorporerer herudover en henvisning til det nye pristillæg til vindmøller i 35 a, som blev indsat ved § 1, nr. 3, i lov nr. 576 af 18. juni 2012. § 1, nr. 3, er imidlertid ikke sat i kraft. Da indholdet herefter fremgår af dette lovforslag, foreslås § 1, nr. 3, samtidigt ophævet ved dette lovforslags § 5, nr. 1.

Til nr. 30

(§ 51, stk. 1, § 53, stk. 1, og § 55, stk. 1)

Der er tale om konsekvensændringer af henvisninger som følge af, at der foreslås indsat pristillæg til forsøgsmøller på havet i § 35 b, og der gives mulighed for ekstra pristillæg efter § 37 a til kystnære havvindmøller med et væsentligt lokale medejerskab, som etableres efter udbud. Begge pristillæg skal være omfattet af de generelle bestemmelser. § 51, stk. 1, vedrører netvirksomhedernes indberetning til Energinet.dk om mængden af elektricitet. § 53, stk. 1, vedrører fravalg af pristillæg, og § 55, stk. 1, vedrører udbetaling af pristillæg og andre ydelser.

Forslaget inkorporerer herudover en henvisning til det nye pristillæg til vindmøller i § 35 a, og en henvisning til det nye pristillæg i § 43 a vedrørende støtte til elektricitet produceret ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse, som blev indsat ved § 1, nr. 17, i lov nr. 576 af 18. juni 2012. § 1, nr. 17, er imidlertid ikke sat i kraft. Da indholdet herefter fremgår af dette lovforslag, foreslås § 1, nr. 17, samtidigt ophævet ved dette lovforslags § 5, nr. 1.

Til nr. 31

(§ 51, stk. 2, nr. 1)

§ 51, stk. 2, nr. 1, foreslås ændret, således at der også henvises til § 35 b. Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at markedsprisen for elektricitet indgår i beregningen af det nye pristillæg for forsøgsmøller på havet. Markedsprisen fastsættes i henhold til § 51, stk. 2, nr. 1, på timebasis som spotprisen for elektricitet i det pågældende område.

Til nr. 32

(§ 51, stk. 4)

Det nye pristillæg til elektricitet produceret på havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter i § 35 b indeholder en fast pris. Pristillægget skal derfor behandles på samme måde som øvrige anlæg med fast prisafregning.

Det betyder, at betaling for elektricitet produceret på anlæg, som er omfattet af § 35 b i en time ikke kan overstige det i bestemmelsen fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris (70 øre pr. kWh). Det fremgår endvidere, at hvis markedsprisen i en time overstiger det samlede beløb, modregner Energinet.dk det overstigende beløb ved førstkommende udbetaling af markedspris og pristillæg.

Forslaget inkorporerer herudover henvisninger til anlæg omfattet af § 43 a, stk. 7, § 44, stk. 5, og § 47, stk. 4, nr. 1-4, som blev indsat ved § 1, nr. 11, i lov nr. 1390 af 23. december 2012. Pristillæggene til elektricitet produceret på disse anlæg indeholder også en fast pris og skal derfor behandles på samme måde. § 1, nr. 11, er imidlertid ikke sat i kraft. Da indholdet herefter fremgår af dette lovforslag, foreslås § 1, nr. 11, samtidigt ophævet ved dette lovforslags § 6, nr. 1.

Til nr. 33

(§ 53, stk. 2)

Der er tale om en konsekvensændring. Det fremgår af forslaget til § 37 a, som indfører mulighed for et ekstra pristillæg til kystnære møller med et væsentligt lokalt medejerskab, som etableres efter udbud, at det ekstra pristillæg ydes i samme periode og på samme vilkår som det efter udbuddet fastsatte pristillæg. De fastsatte pristillæg for havvindmøller etableret efter udbud fremgår af § 37.

§ 53 omhandler muligheden for fravalg af pristillæg. Det fremgår af stk. 2, at pristillæg efter § 37 ikke kan genoptages efter fravalget. Dette skal derfor også gælde i forhold til det ekstra pristillæg, som foreslås i § 37 a.

Til nr. 34

(§ 54, stk. 1, nr. 3)

Efter § 54, stk. 1, nr. 3, kan udbetaling af pristillæg eller andre ydelser efter VE-loven kun finde sted, hvis Energinet.dk har godkendt, at udbudsmateriale og udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med køberetsordningen. Dette foreslås fortsat at gælde. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at reglerne om Energinet.dk's godkendelse er flyttet fra § 13, stk. 4, til § 13, stk. 7, og at der henvises til flere regler, som Energinet.dk skal påse er overholdt. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 13, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 35

(§ 54, stk. 3)

Det foreslåede § 54, stk. 3, er nyt. Det foreslås, at Energinet.dk kan tilbageholde udbetalingen af pristillæg eller andre ydelser efter loven i omgåelsessituationer. Den første situation er den, hvor opstiller efter påbud fra Energinet.dk efter § 15 a, stk. 4, fortsat ikke accepterer købstilbud fra købsberettigede personer. Den anden situation er den, hvor en virksomhed, som ejer en eller flere vindmøller, hvori der er afsat andele gennem udbuddet af køberetsordningen, uden forudgående godkendelse fra klima-, energi- og bygningsministeren vælger at overdrage vindmøllerne til tredjemand. Med bestemmelsen fastslås således udtrykkeligt reguleret, at det kan medføre tab af pristillæg og andre ydelser at omgå ordningen, jf. også bemærkningerne til § 13 in fine i Lovforslag nr. L 55 - Forslag til Lov om fremme af vedvarende energi, fremsat den 5. november 2008. Tilbageholdelse af udbetalingen sker, indtil forholdet er bragt i orden. Hvis forholdet aldrig bringes i orden, vil pristillægget eller den anden ydelse aldrig komme til udbetaling.

Til nr. 36

(§ 55, stk. 2)

Der er tale om konsekvensændringer af henvisninger som følge af, at der foreslås indsat pristillæg til forsøgsmøller på havet i § 35 b, og der gives mulighed for ekstra pristillæg efter § 37 a til kystnære havvindmøller med et væsentligt lokalt medejerskab, som etableres efter udbud. Begge pristillæg skal være omfattet af de generelle bestemmelser. § 55, stk. 2, vedrører muligheden for tilbageholdelse af udbetaling af pristillæg og andre ydelser.

Forslaget inkorporerer herudover en henvisning til det nye pristillæg til vindmøller i § 35 a, og en henvisning til det nye pristillæg i § 43 a vedrørende støtte til elektricitet produceret ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse, samt henvisninger til støtte til biogas i §§ 43 b-43 e, som alle blev indsat ved § 1, nr. 21, i lov nr. 576 af 18. juni 2012. § 1, nr. 21, er imidlertid ikke sat i kraft. Da indholdet herefter fremgår af dette lovforslag, foreslås § 1, nr. 21, samtidigt ophævet ved dette lovforslags § 5, nr. 1.

Til nr. 37

(§ 56, stk. 1)

Der er tale om konsekvensændringer af henvisninger som følge af, at der foreslås indsat pristillæg til forsøgsmøller på havet i § 35 b, og der gives mulighed for ekstra pristillæg efter § 37 a til kystnære havvindmøller med et væsentligt lokalt medejerskab, som etableres efter udbud. Begge pristillæg skal være omfattet af de generelle bestemmelser. § 56 vedrører regulering udbetaling af pristillæg bl.a. i tilfælde af, at der er udbetalt for meget eller for lidt.

Forslaget inkorporerer herudover en henvisning til det nye pristillæg til vindmøller i § 35 a, og en henvisning til det nye pristillæg i § 43 a vedrørende støtte til elektricitet produceret ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse, samt henvisninger til støtte til biogas i §§ 43 b-43 e, som alle blev indsat ved § 1, nr. 23, i lov nr. 576 af 18. juni 2012. Herudover inkorporeres også en tilføjelse i forhold til biogas, da tilskuddet til biogas også vedrører anden anvendelse end produktion af elektricitet. § 1, nr. 23, er imidlertid ikke sat i kraft. Da indholdet herefter fremgår af dette lovforslag, foreslås § 1, nr. 23, samtidigt ophævet ved dette lovforslags § 5, nr. 1.

Til nr. 38

(§ 57, stk. 1)

Der er tale om konsekvensændringer af henvisninger som følge af, at der foreslås indsat pristillæg til forsøgsmøller på havet i § 35 b, og der gives mulighed for ekstra pristillæg efter § 37 a til kystnære havvindmøller med et væsentligt lokale medejerskab, som etableres efter udbud. Begge pristillæg skal være omfattet af de generelle administrative bestemmelser i § 57.

Forslaget inkorporerer herudover en henvisning til det nye pristillæg til vindmøller i § 35 a, og en henvisning til det nye pristillæg i § 43 a vedrørende støtte til elektricitet produceret ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse, som blev indsat ved § 1, nr. 25, i lov nr. 576 af 18. juni 2012. § 1, nr. 25, er imidlertid ikke sat i kraft. Da indholdet herefter fremgår af dette lovforslag, foreslås § 1, nr. 25, samtidigt ophævet ved dette lovforslags § 5, nr. 1.

Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 25, i lovforslag nr. 182 fremsat 2. maj 2012, at tilskud til biogas efter §§ 43 b-43 d ikke blev foreslået omfattet af bestemmelsen, da disse ikke vedrører produktion af elektricitet. Det fremgår derfor af § 50 a, jf. § 1, nr. 16, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, at Energinet.dk varetager administrationen af tilskud til biogas efter disse bestemmelser, og det fremgår af forslaget til ændring af § 66, stk. 2, at der er klagemulighed til Energiklagenævnet.

Til nr. 39

(§ 66, stk. 2, 1. pkt.)

Det foreslås, at Energiklagenævnet også skal behandle klager efter § 13, stk. 7, § 15 a, stk. 4, og § 54, stk. 3. I henhold til § 13, stk. 7, er det alene afgørelser, som træffes efter udløbet af udbudsperioden nævnt i § 15, stk. 7, som kan påklages. Det forventes imidlertid, at de fleste afgørelser vil blive truffet inden udløbet af udbudsperioden, hvor der ikke er mulighed for at klage. Der henvises til bemærkningerne til forslag til § 13, stk. 7. Ændringen skal sikre bedre overensstemmelse med klagemuligheden over afgørelser om fratagelse af pristillæg efter § 54, stk. 2. En manglende overholdelse af påbud om accept af købstilbud kan medføre tilbageholdelse af pristillæg. Der bør derfor være klageadgang både i forhold til påbuddet og i forhold til afgørelsen om tilbageholdelse.

Til nr. 40

(§ 72, nr. 1)

Det foreslås at pålægge bødestraf, hvis opstiller undlader at indhente Energinet.dk's godkendelse af udbudsmateriale og udbud, jf. § 13, stk. 7, eller hvis en vindmølle overdrages uden klima-, energi- og bygningsministerens godkendelse, jf. § 17, stk. 2. Det bemærkes, at det følger af § 72, nr. 3, der bliver nr. 4, at undladelse af at efterkomme påbud efter loven, vil kunne straffes. Dette vil således også gælde i forhold til Energinet.dk's påbud efter forslaget til § 15 a, stk. 4.

Til nr. 41

(§ 72, nr. 2)

Forslaget skal sikre, at en manglende overholdelse af vilkår i en godkendelse kan straffes med bøde og er en konsekvens af forslaget om indsættelse af § 72, nr. 1, hvor der er tale om godkendelse og ikke tilladelse. Der henvises til bemærkningerne hertil. Det følger således af forslaget, at det også bliver muligt at pålægge bødestraf, hvis vilkår i en godkendelse fra Energinet.dk efter § 13, stk. 7, eller en godkendelse fra klima-, energi- og bygningsministeren efter § 17, stk. 2, ikke overholdes.

Til nr. 42

(§ 72, nr. 4)

For at synliggøre ansvaret for udbudsmaterialet under køberetsordningen, skal de ansvarlige for materialet afgive en erklæring om oplysningerne i udbudsmaterialet, jf. forslaget til § 14, stk. 2. Det foreslås i forlængelse heraf, at der bliver indsat en hjemmel til kunne pålægge bødestraf, såfremt bestemmelsen overtrædes.

Det fremgår af § 14, stk. 2, at erklæringen kan afgives efter prospektreglerne, hvis udbuddet er omfattet af lov om værdipapirhandel. Det bemærkes i den forbindelse, at der eksempelvis også er fastsat regler om bødestraf for overtrædelse af reglerne om afgivelse af erklæring i § 20 i bekendtgørelse nr. 644 af 19. juni 2012 om prospekter ved offentlige udbud mellem 1.000.000 euro og 5.000.000 euro af visse værdipapirer.

Til § 2

Til nr. 1

(§ 8, stk. 1, nr. 1)

Der er tale om konsekvensændringer. Det gældende pristillæg til elektricitet produceret på vindmøller efter VE-lovens § 36 betales af elforbrugerne som anført i § 8, stk. 1, nr. 1, dvs. som en PSO-omkostning. Ved forslagene til §§ 35 a og 35 b flyttes pristillæggene til havvindmøller til nye ændrede bestemmelser. Pristillæggene skal dog finansieres på samme måde. De gældende pristillæg til elektricitet produceret på havvindmøller etableret efter udbud, jf. VE-lovens § 37 betales ligeledes af elforbrugerne, jf. § 8, stk. 1, nr. 1. Det nye ekstra pristillæg, som kan ydes til kystnære havvindmøller med væsentligt lokalt medejerskab, som er etableret efter udbud, skal derfor finansieres på samme måde som pristillæg fastsat ved udbud efter VE-lovens § 37. Det foreslås på den baggrund, at § 8, stk. 1, nr. 1, også henviser til det foreslåede § 37 a i VE-loven.

Forslaget inkorporerer en henvisning til det nye pristillæg til vindmøller i § 35 a, og en henvisning til det nye pristillæg i § 43 a vedrørende støtte til elektricitet produceret ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse, som blev indsat ved § 2, nr. 1, i lov nr. 576 af 18. juni 2012. Sidstnævnte skyldes, at pristillæggene til elektricitet produceret ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse fremover vil blive reguleret i VE-lovens § 43 a i stedet for § 44. § 2, nr. 1, er imidlertid ikke sat i kraft. Da indholdet herefter fremgår af dette lovforslag, foreslås § 2, nr. 1, samtidigt ophævet ved dette lovforslags § 5, nr. 1.

Til nr. 2

(§ 51, stk. 1, 2. pkt.)

Det følger af forslaget, at klima-, energi og bygningsministerens tilsyn med de opgaver, som Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber varetager vedrørende miljøvenlig elproduktion, også omfatter klagesagsbehandlingen.

Ministeren fører i dag tilsyn med den virksomhed, som Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber varetager vedrørende miljøvenlig elproduktion, jf. § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.dk. Denne opgave vedrørende miljøvenlig elproduktion er udtrykkeligt blevet henlagt til Energinet.dk efter § 28, stk. 2, i lov om elforsyning, hvor det fremgår, at det både drejer sig om de opgaver, der følger af denne lovs kapitel 9 om miljøvenlig elproduktion og lov om fremme af vedvarende energi og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser. Ministerens tilsyn efter § 51 omfatter derfor også Energinet.dk's opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion, som følger af lov om fremme af vedvarende energi.

Med stk. 1, 2. pkt. foreslås det, at der i klima-, energi- og bygningsministerens tilsyn med Energinet.dk's administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet også indgår den klagesags- og rekursbehandling, som kommer i forlængelse af, at Energinet.dk i visse sager vedrørende pristillæg til miljøvenlig elektricitet træffer afgørelse som 1. instans myndighed. Det drejer sig hovedsagligt om de afgørelser, der træffes af Energinet.dk efter regler fastsat i medfør af § 68 a i denne lov og § 57 i lov om fremme af vedvarende energi, og som kan påklages til ministeren, medmindre andet er fastsat i medfør af andre regler, jf. lovens § 68 a, stk. 2, og § 57, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende energi. Energistyrelsen har fået delegeret beføjelsen til at træffe afgørelse på vegne af ministeren i de sager, hvor ministeren er rekursmyndighed. Eftersom ministerens tilsyn med Energinet.dk's administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet er tæt forbundet med selve klagesagsbehandlingen, foreslås det, at tilsynet også omfatter klagesagsbehandlingen.

Til nr. 3

(§ 51, stk. 2)

Forslaget om ændring af stk. 2 skal ses i sammenhæng med forslaget om ændring af stk. 1, jf. dette lovforslags § 2, nr. 1. Ændringsforslaget medfører, at Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber efter regler fastsat af klima-, energi- og bygningsministeren også skal betale for de udgifter, som er forbundet med ministerens klagesagsbehandling som følge af, at ministerens tilsyn også omfatter klagesagsbehandlingen.

Til § 3

Til nr. 1

(§ 8 P, stk. 6, nr. 2)

Der er tale om en konsekvensrettelse af en henvisning til reglerne i VE-lovens § 14, stk. 3. Med ændringsforslaget flyttes reglerne i § 14, stk. 3, til § 14, stk. 4, hvorfor henvisningen ændres til § 14, stk. 4. Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 5, samt bemærkninger hertil.

Til § 4

Til nr. 1

(§ 4, stk. 3)

En elforbruger, der inden det tidspunkt, hvor engrosmodellen finder anvendelse, dvs. den 1. oktober 2014, har indgået en aftale med en elhandelsvirksomhed om levering af elektricitet, skal, såfremt aftalen rækker ud over dette tidspunkt, indgå en supplerende aftale med elhandelsvirksomheden om betaling af omkostninger for transport af elektricitet og elafgifter m.v. Denne supplerende aftale skal have virkning fra det tidspunkt, hvor engrosmodellen finder anvendelse, dvs. den 1. oktober 2014. I den gældende lov er skæringsdatoen i stk. 3 fejlagtigt angivet til 1. april 2014. Det er således tale om en korrektion.

Til § 5

Til nr. 1

(§ 1, nr. 1-3, 17, 21, 23 og 25, og § 2, nr. 1)

§ 1, nr. 1-3, 17, 21, 23 og 25, samt § 2, nr. 1, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 foreslås ophævet. I henhold til § 5, stk. 1, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 fastsætter klima-, energi- og bygningsministeren tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. De pågældende ændringspunkter er endnu ikke sat i kraft, da de enten indeholder elementer af statsstøtte eller berører bestemmelser, som indeholder elementer af statsstøtte.

Ved dette lovforslag ændres de bestemmelser, ændringspunkterne vedrører, og ændringerne ved lov nr. 576 af 18. juni bliver inkorporeret i dette lovforslag. Da bestemmelserne herefter ikke længere er relevante, foreslås de ophævet.

Det bemærkes, at ministeren også ved dette lovforslag får mulighed for at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden, jf. forslag til § 7, stk. 1 og 2.

Til nr. 2

(§ 5, stk. 3)

§ 5, stk. 3, som indeholder en overgangsbestemmelse vedrørende pristillæg til vindmøller på land i § 35 a i VE-loven, foreslås ophævet og overført til dette lovforslag, jf. forslagets § 7, stk. 10. Ophævelsen er nødvendiggjort af, at § 1, nr. 3, i lov nr. 576 af 18. juni 2012, som indsætter § 35 a i lov om fremme af vedvarende energi, af lovtekniske grunde ophæves ved dette lovforslags § 5, nr. 1, og genindsættes ved lovforslagets § 1, nr. 24.

Til § 6

Til nr. 1

(§ 1, nr. 1, 2 og 11)

§ 1, nr. 1, 2 og 11, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 foreslås ophævet. I henhold til § 6, stk. 2, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 fastsætter klima-, energi- og bygningsministeren tidspunktet for bl.a. ikrafttræden af § 1. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af § 1 træder i kraft på forskellige tidspunkter. De pågældende ændringspunkter er endnu ikke sat i kraft, da de enten indeholder elementer af statsstøtte eller berører bestemmelser, som indeholder elementer af statsstøtte.

Ved dette lovforslag ændres de bestemmelser, ændringspunkterne vedrører. Da bestemmelserne herefter ikke længere er relevante, foreslås de ophævet.

Det bemærkes, at ministeren også ved dette lovforslag får mulighed for at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af den nye støtte, jf. forslag til § 7, stk. 2, i dette lovforslag.

Til nr. 2

(§ 6, stk. 8 og 9)

Dele af overgangsbestemmelsen i lov nr. 1390 af 23. december 2009 foreslås nyaffattet som konsekvens af, at § 1, nr. 2, foreslås ophævet. Det betyder, at henvisningerne til § 1, nr. 2, og VE-lovens § 41, stk. 2, udgår. Der er i øvrigt ingen indholdsmæssige ændringer.

Til § 7

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. maj 2013.

I henhold til forslaget til stk. 2 gælder dette dog ikke for § 13, stk. 2, nr. 3, i VE-loven, som affattet ved § 1, nr. 5, og for § 1, nr. 21, 24, 25, 27-33 og 36-38, § 2, nr. 1, og §§ 5 og 6, hvor klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden. Dette skyldes, at de pågældende bestemmelser enten indeholder elementer af statsstøtte eller berører bestemmelser, som indeholder elementer af statsstøtte. Bestemmelserne vil derfor først blive sat i kraft, i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelser efter EU's statsstøtteregler.

Det kan ikke udelukkes, at godkendelser fra Europa-Kommissionen vil foreligge på forskellige tidspunkter i forhold til de forskellige støtteordninger. Det foreslås derfor endvidere, at ministeren kan fastsætte, at bestemmelser eller dele heraf træder i kraft på forskellige tidspunkter. Da det kan blive nødvendigt alene at sætte dele af en bestemmelse i kraft, foreslås dette endvidere udtrykkeligt nævnt.

Det foreslås endvidere i stk. 3, at klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte, at § 1, nr. 28, får virkning forud for lovens ikrafttræden. Dette skyldes, at det er fastsat i § 41, stk. 3, i VE-loven, at pristillægget ydes til vindmøller nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere. Det bør derfor også af hensyn til investorerne være muligt for ministeren at lade pristillægget få virkning fra dette tidligere tidspunkt. Tidspunktet skal ses i sammenhæng med tidspunktet for valgmuligheden efter § 1, nr. 2, i lov nr. 1390 af 23. december 2012, som det foreslåede § 41, stk. 3, træder i stedet for. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 6 i lov nr. 1390 af 23. december 2012.

Af hensyn til verserende og nye sager om værditab forårsaget ved opstilling af vindmøller, er der behov for at præcisere, hvornår de nye regler har virkning. Som det fremgår af stk. 4, foreslås det, at reglerne har virkning for vindmøller, for hvilke det offentlige møde i VE-lovens § 9 afholdes efter lovens ikrafttræden. Sager vedrørende opstilling af vindmøller, hvor dette offentlige møde i overensstemmelse med reglerne herfor har været afholdt inden den 1. maj 2013, vil således skulle færdigbehandles efter de gældende bestemmelser.

Forslaget til ændring af VE-lovens § 13, stk. 2, medfører, at visse møller, som i dag er undtaget fra køberetsretsordningen i VE-loven, fremover vil blive omfattet af denne. Det drejer sig primært om serie 0-møller, der er møller fra første produktionsserie. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at en eventuel opstiller af serie 0-møller, som er nået meget langt i processen og skal til at stille møllerne op, skal mødes med et krav om udbud af andele. Det foreslås derfor i stk. 5, at § 13, stk. 2, nr. 5 og 6, først får virkning for vindmøller, der er nettilsluttet efter den 1. september 2013, eller som opstilles på baggrund af en forundersøgelsestilladelse efter § 22 a i lov om fremme af vedvarende energi. Havvindmølleprojektet, som er omfattet af § 22 a, der vedrører udpegning af områder til forsøg og udvikling af havvindmøller, og som har fået forundersøgelsestilladelse i 2010, skal heller ikke omfattes af de nye regler om forsøgsmøller, selv om møllerne måtte blive nettilsluttet efter den 1. september 2010. § 22 a foreslås i øvrigt ophævet ved lovforslagets § 1, nr. 10.

Stk. 6 indeholder en overgangsregel i forhold til VE-lovens køberetsordning. Overgangsreglen skal på den ene side sikre, at de nye regler får virkning snarest muligt, og på den anden side, at vindmølleopstillere, som har annonceret et udbud efter den gældende ordning, kan færdiggøre dette. Det foreslås derfor, at de nye regler om fremgangsmåden ved et udbud får virkning for udbud af vindmølleandele, der annonceres efter 1. maj 2013. Det gælder også relaterede bestemmelser om retten til pristillæg og klagemulighed. VE-lovens § 13, stk. 6, 3. pkt., indsætter imidlertid et nyt krav om, at opstiller skal orientere om udbuddet på mødet om værditab, jf. § 9, stk. 1 og 2. Dette møde afholdes før annonceringen af udbuddet. Hvis mødet derfor er afholdt inden 1. maj 2013 finder denne bestemmelse ikke anvendelse. Opstiller vil skulle indhente godkendelse efter § 13, stk. 7, selv om Energinet.dk allerede måtte have godkendt udbudsmaterialet efter gældende § 13, stk. 4.

Samtidig foreslås, at udbud af vindmølleandele, som er annonceret inden lovens ikrafttræden færdiggøres efter de gældende regler i VE-lovens §§ 13-16. Det bemærkes i den forbindelse, at henvisningen til §§ 13-16 sammenholdt med bestemmelsen om, at alene § 13, stk. 1, § 13, stk. 2, nr. 1, 2 og 4, og § 13, stk. 3-7, og §§ 14, 15 og 16 har virkning for udbud af vindmølleandele, der annonceres efter 1. maj 2013, betyder, at de nye §§ 14 a og 15 a og den ændrede § 17 også finder anvendelse på udbud, som er annonceret inden lovens ikrafttræden.

Det fastslås i stk. 7, at § 22 a i lov om fremme af vedvarende energi, som i øvrigt ophæves med dette lovforslag, fortsat skal finde anvendelse på det projekt i Nissum Bredning, hvortil der er givet forundersøgelsestilladelse efter bestemmelsen.

Stk. 8 indeholder en overgangsregel vedrørende ansøgninger om forundersøgelsestilladelser til opstilling af havvindmøller, som er modtaget inden lovens ikrafttræden. Lovforslaget indeholder i § 1, nr. 9 og 12, ændringer af, hvornår der kan gives tilladelse til forundersøgelser efter modtagelse af ansøgning, dvs. efter åben dør proceduren. Klima-, energi- og bygningsministeren får i den forbindelse mulighed for at inddrage flere kriterier, når det vurderes, om og i hvilket omfang et område kan være relevant for udnyttelse af energi. Da dette kan indebære en indskrænkning af adgangen til at opføre havvindmøller uden for udbud, vurderes det nødvendigt med en overgangsbestemmelse, som sikrer, at ansøgere, som har ansøgt på baggrund af gældende ret også færdigbehandles efter de gældende regler. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget til overgangsreglen i stk. 9.

Stk. 9 indeholder en overgangsregel vedrørende pristillæg til havvindmøller, der ikke etableres efter udbud. Bestemmelsen skal sikre, at en vindmølleropstiller, der har opnået eller ansøgt om forundersøgelsestilladelse efter den gældende lovgivning, ikke opnår en ringere afregning som følge af, at vindmøllerne først nettilsluttes efter den 1. januar 2014. Bestemmelsen vil umiddelbart gælde for havvindmølleprojekter, som allerede har modtaget forundersøgelsestilladelse (og eventuelt også etableringstilladelse) og eventuelle andre projekter, som måtte modtage forundersøgelsestilladelse inden den 1. maj 2013, såfremt ansøgningerne fører til opstilling af vindmøller. Herudover vil bestemmelsen gælde for møller, hvor klima-, energi- og bygningsministeren har modtaget ansøgning om forundersøgelsestilladelse, men ikke givet forundersøgelsestilladelse til inden den 1. maj 2013, såfremt ansøgerne opretholder deres ansøgning, og i øvrigt opfylder betingelserne for at opnå forundersøgelsestilladelse.

Stk. 10 inkorporerer en overgangsregel vedrørende pristillæg til vindmøller på land, som findes i § 5, stk. 3, i lov nr. 576 af 18. juni 2012. § 5, stk. 3, i lov nr. 576 ophæves samtidigt ved dette lovforslags § 5, nr. 2. Inkorporeringen skyldes, at det af lovtekniske grunde er nødvendigt at ophæve § 35 a, som indsat ved § 1, nr. 1, i lov nr. 576 af 18. juni 2012 og genindsætte bestemmelsen i dette lovforslags § 1, nr. 24. § 35 a er endnu ikke sat i kraft.

Stk. 10 svarer således med enkelte redaktionelle ændringer til § 5, stk. 3, i lov nr. 576 af 18. juni 2012. Overgangsbestemmelsen skal sikre, at en vindmølleopstiller, der har disponeret i tillid til gældende lovgivning ikke udsættes for et formuetab som følge af, at en vindmølle på land ikke opnår nettilslutning inden udgangen af 2013, selvom opstilleren havde grund til at forvente tilslutning inden dette tidspunkt.

Efter forslaget til § 35 a i lov om fremme af vedvarende energi indføres et loft for pristillæg til vindmøller på land, der nettilsluttes fra 1. januar 2014. Forslaget til stk. 10 indebærer en snæver dispensationsadgang, der giver mulighed for, at en opstiller, der har modtaget de til opstilling af vindmøller på land nødvendige tilladelser efter den fysiske planlægning inden 31. marts 2013, men som på grund af forhold, der ikke kan tilregnes opstilleren, ikke opnår nettilslutning af vindmøllerne inden den 1. januar 2014, kan være berettiget til det pristillæg, som var gældende inden den 1. januar 2014. Opstilleren skal dog inden 1. juli 2013 have fremsat anmodning om nettilslutning, jf. nedenfor.

De nødvendige tilladelser efter den fysiske planlægning vil typisk være en endeligt vedtaget lokalplan, men der kan også være tale om, at det nødvendige plangrundlag udgøres af landzonetilladelse eller VVM-tilladelse. Det er en betingelse for at kunne komme i betragtning til en dispensation, at alle nødvendige tilladelser efter den fysiske planlægning er givet inden den 31. marts 2013. Tilladelserne regnes som givet, selv om disse måtte være påklaget til Naturklagenævnet.

Det er en betingelse, at den manglende nettilslutning skyldes forhold, der ikke kan tilregnes opstilleren. Det kan være forhold som pludselig opstået mangel på fysiske komponenter til tilslutningen eller lignende uforudsete forhold. Det kan også være forhold som lang behandlingstid for en klage til Naturklagenævnet. Det afgørende er, om der efter klima-, energi- og bygningsministerens vurdering er tale om forhold, som ikke kan tilregnes opstilleren.

Som det fremgår af forslaget til bestemmelsen skal opstilleren inden den 1.juli 2013, dvs. 6 måneder før de nye støtteregler indføres den 1. januar 2014, have anmodet om nettilslutning og i fornødent omfang stillet tilstrækkelig sikkerhed over for netvirksomheden herfor.

Den gældende bekendtgørelse nr. 1063 af 7. september 2010 om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m. indeholder i § 4 følgende bestemmelse.

»Ved opstilling af en eller flere vindmøller på land i et udpeget vindmølleområde er netvirksomheden forpligtet til at føre elnettet frem til et tilslutningspunkt i vindmølleområdet, når der er tilstrækkelig sikkerhed for, at der opføres vindmøller med en samlet installeret effekt på mindst 1,5 MW. Tilstrækkelig sikkerhed kan være bankgaranti eller tilsvarende sikkerhedsstillelse. …«.

Det er således en betingelse for anvendelse af overgangsbestemmelsen, at opstilleren afgiver en reel anmodning om nettilslutning, og stiller den sikkerhed, som netvirksomheden kræver herfor senest 6 måneder inden den 1. januar 2014, hvor de nye støtteregler træder i kraft.

Forslaget til stk. 11 indeholder en overgangsregel, hvorefter der ikke kan ydes forhøjet pristillæg efter § 41, stk. 3, til vindmøller med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, selv om de er nettilsluttet i perioden fra den 20. november 2012 til den 31. december 2013, når de i nr. 1-2, anførte forhold er til stede. Bestemmelsen er en parallel til § 6, stk. 7, i lov nr. 1390 af 23. december 2012.

Det følger af forslaget, at ejeren bl.a. skal have indgået en bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget senest den 19. november 2012. Det skal i den forbindelse bemærkes, at selv om selve aftalen indeholder et forbehold for nye regler, så betragtes den som bindende.

Elektricitet produceret på disse anlæg vil herefter alene få pristillæg efter § 41, stk. 3, som svarer til den gældende § 41. Baggrunden for overgangsreglen er, at vindmøller, som er berettiget til nettoafregning på årsbasis i henhold til regler fastsat efter elforsyningsloven, ikke også skal omfattes af det forhøjede pristillæg i VE-loven for den del af elektriciteten, som afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet.

I stk. 12 fastslås, at det er Energinet.dk, som træffer afgørelse om pristillæg efter overgangsreglerne i stk. 11, og at afgørelserne alene kan påklages til Energiklagenævnet. Bestemmelsen svarer til § 6, nr. 10, i lov nr. 1390 af 23. december 2012.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende love

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1.