L 129 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.

(Bedre beskyttelse af ofre for menneskehandel og ret til fortsat ophold for voldsramte ægtefællesammenførte).

Af: Justitsminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Samling: 2012-13
Status: Delt

Betænkning

Afgivet: 09-04-2013

Afgivet: 09-04-2013

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 9. april 2013

20121_l129_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 9. april 2013

1. Ændringsforslag

Justitsministeren har stillet 1 ændringsforslag om deling af lovforslaget. Udvalget har tiltrådt delingen af lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. januar 2013 og var til 1. behandling den 8. februar 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 21. december 2012 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 54. Den 30. januar 2013 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Amnesty International og Det Frivillige Netværk for Voldsramte Udlændinge ved Nina Weiss Madsen.

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Det Frivillige Netværk for Voldsramte Udlændinge ved Nina Weiss Madsen, mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 20 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF og EL) vil stemme for det stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget. Flertallet indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse.

Et mindretal i udvalget (V og KF) vil stemme for det stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget. Mindretallet indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse og det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (DF) vil stemme for det stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget. Mindretallet vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod det under A nævnte lovforslag og indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse.

Et tredje mindretal i udvalget (LA) vil stemme for det stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget. Mindretallet vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til de under A og B nævnte lovforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte en ændring af reglerne for opholdstilladelse for familiesammenførte personer ved samlivsophør, dvs. den del af lovforslaget, som efter delingen benævnes L 129 B. V, DF og KF er enige i den nuværende formodningsregel, hvorefter det antages, at en udlænding, som har haft mere end 2 års lovligt ophold, har opnået en sådan tilknytning til landet - forudsat at den pågældende har gjort en indsats for at blive integreret i det danske samfund - at det vil virke særlig belastende for den enkelte at miste opholdstilladelsen. V, DF og KF mener, at en udlændings tilknytning til Danmark skal spille en afgørende rolle ved afgørelser om fortsat ophold i Danmark, hvorfor længden af opholdet fortsat bør spille en væsentlig rolle. Desuden er der i dag mulighed for, at volds- og misbrugsepisoder medtages i afgørelser om opholdstilladelser, selv om den enkelte har opholdt sig i Danmark i mindre end 2 år. V, DF og KF kan på den baggrund ikke støtte den del af lovforslaget.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget støtter en forlængelse af refleksionsperioden fra 100 til 120 dage, dvs. den del af lovforslaget, som efter delingen benævnes L 129 A. V og KF deler ambitionen om at styrke den enkeltes restitutionsperiode i Danmark såvel som at forbedre planlægningen af den enkeltes hjemsendelse.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er af den opfattelse, at den del af lovforslaget, som efter delingen benævnes L 129 A, er udtryk for symbolpolitik, som ikke forbedrer forholdene for handlede mennesker. DF vil ikke stemme for et lovforslag, blot fordi det ser pænt ud på papiret.

DF er optaget af at fange bagmændene og sikre ofrene for menneskehandel de bedst mulige betingelser for et så godt liv som muligt fremadrettet. Derfor er DF også med i handlingsplanen til bekæmpelse af menneskehandel, og DF arbejder gerne videre med området. DF vil gerne se på, om vi kan blive bedre til at hjælpe ofrene i hjemlandet eller i nærområdet.

DF gør i øvrigt opmærksom på, at efter artikel 13 i Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel skal ofre for menneskehandel indrømmes en refleksionsperiode på 30 dage. Danmark overopfylder allerede i dag disse bestemmelser, og derfor kan der heller ikke her findes argumenter for en udvidelse. Det er ligeledes DF´s opfattelse, at justitsministeren ikke har svaret fyldestgørende på de spørgsmål, som Folketinget har stillet i forbindelse med udvalgsbehandlingen, hvorfor DF havde foretrukket en anderledes tilgang til dette meget komplekse og vanskelige område.

DF er tvivlende over for, hvorvidt ændringerne vil gøre den store forskel. DF undrer sig over, at regeringen bruger tid og kræfter på at foreslå, at handlede kvinder skal kunne tildeles en midlertidig opholdstilladelse af hensyn til politiets efterforskning, når der allerede er mulighed for det i dag. DF så hellere, at regeringen brugte tid på at udvikle samarbejdet med de organisationer, som kan hjælpe kvinderne til en forbedret tilværelse i deres hjemlande. DF har nøje overvejet lovforslaget og er nået frem til, at lovforslaget er udtryk for symbolpolitik, som reelt ikke får betydning for de mennesker, som regeringen påstår at hjælpe med forslaget. Dertil kommer, at det har fremgået af dagspressen og af svar til udvalget, at flere udlændinge udebliver i forbindelse med refleksionsperioden. Dette problem forholder regeringen sig ikke til, hvilket er kritisabelt efter DF´s opfattelse. DF vil som nævnt ovenfor gerne hjælpe handlede udlændinge til en bedre tilværelse i deres hjemlande. På den baggrund opfordrer DF regeringen til at indkalde til forhandlinger, der først og fremmest skal sikre handlede udlændinge en forbedret hjemsendelse, ligesom der bør være bedre kontrol med de udlændinge, som benytter sig af f.eks. refleksionsperioden. På den baggrund stemmer DF hverken for eller imod, da den del af lovforslaget hverken gør fra eller til.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter naturligvis den bedre beskyttelse af ofre for menneskehandel, der er aftalt mellem regeringen og Enhedslisten i finanslovsaftalen for 2013. Selv om vi bl.a. mener, at den udvidede refleksi?onsperiode bør være længere end 120 dage, og at en handlet person skal tilbydes ophold - uanset om han eller hun vidner mod bagmanden - er forslaget et klart skridt i den rigtige retning. Ligeledes finder EL det positivt, at muligheden for ophold for voldsramte personer (som oftest kvinder) forbedres. EL er dog kritisk over for kravet om, at de voldsramte kvinder skal udvise »vilje og evne« til integration. De voldsramte kvinder lever ofte isoleret og har derfor ringe muligheder for f.eks. deltagelse på arbejdsmarkedet. Når EL alligevel stemmer for lovforslaget, skyldes det naturligvis, at forslaget trods alt forbedrer de voldsramte kvinders situation.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Bedre beskyttelse af ofre for menneskehandel)« omfattende § 1, nr. 1, 3 og 4, og §§ 2 og 3.

B. »Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ret til fortsat ophold for voldsramte ægtefællesammenførte)« omfattende § 1, nr. 2, og §§ 2 og 3.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Bedre beskyttelse af ofre for menneskehandel og ret til fortsat ophold for voldsramte ægtefællesammenførte) (L 129) deles i to lovforslag. Den ene del (A) omfatter lovforslagets bestemmelser om bedre beskyttelse af ofre for menneskehandel, mens den anden del (B) omfatter lovforslagets bestemmelser om ret til fortsat ophold for voldsramte ægtefællesammenførte.

Trine Bramsen (S) fmd. Jacob Bjerregaard (S) Karen J. Klint (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Maja Panduro (S) Ole Hækkerup (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Zenia Stampe (RV) Liv Holm Andersen (RV) Nadeem Farooq (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Anne Baastrup (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Skipper (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Gitte Lillelund Bech (V) Peter Christensen (V) Karen Ellemann (V) Michael Aastrup Jensen (V) Fatma Øktem (V) Karen Jespersen (V) Karsten Lauritzen (V) Inger Støjberg (V) Martin Henriksen (DF) Peter Skaarup (DF) nfmd. Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Tom Behnke (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)45
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 129

Bilagsnr.

Titel

1
Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Ændringsforslag fra justitsministeren
4
Henvendelse af 7/3-13 fra Det Frivillige Netværk for Voldsramte Udlændinge ved Nina Weiss Madsen
5
Meddelelse om supplerende materiale fra Det Frivillige Netværk for Voldsramte Udlændinge ved Nina Weiss Madsen
6
Meddelelse om materiale udleveret af det Det Frivillige Netværk for Voldsramte Udlændinge ved Nina Weiss Madsen ved foretræde for udvalget den 19/3-13
7
Supplerende høringssvar af 15/3-13 fra Amnesty International
8
Udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 129

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvilke muligheder for misbrug der opstår med de nye regler, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. , om myndighederne har et samarbejde med eksempelvis Kirkernes Integrationstjeneste, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvilke overvejelser der ligger bag en udvidelse af refleksi?onsperioden fra 100 dage til 120 dage, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvor længe en handlet kvinde i gennemsnit opholder sig i Danmark i forbindelse med refleksionsperioden, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. , om lovforslaget på sigt vil medføre en udgift for staten, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvordan et krav om vellykket integration modvirker misbrug af de lovændringer, som foreslås for voldsramte familiesammenførte, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvordan man vil sikre, at det ikke vil være muligt at misbruge bestemmelsen om forsat ophold til voldsramte ægtefællesammenførte, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvorfor loven ikke indeholder en ambition om at få voldelige ægtefæller dømt, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. , om et ophold i Danmark på ganske få dage vil kunne berettige en opholdstilladelse, eller om man i praksis vil operere med en nedre grænse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. , om det er korrekt, at en person efter lovforslaget kan få selvstændig opholdstilladelse efter skilsmisse, hvis personen over for f.eks. en socialrådgiver har givet udtryk for, at den pågældende i ægteskabet er blev truet med vold, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvornår en voldsramt ægtefællesammenført udlænding, som har opholdt sig i Danmark under 2 år, kan siges at have udvist evne og vilje til at lade sig integrere i det danske samfund, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om at gøre retstilstanden på området klar og overskuelig, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om kommentar til henvendelse af 7/3-13 fra Det Frivillige Netværk for Voldsramte Udlændinge ved Nina Weiss Madsen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. , om der i danskuddannelsen for nytilkomne flygtninge og indvandrere eller i forbindelse med det introduktionsforløb, som nyankomne udlændinge tilbydes, kommer til at indgå en undervisning i kvinders og børns rettigheder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om kommentar til supplerende materiale fra Det Frivillige Netværk for Voldsramte Udlændinge ved Nina Weiss Madsen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, hvilke former for misbrug de foreslåede regler åbner op for, og hvordan dette søges imødegået med lovforslaget, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. , om det efter regeringens opfattelse ville være hensigtsmæssigt, at myndighederne i større grad inddrager f.eks. Kirkernes Integrationstjeneste, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om kommentar til artiklen »Ren symbolpolitik mener DF: Slagsmål om sexslaver«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om kommentar til materiale fra Det Frivillige Netværk for Voldsramte Udlændinge ved Nina Weiss Madsen, udleveret ved foretræde for udvalget den 19/3-13, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om kommentar til supplerende høringssvar fra Amnesty International, til justitsministeren, og ministerens svar herpå