L 126 Forslag til lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed.

(Revisorers uddannelse og certificering af revisorer i finansielle virksomheder m.v.).

Af: Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 30-01-2013

Fremsættelse: 30-01-2013

Skriftlig fremsættelse (30. januar 2013)

20121_l126_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (30. januar 2013)

Erhvervs- og vækstministeren (Annette Vilhelmsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed (Revisors uddannelse og certificering af revisorer i finansielle virksomheder m.v.)

(Lovforslag nr. L 126)

Formålet med lovforslaget er at styrke kravene til revisors uddannelse og efteruddannelse, herunder særligt kravene til revisorer, der reviderer finansielle virksomheder.

Formålet med lovforslaget er for det første at styrke tilliden til den finansielle sektor ved at forbedre kvaliteten af revisionen af de finansielle virksomheder. For det andet har revisoruddannelsen stort set været uændret i mange år, og lovforslaget har således til formål at modernisere uddannelsen, så den passer til revisors opgaver i dag som offentlighedens tillidsrepræsentant.

Med lovforslaget gives der hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte yderligere krav til efteruddannelse af revisorer, der reviderer virksomheder af offentlig interesse, herunder de finansielle virksomheder.

Desuden indføres en certificeringsordning for revisorer, der reviderer finansielle virksomheder. Med lovforslaget får Finanstilsynet mulighed for at fratage en revisor certificeringen til at revidere finansielle virksomheder, hvis denne ikke længere opfylder kravene til certificering, herunder blandt andet erfaring og efteruddannelse. Dette kan også ske på baggrund af Finanstilsynets erfaringer med den pågældende revisor.

Endelig betyder den foreslåede modernisering af revisoruddannelsen bl.a., at der fremover kun uddannes én type revisorer på niveau med statsautoriserede revisorer. Registrerede revisorers rettigheder og pligter bevares, og der etableres en overgangsordning for registrerede revisorer, der ønsker titlen statsautoriseret revisor.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.