Fremsat 31-01-2013
1. behandlet / henvist til udvalg 07-02-2013
Ministerområde:
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Lovforslaget indebærer, at økonomi- og indenrigsministeren kan give de kommuner, som ønsker det, tilladelse til, at stemmeafgivningen i kommunen og/eller stemmeoptællingen sker digitalt ved valg (folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg, kommunal- og regionsvalg). Stemmeafgivningen skal fortsat foregå, ved at borgeren møder frem på valgstedet.
Kommunaludvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget, hvorfor det ikke kom til 2. behandling.