Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 133

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 133

Bilag 2

10 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Venstre og Dansk Folkeparti.

Spørgsmål 1:

Vil ministeren redegøre for, hvilke dele af lovforslaget bemærkningerne under 4.2.4 knytter sig til?

Svar:

En tilladelse til afsoning i fodlænke kan tilbagekaldes efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 78 e.

Som det fremgår af pkt. 4.2.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det i dag en forudsætning bag fodlænkeordningen, at tolerancen over for vilkårsovertrædelser er meget lav. Denne forudsætning fremgår af forarbejderne til fodlænkeordningen.

Med lovforslaget forudsættes det, at der fremover efter et konkret skøn skal kunne anlægges en vis, forhøjet tolerance over for vilkårsovertrædelser, jf. pkt. 4.2.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Der er ikke med lovforslaget foreslået indholdsmæssige ændringer i lovteksten i straffuldbyrdelseslovens § 78 e, og forudsætningen om en vis, forhøjet tolerance over for vilkårsovertrædelser knytter sig til de foreslåede justeringer af fodlænkeordningen i det hele taget, jf. lovforslagets § 2, nr. 5-12.

Spørgsmål 2:

Af 4.2.4 i bemærkningerne til L 133 fremgår det, at: »Den foreslåede forhøjelse af tolerancen vil i givet fald nødvendiggøre en justering af pkt. 48, litra 5, i vejledningen om strafudståelse på bopælen.« Kan ministeren bekræfte, at forhøjelsen af tolerancen alene foreslås i bemærkningerne til lovforslaget og ikke i selve lovforslaget?

Svar:

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.

Spørgsmål 3:

Af 4.2.4. i bemærkningerne til L 133 fremgår det, at: »Forslaget indebærer, at tilbagekaldelse i sådanne tilfælde vil kunne undlades, også selv om vilkårsovertrædelsen ikke er helt enkeltstående og bagatelagtig.« Vil ministeren redegøre for, hvor i lovforslaget man kan se, at forslaget indebærer dette?

Svar:

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.

Spørgsmål 35:

Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang indtagelse m.v. af alkohol tolereres i forhold til fodlænkeafsonere i andre nordiske lande?

Svar:

Det kan oplyses, at der både efter de norske og svenske regler om fodlænkeafsoning er forbud mod at indtage alkohol og narkotika under afsoningen.

Justitsministeriet er ikke bekendt med de finske regler på området.

Spørgsmål 37:

Vil ministeren oplyse, hvorfor ministeren mener, at tolerancen overfor indtagelse af alkohol skal være betydelig større for fodlænkeafsonere end afsonere i almindelig fængselsafsoning?

Svar:

Der kan henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 39 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.

Spørgsmål 39:

Hvad er baggrunden for, at ministeren med lovforslaget de-facto vil lempe nultolerancen for indtagelse af alkohol for fodlænkeafsonere og samtidig tillade, at de nye mere lempelige regler kan brydes ikke blot en gang, men »gentagende gange«, uden at afsoneren får afbrudt sit afsoningsforløb?

Svar:

Det er en forudsætning bag fodlænkeordningen, at tolerancen over for vilkårsovertrædelser er meget lav.

Bl.a. skal tilladelsen som altovervejende hovedregel tilbagekaldes, hvis den dømte overtræder vilkåret om ikke at indtage alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning.

Er den dømtes overtrædelse enkeltstående og helt bagatelagtig, eller foreligger der i øvrigt særlige omstændigheder, kan tilbagekaldelse af den meddelte tilladelse til strafudståelse på bopælen dog undlades.

Det forudsættes med lovforslaget, at der efter et konkret skøn skal kunne anlægges en vis, forhøjet tolerance over for vilkårsovertrædelser. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor det konstateres, at den dømte har overtrådt afsoningsvilkårene ved at indtage en mindre mængde alkohol.

Formålet med forslaget er således at give mulighed for i sådanne tilfælde at undlade at tilbagekalde tilladelsen til fodlænkeafsoningen, hvis afsoningsforløbet i øvrigt vurderes som velfungerende, eller hvis tilbagekaldelsen konkret må anses for et uproportionalt indgreb sammenholdt med vilkårsovertrædelsen. Det vil være en forudsætning, at hensynet til det resocialiserende eller behandlingsmæssige arbejde med den dømte taler afgørende imod tilbagekaldelse.

Forslaget indebærer, at tilbagekaldelse i sådanne tilfælde vil kunne undlades, også selv om vilkårsovertrædelsen ikke er helt enkeltstående og bagatelagtig. I stedet vil der som alternativ reaktion være mulighed for at indskærpe vilkårene for fodlænkeafsoning og reglerne om tilbagekaldelse, ligesom der vil være mulighed for at fastsætte yderligere vilkår for afsoningen i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78 c, stk. 2.

Spørgsmål 40:

Med lovforslaget forrykkes tidspunktet for mulig afsoning på egen bopæl til at være tidligere end i dag. Vil ministeren oplyse, hvornår en langtidsdømt med henholdsvis en dom på 3 år og 12 år tidligst ifølge lovforslaget vil kunne blive bevilget udslusning/udstationering i afsoningsforløbet, samt redegøre for reglerne i dag?

Svar:

Det fremgår af § 51 i den gældende bekendtgørelse nr. 289 af 26. marts 2012 om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen), at udstationering normalt skal ske i den sidste del af opholdstiden og kan gives i indtil 4 uger eller, når særlige omstændigheder taler derfor, i indtil 3 måneder. Er den indsatte ikke fyldt 21 år ved indsættelsen, kan der gives udstationering af længere varighed, når ganske særlige forhold tager derfor.

Hvis institutionen skønner, at der er behov for udstationering ud over 3 måneders varighed, forelægges spørgsmålet for Direktoratet for Kriminalforsorgen. Institutionen kan dog tillade indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i 5 måneder eller derover, udstationering i op til 4 måneder med henblik på deltagelse i et udslusningsprogram, f.eks. kursus i kognitiv færdighedstræning, jf. udgangsbekendtgørelsens § 51, stk. 2.

Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i konkrete sager tillade udgang, herunder udstationering, i videre omfang, hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. § 10 i udgangsbekendtgørelsen.

En indsat, der afsoner en dom på 3 år, vil kunne blive udstationeret i overensstemmelse med ovenstående regler.

En indsat med en dom på 8 år eller derover (langtidsdømte) kan efter praksis som hovedregel få tilladelse til udstationering i op til ca. 6 måneder før det forventede løsladelsestidspunkt.

Langtidsdømte, der undtagelsesvist er anbragt i åbent fængsel, inden udgang til at besøge bestemte nærstående personer er påbegyndt, vil dog efter praksis som hovedregel kunne udstationeres i 1 ½ - 2 år før forventet løsladelse.

Det bemærkes, at der ikke efter de nugældende regler er mulighed for udslusning til egen bopæl i fodlænke.

Lovforslaget indebærer, at en indsat i særlige tilfælde kan få tilladelse til at tage ophold på sin bopæl i fodlænke i den sidste del af afsoningen. Det forudsættes med forslaget, at udgang til ophold på bopælen i givet fald skal ske i form af udstationering, og at sådan udstationering til fodlænkeafsoning på egen bopæl kan finde sted i et tidsrum af maksimalt 6 måneder op til løsladelsestidspunktet. Endvidere indebærer lovforslaget, at udstationering fremover vil kunne ske på et tidligere tidspunkt end i dag.

Af lovforslaget fremgår, at det forudsættes, at det i en række tilfælde vil være mest hensigtsmæssigt, at den indsatte har gennemført et udstationeringsforløb på eksempelvis en af kriminalforsorgens pensioner, inden der kan ske udstationering til eget hjem i fodlænke.

Lovforslaget lægger derudover op til øget mulighed for udstationering af misbrugsbehandlede. Det forudsættes således med lovforslaget, at indsatte i åbne fængsler, som har gennemgået behandling mod misbrug på en behandlingsafdeling i et fængsel, fremover kan få tilladelse til udstationering til en pension eller til egnet behandlingshjem i op til 1 år.

Hvis lovforslaget vedtages, vil der ved udarbejdelsen af de administrative regler skulle tages stilling til de nærmere tidsmæssige frister for udstationering inden for de ovenfor nævnte rammer, som lovforslaget udstikker. Der skal således tages stilling til, hvornår henholdsvis direkte udslusning til eget hjem i fodlænke og udslusning til en pension m.v., der går forud for en udstationering til eget hjem i fodlænke, tidligst kan begyndes for indsatte, der afsoner korte og lange domme.

Spørgsmål 41:

Vil ministeren give konkrete eksempler på, hvilke langtidsdømte der med lovforslaget kan blive prøveløsladt med vilkår om fodlænke?

Svar:

Som nævnt i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 40 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget indebærer lovforslaget, at en indsat i særlige tilfælde kan få tilladelse til at tage ophold på sin bopæl i fodlænke i den sidste del af afsoningen. Det forudsættes med forslaget, at udgang til ophold på bopælen i givet fald skal ske i form af udstationering, og at sådan udstationering til fodlænkeafsoning på egen bopæl kan finde sted i et tidsrum af maksimalt 6 måneder op til løsladelsestidspunktet.

Det forudsættes endvidere med lovforslaget, at udstationering til egen bopæl i fodlænke alene vil kunne ske i sådanne særlige tilfælde, hvor den indsattes familieforhold, afsoningsforløb eller hensynet til den pågældendes resocialisering taler for det.

Lovforslaget lægger ikke op til, at en indsat kan blive prøveløsladt med vilkår om fodlænke.

Spørgsmål 44:

Vil ministeren oplyse, om lovforslagets ændringer kan påvirke afsoningsforløbet for livstidsfanger og i givet fald hvordan?

Svar:

Det fremgår af straffelovens § 41, at livstidsdømte kan løslades på prøve, når 12 år af straffen er udstået.

Herudover har Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyst, at livstidsdømte typisk gennemgår et længerevarende udslusningsforløb, før de løslades. En livstidsdømt vil således almindeligvis gennem flere år skulle have tilladelse til udgang fra et fængsel, før der sker udslusning til eksempelvis en pension under kriminalforsorgen med henblik på senere prøveløsladelse. Sagerne er imidlertid af så speciel og individuel karakter, at der ikke kan opstilles nærmere tidsmæssige betingelser for, hvornår udslusning kan påbegyndes.

Eksempelvis ses både, at livstidsdømte efter udslusning til en pension prøveløslades til egen bolig, og at livstidsdømte fra enten en pension eller et fængsel udstationeres til egen bolig, før prøveløsladelse finder sted. Ligeledes er der både eksempler på livstidsdømte, der er prøveløsladt efter ca. 14 års fængsel, og livstidsdømte, der efter ca. 25 års afsoning ikke er påbegyndt en udslusning endnu.

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 40 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget for så vidt angår de muligheder for udslusning i fodlænke, som lovforslaget indebærer.

Spørgsmål 50:

Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af spørgsmål 5 oplyse, om der ved indførslen af fodlænke-ordningen, der fik sin oprindelige udformning i forbindelse med lov nr. 367 af 24. maj 2005, var overvejelser om at forøge tolerancen i forhold til vilkårsovertrædelse? Hvis der ikke var sådanne overvejelser, hvad var da den faglige såvel som politiske begrundelse for at sætte en meget lav tolerance over for vilkårsovertrædelse?

Svar:

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 367 af 24. maj 2005, at det med ordningen er forudsat, at tolerancen over for vilkårsovertrædelser er meget lav. Det er således anført, at det afhænger af et konkret skøn, om der er sket en vilkårsovertrædelse, der skal medføre tilbagekaldelse af tilladelsen til at afsone på bopælen med fodlænke. Det er dog videre anført, at overtrædelse af vilkåret om ikke at indtage alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, som altovervejende hovedregel skal medføre tilbagekaldelse.

Siden fodlænkeordningen blev indført i 2005, har erfaringerne vist, at der forekommer tilfælde, hvor navnlig hensynet til det resocialiserende eller behandlingsmæssige arbejde med den dømte taler imod tilbagekaldelse af tilladelsen, selvom vilkårsovertrædelsen ikke kan anses for helt bagatelagtig. Tilsvarende forekommer der tilfælde, hvor konsekvenserne af tilbagekaldelsen må anses for at være et uproportionalt indgreb sammenholdt med vilkårsovertrædelsen.

Det er på baggrund af disse erfaringer, at det med det foreliggende lovforslag er forudsat, at der fremover efter et konkret skøn skal kunne anlægges en vis, forhøjet tolerance over for vilkårsovertrædelser, jf. pkt. 4.2.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Disse erfaringer havde man af gode grunde ikke gjort sig, da fodlænkeordningen blev indført i 2005.