Fremsat den 30. januar 2013 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag)

Forslag

til

Lov om en frivillig, brancheadministreret registreringsordning for tatovører

Lovens formål

§ 1. Lovens formål er at etablere en frivillig, brancheadministreret registreringsordning for tatovører med henblik på at oplyse og beskytte forbrugerne mod risici i forbindelse med tatovering.

Godkendelse af foreninger

§ 2. Sundhedsstyrelsen kan efter ansøgning godkende en brancheforening for tatovører som en brancheforening, der kan registrere tatovører, jf. § 3, stk. 1, såfremt foreningen opfylder følgende betingelser:

1) Brancheforeningens væsentligste formål skal være at repræsentere tatovører i faglige spørgsmål.

2) Brancheforeningens vedtægter skal sikre, at foreningen er demokratisk i sin opbygning og funktion. Vedtægterne skal indeholde betingelser for tildeling og fratagelse af registrering.

3) Brancheforeningen skal fastsætte retningslinjer for uddannelse af tatovører samt regelsæt for god tatovørpraksis. Brancheforeningen skal stille krav om, at tatovører, som ønsker at anvende titlen registreret tatovør, jf. § 3, stk. 1, skal have gennemført en uddannelse, som lever op til foreningens retningslinjer herfor og følger foreningens regelsæt for god tatovørpraksis.

4) Brancheforeningen skal stille krav om, at tatovører, som ønsker at opnå ret til at anvende titlen registreret tatovør, jf. § 3, stk. 1, undervises i og følger Miljøministeriets regler om regulering af indholdet i tatoveringsfarver.

5) Brancheforeningen skal stille krav om, at tatovører, som ønsker at opnå ret til at anvende titlen registreret tatovør, jf. § 3, stk. 1, oplyser forbrugerne om risiciene ved tatovering, inden tatoveringen udføres.

6) Brancheforeningen skal på en hjemmeside give offentligheden adgang til oplysninger om, hvilke tatovører foreningen har givet tilladelse til at anvende titlen registreret tatovør samt oplysninger om foreningens retningslinjer for uddannelse af tatovører og om foreningens regelsæt for god tatovørpraksis.

7) Brancheforeningen skal oprette et klageorgan, hvor mere end halvdelen af klageorganets medlemmer skal være forbrugerrepræsentanter. Klageorganet skal kunne behandle klager fra forbrugere over den behandling, de har fået af foreningens registrerede tatovører. Endvidere skal klageorganet kunne behandle klager fra tatovører over foreningens beslutninger om ikke at tildele titlen registreret tatovør samt fratagelse af tilladelse til at anvende titlen registreret tatovør.

Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om en frivillig, brancheadministreret registreringsordning, herunder om etablering af et brancheadministreret klageorgan.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan tilbagekalde en brancheforenings godkendelse til at registrere tatovører, såfremt brancheforeningen ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1 eller de i medfør af stk. 2 fastsatte betingelser.

Stk. 4. Afgørelser, som træffes af Sundhedsstyrelsen i medfør af § 2, stk. 1 og 3, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Titelbeskyttelse

§ 3. En tatovør, som opfylder kravene til at anvende titlen registreret tatovør, jf. § 2, stk. 1, nr. 3 - 5, har med en godkendt brancheforenings tilladelse ret til at anvende titlen registreret tatovør.

Stk. 2. Ved indgangspartiet til enhver registreret tatovørs virksomhed kan der ved synlig skiltning informeres om, at tatovøren er registreret tatovør.

Gebyr

§ 4. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om, at brancheforeninger for tatovører skal betale gebyr for henholdsvis vejledning og vurdering af ansøgninger samt for godkendelse af, at foreningerne kan registrere tatovører, jf. § 2, stk. 1.

Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan endvidere fastsætte regler om, at foreningerne skal betale et årligt gebyr for at opretholde godkendelsen til at registrere tatovører efter § 2, stk. 1.

Straf

§ 5. Den, der uberettiget betegner sig registreret tatovør, straffes med bøde.

Ikrafttræden

§ 6. Loven træder i kraft den 1. juli 2013.

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

Der eksisterer ikke i dag nogen regulering af tatovørerhvervet. Det er således tilladt for enhver at kalde sig tatovør og udføre tatoveringer.

Folketinget vedtog den 24. november 2009 vedtagelse V 18. Det fremgår heraf, at Folketinget finder, at der er behov for en regulering af tatovørerhvervet, der sikrer, at tatovører er uddannede og kvalificerede til at udføre tatoveringer, samt at tatoveringsfarver ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer. Folketinget pålagde herefter regeringen ved fremsættelse af lovforslag at tage initiativ til at etablere en autorisationsordning for tatovører, hvor den enkelte gennemgår et kursus i hygiejne, sårpleje og brugen af farvestoffer samt lærer at tatovere som forudsætning for at arbejde.

Tatoveringsfarver er omfattet af lov om kemiske stoffer og produkter (kemikalieloven), der henhører under Miljøministeriets ressort. Se nærmere herom i afsnit 3.2.

2. Lovforslagets formål

Lovforslagets formål er at følge op på Folketingets vedtagelse om en autorisationsordning for tato­vø­rer ved at indføre en frivillig, branche­administreret registreringsordning for tatovører med henblik på at oplyse og beskytte forbrugerne mod risici i forbindelse med tatovering.

Autorisationsordningerne på sundhedsområdet omfatter en lang række grupper med videregående eller mellemlange uddannelser hver med ansvarsfulde opgaver inden for sundhedsvæsenet - i en del konkrete situationer med varetagelse af kritiske funktioner i forhold til alvorligt syge patienter. Alle disse grupper har med autorisationen en titelbeskyttelse, men kun nogle af disse grupper har derudover et forbeholdt virksomhedsområde, dvs. at kun denne gruppe må udføre virksomheden. Det gælder fx for læger og tandlæger.

På den baggrund er det ikke anset for at være hensigtsmæssigt at indføre en tilsvarende autorisationsordning for tatovører, hvis fag­lige baggrund typisk vil være et kortvarigt kursus.

Derfor lægges der med dette lovforslag op til en frivillig, brancheadministreret registreringsordning på linje med, hvad der i forvejen kendes for alternative behandlere, herunder eksempelvis zoneterapeuter, akupunktører, psykoterapeuter, homøopater og kinesiologer.

En regulering af tatovørerhvervet på linje hermed vil indebære, at forbruger­ne sikres en mulighed for at vælge en tatovør, der opfylder uddannelseskrav og er undergivet et regelsæt for god tatovørpraksis. Dermed undgås en mere omfattende regulering af erhvervet, der næppe heller vil stå mål med de begrænsede sundhedsmæssige risici, der er ved tatovering, så længe almindelige hygiejneregler overholdes, og så længe der ikke anvendes sundhedsskadelige farvestoffer, jf. Miljøministeriets regler herom.

Ifølge Sundhedsstyrelsen skyldes hovedparten af de helbredsmæssige komplikationer, der ses i forbindelse med tatoveringer, de anvendte farvestoffer, da de både kan være kilde til betændelse og kan medføre allergiske reaktioner. Endvidere vil andre bivirkninger kunne forebygges med enkle hygiejniske forholdsregler.

Brancheforeninger for tatovører skal kunne opnå en godkendelse til under visse betingelser at registrere tatovører, hvilket for den enkelte registrerede tatovør vil være ensbetydende med foreningens tilladelse til, at vedkommende anvender titlen registreret tatovør. Dermed vil forbrugerne fremover lettere kunne identificere kvalificerede tatovører, der opfylder basale, faglige og uddannelses­mæssige krav.

Registreringsordningen for tatovører er frivillig. Det indebærer, at tatovører, der ikke opfylder kravene til registrering eller ikke ønsker at være omfattet af ordningen, fortsat vil kunne tatovere. Men sådanne tatovører vil ikke kunne anvende betegnelsen regi­streret tatovør, og forbrugere, som ønsker at gardere sig imod dårlig tato­vør­praksis, vil have mulighed for at fravælge ikke-registrerede tatovører.

3. Lovforslagets indhold

Ved tatovering forstås indføring med nål af farve i hudens dybere lag.

Ved tatovør forstås en person, som foretager tatovering i form af permanent tegning ved indføring af farve med nål i hudens dybere lag.

Med »forbrugere« i lovforslaget sondres der ikke mellem personer, der får udført en tatovering som led i deres erhverv eller uden for deres erhverv.

3.1. Registreringsordningens rammer

Sundhedsstyrelsen kan efter ansøgning godkende en brancheforening for tatovører, som en brancheforening, der kan registrere tatovører, såfremt brancheforeningen opfylder nærmere fastsatte krav.

Når brancheforeningen er godkendt af Sundhedsstyrelsen, er det brancheforeningens opgave at administrere ordningen, herunder registrere tatovører og påse, at de registrerede tatovører overholder retningslinjer og regelsæt.

Hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at en godkendt brancheforening ikke længere opfylder de nærmere fastsatte krav, kan Sundhedsstyrelsen tilbagekalde brancheforeningens godkendelse til at registrere tatovører.

Tatovører, som opfylder kravene fra en godkendt brancheforening, jf. § 2, stk. 1, nr. 3 - 5, har med foreningens tilladelse ret til at anvende titlen registreret tatovør.

Alene titlen som registreret tatovør beskyttes. Det vil sige, at også ikke registrerede tatovører fortsat vil kunne udføre tatoveringer.

3.2. Hovedpunkter i lovforslaget

Brancheforeninger for tatovører vil kunne ansøge Sundhedsstyrelsen om godkendelse til på nærmere fastsatte vilkår at kunne registrere tatovører.

Den enkelte brancheforening skal, for at blive godkendt, repræsentere tatovører i faglige spørgsmål. Desuden skal brancheforeningen være opbygget i en anerkendt foreningsform med vedtægter, der skal indeholde bestemmelser, som sikrer, at brancheforeningen er demokratisk i sin opbygning og funktion. Endvidere skal vedtægterne indeholde bestemmelser om tildeling og fratagelse af registrering.

Herudover skal brancheforeningen fastsætte retningslinjer for uddannelse af tatovører samt regelsæt for god tatovørpraksis.

Brancheforeningen skal stille krav om, at tatovører, som ønsker at anvende titlen registreret tatovør, jf. § 3, stk. 1, skal have gennemført en uddannelse, som lever oplever op til foreningens retningslinjer, følger foreningens regelsæt for god tatovørpraksis, undervises i og følger Miljøministeriets regler om regulering af indholdet i tatoveringsfarver samt oplyser forbrugerne om risiciene ved tatovering, inden tatoveringen udføres, jf. § 2, stk. 1, nr. 3 - 5.

Desuden skal brancheforeningen på en hjemmeside give offentligheden adgang til oplysninger om, hvilke tatovører foreningen har givet tilladelse til at anvende titlen registreret tatovør samt oplysninger om foreningens retningslinjer for uddannelse og om foreningens regelsæt for god tatovørpraksis.

Endelig skal brancheforeningen oprette et klageorgan, hvor mere end halvdelen af klageorganets medlemmer skal være forbrugerrepræsentanter. Klageorganet skal kunne behandle klager fra forbrugere over den behandling, de har fået af foreningens registrerede tatovører. Endvidere skal klageorganet kunne behandle klager fra tatovører over foreningens beslutninger om ikke at tildele titlen registreret tatovør, herunder om hvorvidt en evt. gebyropkrævning er proportional, samt fratagelse af tilladelse til at anvende titlen registreret tatovør.

En tatovør vil alene kunne opnå at blive registreret, hvis vedkommende har gennemført en uddannelse som tatovør, som lever op til brancheforeningens retningslinjer herfor (herunder krav om undervisning i Miljøministeriets regler om regulering af indholdet i tatoveringsfarver) og følger brancheforeningens fastsatte retningslinjer for god tatovørpraksis. De skal bl.a. omhandle basale krav til teknik, hygiejne og forbrugerinformation samt anvendelse af lovlige tatoveringsfarver. Det er ikke et krav, at tatovøren er medlem af den pågældende brancheforening. Desuden skal tatovøren oplyse forbrugerne om risiciene ved tatovering, inden tatoveringen udføres.

Den, der uberettiget betegner sig registreret tatovør, straffes med bøde.

Klager over tatovører vil ikke efter forslaget kunne indbringes for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse eller Sundhedsstyrelsen, idet de foreninger, som er omfattet af registreringsordningen, skal have et klageorgan, der kan behandle sådanne klager. Det bemærkes endvidere, at sådanne klager ikke kan indbringes for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

3.2. Særligt om tatoveringsfarvestoffer

Miljøministeriet har myndighedsansvaret i forhold til de anvendte tatoveringsfarver.

Tatoveringsfarver er omfattet af lov om kemiske stoffer og produkter (kemikalieloven). Kemikalieloven har til formål at forebygge sundhedsfare, unødvendig miljøbelastning og miljøskade i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse og bortskaffelse af stoffer og blandinger.

Miljøstyrelsen har som opfølgning på V 18 medio juni 2012 udarbejdet en rapport om kemiske stoffer i tatoveringsfarver.

Rapporten viser, at tatoveringsfarver kan indeholde kræftfremkaldende stoffer og påpeger, at nogle røde tatoveringsfarver kan medføre risiko for lokale effekter i huden, som hævelse, kløe og store åbne sår. Miljøstyrelsen har beregnet, at optag af en række kræftfremkaldende stoffer i tatoveringsfarver kan medføre en uacceptabel forøget risiko for kræft. I december 2011 nedlagde Miljøministeriet konstitutivt påbud, hvorved 13 tatoveringsfarver blev fjernet fra markedet.

Det er hensigten, at miljøministeren vil tage initiativ til at udstede specifikke regler, der skal regulere indholdet i tatoveringsfarver.

Brancheforeningernes retningslinjer for uddannelse skal indeholde krav om, at tatovører, som ønsker at blive registreret tatovør, jf. § 3, stk. 1, undervises i og følger Miljøministeriets relevante regler om tatoveringsfarver, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 4.

3.3. Evaluering

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil tre år efter lovens ikrafttrædelse foretage en evaluering af loven med henblik på en vurdering af, om der er behov for at justere reguleringen.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Iværksættelse af den frivillige brancheadministrerede registreringsordning for tatovører vil kræve visse administrative ressourcer inden for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses ressort.

Sundhedsstyrelsen skal foretage vurdering af de indkomne ansøgninger fra de brancheforeninger, som søger om tilladelse til at registrere tatovører og efterfølgende godkende de brancheforeninger, som opfylder de nærmere fastsatte betingelser. Endvidere skal styrelsen udførligt vejlede brancheforeninger, som overvejer at ansøge, om ordningen samt om kravene for at kunne opnå godkendelse og registrering. Styrelsen forud­sættes desuden at offentliggøre samt ajourføre på styrelsens hjemmeside en fortegnelse over de brancheforeninger, som styrelsen har godkendt, samt information om, hvilke krav der stilles for forenings­godkendelse og retsvirkningerne heraf. Herudover skal Sundhedsstyrelsen løbende forholde sig til, om de godkendte brancheforeninger fortsat opfylder godkendelsesbetingelserne. Endelig vil styrelsen skulle behandle og tage stilling til even­tuelle anmeldelser om, at en brancheforening ikke længere opfylder betingelserne for at være godkendt til at foretage registreringer efter loven.

Sundhedsstyrelsen skal i forbindelse med godkendelsen af en forening vurdere de af brancheforeningen fastsætte retningslinjer for uddannelse af tatovører og regelsæt for god tatovørpraksis.

Ministeren for sundhed og forebyggelse vil i medfør af lovforslagets § 4 skulle fastsætte og opkræve gebyrer, som skal dække udgifterne ved Sundhedsstyrelsens administration af regi­strerings­ordningen.

Lovforslaget vil ikke få økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner eller regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Omkostningerne til Sundhedsstyrelsens administration af ordningen vil i form af gebyrer blive pålagt de brancheforeninger, som ønsker at blive godkendt til at kunne registrere tatovører.

Gebyrerne for tatovørbrancheforeningerne vil svare til gebyrerne for registreringen af foreningerne for de alternative behandlere, hvilket i 2012 udgjorde 5.917 kr. i vejlednings- og vurderingsgebyr, 11.177 kr. i godkendelsesgebyr samt 5.588 kr. i årligt opretholdelsesgebyr. Opkrævning af gebyrerne fastsættes i bekendtgørelsesform. Gebyrerne bliver PL-reguleret en gang om året og udmeldes af Sundhedsstyrelsen.

Udover gebyret vil der blive lagt op til, at tatovørforeningerne udarbejder et standardiseret klistermærke, som kan benyttes til skiltning hos de registrerede tatovører, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.

Endvidere skal tatovører, som ønsker at blive registreret, have gennemført en uddannelse som tatovør, som lever op til brancheforeningens retningslinjer herfor (herunder krav om undervisning i Miljøministeriets regler om regulering af indholdet i tatoveringsfarver) og følge brancheforeningens fastsatte retningslinjer for god tatovørpraksis. Desuden skal tatovøren oplyse forbrugerne om risiciene ved tatovering, inden tatoveringen udføres.

I øvrigt forudsættes det med lovforslaget, at ordningen er brancheadministreret, således at foreningerne selv afholder udgifterne i forbindelse hermed, herunder til oprettelse af klageorganer, evt. honorar til repræsentanterne i klageorganet m.v.

Det bemærkes i øvrigt, at registreringsordningen er frivillig og ikke berører tatovørernes adgang til at fortsætte deres virksomhed, hvis de pågældende ikke er omfattet af registreringsordningen.

6. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgere.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Udkast til lovforslag har været sendt i høring hos: Astma-Allergi Danmark, Danske Patienter, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Standard, Dansk Tatovør Laug, Datatilsynet, FOA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforsikringen, Patientombuddet, Professionelle Danske Tatovører, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, tatovør Liz Kierstein, Teknologisk Institut og 3F.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det fremgår af bestemmelsen, at lovforslaget har til formål at indføre en frivillig, brancheadministreret registreringsordning for tatovører med henblik på at oplyse og beskytte forbrugerne mod risici i forbindelse med tatovering. En godkendelse fra Sundhedsstyrelsen medfører, at brancheforeninger kan give tilladelse til, at tatovører, som opfylder kravene hertil, har ret til at anvende titlen som registreret tatovør, jf. lovens § 3, stk. 1.

Der lægges op til en brancheadministreret registreringsordning på linje med, hvad der i forvejen kendes for alternative behandlere, herunder eksempelvis zoneterapeuter, akupunktører, psykoterapeuter, homøopater og kinesiologer.

Ordningen er brancheadministreret, da tatovørbranchen selv er mest kompetent til at vurdere, hvilke krav der bedst beskytter forbrugerne mod risici i forbindelse med tatoveringer og til selv at administrere ordningen.

Ordningen er frivillig. Det indebærer, at tatovører, der ikke opfylder kravene til registrering eller ikke ønsker at være omfattet af ordningen, fortsat vil kunne tatovere. Men sådanne tatovører vil ikke kunne anvende betegnelsen regi­streret tatovør, og forbrugere, som ønsker at gardere sig imod dårlig tato­vør­praksis, vil have mulighed for at fravælge ikke-registrerede tatovører.

Til § 2

Efter bestemmelsen kan Sundhedsstyrelsen på nærmere anførte vilkår godkende brancheforeninger for tatovører som brancheforeninger, der kan registrere tatovører.

Der stilles ikke krav om, at brancheforeningen skal være dansk. For eksempel kan brancheforeninger fra andre EU/EØS-lande ansøge om godkendelse efter registreringsordningen.

Det fremgår af forslagets § 2, stk. 1, nr. 1, at en brancheforening for tatovørers væsentligste formål skal være at repræsentere tatovører i faglige spørgsmål.

Faglige spørgsmål skal forstås bredt og dækker over generel varetagelse af de enkelte tatovørers interesser og rettigheder i forhold til deres erhverv.

Efter lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 2, skal en brancheforenings vedtægter sikre, at brancheforeningen er demokratisk i sin opbygning og funktion. For at opfylde dette krav, skal vedtægterne indeholde bestemmelser om afholdelse af generalforsamling og ekstraordinær generalforsamling, valg af ledelse og om ledelsens opgaver.

Vedtægterne skal endvidere efter forslaget indeholde betingelser for tildeling og fratagelse af registrering. Registreringskriterierne skal være baseret på saglige betingelser, fx til det faglige niveau, herunder udvisning af god tatovørpraksis.

En brancheforening skal efter forslagets § 2, stk. 1, nr. 3, fastsætte retningslinjer for uddannelse af tatovører samt regelsæt for god tatovørpraksis.

Tatovører, som ønsker at anvende titlen registreret tatovør, jf. § 3, stk. 1, skal efter lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 3, have gennemført en uddannelse som tatovør, som lever op til brancheforeningens retningslinjer for uddannelse af tatovører.

Uddannelseskravene omfatter både teori og praksis. De pågældende krav skal fremgå af brancheforeningens vedtægter. Basale uddannelseskrav til tatovører forudsættes at omfatte viden og praktik med hensyn til tatovørteknik, hygiejne, lovlige farvestoffer, forholdsregler ved infektion og allergiske reaktioner og forbrugerinformation.

Desuden skal tatovører, som ønsker at anvende titlen registreret tatovør, jf. § 3, stk. 1, efter lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 3, forpligte sig til at følge en godkendt brancheforenings fastsatte regelsæt for god tatovørpraksis.

Dette regelsæt skal blandt andet omfatte tekniske og hygiejniske krav til det udstyr og det forretningssted, som benyttes til tatovering, herunder blandt andet krav til anvendelse af lovlige farver og sterile nåle, sterilisering af udstyr og krav til anvendelse af handsker, information til forbrugerne om risici for og behandling af infektion samt, hvordan de skal forholde sig ved allergiske reaktioner.

Sundhedsstyrelsen skal i forbindelse med godkendelsen af en forening vurdere brancheforeningens retningslinjer for god tatovørpraksis og for en uddannelse som tatovør.

Efter lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 4, skal brancheforeningen stille krav om, at tatovører, som ønsker at blive registreret, undervises i og følger Miljøministeriets regler om regulering af indholdet i tatoveringsfarver.

Efter lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 5, skal brancheforeningen stille krav om, at tatovører, som ønsker at blive registreret tatovør, jf. § 3, stk. 1, oplyser forbrugere om risiciene ved tatovering, inden tatoveringen udføres. Brancheforeningerne skal udarbejde sådan information som en del af regelsættet for god tatovørpraksis, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.

For at sikre forbrugernes adgang til oplysninger om de tatovører, som er omfattet af registreringsordningen, er det i lovforslagets § 2, stk.1, nr. 6, fastsat, at brancheforeningen på en hjemmeside skal give offentligheden adgang til oplysninger om, hvilke tatovører foreningen har givet tilladelse til at anvende titlen registreret tatovør, jf. § 3, stk. 1, regelsættet for god tatovørpraksis, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, samt hvilke uddannelseskrav foreningen stiller til de tatovører, som foreningen giver tilladelse til at anvende titlen registreret tatovør, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.

Oplysningen om, hvilke tatovører foreningen har givet tilladelse til at anvende titlen registreret tatovør, jf. § 3, stk. 1, skal indeholde vedkommendes navn og forretningssted.

Med ordningen vil forbrugerne således få information om, hvilke tatovører der er registrerede og dermed kunne vælge tatovør på oplyst grundlag.

Brancheforeningen skal efter lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 7, have et klageorgan, hvor mere end halvdelen af klageorganets medlemmer skal være forbrugerrepræsentanter.

Forbrugerrepræsentanterne i klageorganerne vil blive udpeget af Forbrugerrådet og Sundhedsstyrelsen i forening.

Sundhedsstyrelsen fastsætter efter § 2, stk. 2, de nærmere krav til klageorganet, herunder til udpegning af medlemmer. Der vil blive lagt vægt på, at klageorganet opfylder krav om upartiskhed, åbenhed om sagsprocedurer, adgang til kontradiktion og begrundelse for afgørelsen.

Det bemærkes, at klageorganets afgørelser i konkrete tvister ikke hindrer parterne i at benytte adgangen til at anlægge søgsmål ved domstolene.

Efter forslaget skal klageorganet kunne behandle faglige klager over den tatovering, som en registreret tatovør har udført, fx vedrørende anvendelse af farver, hygiejne og forbrugerinformation. Klager over tatovører kan i dag indbringes for Forbrugerklagenævnet, der behandler klager over varer eller tjenesteydelser fra erhvervsdrivende. Klagesager med krav om personskadeerstatning er ifølge nævnets praksis uegnede til behandling ved Forbrugerklagenævnet, og de bliver derfor henvist til domstolene. Forbrugerklagenævnets sekretariat har oplyst, at nævnet siden 2008 har modtaget 2 klager over tatovører.

Med vedtagelsen af lovforslaget vil forbrugere, som er utilfredse med den tatovering, som en registreret tatovør har udført, i stedet kunne få behandlet en eventuel klage over en registreret tatovør ved et klageorgan i den brancheforening, hvor den pågældende er registreret. Sådanne klager kan fremadrettet således ikke indbringes for Forbrugerklagenævnet.

Sundhedsstyrelsen skal således ikke efter lovforslaget vurdere konkrete klager over de registrerede tatovører, idet den enkelte brancheforening i forhold til sine registrerede tatovører er ansvarlig herfor. Sundhedsstyrelsen skal desuden ikke føre tilsyn med de registrerede tatovører.

Endvidere skal klageorganet kunne behandle klager fra tatovører over foreningens beslutninger om ikke at tildele titlen registreret tatovør, herunder om hvorvidt en evt. gebyropkrævning er proportional, samt fratagelse af tilladelse til at anvende titlen registreret tatovør.

Klageorganet kan træffe afgørelser, som kan medføre irettesættelse, fratagelse og/eller tilladelse til at anvende titlen registreret tatovør.

Sundhedsstyrelsen får med lovforslagets § 2, stk. 2, hjemmel til at udarbejde en bekendtgørelse, hvori de nærmere bestemmelser for ordningen fastlægges.

Bekendtgørelsen vil omfatte krav til registrering af tatovører, herunder til at brancheforeningen fastsætter retningslinjer for uddannelse af tatovører og for god tatovørpraksis. Den vil desuden fastlægge betingelserne for godkendelse af brancheforeninger til at registrere tatovører, herunder krav til brancheforeningens vedtægter, gebyrer, offentliggørelse af registrerede tatovører og godkendte brancheforeninger m.v.

Bekendtgørelsen skal herudover indeholde bestemmelser om oprettelse af klageorgan for registrerede tatovører og forbrugere.

Efter lovforslagets § 2, stk. 3, vil Sundhedsstyrelsen kunne tilbagekalde en brancheforenings godkendelse, såfremt brancheforeningen ikke længere opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, eller de i medfør af § 2, stk. 2, fastsatte betingelser.

Afgørelser, som træffes af Sundhedsstyrelsen i medfør af § 2, stk. 1 og 3, kan ifølge lovforslagets § 2, stk. 4, ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Dette skyldes, at alene Sundhedsstyrelsen kan vurdere, om en brancheforening opfylder samtlige betingelser for at blive godkendt, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 - 7. Desuden forudsættes det, at Sundhedsstyrelsen med styrelsens vejledningspligt vil kunne vejlede foreninger så udførligt, at de kan opfylde kravene til at blive godkendt. Herudover bemærkes det, at den enkelte tatovør kan klage over foreningens afgørelser om ikke at tildele titlen registreret tatovør samt fratagelse af tilladelse til at anvende titlen registreret tatovør til foreningens klageorgan, hvor mere end halvdelen er forbrugerrepræsentanter. Endelig skal det bemærkes, at brancheforeningen kan benytte adgangen til at anlægge søgsmål ved domstolene.

Samlet set synes det således ikke betænkeligt, at afgørelser i medfør af § 2, stk. 1 og 3, ikke kan påklages.

Til § 3

Det foreslås med § 3, stk. 1, at tatovører, som er registreret af en brancheforening, der er godkendt i medfør af § 2, stk. 1, får eneret til at benytte titlen registreret tatovør. Der er alene tale om en titelbeskyttelse, og det er således muligt at fortsætte med at tatovere, selvom man ikke ønsker eller ikke opfylder betingelserne for at blive registreret.

Brancheforeningen registrerer efter anmodning de tatovører, som opfylder betingelserne i lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 3 -5.

Efter lovforslagets § 3, stk. 2, kan en registreret tatovør ved indgangspartiet til sin virksomhed synligt skilte med at være registreret tatovør. Med indgangspartiet forstås et sted - dør eller tilstødende vindue - som er synlig for forbrugerne. Dermed får forbrugerne let tilgængelig information om, hvorvidt tatovøren er registreret eller ej.

Der lægges op til, at brancheforeningerne for tatovører udarbejder et standardiseret klistermærke, som kan benyttes til skiltning hos de registrerede tatovører.

Til § 4

Med lovforslagets § 4, stk. 1 og 2, skabes hjemmel til, at omkostningerne til Sundhedsstyrelsens administration af ordningen i form af gebyrer bliver pålagt de foreninger, som ønsker at blive godkendt til at kunne registrere tatovører.

Gebyrerne for tatovørbrancheforeningerne vil svare til gebyrerne for registreringen af foreningerne for de alternative behandlere.

Der bliver tale om tre typer af gebyrer. Et vejlednings- og vurderingsgebyr, som i 2012 udgjorde 5.917 kr., et godkendelsesgebyr som i 2012 udgjorde 11.177 kr. og et årligt opretholdelsesgebyr som i 2012 udgjorde 5.588 kr.

Vejlednings- og vurderingsgebyret skal dække styrelsens omkostninger til udførlig vejledning af brancheforeninger om ordningen samt om kravene for at kunne opnå godkendelse og registrering. Da det efter lovforslaget ikke bliver muligt for brancheforeningerne at påklage Sundhedsstyrelsens afgørelser om tildeling og fratagelse af godkendelse til at kunne registrere tatovører, er det særligt vigtigt, at styrelsens vejledningspligt er udførlig.

Godkendelsesgebyret skal dække Sundhedsstyrelsens omkostninger til afgørelse af, hvorvidt de ansøgende brancheforeninger opfylder godkendelseskravene i lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 1 - 7, og efterfølgende imødekomme ansøgningen fra de brancheforeninger, som opfylder de fastsatte krav. Styrelsen forud­sættes desuden at offentliggøre samt ajourføre på styrelsens hjemmeside en fortegnelse over de brancheforeninger, som styrelsen har godkendt, samt information om, hvilke krav der stilles for forenings­godkendelse og retsvirkningerne heraf.

Det årlige opretholdelsesgebyr skal dække Sundhedsstyrelsens omkostninger i forbindelse med, at Sundhedsstyrelsen løbende skal forholde sig til, om de godkendte brancheforeninger fortsat opfylder godkendelsesbetingelserne. Gebyret dækker også over, at styrelsen skal behandle og tage stilling til even­tuelle anmeldelser om, at en brancheforening ikke længere opfylder betingelserne for at være godkendt til at foretage registreringer efter loven.

Opkrævning af gebyrerne fastsættes i bekendtgørelsesform. Gebyrerne bliver PL-reguleret en gang om året og udmeldes af Sundhedsstyrelsen.

Til § 5

Efter bestemmelsen vil den, der uberettiget betegner sig registreret tatovør, straffes med bøde.

Til § 6

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2013.

Til § 7

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.