Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 16. maj 2013
Forslag
til
Lov om ændring af revisorloven og lov om
finansiel virksomhed
(Revisorers uddannelse og certificering af
revisorer i finansielle virksomheder m.v.)
§ 1
I revisorloven, lov nr. 468 af 17. juni 2008, som
ændret bl.a. ved § 24 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og
senest ved § 2 i lov nr. 1232 af 18. december 2012, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 3, stk. 1, udgår
»eller registreret revisor«.
2. I
§ 3, stk. 1, nr. 4, ændres
»stk. 7« til: »stk. 6«.
3. § 3,
stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Godkendelse som statsautoriseret revisor kan
kun opnås, hvis opgaverne er udført under tilsyn af en
godkendt revisor.«
4.
Efter § 3 indsættes før overskriften før
§ 4:
Ȥ 3
a. Registrerede revisorer, der er optaget i
Erhvervsstyrelsens register over offentligt godkendte revisorer og
revisionsvirksomheder, jf. § 2, kan blive godkendt som
statsautoriserede revisorer, hvis de består en eksamen
herfor.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om denne
eksamen, herunder om eksamens indhold, afholdelse og
bedømmelse.«
5. I
§ 4, stk. 2, indsættes som
2. pkt.:
»Erhvervsstyrelsen kan endvidere
fastsætte nærmere regler om yderligere efteruddannelse
af revisorer, der udfører revision i virksomheder omfattet
af § 21, stk. 3.«
6. I
§ 33, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »3 medlemmer skal være statsautoriserede
revisorer, 2 registrerede revisorer« til: »5 medlemmer
skal være godkendte revisorer«.
7. § 33,
stk. 3 og 4, affattes
således:
»Stk. 3.
Revisorkommissionen bistår Erhvervsstyrelsen ved
administration af loven, ved afholdelse af eksamen for
statsautoriserede revisorer og i forbindelse med
fastsættelsen af nærmere regler om efteruddannelse, jf.
§ 4, stk. 2.
Stk. 4. Til at
bistå ved afholdelse af eksamen nedsætter
Revisorkommissionen en eksamenskommission for statsautoriserede
revisorer.«
8. § 33,
stk. 6, ophæves.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og
7.
9. § 33,
stk. 7, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6.
Erhvervsstyrelsen fastsætter de nærmere bestemmelser om
eksamen for statsautoriserede revisorer, jf. § 3, stk. 1, nr.
4, herunder betingelserne for at indstille sig til eksamen,
eksamenskravene, eksamens afholdelse og
bedømmelsen.«
10. I
§ 34, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »2 medlemmer skal være statsautoriserede
revisorer, 2 skal være registrerede revisorer« til:
»4 medlemmer skal være godkendte revisorer,«.
11. I
§ 43, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »3 skal være statsautoriserede revisorer,
3 skal være registrerede revisorer,« til: »6 skal
være godkendte revisorer«.
12. I
§ 43, stk. 6, 2. pkt.,
ændres »Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen Registrerede Revisorer FRR« til: »FSR -
danske revisorer«.
§ 2
I lov om finansiel virksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012, som ændret
bl.a. ved § 5 i lov nr. 1383 af 23. december 2012 og senest
ved § 3 i lov nr. 378 af 17. april 2013, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 9, ændres
»§ 199, stk. 2-4, 8 og 11« til: »§ 199,
stk. 2-4, 9 og 12«.
2. I
§ 1, stk. 15, ændres
»§ 199, stk. 9 og 10« til: »§ 199, stk.
10 og 11«.
3. I
§ 80, stk. 1, ændres
»§ 199, stk. 9 og 10« til: »§ 199, stk.
10 og 11«.
4. I
§ 183, stk. 1, indsættes
efter »resultatopgørelse,«: »anden
totalindkomst,«.
5. § 189,
stk. 2, ophæves.
6. I
§ 199, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »én statsautoriseret
revisor«: », og denne skal, såfremt der er tale
om revision af pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller
forsikringsselskaber, tillige være certificeret af
Finanstilsynet«.
7. I
§ 199, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »eller registrerede« til: »og
såfremt der er tale om revision af pengeinstitutter,
realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber, skal den eller de
underskrivende revisorer tillige være certificeret af
Finanstilsynet«.
8. I
§ 199, stk. 2, indsættes som
2. og 3.
pkt.:
»Hvis en finansiel virksomhed eller en
finansiel holdingvirksomhed har en dattervirksomhed, der er et
pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab,
skal de valgte underskrivende revisorer være certificerede af
Finanstilsynet til at revidere disse typer af finansiel virksomhed,
jf. stk. 1. Det er dog tilstrækkeligt, at de tilsammen er
certificerede til at revidere de enkelte typer af finansiel
virksomhed i koncernen.«
9. § 199,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Finanstilsynet kan fratage en revisor dennes certificering, jf.
stk. 1, 1. pkt., og dermed retten til at revidere den konkrete type
af finansiel virksomhed og i stedet udpege en anden revisor, jf.
stk. 1, 3. pkt., indtil nyt valg er foretaget, såfremt
1) revisor ikke
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist kan dokumentere, at
denne opfylder kravene til certificering, eller
2) Finanstilsynet
finder, at revisor helt eller delvis ikke har fungeret
tilfredsstillende, og hvor der er grund til at antage, at
vedkommende ikke vil varetage revisionen på forsvarlig
måde.«
10. I
§ 199 indsættes efter stk. 4
som nyt stykke:
»Stk. 5.
Revisorer, der i henhold til stk. 4 får frataget
certificeringen, kan forlange Finanstilsynets afgørelse
indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til
Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt
den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende
virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den
pågældende revisor under sagens behandling kan
opretholde sit hverv som revisor for den konkrete type af finansiel
virksomhed. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for
domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes
former.«
Stk. 5-11 bliver herefter stk. 6-12.
11. I
§ 199, stk. 10, der bliver stk.
11, ændres »lov om statsautoriserede og registrerede
revisorer« til: »revisorloven«.
12. I
§ 199 indsættes som stk. 13:
»Stk. 13.
Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om
certificering af revisorer, jf. stk. 1 og 4.«
13. I
§ 355, stk. 2, nr. 6, ændres
»afsætter denne« til: »fratager denne
certificeringen i henhold til § 199, stk. 1, jf. § 199,
stk. 4,«, og »§ 199, stk. 4-6 og 8« til:
»§ 199, stk. 4-7 og 9«.
14. I
§ 373, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 199, stk. 2 og 5« til:
»§ 199, stk. 2 og 6«.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. Revisorer, der
på tidspunktet for lovens ikrafttræden er valgt som
revisorer på en virksomheds ordinære generalforsamling
eller repræsentantskabsmøde, kan fungere som revisorer
uden certificering i henhold til § 2, nr. 6, jf. nr. 12,
indtil den førstkommende ordinære generalforsamling
eller repræsentantskabsmøde efter lovens
ikrafttræden.
§ 4
Stk. 1. Registrerede
revisorer og registrerede revisionsvirksomheder kan fortsætte
som registrerede revisorer og registrerede revisionsvirksomheder,
indtil deres godkendelse slettes i Erhvervsstyrelsens register over
offentligt godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.
Revisorlovens § 1, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse
på registrerede revisorer. Registrerede revisorer, hvis
godkendelse på tidspunktet for lovens ikrafttræden er
eller senere bliver deponeret, frataget eller frakendt, kan optages
på ny i registeret over godkendte revisorer og
revisionsvirksomheder i henhold til reglerne i revisorlovens §
6, stk. 3, og § 9, stk. 2 og 3. Tilsvarende gælder, hvis
en registreret revisors godkendelse er bortfaldet eller senere
bortfalder.
Stk. 2. En person kan
indstille sig til den skriftlige prøve ved eksamen for
registrerede revisorer (kvalifikationseksamen) på
ordinær vis til og med eksamen i 2014. Herefter vil der i en
overgangsperiode efter 2014 være mulighed for at indstille
sig til kvalifikationseksamen. Den skriftlige prøve til
kvalifikationseksamen afholdes ikke efter 2017. Den mundtlige
prøve skal være bestået senest i 2019.
Stk. 3.
Kvalifikationseksamen afholdes af Revisorkommissionen. Til at
bistå ved afholdelse af eksamen nedsætter
Revisorkommissionen en eksamenskommission for registrerede
revisorer. Eksamenskommissionen for registrerede revisorer skal
bestå af 3 registrerede revisorer og af 5 eller flere
medlemmer, der ikke er registrerede revisorer. Antallet af
medlemmer, der ikke er revisorer, skal altid overstige antallet af
medlemmer, der er revisorer. Formanden for eksamenskommissionen
skal være medlem af Revisorkommissi?onen og vælges
blandt de medlemmer, der ikke er registrerede revisorer.
Stk. 4. Revisorlovens
§ 3 finder anvendelse på registrerede revisorer, der er
godkendt inden lovens ikrafttræden, eller som godkendes efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 5. En person, der
ikke har haft mulighed for tre forsøg til at bestå den
skriftlige prøve til kvalifikationseksamen efter stk. 3, har
ret til at overføre sine resterende forsøg til den
skriftlige prøve ved revisoreksamen.
Stk. 6.
Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
1) muligheden for
at indstille sig til kvalifikationseksamen i en overgangsperiode
efter 2014, jf. stk. 2,
2) eksamen for
registrerede revisorer, jf. stk. 2 og 3, herunder betingelserne for
at indstille sig til eksamen, eksamenskravene, eksamens afholdelse
og bedømmelsen, og
3)
overførelse af resterende forsøg fra
kvalifikationseksamen til den skriftlige prøve ved
revisoreksamen, jf. stk. 5.
§ 5
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Loven kan ved
kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
Stk. 3. § 2 kan ved
kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.