Skriftlig fremsættelse (30. januar
2013)
Ministeren for sundhed og
forebyggelse (Astrid Krag):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om en frivillig,
brancheadministreret registreringsordning for tatovører
(Lovforslag nr. L 125)
Med lovforslaget indføres en
frivillig, brancheadministreret registreringsordning for
tatovører med henblik på at beskytte forbrugerne mod
risici i forbindelse med tatovering. Lovforslaget lægger op
til følgende ordning:
Sundhedsstyrelsen kan efter
ansøgning godkende en brancheforening for tatovører,
som en brancheforening, der kan registrere tatovører,
såfremt brancheforeningen opfylder nærmere fastsatte
krav.
Den enkelte brancheforening skal
således repræsentere tatovører i faglige
spørgsmål og være opbygget i en anerkendt
foreningsform med vedtægter, der sikrer, at brancheforeningen
er demokratisk i sin opbygning og funktion.
Herudover skal brancheforeningen
fastsætte retningslinjer for uddannelse af tatovører
samt regelsæt for god tatovørpraksis. De skal bl.a.
omhandle basale krav til teknik, hygiejne og information samt
anvendelse af lovlige tatoveringsfarver.
Endelig skal brancheforeningen oprette et
klageorgan, som skal behandle klager fra forbrugere over den
behandling, de har fået af foreningens registrerede
tatovører. Endvidere skal klageorganet kunne behandle klager
fra tatovører over foreningens beslutninger om ikke at
tildele titlen registreret tatovør samt fratagelse af
tilladelse til at anvende titlen registreret tatovør.
En tatovør vil alene kunne
opnå at blive registreret, hvis vedkommende tatovør
har gennemført en uddannelse som tatovør, som lever
op til brancheforeningens retningslinjer herfor (herunder krav om
undervisning i Miljøministeriets regler om regulering af
indholdet i tatoveringsfarver), og forpligter sig til følge
brancheforeningens fastsatte retningslinjer for god
tatovørpraksis. Det er ikke et krav, at tatovøren er
medlem af den pågældende brancheforening. Desuden skal
tatovøren oplyse forbrugerne om risici ved tatovering, inden
tatoveringen udføres.
For at sikre, at forbrugerne til enhver tid
kan få adgang til oplysninger om, hvorvidt en tatovør
er registreret, skal godkendte brancheforeninger på deres
hjemmeside offentliggøre, hvilke tatovører, der har
foreningens tilladelse til at benytte titlen registreret
tatovør samt oplyse om uddannelseskrav, de registrerede
tatovører skal opfylde, og om regelsættet for god
tatovørpraksis. Desuden kan der ved indgangspartiet til
enhver registreret tatovørs virksomhed ved synlig skiltning
informeres om, at tatovøren er registreret.
Når brancheforeningen er godkendt af
Sundhedsstyrelsen, er det foreningens opgave at administrere
ordningen, herunder registrere tatovører og påse
disses overholdelse af retningslinjerne.
Hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at en
godkendt brancheforening ikke længere opfylder kravene, kan
Sundhedsstyrelsen tilbagekalde brancheforeningens godkendelse til
at registrere tatovører.
Tatovører, som er godkendt af en af
Sundhedsstyrelsen godkendt brancheforening, vil således kunne
opnå registrering og dermed have tilladelse til at anvende
titlen registreret tatovør.
Registreringsordningen for tatovører
er frivillig. Det indebærer, at tatovører, der ikke
opfylder kravene til registrering eller ikke ønsker at
være omfattet af ordningen, fortsat vil kunne tatovere. Men
sådanne tatovører vil ikke kunne anvende betegnelsen
registreret tatovør, og forbrugere, som ønsker
at gardere sig imod dårlig tatovørpraksis,
vil have mulighed for at fravælge ikke-registrerede
tatovører.
Ordningen svarer til principperne i
RAB-ordningen, dvs. registreringsordningen for alternative
behandlere.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.