Fremsat den 16. januar 2013 af kulturministeren (Marianne Jelved)

Forslag

til

Lov om Statens Kunstfonds virksomhed

Formål og virkeområde

§ 1. Statens Kunstfonds formål er at fremme kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet.

§ 2. Statens Kunstfonds virksomhed omfatter arkitektur, billedkunst, film, litteratur, kunsthåndværk og design, musik, scenekunst samt andre kunstområder, som kan sidestilles med de nævnte, og som ikke er omfattet af anden lovgivning.

Opgaver

§ 3. Statens Kunstfond yder tilskud, garantier mv. til kunstneriske formål, herunder de formål, som er nævnt i kapitel 2 i lov om litteratur, kapitel 1, 2 og 2 b i lov om musik, kapitel 8 i lov om scenekunst, kapitel 4 a i lov om film og i kapitel 2-4 i lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning.

Stk. 2. Tildeling af tilskud, garantier mv. efter stk. 1 skal ske på grundlag af en vurdering af kunstnerisk kvalitet og talent.

Stk. 3. Statens Kunstfond skal endvidere i sin støttevirksomhed efter stk. 1 tilstræbe at

1) tilgodese alle kunstnerisk væsentlige genrer og udtryksformer inden for og imellem kunstområderne,

2) fremme den geografiske spredning af kunst i hele landet og

3) tilgodese formidling af kunst over for børn og unge.

Stk. 4. Afgørelser om tilskud, garanti mv. efter stk. 1 kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 4. Statens Kunstfond tildeler hædersydelser til skabende kunstnere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at vedkommende har placeret sig afgørende som kunstner. Hædersydelserne er indtægtsregulerede, og tildelingen, der er livsvarig, sker alene på grundlag af en vurdering af kvaliteten af den kunstneriske produktion.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om antallet og størrelsen af hædersydelserne, om indtægtsregulering af disse samt for fordeling af hædersydelser mellem de i § 2 nævnte kunstområder.

Repræsentantskabet

§ 5. Kulturministeren nedsætter et repræsentantskab for Statens Kunstfond. Kulturministeren beskikker medlemmerne af Statens Kunstfonds repræsentantskab, for en periode af 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted en gang. Herefter kan genbeskikkelse tidligst finde sted efter en periode på 4 år efter beskikkelsesperiodens ophør. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem, som beskikkes af kulturministeren for den resterende del af perioden.

Stk. 2. Repræsentantskabet har til opgave at udpege udvalgsmedlemmer til Statens Kunstfond og at tildele hædersydelser. Tildeling af hædersydelser sker efter indstilling fra legatudvalgene og fra leget- og projektstøtteudvalget for arkitektur. Endvidere skal Statens Kunstfonds repræsentantskab følge Statens Kunstfonds virksomhed og i samarbejde med Statens Kunstfonds bestyrelse arrangere et årligt seminar om kunstens rolle i samfundet.

Stk. 3. Statens Kunstfonds repræsentantskab består af repræsentanter udpeget af organisationer, institutioner og interessegrupper inden for eller med relevans for dansk kunst.

Stk. 4. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sammensætningen af Statens Kunstfonds repræsentantskab og om antallet af medlemmer i repræsentantskabet, om repræsentantskabets beslutningsprocedure i forbindelse med tildeling af hædersydelser samt om udarbejdelse af en forretningsorden for repræsentantskabet, herunder om bestemmelser om inhabilitet og tavshedspligt.

Udvalg

§ 6. Til Statens Kunstfond hører for hvert kunstområde to kunstkyndige udvalg, et legatudvalg og et projektstøtteudvalg. På filmområdet er der dog kun et legatudvalg. På arkitekturområdet er der et samlet udvalg for legater og projektstøtte.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte udvalg skal rumme kunstfaglig ekspertise og udpeges på følgende måde af Statens Kunstfonds repræsentantskab og kulturministeren:

1) Legatudvalget for billedkunst består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer.

2) Projektstøtteudvalget for billedkunst består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer.

3) Legatudvalget for film består af 3 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 2 medlemmer, og kulturministeren udpeger 1 medlem.

4) Legatudvalg for litteratur består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer.

5) Projektstøtteudvalget for litteratur består af 3 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 2 medlemmer, og kulturministeren udpeger 1 medlem.

6) Legatudvalget for musik består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer.

7) Projektstøtteudvalget for musik består af 7 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 4 medlemmer, og kulturministeren udpeger 3 medlemmer.

8) Legatudvalget for kunsthåndværk og design består af 3 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 2 medlemmer, og kulturministeren udpeger 1 medlem.

9) Projektstøtteudvalget for kunsthåndværk og design består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer.

10) Legatudvalget for scenekunst består af 3 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 2 medlemmer, og kulturministeren udpeger 1 medlem.

11) Projektstøtteudvalget for scenekunst består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer.

12) Legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur består af 5 medlemmer. Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer, og kulturministeren udpeger 2 medlemmer.

Stk. 3. Formanden for hvert af legatudvalgene udpeges af kulturministeren blandt de af udvalgets medlemmer, der er udpeget af repræsentantskabet.

Stk. 4. Formanden for hvert af projektstøtteudvalgene samt for legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur udpeges af kulturministeren blandt medlemmerne af det pågældende udvalg.

Stk. 5. Medlemmerne beskikkes af kulturministeren for en periode på 4 år. Legatudvalgene på den ene side og projektstøtteudvalgene samt legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur på den anden side beskikkes 2 år forskudt i forhold til hinanden. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem, som beskikkes af kulturministeren for den resterende del af beskikkelsesperioden for udvalget. Genbeskikkelse eller beskikkelse til et andet udvalg i Statens Kunstfond kan tidligst finde sted efter en periode på 4 år efter beskikkelsesperiodens ophør.

§ 7. Udvalgene i Statens Kunstfond har følgende opgaver:

1) Legatudvalgene indstiller til Statens Kunstfonds repræsentantskab om tildeling af hædersydelser, jf. § 4, og varetager opgaver i henhold til § 4, nr. 1 og 2, i lov om litteratur, § 3, nr. 1 og 2, i lov om musik, § 18, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om scenekunst, § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2 og 3, og § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, i lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og § 17 a i lov om film. Kun legatudvalgene kan tildele arbejdslegater fra Statens Kunstfond

2) Projektstøtteudvalgene varetager opgaver i henhold til § 4, nr. 3-7, i lov om litteratur, § 3, nr. 3-8, i lov om musik, § 18, stk. 1, nr. 3-7, i lov om scenekunst og § 2, stk. 1, nr. 3-7, og stk. 4, og § 4, stk. 1, nr. 3-6, i lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning. Projektstøtteudvalgene varetager opgaver vedrørende udveksling af dansk kunst med udlandet og støtte til dansk kunst internationalt på det enkelte kunstområde.

3) Projekt- og legatstøtteudvalget for arkitektur indstiller til Statens Kunstfonds repræsentantskab om tildeling af hædersydelser til arkitekter, jf. § 4, og varetager opgaver i henhold til § 3 i lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning.

Stk. 2. Udvalgene administrerer selvstændigt de bevillinger, der er tillagt dem.

Stk. 3. Udvalgene kan samarbejde om at yde tilskud, garantier mv. til tværgående kunstområder.

Stk. 4. Den i stk. 1 fastlagte arbejdsdeling kan, hvor særlige forhold taler herfor, fraviges efter beslutning i Statens Kunstfonds bestyrelse, jf. § 8, stk. 4. Dog skal det altid være entydigt fastlagt, i hvilket udvalg eller i hvilke udvalg i fællesskab en opgave varetages.

Stk. 5. Kulturministeren kan beslutte at henlægge særlige opgaver med relation til fondens virkeområde til Statens Kunstfonds bestyrelse eller til de enkelte udvalg.

Bestyrelse

§ 8. Statens Kunstfond ledes af en bestyrelse bestående af formændene for de i § 7 nævnte udvalg.

Stk. 2. Formanden for bestyrelsen udpeges af kulturministeren blandt bestyrelsens medlemmer og beskikkes for en periode på 2 år med mulighed for én umiddelbar genbeskikkelse. Bestyrelsens medlemmer vælger iblandt sig en næstformand.

Stk. 3. Bestyrelsen tegner Statens Kunstfond og fastlægger de overordnede retningslinjer for fondens arbejde.

Stk. 4. Bestyrelsen skal sikre koordination mellem udvalgene og har med henblik på at sikre tværgående eller tværkunstneriske indsatsområder mulighed for at nedsætte ad hoc-udvalg på tværs af kunstområder.

Stk. 5. Bestyrelsen aflægger årligt beretning om fondens virksomhed. Beretningen skal offentliggøres.

Stk. 6. Bestyrelsen skal sikre åbenhed om og gennemskuelighed i fondens virke.

Stk. 7. Bestyrelsen kan iværksætte analyser og formidling af fondens virke samt debatskabende virksomhed herom. Bestyrelsen skal arrangere et årligt seminar om kunstens rolle i samfundet i samarbejde med Statens Kunstfonds repræsentantskab.

Stk. 8. Bestyrelsen kan afgive indstilling til kulturministeren om en ændret fordeling af fondens bevillinger mellem kunstområderne på de årlige finanslove.

Stk. 9. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for bestyrelsens mulighed for at omprioritere bevillinger afsat finansloven til Statens Kunstfonds tværgående og tværkunstneriske formål og for bestyrelsens arbejde, herunder udarbejdelse af forretningsorden og beretning om Statens Kunstfonds virke.

Sekretariatsbetjening

§ 9. Kulturministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Statens Kunstfond.

Forvaltning af tilskud og garantier mv. samt budget, regnskab og revision

§ 10. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om forvaltning af tilskud og garantier mv., for tilskudsmodtagernes indsendelse af budget i forbindelse med ansøgning samt om tilskudsmodtagernes regnskabsaflæggelse og revision.

Stk. 2. Afgivne tilsagn om tilskud, garantier mv. kan bortfalde, og udbetalte tilskud, garantier mv. kan kræves tilbagebetalt, i tilfælde hvor en tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet.

Stk. 3. Udbetalinger af tilskud kan ske forskudsmæssigt.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.

Ikrafttrædelse mv.

§ 11. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. stk. 2.

Stk. 2. §§ 5, 6 og 13 træder i kraft den 1. juli 2013.

§ 12. Lov om Statens Kunstfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 14. januar 2011, og lov om Statens Kunstråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 14. januar 2011, ophæves.

§ 13. Repræsentantskabet for Statens Kunstfond beskikket til og med 31. oktober 2013 og repræsentantskabet for Statens Kunstråd beskikket til og med 31. oktober 2015 afbeskikkes pr. 30. juni 2013. I perioden fra 1. juli 2013 til 31. december 2013 varetager Statens Kunstfonds repræsentantskab, der beskikkes i henhold til § 5, de opgaver, som ifølge § 5, stk. 3-5, i lov om Statens Kunstfond tillægges repræsentantskabet for Statens Kunstfond, og de opgaver, som ifølge § 8, stk. 2 og 3, i lov om Statens Kunstråd tillægges repræsentantskabet for Statens Kunstråd.

Stk. 2. Medlemmerne af repræsentantskabet for Statens Kunstfond beskikket til og med 31. oktober 2013 og medlemmerne af repræsentantskabet for Statens Kunstråd beskikket til og med 31. oktober 2015, som kun har været beskikket én periode i disse repræsentantskaber, kan beskikkes til det nye repræsentantskab jf. § 5, stk. 2. Disse medlemmer er omfattet af den i § 5, stk. 2, nævnte karensperiode allerede efter en periode på 3½ år i det pr. 1. juli 2013 beskikkede repræsentantskab for Statens Kunstfond.

Stk. 3. Kulturministeren beskikker første gang ved lovens ikrafttræden medlemmerne af Statens Kunstfonds repræsentantskab for perioden 1. juli 2013 - 31. december 2016.

Stk. 4. Kulturministeren beskikker første gang ved lovens ikrafttræden medlemmerne af Statens Kunstfonds legatudvalg for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2015.

Stk. 5. Efterladte efter modtagere af livsvarige ydelser, der ved lovens ikrafttræden oppebærer ydelse til efterladte efter kunstnere, jf. de hidtil gældende regler, modtager ydelsen på livstid.

Stk. 6. Efterladte efter modtagere af hædersydelser, der er tildelt hædersydelsen inden lovens ikrafttræden 1. januar 2014, kan ligeledes tildeles ydelse til efterladte efter kunstnere, jf. de hidtil gældende regler, og modtage denne ydelse på livstid.

Ændringer i anden lovgivning

§ 14. I lov om litteratur, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 29. november 2003, som ændret ved lov nr. 506 af 17. juni 2008, og § 22 i lov nr. 1531 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften til Kapitel 2 ændres »Kunstrådet« til: »Statens Kunstfond«.

2. § 2 ophæves.

3. § 4 affattes således:

»§ 4. Statens Kunstfond kan inden for en beløbsramme fastsat på finansloven yde støtte til

1) forfattere, oversættere og andre skabere af litterære værker, herunder tegneserieskabere og illustratorer,

2) præmiering af litterære værker,

3) litterære projekter, udgivelser og oversættelser,

4) formidling og projekter, der styrker udbredelse af litteratur,

5) internationale aktiviteter,

6) efteruddannelse samt

7) andre aktiviteter, der kan fremme lovens formål.«.

4. § 5 ophæves.

5. § 6 ophæves.

§ 15. I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 3. januar 2008, som ændret ved § 21 i lov nr. 1531 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Kunstrådet« til »Statens Kunstfond«.

2. I overskriften til kapitel 1 udgår: »og lokale musikudvalg«.

3. § 1, 2. og 3. pkt. ophæves.

4. § 2 ophæves.

5. § 3 affattes således:

»§ 3. Statens Kunstfond kan inden for en beløbsramme fastsat på finansloven yde støtte til

1) komponister,

2) præmiering af musikværker,

3) professionelle orkestres, kors og ensemblers virksomhed,

4) koncertvirksomhed, herunder skolekoncerter og festivaler,

5) musikdramatik,

6) musikundervisning af forsøgsmæssig karakter eller af landsdækkende eller regional interesse samt kunstnerisk arbejdende amatørkor, amatørorkestre og ensembler og deres organisationer,

7) informations-, dokumentations-, og publikationsvirksomhed og

8) andre aktiviteter, der kan virke til fremme af musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet.«

6. I § 3 a, stk. 3, indsættes efter: »elevernes«: »musikalske«.

7. § 3 a, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Kulturministeren fastsætter efter høring af Statens Kunstfond nærmere regler om musikskoler herunder regler om opgaver, formål, vedtægter, læreplaner, tilsyn, samarbejde, statistik samt betingelser for refusion.«

8. § 3 b affattes således:

»§ 3 b. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at drive en musikskole, enten som en kommunal institution eller som selvejende institution med kommunalt tilskud.

Stk. 2. Kulturministeren kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale om et undervisningstilbud for kommunens borgere med en nabokommune. En fravigelse af stk. 1 vil ske efter en konkret vurdering og skal være betinget af kommunens befolkningsmæssige grundlag.

Stk. 3. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner mv. fravige bestemmelsen i stk. 1, således at flere kommuner sammen kan drive en musikskole.«

9. I § 3 d, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Statens Kunstfond kan i særlige tilfælde, for eksempel i forbindelse med gymnasiale uddannelser, dispensere fra kravet om, at et musikalsk grundkursus skal drives af en musikskole eller flere musikskoler i fællesskab.«

10. § 3 d, stk. 3, ophæves.

11. § 3 e, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

12. I § 12 a indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for tilskud, garantier mv., der ydes i henhold til § 3.«

13. § 15 ophæves.

§ 16. I lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 4. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Statens Kunstråd« til: »Statens Kunstfond«.

2. § 17 ophæves.

3. § 18 affattes således:

»§ 18. Statens Kunstfond kan inden for en beløbsramme fastsat på finansloven yde støtte til

1) skabende scenekunstnere,

2) præmiering af scenekunstneriske værker,

3) stationær og turnerende samt opsøgende scenekunstvirksomhed udført af mindre teatre, scenekunstgrupper og uafhængige scenekunstnere, inklusive disses samarbejde med andre teatre og aktører på scenekunstområdet,

4) fremme af ny dansk dramatik,

5) anskaffelse af teknisk udstyr mv.,

6) fremme af scenekunstens internationale aktiviteter og samarbejde og

7) andre aktiviteter, der kan fremme lovens formål.

Stk. 2. Ved fordeling af støtte efter stk. 1 skal Statens Kunstfond ud over de kriterier, som er angivet i lov om Statens Kunstfonds virksomhed, lægge vægt på at fremme udviklingen af nye scenekunstformer og anden eksperimenterende virksomhed.«

4. I § 19 a, 2. pkt. ændres: »§ 15, stk. 3,« til: »§ 15 a, stk. 3,«.

5. I overskriften til kapitel 13. a. ændres »kapitel 7-8« til; »kapitel 7 og 7 a«.

§ 17. I lov nr. 186 af 12. marts 1997 om film, som ændret ved § 11, stk. 3, i lov nr. 423 af 10. juni 1997, § 4 i lov nr. 1156 af 19. december 2003, § 23 i lov nr. 1439 af 22. december 2004, § 3 i lov nr. 563 af 24. juni 2005 og § 25 i lov nr. 1531 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:

1. Efter kapitel 4 indsættes:

»Kapitel 4 a

Statens Kunstfonds støtte til skabende filmkunstnere

§ 17 a. Statens Kunstfond kan inden for en beløbsramme fastsat på finansloven yde støtte til

1) skabende filmkunstnere og

2) præmiering af filmkunstneriske værker.«

2. I § 24 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for tilskud, garantier mv., der ydes i henhold til § 17 a.«

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lovens § 15 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Visionen bag reformen af det statslige kunststøttesystem er at fremtidssikre systemet, så det bliver mere gennemskueligt, åbent, effektivt og tidssvarende og også fremover kan understøtte udviklingen af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet under de skiftende vilkår, som globaliseringen, samfundsudviklingen og udviklingen i kunsten udstikker. Reformen gør kunststøttesystemet enklere og mere gennemskueligt, uden at der samtidig gives afkald på de værdier, der i dag er bærende for systemet, herunder først og fremmest armslængdeprincippet. Armslængdeprincippet indebærer, at kunststøtten, inden for overordnede politisk fastlagte rammer, fordeles af uafhængige organer, der arbejder på afstand af og uden indflydelse fra det politiske system. Reformen ændrer de organisatoriske rammer for det statslige kunststøttesystem, men viderefører støtteformerne.

Reformen udmønter den politiske aftale af 13. juni 2012 om reform af kunststøttesystemet, som er indgået mellem samtlige af Folketingets partier, og den politiske aftale af 13. juni 2012 om reform af de livsvarige ydelser, som er indgået mellem regeringspartierne (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) og Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Reformen indebærer en nedlæggelse af Statens Kunstråd og en overflytning af dette råds udvalg til Statens Kunstfond. Endvidere indebærer reformen, at de livsvarige ydelser skifter navn til Statens Kunstfonds hædersydelser, og at der gennemføres en række ændringer i disse ydelser.

2. Baggrund for lovforslaget

Der er politisk enighed om, at staten skal støtte kunst. Der er også udbredt enighed om, at det skal ske efter de principper, der lå til grund for oprettelsen af Statens Kunstfond i 1964, og som har ligget til grund for den vifte af kunststøtteinstitutioner, der efterfølgende er blevet etableret, herunder Statens Kunstråd i 2003.

Trods den grundlæggende opbakning til, at staten støtter kunst, har kunststøttesystemet til stadighed været genstand for debat på en række specifikke områder. I de seneste år har den politiske debat især drejet sig om, hvorvidt det nuværende todelte system med både råd og fond er blevet for uoverskueligt, komplekst og forgrenet, hvilket kan underminere kunststøttens legitimitet. Endvidere har det været fremført, at der på Statens Kunstråds område foreligger uafklarede spørgsmål om kompetencefordelingen mellem det overordnede råd og udvalgene. I lov om Statens Kunstråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 14. januar 2011, er alle kompetencer og opgaver tildelt det overordnede råd, men praksis har vist, at en række kompetencer og opgaver mere hensigtsmæssigt er placeret i udvalgene. Endelig har de livsvarige ydelser løbende været genstand for debat. Det har blandt andet været diskuteret, om kunstnere med en relativ høj indkomst skal være berettiget til en ydelse.

Samtidig med disse diskussioner er kunststøttesystemets grundlæggende rammevilkår under stadig forandring. Verden ændrer sig blandt andet i kraft af en stigende internationalisering, som også omfatter kunsten. Samtidig betyder den teknologiske udvikling, herunder digitaliseringen, også nye muligheder og udfordringer for kunsten. Disse forhold kalder på, at kunststøttesystemets indretning til stadighed må gentænkes, hvis systemet skal bevare sin relevans. Kunststøttesystemet skal også fremover kunne understøtte et velfunderet, vitalt og stærkt dansk kunstliv til gavn for den enkelte og for det danske samfund. For kunsten er nødvendig for at skabe perspektiv, sammenhæng og refleksion. Kunsten er også en forudsætning for, at Danmark kan markere sig som en kreativ nation i den øgede globale konkurrencesituation.

Disse forhold var i væsentlig grad medvirkende til, at den daværende kulturminister i oktober 2010 nedsatte et kunststøtteudvalg. I Kunststøtteudvalgets rapport om det statslige kunststøttesystem fra september 2011 anbefalede udvalget en række initiativer, der skulle sikre et fremtidigt kunststøttesystem baseret på uafhængighed og armslængde, kvalitet og udvikling, mangfoldighed, effektivitet, fleksibilitet og gennemskuelighed. Udvalgets centrale anbefaling var en sammenlægning af Statens Kunstfond og Statens Kunstråd i et uafhængigt »Kunstinstitut«. Udvalget havde derudover en række andre forslag, der skulle sikre øget gennemskuelighed i systemet og mere tidssvarende livsvarige ydelser. Kunststøtteudvalgets rapport om det statslige kunststøttesystem findes på Kulturministeriets hjemmeside www.kum.dk.

Udvalgets anbefalinger og kunstlivets reaktion på disse anbefalinger i forbindelse med høringen af rapporten udgør baggrunden for de to politiske aftaler, der ligger til grund for lovforslaget: aftalen af 13. juni 2012 om reform af kunststøttesystemet og aftalen af 13. juni om reform af de livsvarige ydelser.

Aftalen af 13. juni 2012 om reform af kunststøttesystemet, som er indgået mellem samtlige af Folketingets partier, omfatter følgende forhold: Der etableres et enklere og mere gennemskueligt kunststøttesystem i form af en ny enhedsorganisation, kaldet Statens Kunstfond, som etableres pr. 1. januar 2014. Samtidig nedlægges Statens Kunstråd som selvstændigt organ. Med reformen videreføres de bærende dele af det nuværende system, herunder to adskilte søjler af udvalg for henholdsvis legatstøtte og projektstøtte, og udvalgene tillægges fremover al beslutningskompetence vedrørende tildelingen af tilskud. De bevillinger, der hidtil har været afsat til det overordnede Statens Kunstråds initiativer, fordeles fremover af udvalgene. Kunsthåndværk og design samt arkitektur får ved reformen forøget mulighed for at få projektstøtte. Danish Crafts fusioneres ind i Statens Kunstfond, og Danish Crafts nuværende formål bliver videreført i den nye struktur. Endvidere gøres organisationen mere åben og får en mere decentral styring, ved at det alene er udvalgene, der tildeler støtte. Der skabes større gennemskuelighed og samordning i systemet, ved at der bliver én fælles bestyrelse og ét fælles repræsentantskab for de to søjler. Statens Kunstfonds repræsentantskab, som bl.a. udpeger en del af medlemmerne til udvalgene, vil ikke længere have medlemmer fra de politiske partier, hvorved armslængdeprincippet styrkes.

Der er på baggrund af høringssvarene til nærværende lovforslag indgået en tillægsaftale af 16. november 2012 til aftalen om reform af kunststøttesystemet, som omfatter samtlige af Folketingets partier. I denne tillægsaftale præciseres det blandt andet, at den 4-årige beskikkelsesperiode for Statens Kunstfond bliver indrettet således, at der bliver en 2-årig forskydning mellem projektstøtte- og legatudvalgene; at formanden for Statens Kunstfonds bestyrelse beskikkes for en 2-årig periode med mulighed for én umiddelbar genbeskikkelse; samt at Danish Crafts nuværende satsninger (Mindcraft og Crafts Collection) videreføres i en overgangsperiode frem til 1. januar 2016. Af tillægsaftalen fremgår endvidere, at legatudvalget for film placeres i Statens Kunstfond, hvilket indebærer en ændring i forhold til aftalen af 13. juni 2012 om reform af kunststøttesystemet, hvori legatudvalget for film var tiltænkt en placering i Det Danske Filminstitut. De nævnte præciseringer og ændringer er indarbejdet i nærværende lovforslag.

Aftalen af 13. juni 2012 om reform af de livsvarige ydelser, som er indgået mellem regeringspartierne (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre) og Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti, omfatter følgende forhold: De livsvarige ydelser skifter navn til Statens Kunstfonds hædersydelser og får en mere tidssvarende fordelingsprofil mellem kunstarterne for de nuværende i alt 275 ydelser. Endvidere betyder aftalen, at den såkaldte minimumsydelse ændres, sådan at denne ydelse ved fremtidige tildelinger sættes til 0 kr., når modtagerens egenindtægt overstiger det fastsatte maksimum. De pågældende kunstnere vil fortsat figurere som modtagere af hædersydelserne, men vil først modtage penge, hvis deres indtægt er under den fastsatte maksimumsgrænse for egenindtægt. Aftalen betyder også en mere effektiv beslutningsproces for tildeling af Statens Kunstfonds hædersydelser, fordi Statens Kunstfonds repræsentantskab fremover vil kunne træffe endelige beslutninger om tildeling af ydelser. Hermed skal Folketingets Finansudvalg ikke længere godkende tildeling af hædersydelser. De nævnte ændringer gælder fremadrettet - og vil blive indfaset på en sådan måde, at ingen af de nuværende modtagere af livsvarige ydelser stilles ringere. Derfor vil der blive etableret overgangsordninger, så nuværende modtagere af livsvarige ydelser også efter lovens ikrafttræden på livstid vil modtage den hidtidige minimumsydelse, når deres egenindtægt overstiger det fastsatte maksimum, og så efterladte efter modtagere af livsvarige ydelser, der ved lovens ikrafttræden oppebærer en ydelse til efterladte efter kunstnere, modtager denne ydelse på livstid. Endelig betød aftalen af 13. juni 2012, at der ikke fremover bliver tildelt ydelser til efterladte efter kunstnere.

På baggrund af høringssvarene til nærværende lovforslag er der imidlertid indgået en tillægsaftale af 16. november 2012 til aftalen om reform af de livsvarige ydelser, som omfatter kredsen af partier bag aftalen. I denne tillægsaftale præciseres det, at efterladte efter alle nuværende modtagere af livsvarig ydelse bevarer retten til at søge efterladteydelse.

Lovforslaget indeholder også en række konsekvensændringer i lovene om litteratur, musik, scenekunst og film, ligesom der i konsekvens af den foreslåede ændrede struktur i statens kunststøttesystem fremsættes et selvstændigt lovforslag om en ny lov for billedkunst og kunstnerisk formgivning parallelt med forslaget til lov om Statens Kunstfond. Endelig indeholder forslaget til lov om Statens Kunstfond forslag til ændringer i lov om musik, som ikke er omfattet af de ovenfor nævnte politiske aftaler, men som fremsættes på baggrund af ønske herom fra Statens Kunstråds Musikudvalg.

3. Det nuværende statslige kunststøttesystem - gældende ret

I det følgende beskrives den nuværende struktur for det statslige kunststøttesystem. Lov om Statens Kunstfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 14. januar 2011, og lov om Statens Kunstråd, jf. lovebekendtgørelse nr. 79 af 14. januar 2011, udgør kernen i det statslige kunststøttesystem, som derudover bl.a. er funderet på lov om billedkunst, lov om litteratur, lov om musik og lov om scenekunst, som indeholder bestemmelser om statens støtte til de pågældende kunstområder, herunder om Statens Kunstråds opgaver på disse områder. Lov om film fastlægger blandt andet retningslinjerne for Det Danske Filminstitut, som varetager den statslige støtte til film i Danmark. Filminstituttet er desuden omfattet af en politisk aftale (filmaftalen) om bevillinger og mål for instituttets virksomhed for en 4-årig periode. Den seneste aftale blev indgået i 2010 med deltagelse af alle Folketingets partier og gælder for perioden 2011-2014. Der findes ikke tilsvarende love for kunstområderne arkitektur, design og kunsthåndværk.

3.1. Statens Kunstfond

Statens Kunstfond, oprettet 1964, har til formål at fremme dansk skabende kunst og støtter skabende kunstnere inden for alle former for kunstnerisk skabende virksomhed. Rammerne for Statens Kunstfond er fastlagt i lov om Statens Kunstfond. Med begrebet skabende kunstnere forstås de kunstnere, der skaber kunstværket, hvilket skal ses i modsætning til de udøvende kunstnere, der fremfører eller formidler værket (f.eks. musikere og skuespillere). Fondens støtte er som udgangspunkt rettet mod at give skabende kunstnere arbejdsro, hvilket bl.a. gøres gennem arbejdslegater og 3-årige arbejdsstipendier, der giver kunstneren økonomisk mulighed for at fokusere på sit kunstneriske arbejde og dermed ikke behøver at søge indtægt ved ikke-kunstnerisk arbejde.

Statens Kunstfonds virksomhed om­fatter billedkunst, littera­tur, tonekunst, kunsthånd­værk og design, arki­tektur, film- og scenekunst og andre former for kunstnerisk skabende virksomhed, som kan sidestilles med de nævnte, og som ikke kan få statsstøtte efter anden lovgivning.

Organisatorisk består Statens Kunstfond af 8 kunstkyndige tremandsudvalg, en bestyrelse og et repræsentantskab. De 8 tremandsudvalg er:

• Det Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg

• Kunsthåndværk- og Designudvalget

• Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum

• Arkitekturudvalget

• Tonekunstudvalget for Klassisk Musik

• Tonekunstudvalget for Rytmisk Musik

• Litteraturudvalget

• Film- og Scenekunstudvalget

Hvert af de 8 udvalg består af 3 kunstkyndige medlemmer, som beskikkes af kulturmini­steren. Til Statens Kunstfond er knyttet et repræsentantskab, som udpeges af en række kunstnerorganisationer og de politiske partier. Fondens repræsentantskab udpeger 2 medlemmer til hvert af de 8 udvalg, og kulturministeren udpeger 1 medlem til hvert udvalg. Mini­steren udpeger udvalgsformanden blandt de 3 med­lemmer af de enkelte udvalg.

Udvalgene beskikkes for 3 år og tiltræder 1. januar i det år, de er udpeget fra. Med­lemmer af Statens Kunstfonds udvalg kan ikke samtidig være medlem af fondens repræsentantskab eller af Statens Kunstråd, dets udvalg eller repræsentantskab. Man kan ikke blive beskikket til Statens Kunstfonds udvalg eller til Statens Kunstråd eller dets udvalg, hvis man inden for de forudgående 3 år har haft sæde i et af disse organer.

Bestyrelsen for Statens Kunstfond udgøres af de 6 formænd for de 8 kunst­kyndige tremandsud­valg - der er én fælles formand for de 2 billedkunstudvalg og én for de 2 tonekunstudvalg. Bestyrelsen vælger selv sin for­mand og næstformand for ét år ad gangen. Be­styrel­sens opgave er at lede og koordinere fondens virksomhed. I bestyrelsen fastlægges de generelle retnings­linjer, og spørgsmål af betydning for fonden som helhed drøftes og afgøres.

Kvaliteten af den kunstneriske produktion og det kunstneriske talent er afgørende for tildeling af ydelser til kunstnere. Statens Kunstfonds udvalg kan bl.a. benytte følgende støtteformer:

For det første tildeles der 3-årige arbejds­stipen­di­er, arbejds­legater og rejselega­ter. Det er ydelser, der sigter på at give de skabende kunst­nere økonomisk mulighed for at arbejde fokuseret med deres skabende kunst.

For det andet er der bestillingsopgaver, hvor fonden støtter bestilling af et konkret kunstværk, som der er brugere til. Det kan ske i form af tildeling af bestillingsho­norarer til komponister og forfattere til konkrete værker og i form af honorar til kunstnere, der skaber kunst til det offentlige rum. Også fondens støtte til arkitektkonkurrencer og projekter indebærer en form for bestillingsopgave.

For det tredje foretages der præmieringer og indkøb af færdige værker. Udvalgene præmierer hvert år værker, der har gjort sig særligt bemærkede.

For det fjerde støtter Det Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg samt Kunsthåndværk- og Designudvalget kunstnere gennem indkøb af færdige værker. Den efterfølgende deponering af de indkøbte værker tjener også et formidlingsformål.

En yderligere støtteform er legater til kunstneres efter­ladte. Der har i de seneste mange år været enighed om tilba­geholdenhed med hensyn til nyuddeling af disse ydelser, som ydes kunstneres efterladte efter socialt betonede kriteri­er.

Endelig yder Statens Kunstfond livsvarige kunstnerydelser. Tildeling af livsvarig ydelse foretages af Kulturministeriet efter indstilling fra Statens Kunstfonds repræsentantskab og efter godkendelse i Folketingets Finansudvalg. Repræ­sen­tantskabet skal, inden det afgiver sin indstilling, indhente en udtalelse fra det relevante udvalg som grundlag for indstillingen. Livsvarig kunstnerydel­se kan til­deles kunstnere, der har en sådan kunst­nerisk produk­tion bag sig, at de har placeret sig afgørende som kunst­nere. De livsvarige ydelser har siden 1978 været indtægts­regulerede. Der er i alt 275 livs­varige kunstner­ydelser. 93 til bilden­de kunst­nere, 73 til skøn­litterære for­fat­tere, 12 til for­fat­tere med forfatter­skab af almen kulturel betyd­ning og 4 til oversættere, 35 til kompo­nister, 26 til kunsthånd­værkere og kunst­neriske formgivere, 14 til arki­tekter og 18 til skaben­de kunstnere inden for film- og scenekunst. Efterladte ægtefæller efter afdøde kunstnere, der har modtaget en livsvarig ­ydelse, kan efter gældende lov om Staten Kunstfond ansøge om at modtage livsvarig enkey­delse. Der er ved lovforslagets fremsættelse 39 modtagere af livsvarig enkeydelse. Denne ydelse kan tildeles efter ansøgning og tildeles kun, såfremt vedkommendes indtægtsforhold ikke taler imod det.

Kulturstyrelsen er sekretariat for Statens Kunstfond.

3.2. Statens Kunstråd

Statens Kunstråd, oprettet 2003, har til formål at fremme udvikling af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet. Rammerne for Statens Kunstråd er fastlagt i lov om Statens Kunstråd. Statens Kunstråd støtter såvel skabende som udøvende kunst inden for billedkunst, litteratur, musik og scenekunst samt kunst på tværs af og imellem disse kunstarter. Støtten er rettet mod den kunstneriske produktion, formidlingen af kunsten samt mod international kulturudveksling og -formidling. Desuden har Statens Kunstråd til opgave at rådgive og bistå offentlige myndigheder i sager inden for rådets virkeområde. Endvidere kan Statens Kunstråd på eget initiativ behandle spørgsmål om støtte til kunstnerisk virksomhed og fremsætte erklæringer herom.

Organisatorisk består Statens Kunstråd af det overordnede Statens Kunstråd, 5 fagudvalg og et repræsentantskab. De 5 fagudvalg er:

• Statens Kunstråds Billedkunstudvalg

• Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg

• Statens Kunstråds Litteraturudvalg

• Statens Kunstråds Musikudvalg

• Statens Kunstråds Scenekunstudvalg.

Fagudvalgene har hver 5 medlemmer. Musikudvalget har dog 7 medlemmer. Repræsentantskabet udpeger 3 medlemmer og kulturministeren 2 medlemmer til hvert fagudvalg. Til musikudvalget udpeger repræsentantskabet 4 medlemmer og kulturministeren 3 medlemmer. Alle medlemmer beskikkes af kulturministeren, som også udpeger udvalgenes formænd. Udvalgenes opgaver er gennem tildeling af tilskud mv. at sikre kontinuitet og fornyelse inden for de enkelte kunstarter. Udvalgene skal løbende prioritere mellem de mange indkomne ansøgninger og foretage kyndige vurderinger om tildeling af støtte inden for lovens formål. Udvalgene skal desuden, som en del af Statens Kunstråd, bidrage til koordinering og implementering af fælles strategier og tværgående initiativer.

Det overordnede Statens Kunstråd består af 10 sagkyndige medlemmer. Heraf er de 4 formænd for fagudvalgene fødte medlemmer - de 2 billedkunstudvalg har fælles formand. Rådet skal først og fremmest udarbejde og implementere Statens Kunstråds handlingsplan samt beskæftige sig med kunststøtten på et overordnet strategisk og kunstpolitisk plan. Rådet skal desuden inden for sin budgetramme fastsætte støttekriterier for eksisterende og nye puljer og initiativer. Rådet har i sin forretningsorden fastlagt, at sager, der entydigt hører under et enkelt udvalg, behandles i det pågældende udvalg. Det fremgår endvidere af forretningsordenen, at rådet kan beslutte at overtage beslutningskompetencen i sager, der er henlagt til et udvalg (f.eks. ved inhabilitet hos et udvalgsmedlem eller ved samfinansiering af projekter). Repræsentantskabet for Statens Kunstråd består af repræsentanter fra organisationer, institutioner og interessegrupper inden for dansk kunst samt fra Folketingets partier. Kulturministeren udpeger formanden blandt medlemmerne. Repræsentantskabets medlemmer beskikkes af kulturministeren for 4 år.

4. Lovforslagets indhold

Visionen bag lovforslaget er først og fremmest at gennemføre en strukturel reform af kunststøttesystemet og derved at skabe et mere gennemskueligt, åbent, effektivt og tidssvarende system end det nuværende. Med lovforslaget foreslås derimod ikke ændringer af hovedprincipperne for støtteformerne i den statslige kunststøtte. Dog foreslås det, at betegnelsen livsvarige ydelser ændres til Statens Kunstfonds hædersydelser, og at der gennemføres en række justeringer i ordningen.

Hovedelementerne i den foreslåede reform af kunststøttesystemet er:

• Navnet på den nye organisation foreslås at blive Statens Kunstfond.

• Det foreslås, at det overordnede Statens Kunstråd nedlægges, men at rådets fagudvalg integreres og videreføres som en ny »anden søjle« i Statens Kunstfond.

• Udpegningsregler, administrativ organisation mv. foreslås at følge de principper, som findes for de nuværende institutioner. Dog bliver der kun ét repræsentantskab og én bestyrelse, og alle udvalg vil blive beskikket for en periode på 4 år.

De specifikke foreslåede ændringer med hensyn til Statens Kunstfonds rådgivende rolle, Statens Kunstfonds hædersydelser, legater til efterladte, repræsentantskab, udvalgsstruktur, bestyrelse, udpegningsregler og sekretariatsbetjening er følgende:

Forslaget viderefører en tradition fra Statens Kunstfond, hvor den rådgivende rolle ikke har været eksplicit defineret i loven, men hvor fonden har haft frihed til at udtale sig om kunstfaglige spørgsmål på eget initiativ eller på opfordring fra andre.

Det foreslås, at de livsvarige ydelser skifter navn til Statens Kunstfonds hædersydelser, og at der indføres en mere afbalanceret fordeling mellem kunstområderne for de 275 ydelser til skabende kunstnere. Den hidtidige indkomstgrænse fastholdes for, hvornår modtagerne overgår til minimumsydelse, men minimumsydelsen, som gives til modtagere, hvis egenindtægt overstiger maksimumsgrænsen, ændres fra 12.000 kr. årligt i 1995-prisniveau til 0 kr. Forslaget indebærer, at de pågældende kunstnere fortsat vil figurere som modtagere af hædersydelserne og vil modtage penge, når deres egen-indtægt falder under det fastlagte maksimum. Kunstnere, der er tildelt livsvarige ydelser ved lovens ikrafttræden, vil dog kunne oppebære en minimumsydelse på 12.000 kr. i 1995-prisniveau, så længe deres egenindtægt overstiger det fastsatte maksimum.

Der foreslås indført en mere enkel beslutningsproces for tildeling af ydelserne, hvor Statens Kunstfonds repræsentantskab fremover træffer den endelige beslutning om tildelingen.

Det foreslås, at der ikke vil kunne tildeles ydelser til efterladte ægtefæller efter modtagere af hædersydelser, som tildeles hædersydelsen efter den foreslåede lovs ikrafttræden. Det foreslås samtidig, at efterladte, som allerede modtager en ydelse ved lovens ikrafttræden, vil kunne oppebære denne ydelse på livstid, ligesom efterladte efter modtagere af hædersydelser, som er blevet tildelt hædersydelsen før den foreslåede lovs ikrafttræden, vil kunne tildeles ydelsen til efterladte efter ansøgning. Det forventes i forlængelse heraf, at den praksis, som tremandsudvalgene i den nuværende Statens Kunstfond har haft, efter hvilken disse udvalg har haft mulighed for efter socialt betonede kriterier at tildele legater til efterladte ægtefæller efter kunstnere, vil blive afskaffet.

Det foreslås, at repræsentantskabet for Statens Kunstfond har til opgave at udpege medlemmer til udvalg, træffe beslutning om tildeling af hædersydelser, jf. nedenfor, arrangere et årligt seminar om kunstens rolle i samfundet i samarbejde med bestyrelsen for Statens Kunstfond og følge Statens Kunstfonds virke.

Det foreslås, at udvalgsstrukturen i det nye system gøres så ensartet og enkel som muligt på tværs af kunstarterne. Forslaget indebærer, at den nye udvalgsstruktur som udgangspunkt har to søjler: legatudvalg og projektstøtteudvalg. Dog foreslås på filmområdet kun et legatudvalg. De opgaver, som et projektstøtteudvalg ville skulle varetage, bliver som hidtil varetaget i Det Danske Filminstituts regi. På arkitekturområdet foreslås ét samlet udvalg, som dækker både legat- og projektstøtte. Baggrunden for udvalgsstrukturen på arkitekturområdet er dette områdes særlige karakter med dels et betydeligt erhvervsmæssigt islæt, dels at Dansk Arkitektur Center (DAC) varetager formidling, debat og videndeling på arkitekturområdet, og at det ikke vil være hensigtsmæssigt at sammenlægge DAC med kunststøttesystemet i regi af Statens Kunstfond.

Det foreslås, at bestyrelsen for Statens Kunstfond skal bestå af formændene for udvalgene i Statens Kunstfond. Herved tilgodeses koordination mellem udvalgenes arbejde og beslutninger i fondens bestyrelse. Det foreslås, at bestyrelsen tegner Statens Kunstfond i dialogen med det politiske system om fondens virksomhed og andre emner af relevans for fondens arbejdsområde. Det foreslås, at bestyrelsen lægger retningslinjerne for fondens arbejde, sikrer koordination mellem fondens udvalg og sikrer, at tværkunstneriske indsatser tilgodeses. Det foreslås, at bestyrelsen varetager opgaven med analyse og formidling af og debat om fondens virksomhed, og at bestyrelsen i samarbejde med repræsentantskabet for Statens Kunstfond arrangerer et årligt seminar om kunstens rolle i samfundet. Forslaget indebærer desuden, at bestyrelsen ikke får egne tilskudsbevillinger, sådan som det nuværende overordnede Statens Kunstråd har det. Det foreslås, at kompetencen til at fordele tilskud alene tillægges udvalgene. Dog foreslås det, at bestyrelsen får mulighed for at omdisponere en mindre andel af udvalgenes midler, med henblik på at disse midler anvendes til tværgående formål. Der vil alene blive tale om omdisponeringer inden for et givent års bevilling, og også disse omdisponerede midler vil blive tildelt via udvalgene. Det foreslås endvidere, at bestyrelsen har mulighed for at afgive indstilling til kulturministeren om vedvarende omdisponeringer af Statens Kunstfonds bevillinger på de årlige finanslove.

De foreslåede udpegningsregler for Statens Kunstfonds bestyrelse og udvalg er følgende:

Bestyrelsen består af de 12 udvalgsformænd. Kulturministeren udpeger formanden blandt bestyrelsens medlemmer. Formanden udpeges for 2 år med mulighed for en umiddelbar genbeskikkelse.

De foreslåede medlemstal for udvalgene bestemmes af det forventede omfang af arbejdsopgaverne for det enkelte udvalg.

På billedkunstområdet foreslås det, at legatudvalget har 5 medlemmer, fordi udvalget også skal tage sig af bestillingsopgaver til kunst i det offentlige rum.

På litteraturområdet foreslås det, at legatudvalget har 5 medlemmer, fordi en meget stor del af tilskuddene på litteraturområdet gives som legater. I den tidligere kunststøttestruktur blev der tildelt legater på litteraturområdet både af Statens Kunstfond og af Statens Kunstråd. Disse legater samles i legatudvalget for litteratur. Endvidere foreslås det, at projektstøtteudvalget for litteratur får 3 medlemmer, fordi antallet af ansøgninger, der skal behandles i udvalget, er forholdsmæssigt lavere end i de øvrige udvalg.

På musikområdet indebærer forslaget, at udvalgene skal dække både den klassiske og den rytmiske musik. Derfor foreslås det, at der i disse udvalg er flere medlemmer end det, der gælder i udgangspunktet. Legatudvalget for musik har således 5 medlemmer, og projektstøtteudvalget for musik har 7 medlemmer.

For alle udvalg indebærer forslaget, at et flertal af medlemmerne udpeges af Statens Kunstfonds repræsentantskab, mens et mindretal af medlemmerne udpeges af kulturministeren

I projektstøtteudvalgene og legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur foreslås det, at formanden vælges af kulturministeren blandt samtlige medlemmer.

For legatudvalgene foreslås det, at kulturministeren udpeger formanden blandt de repræsentantskabsudpegede medlemmer. Denne procedure for udpegning af formænd for legatudvalgene foreslås for at undgå, at bestyrelsen for Statens Kunstfond, som dannes af formændene for samtlige udvalg, udelukkende kommer til at bestå af medlemmer, som ministeren oprindelig har udpeget til udvalgene.

Det foreslås, at sekretariatsbetjeningen af den nye Statens Kunstfond, herunder af bestyrelsen, udvalgene og repræsentantskabet, varetages af Kulturministeriet.

Det lægges i øvrigt til grund, at forvaltningsloven, offentlighedsloven og ligestillingsloven gælder for Statens Kunstfonds virksomhed. Dette indebærer blandt andet, at de til enhver tid gældende reglerne i forvaltningsloven om inhabilitet også finder anvendelse i forbindelse med Statens Kunstfonds beslutning om tildeling af tilskud, garantier mv. Det er bestyrelsens ansvar, at disse regler overholdes.

5. Følgevirkninger for anden lovgivning

Lovforslaget om Statens Kunstfonds virksomhed medfører en række ændringer i lov om litteratur, lov om musik, lov om scenekunst og lov om film, jf. §§ 14-17 i lovforslaget. Det bemærkes, at der i lov om musik foreslås en række mindre justeringer, der fremsættes på baggrund af ønske fra Statens Kunstråds Musikudvalg, med det formål at give hjemmel til udstedelse af en bekendtgørelse om musikskoler og åbne mulighed for, at Statens Kunstfond i særlige tilfælde kan dispensere fra reglen om, at musikalske grundkurser skal være tilknyttet en musikskole. Disse justeringer er ikke omfattet af de politiske aftaler af 13. juni 2012 om henholdsvis reform af kunststøttesystemet og reform af de livsvarige ydelser, og justeringerne er ej heller omfattet af de 2 tillægsaftaler af 16. november 2012 til de nævnte aftaler. Derudover fremsættes parallelt med nærværende lovforslag et selvstændigt lovforslag om en ny lov for billedkunst og kunstnerisk formgivning. Forslaget om lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning indeholder, som noget nyt i forhold til den nugældende lov om billedkunst, også bestemmelser om såvel arkitektur som kunsthåndværk og design.

6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører en omlægning af organiseringen af den statslige kunststøtte, som betyder større gennemskuelighed og administrative forenklinger. Konkret mindskes antallet af bestyrelser og bestyrelseslignende organer fra 2 til 1, antallet af repræsentantskaber fra 2 til 1 og antallet af fagudvalg fra 13 til 12. Endvidere medfører lovforslaget på langt sigt (30-40 år) en meget lille reduktion i statens udgifter, når minimumsydelsen for Statens Kunstfonds hædersydelser falder fra 12.000 kr. i 1995-prisniveau til 0 kr., og der ikke længere bevilges nye ydelser til efterladte efter modtagere af Statens Kunstfonds hædersydelser. Den forventede økonomiske besparelse ved de nævnte omlægninger modsvares af allerede indarbejdede generelle besparelser i forbindelse med det statslige effektiviseringstiltag, Fokuseret administration, på de kommende års bevillinger for Kulturstyrelsen.

7. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skaber en mere enkel struktur for kunststøttesystemet, som kan lette ansøgeres administrative belastning.

9. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indebærer ikke miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Akademiraadet, Amatørernes Kunst & Kultur Samråd, Arkitektforeningen, ASSITEJ Danmark, Bibliotekschefforeningen, Billedkunstnernes Forbund, Brancherådet for Scenedans i Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, (DAMUSA) Dansk Musikskolesammenslutning, Danish Crafts, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Teaterforeninger, Dansk Amatør Musik, Dansk Artistforbund, Dansk Forfatterforening, Dansk Galleri Sammenslutning, Dansk Komponistforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Live, Dansk Musikerforbund, Dansk Musikpædagogisk Forening, Dansk Skuespillerforbund, Danske Billedkunstneres Fagforening, Danske Dramatikere, Danske Filminstruktører, Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer, Danske Koncert- og Kulturhuse, Danske Kunsthåndværkere, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Danske Populærautorer, Danske Regioner, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Teatres Fællesorganisation, Datatilsynet, DATS - Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed, De Frie Koreografer, Den Danske Filmskole, Designskolen Kolding, Det Danske Akademi, Det Danske Filminstitut, Det Fynske Kunstakademi, Det Humanistiske fakultet ved Københavns Universitet, Det Humanistiske fakultet ved Syddansk Universitetscenter, Det Humanistiske fakultet ved Aalborg Universitet, Det Humanistiske fakultet ved Aarhus Universitet, Det Jyske Kunstakademi, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, Film- og tv-arbejderforeningen (FAF), Foreningen af Danske Dramaturger, Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Foreningen af Kunsthaller i Danmark, Foreningen af Uafhængige Scenekunstnere, Foreningen af Unge Kunstnere og Kunstformidlere, Foreningen Danske Designere, Forfatterskolen, Forlæggerforeningen, Fællesrådet for udøvende kunstnere, Institut for Kultur og Identitet, ved Roskilde Universitetscenter, Anders Kirkegaard, Kommunernes Landsforening (KL), Kulturelle Samråd i Danmark, Kulturhuse i Danmark, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Kunstnersammenslutningernes Samråd, Landsdelsorkesterforeningen, Erland Kundssøn Madsen, Musik og Ungdom, Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere (ORA), Organisationen Danske Museer, Refusionsudvalget for børneteater, Rigsrevisionen, Rytmisk Musikkonservatorium, Sammenslutningen af Danske Scenografer, Scenekunstnere Uden Scene, Skuespillerskolen ved Aarhus Teater, Statens Kunstfond, Statens Kunstfonds Repræsentantskab, Statens Kunstråd, Statens Kunstråds Repræsentantskab, Statens Scenekunstskole, Statens Værksteder for Kunst, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Teatercentrum og Teatrenes Interesse Organisation (TIO).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse fastlægger, at Statens Kunstfonds formål er at fremme kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet. Statens Kunstfond har således både et nationalt og internationalt formål. Det internationale formål kan tilgodeses gennem udenlandsk kunst, som præsenteres i Danmark, dansk kunst, som præsenteres i udlandet, og gennem samarbejder mellem danske og udenlandske kunstnere ved præsentationer i såvel Danmark som udlandet. For både den internationale og nationale indsats definerer Statens Kunstfond selv nærmere, hvad der er omfattet af formålet, jf. bemærkningerne til § 2.

Til § 2

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse beskriver Statens Kunstfonds virkeområde som omfattende arkitektur, billedkunst, film, litteratur, kunsthåndværk og design, musik, scenekunst og andre kunstområder, som kan sidestilles med de nævnte. Derudover fremgår det af lovforslagets § 3, at der i kapitel 2-4 i lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning, kapitel 2 i lov om litteratur, kapitel 1, 2 og 2 b i lov om musik, i kapitel 8 i lov om scenekunst og kapitel 4 a i lov om film er defineret en række opgaver for Statens Kunstfond, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3 og § 4 nedenfor. De nærmere bestemmelser knyttet til Statens Kunstfonds samlede virkeområde foreslås således fastlagt i nærværende lovforslag såvel som i de nævnte særlove, hvor der allerede findes bestemmelser knyttet til Statens Kunstråds virke. Disse bestemmelser foreslås videreført under Statens Kunstfond. Desuden foreslås en tilføjelse til lov om film, som beskriver den støtte Statens Kunstfond yder til skabende filmkunstnere.

Statens Kunstfond kan desuden udstrække sit virke til at fremme udviklingen af andre kunstformer og kunstudtryk, som kan sidestilles med de ovenfor nævnte. Digital kunst kunne være et eksempel på et sådan nyt kunstudtryk. Statens Kunstfond er således med til at bestemme omfanget af sit virkeområde, for så vidt det inden for rammerne af den foreslåede § 1 rækker videre end de i bestemmelsen oplistede kunstområder.

Med sidste del af bestemmelsen i den foreslåede § 2 er der tænkt på tværæstetiske udtryk og nye kunstformer. Med begrebet »tværæstetiske udtryk« sigtes til den række af kunstneriske udtryk, der ikke umiddelbart kan henregnes til et af de oplistede kunstområder, men som betjener sig af udtryksformer fra flere kunstområder. Med nye kunstformer sigtes der til, at Statens Kunstfonds formål ud over etablerede, anerkendte og udbredte kunstområder også omfatter nybrud og udvikling uden for, mellem og inden for kunstområderne. I forlængelse heraf er det hensigten, at der med afgrænsningen af virkeområdet tillige gives Statens Kunstfond mulighed for at yde støtte til de etablerede kunstområders tilgrænsende genrer. F.eks. vil »scenekunstlignende« ansøgninger ikke kunne udgrænses fra Statens Kunstfonds virkeområde med henvisning til loven, men skal underkastes en kvalitativ vurdering foretaget af Statens Kunstfond.

Hermed kan Statens Kunstfonds virkeområde omfatte alle kunstområder, der ikke er omfattet af anden lovgivning. Et eksempel på et kunstområde, der er omfattet af anden lovgivning er film, hvor projektstøtten i medfør af lov om film ydes af Det Danske Filminstitut, hvorfor Statens Kunstfond ikke yder projektstøtte til film.

Til § 3

Til stk. 1

Det foreslås, at de tilskud, garantier m.v., som Statens Kunstfond yder, ydes i form af f.eks. legater, stipendier, projekttilskud, driftstilskud, indkøb af værker, samt underskudsgarantier mv. til kunstneriske formål, herunder sådanne formål, som er nævnt i lov om litteratur, lov om musik, lov om scenekunst, lov om film samt lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning, som foreslået i nærværende lovforslags §§ 14-17 og i det parallelle forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse fastlægger, at afgørelser om at tildele tilskud og underskudsgarantier mv. efter stk. 1 skal træffes ud fra en vurdering af den kunstneriske kvalitet i det ansøgte projekt mv. og/eller det kunstneriske talent hos ansøgeren. Der skal dog efter stk. 3 også overordnet set tages andre forhold med i betragtning i prioriteringen mellem de ansøgninger, der imødekommes.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse angiver, at Statens Kunstfond ud over de i stk. 2 nævnte forhold, kunstnerisk kvalitet og talent, skal tilstræbe, at en række øvrige forhold tages i betragtning ved tildeling af støtte. Dette skal forstås således, at udvalgene i Statens Kunstfond skal tilstræbe at tage disse forhold i betragtning i deres samlede virke. Ligeledes skal bestemmelsen forstås således, at de forskellige forhold kan have varierende relevans i forbindelse med forskellige tilskudsformer. De forhold, der skal tilstræbes tilgodeset, er:

At alle kunstnerisk væsentlige genrer og udtryksformer, herunder digital kunst, inden for og imellem kunstområderne tilgodeses. Den foreslåede bestemmelse lægger op til, at Statens Kunstfonds støttevirksomhed skal tilstræbe, at der inden for kunstområdet ydes støtte til et bredt spekter af væsentlige genrer og udtryksformer, og at fondens støttevirksomhed også rettes imod sådanne genrer og udtryksformer af tværkunstnerisk art.

At den geografiske spredning af kunst i hele landet fremmes. Det foreslås, at der i Statens Kunstfonds støttevirksomhed tilstræbes en hensyntagen til f.eks. de områder af landet, som har særlige behov for at få styrket deres kunstliv. Dette hensyn forventes særligt at finde anvendelse ved støtte til institutioner. Bestemmelsen skal forstås således, at udvalgene skal orientere sig i hele landets kulturliv som baggrund for deres beslutninger om tildeling af støtte.

At kunst for børn og unge fremmes. Det foreslås, at hensynet til børn og unges kunstforbrug særligt tilgodeses, ved at Statens Kunstfond støtter såvel produktion som formidling af kunst for børn og unge.

Til stk. 4

Den foreslåede bestemmelse viderefører principperne i den gældende lovgivning for Statens Kunstfond og Statens Kunstråd, hvor udvalgenes afgørelser er endelige. Bestemmelsen afskærer administrativ rekurs og gælder i relation til afgørelser om tilskud, garantier mv. i henhold til stk. 1. Den foreslåede bestemmelse understreger, at de kompetencer, der delegeres til Statens Kunstfond, er af kunstfaglig karakter og jf. armslængdeprincippet ligger uden for politisk indflydelse og derfor heller ikke bør kunne omstødes på administrativt niveau. Bestemmelsen afskærer ikke, at der kan rejses civile søgsmål om afgørelser truffet af Statens Kunstfonds udvalg, såfremt det vurderes, at disse afgørelser strider mod den til enhver tid gældende lovgivning.

Til § 4

Til stk. 1

Det foreslås, at de hidtidige livsvarige ydelser til skabende kunstnere afløses af Statens Kunstfonds hædersydelser til skabende kunstnere. Ved skabende kunstnere forstås kunstnere, der frembringer unikke værker som bl.a. malerier, litterære værker, noder og film. Hædersydelserne tildeles til kunstnere, der har en sådan produktion bag sig, at vedkommende har placeret sig afgørende som kunstner. Hvordan disse kriterier udmøntes, er forskelligt for de forskellige kunstområder, men det gælder i alle tilfælde, at der kræves en konkret vurdering foretaget af kunstkyndige personer. Tildelingen af hædersydelser vil fortsat være livsvarig. Størrelsen af hædersydelserne vil fortsat være indtægtsreguleret. Navneskiftet signalerer en øget vægtning af hædersaspektet ved ydelserne og understreger, at ydelserne er samfundets hæder til landets ypperste kunstnere. Samtidig udgør ydelserne et økonomisk sikkerhedsnet under kunstnerne, og ydelserne er indtægtsreguleret i forhold til kunstnernes egenindtægt.

Den foreslåede bestemmelse præciserer herudover gældende ret for livsvarige ydelser. Antallet af ydelser har hidtil været beskrevet i anmærkningerne til de årlige finanslove. Det foreslås, jf. stk. 2, at antallet af hædersydelser fremover fastlægges i bekendtgørelsesform. Ved indgåelsen af aftale af 13. juni 2012 om reform af de livsvarige ydelser var der 275 ydelser. Som led i aftalen blev det besluttet, at 12 af hædersydelserne skal reserveres filmkunstnere. Aftaleparterne har efterfølgende aftalt, at i alt 14 af hædersydelserne skal reserveres filmkunstnere. De resterende 261 hædersydelser fordeles mellem arkitektur, billedkunst, litteratur, kunsthåndværk og design, musik og scenekunst efter en fast fordelingsnøgle.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kulturministeren gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler for antallet og størrelsen af hædersydelserne og for indtægtsregulering af disse samt for fordeling af hædersydelser mellem de i § 2 nævnte kunstområder. Fastsættelsen vil ske i bekendtgørelsesform.

Bekendtgørelsen vil behandle antallet af hædersydelser og fordelingen mellem kunstområder af disse ydelser. Fordi kunststøttereformen blandt andet indebærer en omfordeling af hædersydelser mellem kunstområderne, vil bekendtgørelsen også indeholde en model for indfasningen af denne omfordeling, som finder sted, efterhånden som hædersydelser bliver ledige på billedkunstområdet og litteraturområdet, som skal have færre hædersydelser, efter at reformen er fuldført. Indfasningen af den nye fordeling bliver en langstrakt proces, som tilrettelægges således, at det undgås, at billedkunstnere og forfattere i en periode udelukkes fra tildeling af nye hædersydelser.

Bekendtgørelsen forventes at behandle størrelsen af hædersydelserne. Størrelsen vil blive fastsat på samme niveau, som gælder for livsvarige ydelser, og vil blive pristalsreguleret. Der vil fremover være et maksimum for modtagernes egenindtægt, som fastlægger, hvilken indtægt modtageren kan oppebære og fortsat modtage hædersydelser. Den hidtidige minimumsydelse bortfalder for nye modtagere af hædersydelser.

Til § 5

Til stk. 1

Med bestemmelsen foreslås, at opgaverne for det kommende Statens Kunstfonds repræsentantskab i vidt omfang kommer til at svare til de opgaver, som det nuværende Statens Kunstfonds repræsentantskab har. Der foreslås følgende opgaver:

For det første foreslås det, at repræsentantskabet udpeger et flertal af udvalgsmedlemmerne i Statens Kunstfond, jf. § 6. I kraft af den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, om at kulturministeren skal udpege formanden i Statens Kunstfonds legatudvalg blandt de repræsentantskabsudpegede medlemmer, indebærer dette samtidig, at repræsentantskabet på indirekte vis er med til at udpege mindst 6 af Statens Kunstfonds bestyrelses i alt 12 medlemmer.

For det andet foreslås det, at repræsentantskabet træffer beslutning om tildeling af hædersydelser på baggrund af indstilling fra Statens Kunstfonds legatudvalg. Indstillingerne fra legatudvalgene kan omfatte flere mulige kandidater til en hædersydelse. Denne beslutningsproces vil være mere enkel end den nuværende beslutningsproces for tildeling af livsvarige ydelser, hvor Folketingets Finansudvalg formelt har den endelige beslutning. Forenklingen foreslås gennemført for at udstrække armslængdeprincippet i fuldt omfang og indebærer, at beslutningen om tildeling af hædersydelser fremover alene træffes af kunstfaglige organer uden mulighed for politisk indblanding. Det bemærkes også, at den politiske aftale om reform af de livsvarige ydelser af 13. juni 2012 fastsætter, at repræsentantskabet ved beslutninger om tildeling af hædersydelser er beslutningsdygtigt ved simpelt flertal og uanset antallet af fremmødte, hvilket indebærer en lempelse i forhold til de nuværende bestemmelser herom i Statens Kunstfonds repræsentantskab, sådan som de er fastlagt i bekendtgørelse. Lempelsen indføres på baggrund af de hidtidige erfaringer fra Statens Kunstfond, hvor det i perioder ikke har været muligt at mønstre et beslutningsdygtigt repræsentantskab, og den skal sikre, at repræsentantskabet fremover får bedre mulighed for løbende at træffe beslutning om tildeling af hædersydelserne.

For det tredje skal repræsentantskabet følge Statens Kunstfonds virksomhed ved, at repræsentantskabet løbende drøfter emner af relevans for fondens virksomhed med fondens bestyrelse. Endvidere skal repræsentantskabet komme med bemærkninger til fondens årsberetning.  Årsberetningen skal dog ikke godkendes af repræsentantskabet.

For det fjerde arrangerer repræsentantskabet i samarbejde med bestyrelsen årligt et seminar om kunstens rolle i samfundet. I og med at de politiske partier fremover ikke længere har sæde i repræsentantskabet, får dette seminar fremover ifølge lovforslaget en vigtig betydning som forum for mødet mellem kunstliv og politikere.

Til stk. 2

Med bestemmelsen foreslås, at kulturministeren beskikker medlemmerne af Statens Kunstfonds repræsentantskab for en periode på 4 år. Medlemmerne af repræsentantskabet beskikkes første gang fra d. 1. juli 2013. Jf. § 13, stk. 3, beskikkes medlemmerne af det første repræsentantskab dog kun for en periode på 3½ år. Med bestemmelsen foreslås desuden, at beskikkelse kan finde sted en gang, og at genbeskikkelse tidligst kan finde sted efter en periode på 4 år. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem, som beskikkes af kulturministeren for den resterende del af perioden.

Til stk. 3

Med bestemmelsen foreslås, at repræsentantskabet sammensættes af repræsentanter for organisationer, institutioner og interessegrupper inden for eller med relevans for dansk kunst. I forhold til repræsentantskaberne i den nuværende Statens Kunstfond og i Statens Kunstråd foreslås det, at der ikke længere udpeges repræsentanter fra de politiske partier. Denne ændring foreslås gennemført for at styrke armslængdeprincippet i den nye Statens Kunstfond og for specifikt at undgå den situation, hvor politikere i repræsentantskabet er med til at træffe kunstfaglige beslutninger om udpegning af udvalgsmedlemmer samt om tildeling af hædersydelser.

Til stk. 4

Den foreslåede bestemmelse bemyndiger kulturministeren til at fastsætte nærmere regler om repræsentantskabets sammensætning. Det foreslås, at kulturministeren i bekendtgørelsesform fastlægger, hvor mange medlemmer der skal være i repræsentantskabet, og hvilke organisationer der skal udpege medlemmer til repræsentantskabet. Den foreslåede bestemmelse bemyndiger tillige kulturministeren til at fastsætte regler om repræsentantskabets beslutningsprocedure i forbindelse med tildeling af hædersydelser, samt om at repræsentantskabet skal have en forretningsorden, der blandt andet skal indeholde bestemmelser om inhabilitet og tavshedspligt.

Til § 6

Til stk. 1

Den foreslåede udvalgsstruktur indebærer, at Statens Kunstfond får to søjler: én for legatstøtte og én for projektstøtte. Dette er i vidt omfang en videreførelse af de udvalg, der i dag findes i henholdsvis Statens Kunstfond, som yder legatstøtte, og i Statens Kunstråd, som yder projektstøtte. Udvalgsstrukturen afspejler en skelnen mellem støtte til enkeltpersoners kunstneriske aktivitet og støtte til kunstneriske projekter. På filmområdet beskikkes kun et legatudvalg, da projektstøtten på filmområdet uddeles af Det Danske Filminstitut. På arkitekturområdet bliver der et samlet udvalg, som dækker både legat- og projektstøtte. Baggrunden for dette er arkitekturområdets særlige karakter med dels et betydeligt erhvervsmæssigt islæt, dels at Dansk Arkitektur Center (DAC) varetager formidling, debat og videndeling på arkitekturområdet, og at det ikke vil være hensigtsmæssigt at sammenlægge dette center med kunststøttesystemet.

Til stk. 2

Der foreslås etableret i alt 12 udvalg i Statens Kunstfond. Alle udvalg rummer et flertal af repræsentantskabsudpegede medlemmer og et mindretal af ministerudpegede medlemmer. Omfanget af arbejdet i forbindelse med de opgaver, som udvalgene tillægges, jf. § 7, bestemmer udvalgenes antal af medlemmer.

Som medlemmer til udvalgene beskikkes personer med kunstfaglig ekspertise. Det er en forudsætning for beskikkelse af medlemmerne til det enkelte udvalg, at de tilsammen repræsenterer de kompetencer, der er nødvendige for udvalgets virke. Det forventes, at faglighed og bredde vil være væsentlige kriterier ved udpegningen af medlemmer til udvalgene. Det vil ikke i alle situationer være praktisk muligt at udpege udvalg, hvor medlemmernes kompetencer dækker alle de områder, som udvalgene kan støtte. Udvalgene kan derfor have brug for i et vist omfang at indhente sagkyndig rådgivning fra anden side.

Til stk. 3

Det foreslås, at formændene for legatudvalgene udpeges af ministeren blandt de repræsentantskabsudpegede medlemmer. Ud over de faglige kompetencer forventes der ved udpegningen af formændene lagt vægt på ledelseskompetence, herunder særligt evne til at inddrage hele udvalget i arbejdet og evne til at konkludere på de beslutninger, der træffes i udvalget, således at det bliver klart, hvilke beslutninger der træffes i udvalgene, og således at disse beslutninger kan blive udmøntet.

Det foreslås, at kulturministeren udpeger formændene blandt de repræsentantskabsudpegede medlemmer, med henblik på at sikre at der i Statens Kunstfonds bestyrelse er en balance i repræsentationen af de oprindeligt repræsentantskabsudpegede medlemmer og de ministerudpegede medlemmer. Med den foreslåede model for legatudvalgene vil mindst 6 af de 12 medlemmer af bestyrelsen således være oprindeligt udpegede af repræsentantskabet.

Til stk. 4

Det foreslås, at formændene for projektstøtteudvalgene samt legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur udpeges af kulturministeren blandt samtlige af disse udvalgs medlemmer. Ligesom tilfældet er i legatudvalgene, er sigtet også her, at ministerudpegningen af formændene skal sikre, at de fornødne kompetencer er til stede hos formændene, jf. bemærkningerne til stk. 3.

Til stk. 5

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at alle udvalgene efter en indfasningsperiode beskikkes for en periode på 4 år. Den 4-årige beskikkelsesperiode foreslås ud fra et hensyn til, at Statens Kunstfonds udvalg skal have mulighed for at lægge en mere langsigtet linje i deres støttetildeling. Med bestemmelsen foreslås ligeledes en tidsmæssig forskydning mellem beskikkelsesperioderne for legatudvalgene på den ene side og projektstøtteudvalgene samt legat- og projekt­støtteudvalget for arkitektur på den anden side. Dette foreslås med henblik på lette repræsentantskabets opgave med at beskikke udvalgsmedlemmer, idet forskydningen betyder, at beskikkelsesopgaven deles op i to mindre beskikkelsesrunder hvert andet år i stedet for en stor beskikkelsesrunde hvert fjerde år, som ville være nødvendig, hvis alle udvalgene blev beskikket samtidigt. Ligeledes foreslås bestemmelser om karens og udpegning i tilfælde af udtræden. Karensbestemmelserne skal på den anden side sikre regelmæssig udskiftning og variation over tid i bemandingen af de udvalg, som tildeler kunststøtte. Den foreslåede bestemmelse følger overordnet principperne i de nugældende bestemmelser for Statens Kunstfond og Statens Kunstråd om beskikkelsesperioder og karens.

Medlemmer af Statens Kunstfond og Statens Kunstråds udvalg i indeværende perioder er omfattet af karensbestemmelsen og kan ikke beskikkes til den nye Statens Kunstfonds udvalg i dennes førstkommende beskikkelsesperiode.

Til § 7

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse beskriver opgaverne for legatudvalgene, projektstøtteudvalgene og legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur.

Legatudvalgenes opgaver er at give indstilling om tildeling af hædersydelser til Statens Kunstfonds repræsentantskab. Indstillingerne om hædersydelser kan omfatte flere mulige kandidater til de ledige hædersydelser, som skal fordeles, jf. bemærkningerne til § 5, stk. 1. Legatudvalgenes opgaver er desuden at varetage en række opgaver, som er nærmere fastsat i de relevante særlove. Med henblik på at undgå overlap mellem legatudvalg og projektstøtteudvalg fastsætter bestemmelsen, at kun legatudvalgene kan tildele arbejdslegater.

Projektstøtteudvalgenes opgaver omfatter varetagelse af dels en række opgaver, som er fastsat i de relevante særlove, dels af en række opgaver vedrørende international kulturudveksling og støtte til dansk kunst internationalt på det enkelte kunstområde, hvilket bl.a. kan understøttes ved aktiviteter som udvekslinger, besøgsprogrammer og messedeltagelse.

Legat- og projektstøtteudvalget for arkitekturs opgaver er fastsat i lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning, som fremsættes parallelt med dette lovforslag.

Ud over de opgaver, som beskrives i de foreslåede bestemmelser i nærværende lov, varetager projektstøtteudvalgene i Statens Kunstfond andre opgaver af mere permanent karakter med relation til fondens virkeområde i henhold til lovgivningen på de enkelte kunstområder. Det drejer sig bl.a. om opgaven med at vurdere, hvilke teatre der opfylder betingelserne for at komme ind under egnsteaterordningen, samt om opgaven med godkendelse af forestillinger som professionel scenekunst, jf. lov om scenekunst. Legatudvalgene rådgiver i sager om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri, jf. lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning. Ligeledes er Statens Kunstfond høringspart i forbindelse med Kulturministeriets udformning af bekendtgørelsen om musikskoler. Endelig udpeger Statens Kunstfond medlemmer til en række bestyrelser mv.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse fastlægger, at udvalgene selvstændigt administrerer de bevillinger, som er tillagt udvalgene. Det indebærer, at udvalgene med baggrund i deres kunstfaglige vurderinger selv træffer afgørelse på deres felt, og at afgørelser om tildeling af støtte truffet i udvalgene ikke kan omgøres af bestyrelsen, repræsentantskabet eller eksterne parter.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse giver udvalgene mulighed for at samarbejde om at støtte tværgående kunstområder. Dette giver mulighed for en fleksibel samarbejdsform, opstået på udvalgenes eget initiativ.

Til stk. 4

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at den fordeling af opgaver mellem udvalgene, som er fastlagt i stk. 1, kan fraviges efter beslutning i Statens Kunstfonds bestyrelse. Det foreslås dog, at fravigelse kun kan finde sted, hvor særlige forhold taler for det. Sigtet med bestemmelsen er at skabe grundlag for en fleksibel og smidig varetagelse af opgaverne, der kan tilpasses kunstlivets dynamik. Med henblik på at sikre at relevante opgaver ikke falder mellem udvalgene, skal Statens Kunstfonds opgaver altid være entydigt varetaget af et af fondens stående udvalg, af flere udvalg i fællesskab eller eventuelt af et af bestyrelsen nedsat særligt udvalg, jf. § 8, stk. 4.

Til stk. 5

Den foreslåede bestemmelse bemyndiger kulturministeren til - inden for rammerne af lovens kapitel 1 - at henlægge særlige opgaver med relation til fondens virkeområde til Statens Kunstfonds bestyrelse eller til de enkelte udvalg. Bestemmelsen har til formål at sikre, at f.eks. nyopståede relevante opgaver på kunstområdet, som prioriteres politisk, kan varetages af Statens Kunstfond.

Til § 8

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse fastlægger, at bestyrelsen for Statens Kunstfond består af de 12 formænd for udvalgene i Statens Kunstfond. Den foreslåede sammensætning af bestyrelsen svarer til den hidtidige ordning for Statens Kunstfond, mens det overordnede Statens Kunstråd har haft repræsentation af både medlemmer fra udvalgene og af medlemmer uden forankring i udvalgene. Den foreslåede konstruktion for Statens Kunstfond skal bidrage til at sikre, at bestyrelsens virke i størst mulig grad bliver forankret i udvalgene.

I henhold til lovforslagets § 6, stk. 3, foreslås det, at mindst 6 ud af de 12 udvalgsformænd udpeges blandt de udvalgsmedlemmer, der oprindeligt er udpeget af repræsentantskabet. Hensigten hermed er at sikre en balance i bestyrelsen mellem ministerudpegede og repræsentantskabsudpegede medlemmer.

Til stk. 2

Det foreslås, at kulturministeren udpeger formanden for bestyrelsen blandt bestyrelsens medlemmer med henblik på at undgå at bestyrelsens arbejde sinkes af langstrakte formandsvalg, som kan betyde, at bestyrelsen i denne periode ikke er funktionsdygtig. Det forventes, at ministeren i sin udpegning af bestyrelsesformanden lægger vægt på, at både den fornødne faglige og ledelsesmæssige kompetence er til stede hos formanden. Den 2-årige beskikkelsesperiode for bestyrelsesformanden er foreslået ud fra et hensyn til, at både legat- og projektstøtteudvalgsformænd skal have mulighed for at kunne blive udpeget til posten som bestyrelsesformand, idet de 2 udvalgstyper foreslås beskikket med 2 års forskydning, jf. § 6, stk. 5, i nærværende lovforslag.

Den foreslåede bestemmelse fastlægger også, at bestyrelsen vælger en næstformand blandt bestyrelsesmedlemmerne. Hensigten hermed er, at bestyrelsen selv har indflydelse på, hvem der til daglig tegner bestyrelsen. Kompetencen til udpegning af henholdsvis formand og næstformand foreslås delt mellem kulturministeren og Statens Kunstfonds bestyrelse.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse fastlægger, at bestyrelsen tegner Statens Kunstfond, og at bestyrelsen fastlægger de overordnede retningslinjer for fondens arbejde. Heri ligger, at det er bestyrelsen, der i sidste instans såvel udadtil som indadtil er ansvarlig for fondens virke, og herunder også er talerør for fonden.

Til stk. 4

Den foreslåede bestemmelse fastlægger, at bestyrelsen skal sikre koordinationen mellem udvalgene, og at bestyrelsen har mulighed for at nedsætte udvalg på tværs af kunstområderne med henblik på at sikre tværgående eller tværkunstneriske indsatsområder. Udvalgene har altid mulighed for selv at tage initiativ til samarbejde på tværs, jf. § 7, stk. 3. Hensigten med bestemmelsen er, at bestyrelsen gives mulighed for at sørge for, at også f.eks. nyopståede relevante kunstformer kan komme i betragtning, når de ikke entydigt hører hjemme i et bestemt kunstområde.

Til stk. 5

Den foreslåede bestemmelse, om at bestyrelsen årligt skal aflægge beretning om sin virksomhed, forpligter Statens Kunstfond til at afrapportere sin virksomhed og gøre denne afrapportering offentligt tilgængelig. Derved tilstræbes høj gennemskuelighed i fondens virke og offentlig kontrol med anvendelsen af statens midler. Statens Kunstfond skal i sin årlige beretning på statistisk niveau redegøre for spredningen af den støtte, som fonden tildeler. Disse oplysninger gives ikke på personniveau. Det gælder såvel den geografiske og køns- og aldersmæssige spredning som spredningen i forhold til tidligere modtagere af støtte og tidligere medlemmer af Statens Kunstråds og Statens Kunstfonds udvalg. For så vidt angår oplysninger om tildeling af støtte til tidligere udvalgsmedlemmer, vil disse oplysninger alene omfatte, hvor mange tilskud, garantier mv. der er tilfaldet tidligere medlemmer af udvalgene. For så vidt angår spredningen på køn og alder er Statens Kunstfonds afgørelser omfattet af ligestillingslovens bestemmelser om forbud mod direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn eller andet, jf. § 2 i denne lov. Det er forudsat, at bestyrelsen vil sende sin årlige beretning til kulturministeren til orientering i forbindelse med offentliggørelsen. Kulturministeren skal ikke kommentere og godkende beretningen.

Til stk. 6

Den foreslåede bestemmelse fastlægger, at bestyrelsen skal sikre åbenhed og gennemskuelighed i fondens virke. I henhold til den politiske aftale af 13. juni 2012 om reform af kunststøttesystemet skal bestyrelsen sikre, at fonden fremover, ud over som hidtil at offentliggøre navnene på modtagere af kunststøtte, også offentliggør navne på alle ansøgere til kunststøtten. Endvidere skal bestyrelsen sikre, at fonden i sin årlige beretning redegør for spredningen af den støtte, som fonden tildeler, jf. bemærkningerne til stk. 5.

Bestemmelsens krav om, at bestyrelsen skal sikre åbenhed og gennemskuelighed, gælder i særlig grad i forbindelse med offentliggørelse af klare kriterier for fondens tildelinger af tilskud og anden støtte fra fonden og i forbindelse med afslag på ansøgninger. Det bemærkes i den forbindelse, at forvaltningsloven indeholder regler om begrundelse.

Til stk. 7

Den foreslåede bestemmelse fastlægger, at bestyrelsen kan iværksætte analyse, formidling og debatskabende virksomhed omkring fondens virke, og at bestyrelsen i samarbejde med repræsentantskabet skal arrangere et årligt seminar om kunstens rolle i samfundet. Bestyrelsens mulighed for at iværksætte analyse, formidling og debatskabende virksomhed omkring fondens virke skal tjene til at belyse og perspektivere fondens virksomhed. Det årlige seminar om kunstens rolle i samfundet i samarbejde med repræsentantskabet er en videreførelse af den forpligtelse, som de nuværende repræsentantskaber for Statens Kunstfond og Statens Kunstråd har til i fællesskab at arrangere et sådant seminar. Forslaget indebærer dog den ændring i forhold til den nuværende ordning, at det bliver Statens Kunstfonds bestyrelse og repræsentantskab, der sammen skal arrangere seminaret. Seminaret bliver fremover mødested for dialogen mellem kunstnerorganisationer og Folketingets partier, eftersom politikerne ikke fremover får sæde i Statens Kunstfonds repræsentantskab.

Til stk. 8

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at bestyrelsen ikke kan træffe beslutning om en ændret fordeling af fondens midler mellem kunstområderne på finansloven. Det er hensigten med bestemmelsen at understrege, at bestyrelsen med sin særlige kunstfaglige indsigt har forudsætninger for at give indstilling til det politiske system om dette spørgsmål. Bestyrelsen forpligtes i den forbindelse til at sikre, at Statens Kunstfonds formål fortsat opfyldes ved den af bestyrelsen foreslåede ændring af fondens bevillinger.

Til stk. 9

Den foreslåede bestemmelse bemyndiger kulturministeren til at fastsætte nærmere regler for bestyrelsens forretningsorden, herunder om at denne forretningsorden skal indeholde bestemmelser om inhabilitet og tavshedspligt.

Endvidere bemyndiger bestemmelsen kulturministeren til at fastsætte nærmere regler for bestyrelsens mulighed for at omprioritere bevillinger afsat på de årlige finanslove til Statens Kunstfond, med henblik på at fonden kan støtte tværgående eller tværkunstneriske formål. Bestyrelsen gives mulighed for at træffe beslutning om at omdisponere en mindre andel af udvalgenes midler med henblik på at anvende dem til sådanne formål. Det er hensigten, at omfordelingen på bestyrelsens initiativ fra det enkelte udvalgs bevilling skal være så beskeden, at de enkelte udvalgs dispositionsrammer ikke udhules som følge af tværgående initiativer igangsat af bestyrelsen. Det står imidlertid to eller flere udvalg frit at aftale at anvende dele af deres dispositionsramme til fælles formål. Sådanne tværgående initiativer kan ligge ud over grænsen for bestyrelsesinitieret omfordeling. Det er tillige hensigten, at bestyrelsen skal udpege et eller flere udvalg eller et ad hoc-udvalg til at varetage de tværgående initiativer, således at bestyrelsen ikke er aktiv i fordelingen af de tværgående midler. Det foreslås, at den nøjagtige størrelse af den andel, som maksimalt kan omdisponeres, fastsættes i bekendtgørelsesform. Der vil alene blive tale om omdisponeringer inden for et givent års bevilling og ikke om de omdisponeringer af Statens Kunstfonds bevillinger på de årlige finanslove, der berøres i stk. 8. Det vil i bekendtgørelsen tillige blive fastlagt, at bevillingen til hædersydelser ikke kan omdisponeres til andre formål.

Til § 9

Til stk. 1

Det foreslås, at Kulturministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Statens Kunstfond. Sekretariatsbistanden omfatter såvel udvalg og bestyrelse som repræsentantskab i Statens Kunstfond. Ved fremsættelsen af lovforslaget er det Kulturministeriets forventning, at denne opgave vil blive placeret i Kulturstyrelsen.

Hovedprincipperne for arbejdsdelingen mellem Statens Kunstfond og sekretariatet er, at det er Statens Kunstfonds opgave at afgøre, hvem eller hvad der skal have støtte, og træffe de strategiske valg for den nationale og internationale indsats. Sekretariatet er udførende og har ansvar for forvaltningen af støttemidlerne og den operative opfølgning på de projekter, som fonden igangsætter. Sekretariatet har ansvaret for opretholdelse og videreudvikling af nationale og internationale netværk og for sikring af kontinutiet og erfaringsopsamling i nationale som internationale udviklingsprojekter. Fastlæggelsen af rammerne og resurserne til sekretariatsbetjeningen foretages af Kulturministeriet.

Til § 10

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om forvaltning af tilskud, garantier mv. og for ansøgeres indsendelse af budget, aflæggelse af regnskab for anvendelsen af tilskuddet samt om eventuel revision af sådanne regnskaber. Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, i lov om Statens Kunstråd.

De nærmere regler vil blive fastsat i bekendtgørelsesform, og det er hensigten, at bekendtgørelsen vil fastlægge varierende krav til regnskabsaflæggelse og revision, afhængig af hvilken type tilskud, garanti mv. der ydes, og afhængig af hvor store kronebeløb tilskuddet udgør. F.eks. vil et projekttilskud til en scenekunstnerisk aktivitet være forbundet med mere omfattende krav til afrapportering end det, der knyttes til et rejselegat til en enkelt kunstner. Desuden er det hensigten at fastlægge en nedre grænse for størrelsen af de tilskud, som der skal aflægges regnskab for. For tilskud under denne grænse vil der i stedet skulle afgives en erklæring om, at tilskuddet er anvendt efter formålet. Der vil desuden i bekendtgørelsen blive indarbejdet bestemmelser om, at der som led i tilsynet med anvendelse af de udbetalte tilskud kan udtages stikprøver blandt de modtagere, der har modtaget tilskud under det fastsatte minimumsbeløb, hvor der som udgangspunkt ikke foreligger pligt til at fremsende et regnskab.

Til stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af bestemmelsen i § 12, stk. 2, i den gældende lov om Statens Kunstråd. Den foreslåede bestemmelse fastlægger, at afgivne tilsagn kan bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, i tilfælde hvor en tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsete aktivitet. Bestemmelsen skal sikre, at tilskudsbevillinger i videst muligt omfang anvendes i overensstemmelse med det bevilgede formål. Mange tilskud udbetales forud, jf. stk. 3. Hvis det viser sig, at tilskudsmodtageren ikke opfylder tilskudsbetingelserne, vil tilskuddet kunne kræves tilbagebetalt. I tilfælde, hvor et tilskud, garanti mv. endnu ikke er udbetalt, men hvor der er givet tilsagn om tilskud, garanti mv., vil udbetalingen kunne tilbageholdes. Tilbageholdelsen kan ophæves, hvis der rettes op på den manglende overholdelse af tilskudsbetingelserne. Tilskud, garantier mv. bortfalder helt, hvis det vurderes, at tilskudsmodtageren ikke igen vil kunne opfylde betingelserne for at modtage tilskud, garantier mv.

I de tilfælde, hvor tilskudsbetingelserne er delvist opfyldt, kan Kulturministeriet, når udbetaling endnu ikke har fundet sted, vælge at tilbageholde en del af tilskuddet, garantierne mv., svarende til den manglende opfyldelse af tilskudsbetingelserne, eller at lade det falde helt bort. I de tilfælde, hvor tilskuddet allerede er udbetalt, men hvor betingelserne for at oppebære tilskuddet ikke er opfyldt, vil Kulturministeriet kunne kræve hele tilskuddet, garantierne mv. tilbagebetalt. Kulturministeriet vil kunne kræve delvis tilbagebetaling, hvis tilskudsmodtageren delvist har opfyldt tilskudsbetingelserne. Bestemmelser svarende til den foreslåede findes blandt andet i lov om Statens Kunstråd.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af bestemmelsen i § 12, stk. 3, i den gældende lov om Statens Kunstråd. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at bevilgede tilskud kan udbetales forskudsmæssigt. Bestemmelsen foreslås, fordi det økonomiske grundlag, som tilskuddet udgør, er afgørende for, at den støttede aktivitet kan gennemføres. Tilskudsmodtagerne vil i de fleste tilfælde ikke have mulighed for at foretage en midlertidig finansiering af aktiviteten, indtil tilskuddet kommer til udbetaling. Skulle det vise sig, at tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for at modtage tilskuddet, finder de foreslåede bestemmelser i stk. 2 anvendelse.

Til stk. 4

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af bestemmelsen i § 12, stk. 4, i den gældende lov om Statens Kunstråd. Bestemmelsen om, at stk. 1-3 ikke finder anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud, foreslås indsat, fordi bestemmelser om økonomiske og administrative forhold i relation til alle driftstilskud, som ydes på Kulturministeriets områder, er reguleret i lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. I denne lov findes bestemmelser svarende til de i stk. 1-3 fastsatte bestemmelser.

Til § 11

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2014, men at lovens bestemmelser om Statens Kunstfonds repræsentantskab træder i kraft 1. juli 2013, jf. bemærkningerne til stk. 2 nedenfor. En tidligere ikrafttræden vil ikke give mulighed for udpegning af de nødvendige udvalg til Statens Kunstfond. Den delvise ikrafttrædelse nødvendiggør tillige, at de siddende repræsentantskaber for Statens Kunstfond og for Statens Kunstråd afbeskikkes 30. juni 2013, og at det nye repræsentantskab overtager disse repræsentantskabers opgaver, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 13, stk. 1 og 2, nedenfor.

Til stk. 2

Det foreslås, at bestemmelserne vedr. Statens Kunstfonds Repræsentantskab træder i kraft d. 1. juli 2013. Forslaget begrundes med, at det vil tage tid at udpege medlemmer til de 12 udvalg i Statens Kunstfond, derfor er det nødvendigt, at repræsentantskabet, som skal foretage en stor del af udpegningen til udvalgene, dannes, inden den samlede lov træder i kraft. På den måde sikres, at, udvalgsmedlemmer til fondens 12 udvalg, kan beskikkes af kulturministeren med virkning fra den 1. januar 2014, så arbejdet i den nye struktur kan påbegyndes straks ved lovens ikrafttræden.

Til § 12

Til stk. 1

Lov om Statens Kunstfond og Statens Kunstråd foreslås ophævet ved denne lovs ikrafttræden. Bestyrelsen og udvalgene i den nuværende Statens Kunstfond varetager således deres opgaver frem til deres beskikkelsesperiodes udløb den 31. december 2013. Det nuværende Statens Kunstråd afbeskikkes ligeledes den 31. december 2013.

Til § 13

Til stk. 1

For at undgå overlap i beskikkelsesperioderne for de nuværende repræsentantskaber for Statens Kunstfond og Statens Kunstråd og det nye repræsentantskab for Statens Kunstfond, der beskikkes pr. 1. juli 2013, foreslås det at afbeskikke de nuværende repræsentantskaber pr. 30. juni 2013. Det nye repræsentantskab varetager i perioden fra 1. juli 2013 til 31. december 2013 de opgaver, som de nuværende repræsentantskaber løser i henhold til nugældende lovgivning.

Til stk. 2

Det foreslås, at medlemmerne af de nuværende repræsentantskaber for Statens Kunstfond og Statens Kunstråd, som kun har været beskikket i én periode til disse repræsentantskaber, kan beskikkes til det nye repræsentantskab, jf. § 5, stk. 2. Det foreslås ligeledes, at disse medlemmer er omfattet af den i § 5, stk. 2, foreslåede karensperiode allerede efter én periode i det nye repræsentantskab for Statens Kunstfond.

Til stk. 3

Det foreslås, at medlemmerne af det første repræsentantskab beskikkes fra den 1. juli 2013 og for en periode på 3½ år. Herefter beskikkes repræsentantskabet for perioder af 4 år. Det første repræsentantskabs 3½-årige periode er foreslået ud fra et hensyn til at indfase en kadence, hvor de efterfølgende repræsentantskaber får den fornødne tid til at udpege medlemmer til udvalgene. Når kadencen er indfaset, vil repræsentantskabet fra sin tiltræden have 1 år til at udpege medlemmer til projektstøtteudvalgene samt til legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur og 3 år til at udpege medlemmer til legatudvalgene.

Til stk. 4

Bestemmelsen lægger op til en tidsmæssig forskydning mellem beskikkelsesperioderne for legatudvalgene på den ene side og projektstøtteudvalgene og legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur på den anden side. Med henblik på at indfase denne tidsmæssige forskydning beskikker kulturministeren ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2014 medlemmerne af de første legatudvalg for 2 år og medlemmerne af projektstøtteudvalgene og af legat- og projektstøtteudvalget for arkitektur for 4 år. Herefter foreslås medlemmerne af alle beskikket for perioder af 4 år.

Til stk. 5

I henhold til den politiske aftale af 13. juni 2012 om en reform af de livsvarige ydelser er der i dette lovforslag ikke givet hjemmel til at tildele ydelser til efterladte efter kunstnere. Det foreslås dog, at efterladte efter de kunstnere, som indtil deres død har været tildelt livsvarig ydelse, og som ved denne lovs ikrafttræden modtager en ydelse til efterladte, modtager denne ydelse for livstid.

Til stk. 6

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at efterladte efter modtagere af hædersydelser, der er tildelt hædersydelsen inden lovens ikrafttræden 1. januar 2014, kan tildeles ydelse til efterladte efter kunstnere og modtage denne ydelse på livstid.

Til § 14

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at Statens Kunstråd foreslås nedlagt, og af at Statens Kunstråds udvalgsopgaver foreslås videreført i den nye Statens Kunstfond.

Til nr. 2

Den foreslåede ophævelse af § 2 i lov om litteratur fjerner bestemmelsen, som i dag gælder for Statens Kunstråd, om at Statens Kunstråd kan rådgive kulturministeren og andre myndigheder. Ændringen foreslås for at fjerne uklarhed om, hvilken rådgivning udvalgene kan forvente at skulle give, og hvilken rådgivning kulturministeren og offentlige myndigheder kan forvente at få fra fonden. I stedet vil der være en videreførelse af traditionen fra Statens Kunstfond, hvor den rådgivende rolle ikke har været eksplicit defineret i loven, men hvor fonden har haft frihed til at udtale sig om kunstfaglige spørgsmål på eget initiativ eller på opfordring fra andre, jf. lovforslagets generelle bemærkninger, afsnit 4: "Lovforslagets indhold".

Til nr. 3

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 4 i lov om litteratur sigter på at skabe ensartethed imellem tilsvarende bestemmelser i lovene om litteratur, musik og scenekunst, ligesom tilsvarende bestemmelser vil blive indføjet i lov om film og i lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning. Samtidig tilpasses bestemmelsen, så både tilskud og garantier mv., der ydes af legatudvalget for litteratur og projektstøtteudvalget for litteratur, er indeholdt i bestemmelsen.

Den foreslåede § 4, nr. 1, som er en tilføjelse i forhold til gældende lov, sikrer, at den nye Statens Kunstfond fortsat kan yde støtte til forfattere, oversættere og andre skabere af litterære værker, herunder tegneserieskabere og illustratorer i form af arbejdslegater og stipendier. Med henblik på at sikre at tildelingen af denne form for støtte entydigt er forankret et sted, foreslås støtte efter denne bestemmelse alene tildelt af legatudvalget, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, i forslag til lov om Statens Kunstfonds virksomhed.

Den foreslåede § 4, nr. 2, som er en tilføjelse i forhold til gældende lov, sikrer, at den nye Statens Kunstfond fortsat kan præmiere litterære værker. Præmieringen foretages af legatudvalget for litteratur.

Den foreslåede § 4, nr. 3, fastsætter, at den nye Statens Kunstfond kan yde støtte i form af projekttilskud og udgivelser. Bestemmelsen er en videreførelse af støttetypernes beskrivelse i § 4 i lov om litteratur. Der er tillige indføjet "oversættelser", hvilket afspejler formålsbeskrivelsen i § 1 i lov om litteratur.

Den foreslåede § 4, nr. 4, sikrer, at der fortsat kan ydes tilskud til formidling og udbredelse af litteratur.

Den foreslåede § 4, nr. 5, er ny. Bestemmelsen er tilføjet for at sikre overensstemmelse med den foreslåede § 1 i lov om Statens Kunstfonds virksomhed, hvor det beskrives, at fonden har til formål at sikre dansk kunst i udlandet og udenlandsk kunst i samspil med dansk kunst i Danmark.

Den foreslåede § 4, nr. 6, er indsat med henblik på at sikre, at der fortsat kan ydes støtte til efteruddannelse på området, hvilket svarer til den hidtidige praksis.

Den foreslåede § 4, nr. 7, skal sikre, at fonden har mulighed for at fremme lovens formål som beskrevet i § 1 på andre måder end de nr. 1-6 anførte.

Til nr. 4

§ 5 i lov om litteratur foreslås ophævet, da den refererer til Statens Kunstråds handlingsplaner, som skal godkendes af kulturministeren. Statens Kunstfond skal i henhold til lovforslaget ikke længere udarbejde handlingsplaner. § 5 beskriver ligeledes retningslinjer for administrativ rekurs. Dette emne er beskrevet i den i nærværende lovforslag om Statens Kunstfonds virksomhed foreslåede § 3, stk. 4, og denne bestemmelse vil gælde for fondens samlede virksomhed.

Til nr. 5

Den foreslåede ophævelse af § 6 i lov om litteratur er en konsekvens af § 10 i den foreslåede lov om Statens Kunstfonds virksomhed, som fastsætter hjemmel til udstedelse af en bekendtgørelse om administrative regler for forvaltning af tilskud, garantier mv., om budget, regnskab og revision for modtagere af tilskud fra Statens Kunstfond og om udbetaling, bortfald og tilbagebetaling af tilskud. Reglerne i § 10 i den foreslåede lov om Statens Kunstfonds virksomhed vil finde anvendelse på alle tilskud, som fordeles af Statens Kunstfond. Det vil ikke længere være nødvendigt med særskilte regler for forvaltning af tilskud, garantier mv. samt budget, regnskab og revision for modtager af tilskud til litteratur, fordi alle tilskud til litteraturområdet vil blive fordelt af Statens Kunstfond. Den foreslåede etablering af en samlet bestemmelse i lov om Statens Kunstfond skal tilvejebringe et samlet regelsæt for alle tilskud, garantier mv. ydet af Statens Kunstfond.

Til § 15

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at Statens Kunstråd bliver nedlagt, og at Statens Kunstråds udvalgs opgaver med vedtagelse af loven videreføres i den nye Statens Kunstfond.

Til nr. 2

Intentionen med den foreslåede sletning af "og lokale musikudvalg" er regelforenkling. Kommunerne kan i dag af egen drift nedsætte lokale musikudvalg i henhold til kommunalfuldmagten. Der foreligger derfor ikke noget behov for at fastlægge en særlig hjemmel for nedsættelse af lokale musikudvalg i musikloven.

Til nr. 3

Den foreslåede ophævelse af dele af § 1 i lov om musik følger af ønsket om at fjerne bestemmelsen, som fandtes for Statens Kunstråd, om at Statens Kunstråd kunne rådgive kulturministeren og andre. Ændringen foreslås for at fjerne uklarhed om, hvilken rådgivning udvalgene kan forvente at skulle give, og hvilken rådgivning kulturministeren og offentlige myndigheder kan forvente at få fra fonden. I stedet vil der være en videreførsel af traditionen fra Statens Kunstfond, hvor den rådgivende rolle ikke har været eksplicit defineret i loven, men hvor fonden har haft frihed til at udtale sig om kunstfaglige spørgsmål på eget initiativ eller på opfordring fra andre, jf. lovforslagets generelle bemærkninger, afsnit 4: "Lovforslagets indhold".

Til nr. 4

Intentionen med den foreslåede ophævelse af musiklovens § 2 er regelforenkling, jf. bemærkningen til nr. 2. Kommunerne kan i dag af egen drift nedsætte lokale musikudvalg i henhold til kommunalfuldmagten. Der foreligger derfor ikke noget behov for at fastlægge en særlig hjemmel for nedsættelse af lokale musikudvalg i musikloven.

Til nr. 5

Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 3 i lov om musik, således at den nye Statens Kunstfond i overensstemmelse med den foreslåede nye organisering af fonden har mulighed for at yde legatstøtte i form af arbejdslegater og stipendier til komponister og foretage præmieringer af musikværker. Den hidtidige restriktion i bestemmelsen, som indebærer, at Statens Kunstråd ikke har kunnet støtte landsdelsorkestrene, der er reguleret i kapitel 3 i lov om musik, foreslås ophævet, da den anses for at virke begrænsende for Statens Kunstfonds virke. Det forventes, at ophævelsen af restriktionen ikke vil bevirke, at Statens Kunstfond vil afsætte større selvstændige bevillinger til landsdelsorkestrene, der i forvejen modtager støtte via de årlige finanslove. Det skaber mulighed for, at Statens Kunstfond kan støtte særlige initiativer og udviklingsprojekter i landsdelsorkestrene, ligesom fonden vil kunne støtte samarbejder mellem landsdelsorkestrene og andre relevante aktører inden for musiklivet. Det foreslås desuden, som en regelforenkling, at undlade særskilt at anføre spillesteder i bestemmelsen, da Statens Kunstfonds støtte til spillesteder anses at udgøre kernen i begrebet "koncertvirksomhed", som nævnes i indledningen af nr. 4 i bestemmelsen. Det foreslås endvidere, at musikdramatik indsættes som et selvstændigt støtteområde i bestemmelsen. Musikdramatik er i den gældende musiklov anført som en underkategori til støtteområdet koncertvirksomhed ("koncertvirksomhed, herunder spillesteder, festivaler, skolekoncerter og musikdramatik"). Udskillelsen af musikdramatik som et selvstændigt støtteområde foreslås ud fra en betragtning om, at musikdramatik ikke med rette kan anses som underkategori af koncertvirksomhed, men udgør en selvstændig kunstform, i krydsfeltet mellem musik og scenekunst. De øvrige led af den gældende bestemmelse foreslås videreført med uændret indhold.

Den gældende bestemmelse i § 3, stk. 2, i musikloven erstattes af bestemmelsen § 3 i nærværende forslag til lov om Statens Kunstfonds virksomhed, som skal sikre , at støtten på forskellige genrer og former for musik og andre kunstformer fremover reguleret centralt i lov om Statens Kunstfonds virksomhed. Den hidtidige hjemmelen til at yde lån ophæves med forslaget, fordi den vurderes som overflødig, da Statens Kunstråd ikke yder lån på musikområdet, men kun tilskud og garantier.

Til nr. 6

Statens Kunstråds Musikudvalg har ved tidligere lejlighed foreslået, at det i bestemmelsen i § 3 a, stk. 3, i musikloven præciseres, at musikskolens formål er at udvikle elevernes musikalske evner og kundskaber. Derfor foreslås ordet "musikalske" indsat i bestemmelsen, der i øvrigt er uændret. Ændringen indebærer en tydeliggørelse af, at musikskolens hovedfokus er at udvikle elevernes musikalske kompetencer.

Til nr. 7

Ministeren kan i dag efter den gældende musiklov i samråd med Statens Kunstråd fastsætte vejledende retningslinjer for musikskoleundervisning. De gældende vejledende retningslinjer er fra 1991. Det foreslås, at der gives hjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om musikskoler i form af en bekendtgørelse om musikskoleundervisning. I dag finansieres og reguleres musikskolernes drift først og fremmest gennem kommunale bevillinger og målsætninger. Kommunernes Landsforening har bl.a. derfor efterlyst, at kommunerne får en større grad af frihed i tilrettelæggelsen og styringen af musikskolevirksomheden, jf. bemærkningerne til nr. 8. For at imødekomme dette vil det være hensigtsmæssigt, at der kan opstilles overordnede nationale principper for musikskoleundervisningen i form af en bekendtgørelse for musikskoler. Dette kan bidrage til at sikre en mere overordnet ramme- og formålsstyring af musikskoleområdet uden at detailregulere musikskolevirksomheden. I bekendtgørelsen vil musikskolernes opgaver, formål, vedtægter, læreplaner, tilsyn, samarbejde, statistik samt betingelser for refusion kunne udfoldes yderligere. Statens Kunstråds nuværende forpligtelse til at godkende vedtægter for musikskoler foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til nr. 8.

Til nr. 8

Det foreslås, at de gældende bestemmelser i musiklovens § 3 b, stk. 1 og 2, ophæves. Kravet til musikskolens organisationsform (kommunal eller selvejende institution) i § 3 b, stk. 1, 1. pkt., fremgår allerede af bestemmelsen i den nuværende § 3 b, stk. 3, i musikloven, der foreslås at blive ny § 3 b, stk. 1, i musikloven. Den gældende bestemmelse i § 3 b, stk. 1, 2. pkt., om at Kunstrådet kan godkende andre ordninger, er ikke længere relevant, idet der i dag tilbydes musikundervisning i hele landet, og der derfor ikke forventes oprettet nye musikskoler. Det nuværende krav om, at Statens Kunstråd skal godkende musikskolernes vedtægter, foreslås ophævet, idet spørgsmålet om godkendelsen af musikskolernes vedtægter fremover foreslås reguleret i den bekendtgørelse, som ministeren foreslås bemyndiget til at udstede. Forslaget udspringer blandt andet af det "forenklingskatalog", som Kommunernes Landsforening fremsendte til kulturministeren i 2009. På musikskoleområdet omfattede kataloget forslag om afskaffelse af de vejledende standardvedtægter for musikskoler og ophævelse af musiklovens krav om, at musikskolernes vedtægter skal godkendes af Statens Kunstråd. Med den foreslåede ændring sigtes der på at imødekomme ønsket om at skabe en mere overordnet ramme- og formålsstyring af musikskoleområdet, frem for en detailregulering af musikskolevirksomheden. Det foreslås derfor, at den enkelte musikskoles vedtægter fremover alene godkendes af den tilsynsførende kommune. Denne vil ved sin godkendelse skulle sikre, at vedtægterne lever op til de krav til musikskolernes formål, opgaver og virksomhed, der vil fremgå af den foreslåede bekendtgørelse om musikskoler, jf. bemærkningerne til nr. 8. I det omfang at musikskolen er organiseret som en selvejende institution, dvs. en fondslignende organisation, vil kommunen endvidere skulle påse, at vedtægterne lever op til fondslovenes krav til vedtægternes indhold. I lyset af at musikskolerne og kommunerne fremover selv har ansvaret for at fastsætte vedtægter for musikskoler, foreslås det, at det samarbejde om at udarbejde vejledende standardvedtægter for musikskoler, jf. den nuværende § 3 b, stk. 1, sidste pkt., som kulturministeren hidtil har været forpligtet til at have med Statens Kunstråd, ikke videreføres under det nye Statens Kunstfond. Det foreslås endvidere, at § 3 b, stk. 2, vedrørende en tilbagekaldelse af godkendelsen af en anden organisationsform end selvejende eller kommunal institution udgår, da bestemmelsen ikke længere er relevant.

Til nr. 9

Hensigten med den foreslåede ændring af § 3 er at opnå en mere fleksibel model for organiseringen af musikalske grundkurser (MGK), så tilbuddet ikke længere udelukkende bindes til musikskoler. Det fastholdes dog, at MGK som udgangspunkt skal drives af en musikskole eller flere musikskoler i fællesskab. Der gives dog mulighed for, at Statens Kunstfond i særlige tilfælde kan dispensere for, at MGK placeres ved en musikskole. Dette kan f.eks. ske i forbindelse med gymnasiale uddannelser. Det er dog ikke hensigten med den foreslåede ændring, at et musikalsk grundkursus skal kunne drives af andre aktører inden for musiklivet som f.eks. konservatorier og symfoniorkestre.

Til nr. 10

Det foreslås, at bestemmelsen i § 3 d, stk. 3, i musikloven ophæves, således at kulturministeren ikke længere i samråd med Statens Kunstråd fastsætter nærmere regler for musikalske grundkurser, og at de nuværende regler ophæves. Som konsekvens heraf vil bekendtgørelse nr. 723 af 22. juni 2006 om musikalske grundkurser blive ophævet.

Bekendtgørelsen om musikalske grundkurser blev oprindeligt indført i 2006 i et samarbejde mellem Kulturministeriet og Statens Kunstråds Musikudvalg, med henblik på at bringe de musikalske grundkurser (MGK) konsolideret gennem kommunalreformen, hvor MGK-området overgik fra amterne til staten. Ud over at skabe et godt fundament for omlægningen var hensigten med bekendtgørelsen at sikre, at de amtslige midler til MGK-området også efter en omlægning til staten fortsat blev anvendt hertil. Fra 2007 blev de tidligere amtslige og kommunale midler sammen med den til formålet tidligere anvendte del af Statens Kunstråds frie midler imidlertid overført til en separat bevilling til MGK på finansloven, og bekendtgørelsen vurderes nu efter fem år at have opfyldt sit formål.

Derudover skyldes forslaget om ophævelse af bekendtgørelsen det faktum, at bevillingen og styringen af de musikalske grundkurser i dag er henlagt til Statens Kunstråd, og at bekendtgørelsen i dag udgør en forhindring for Statens Kunstråds hensigter med en formålstjenlig udvikling af MGK-undervisningen. Dette vedrører eksempelvis muligheden for større fleksibilitet, hvad angår kursets længde, kravene til afgangsprøver mv.

Det forventes endelig, at Statens Kunstråd fra 2013 fastsætter tilskudsforudsætninger mv. for tildeling og anvendelse af driftsstøtte til MGK via de flerårige rammeaftaler, der indgås med det enkelte musikalske grundkursus. Dette bevirker samtidig, at der ikke længere eksisterer et behov for styring via en bekendtgørelse.

Til nr. 11

Det foreslås, at bestemmelsen i § 3 e, stk. 1, i musikloven ophæves, da den i lyset af revisionen af musikloven i 2006, hvor kommunerne blev forpligtede til at tilbyde musikundervisning, ikke længere vurderes som relevant. Der tilbydes således i dag musikundervisning i hele landet, og der forventes derfor ikke oprettet nye musikskoler.

Til nr. 12

Det foreslåede § 12 a, stk. 4, indsættes som en konsekvens af § 10 i den foreslåede lov om Statens Kunstfonds virksomhed, som fastsætter hjemmel til udstedelse af en bekendtgørelse om administrative regler for forvaltning af tilskud, garantier mv., om budget, regnskab og revision for modtagere af tilskud fra Statens Kunstfond og om udbetaling, bortfald og tilbagebetaling af tilskud. Reglerne i § 10 i den foreslåede lov om Statens Kunstfonds virksomhed vil finde anvendelse på alle tilskud, som fordeles af Statens Kunstfond, og derfor også på tilskud, garantier mv. ydet af Statens Kunstfond i henhold til § 3 i lov om musik.

Til nr. 13

Det foreslås, at § 15 i musikloven ophæves. Den politiske aftale fra juni 2012 om kunststøttereformen lægger op til en styrkelse af armslængdeprincippet. For at understøtte denne intention foreslås det at ophæve den nuværende bestemmelse i musikloven om, at kulturministeren kan hjemtage beslutningskompetence fra Statens Kunstråd. Til sammenligning udgik en lignende bestemmelse ved den seneste ændring af lov om scenekunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 4. juni 2012 om lov om scenekunst.

Til § 16

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at Statens Kunstråd bliver nedlagt, og at Statens Kunstråds udvalgsopgaver med vedtagelse af loven videreføres i det nye Statens Kunstfond.

Til nr. 2

Den foreslåede ophævelse af § 17 i lov om scenekunst følger af ønsket om at fjerne bestemmelsen, som fandtes for Statens Kunstråd, om at Statens Kunstråd kunne rådgive kulturministeren og andre. Ændringen foreslås for at fjerne uklarhed om, hvilken rådgivning udvalgene kan forvente at skulle give, og hvilken rådgivning kulturministeren og offentlige myndigheder kan forvente at få fra fonden. I stedet vil der være en videreførelse af traditionen fra Statens Kunstfond, hvor den rådgivende rolle ikke har været eksplicit defineret i loven, men hvor fonden naturligvis har haft frihed til at udtale sig om kunstfaglige spørgsmål på eget initiativ eller på opfordring fra andre, jf. lovforslagets generelle bemærkninger, afsnit 4: "Lovforslagets indhold".

Til nr. 3

Den foreslåede nyaffattelse af § 18 i lov om scenekunst indebærer, at der i stk. 1 tilføjes et nyt nr. 1, som sikrer, at det nye Statens Kunstfond fortsat kan yde støtte til skabende scenekunstnere i form af arbejdslegater og stipendier. I forslag til lov om Statens Kunstfonds virksomhed § 7, stk. 1, nr. 1, anføres det, at støtte efter denne bestemmelse alene tildeles af legatudvalget, hvilket skal sikre, at opgaven med at tildele denne støtte entydigt er forankret et sted.

Der foreslås ligeledes tilføjelse af et nyt § 18, stk. 1, nr. 2, som er en tilføjelse i forhold til gældende lov. Bestemmelsen skal sikre, at det nye Statens Kunstfond fortsat kan præmiere scenekunstneriske værker. Præmieringen foretages af legatudvalget for scenekunst.

De foreslåede tilføjelser af § 18, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, er en konsekvens af fusionen af Statens Kunstråd og Statens Kunstfond og afspejler de opgaver, der tidligere blev varetaget i Statens Kunstfonds tremandsudvalg. Disse opgaver varetages fremover i Statens Kunstfonds legatudvalg.

De øvrige numre i § 18, stk. 1, i lov om scenekunst videreføres uændret fra den gældende lov. Dog foreslås en ændring af § 18, stk. 1, nr. 5 (det hidtidige nr. 3), som indebærer, at bestemmelsen ikke længere specificerer, at der i medfør af lov om scenekunst kan ydes tilskud til indretning af lokaler til scenekunstformål.

Denne ændring er begrundet i et ønske om at gøre bestemmelsen mere rummelig. Af den gældende bestemmelse fremgår, at der i særlige tilfælde kan ydes tilskud til indretning af lokaler. Ændringen vil betyde, at der kan ydes støtte f.eks. til indretning af lokaler, når det er i overensstemmelse med lovens formål.

Endelig afspejler den foreslåede nyaffattelse af § 18, stk. 1, i lov om scenekunst, at der tilstræbes en ensartet formulering af de bestemmelser, som knytter sig til Statens Kunstfonds tildeling af tilskud, garantier mv. i lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning, lov om litteratur, lov om musik, lov om scenekunst og lov om film.

Bestemmelsen i § 18, stk. 1, omfatter i den gældende lov også hjemmel til at yde lån - ud over hjemmel til at yde tilskud og garantier. Hjemmelen til at yde lån ophæves med forslaget, fordi den vurderes som overflødig, da Statens Kunstråd ikke har ydet lån til scenekunst, men kun tilskud og garantier.

Det foreslås, at § 18, stk. 2, nyaffattes, så der henvises til bestemmelserne i den foreslåede lov om Statens Kunstfond om de kriterier, udvalgene i Statens Kunstfond skal iagttage, når der træffes beslutning om tildeling af tilskud. Dog findes et kriterium i den gældende lov om scenekunst, som ikke er indeholdt i de samlede kriterier for tildelinger fra Statens Kunstfond. Det drejer sig om at udvalget, som behandler ansøgninger om tilskud, skal lægge vægt på at fremme udviklingen af nye scenekunstformer og anden eksperimenterende virksomhed. Dette kriterium foreslås fastholdt i lov om scenekunst.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring af § 19 a, 2. pkt., i lov om scenekunst er af teknisk karakter. Ændringen medfører, at der i bestemmelsen henvises til den bestemmelse i lov om scenekunst, hvor de aftaler for egnsteatre, som omtales i § 19 a, er behandlet.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 13.a. i lov om scenekunst er en konsekvens af § 10 i den foreslåede lov om Statens Kunstfonds virksomhed, som fastsætter hjemmel til udstedelse af en bekendtgørelse om administrative regler for forvaltning af tilskud, garantier mv., om budget, regnskab og revision for modtagere af tilskud fra Statens Kunstfond og om udbetaling, bortfald og tilbagebetaling af tilskud. Reglerne i § 10 i den foreslåede lov om Statens Kunstfonds virksomhed vil finde anvendelse på alle tilskud, som fordeles af Statens Kunstfond og derfor også på tilskud, garantier mv. ydet af Statens Kunstfond i henhold til § 18 i lov om scenekunst. Derfor foreslås det, at bestemmelserne i § 31 a i lov om scenekunst ikke længere skal gælde tilskud ydet af Statens Kunstfond.

Til § 17

Til nr. 1

Det foreslås, at der i lov om film indføjes et nyt kapitel, kapitel 4 a, om Statens Kunstfonds støtte til skabende filmkunst. Kapitlet foreslås at indeholde bestemmelser om ydelse af støtte til skabende filmkunst i Statens Kunstfonds regi.

Den foreslåede tilføjelse af bestemmelsen i § 17 a i lov om film sigter på at skabe ensartethed imellem tilsvarende bestemmelser i lovene om litteratur, musik og scenekunst, ligesom tilsvarende bestemmelser vil blive indføjet i lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning. I modsætning til de øvrige kunstområder foreslås kun bestemmelser vedrørende tilskud og garantier mv., der ydes af det foreslåede legatudvalg for film. Der er ikke tale om nye støtteformer men kun en tydeliggørelse i filmloven af, hvilke områder Statens Kunstfond yder støtte til. I modsætning til de tilsvarende bestemmelser i lovene om litteratur, musik, scenekunst og billedkunst og kunstnerisk formgivning omfatter bestemmelsen ikke støtte til fremme af filmkunstens internationale aktiviteter og samarbejde eller til andre aktiviteter. Disse typer støtte ydes uden for Statens Kunstfonds regi af Det Danske Filminstitut i henhold til lov om film.

Den foreslåede § 17 a, nr. 1, skal sikre, at den støtte, som Statens Kunstfond i dag yder til skabende filmkunstnere i form af arbejdslegater, rejselegater og stipendier på op til 3 år videreføres. I forslag til lov om Statens Kunstfonds virksomhed § 7, stk. 1, nr. 1, anføres det, at støtte efter denne bestemmelse alene tildeles af legatudvalget, hvilket skal sikre, at opgaven med at tildele denne støtte entydigt er forankret et sted.

Den foreslåede § 17 a, nr. 2, sikrer, at det nye Statens Kunstfond fortsat kan præmiere filmkunstneriske værker. Præmieringen foretages af legatudvalget for film.

Det foreslåede § 17 a, stk. 2, indarbejdes i konsekvens af § 10 i den foreslåede lov om Statens Kunstfonds virksomhed, som fastsætter hjemmel til udstedelse af en bekendtgørelse om administrative regler for forvaltning af tilskud, garantier mv. samt regnskabsaflæggelse og revision. Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at såvel kriterier for tildeling af tilskud som de mulige typer tilskud fastlægges samlet for alle tilskud tildelt af det nye Statens Kunstfond. Etablering af en samlet bestemmelse i lov om Statens Kunstfond foreslås for at modvirke, at samme forhold reguleres i flere love. Den foreslåede henvisningsbestemmelse skal sikre, at brugere af lov om film er oplyst om, at der gælder nærmere definerede regler for forvaltning af tilskud, garantier mv. og for regnskabsaflæggelse og revision samt for udbetaling, bortfald og tilbagebetaling af tilskud tildelt i henhold til § 17 a i lov om. Bestemmelserne i kapitel 8 i lov om film vedrørende regnskab og revision finder ikke anvendelse i forbindelse med tilskud, garantier mv. ydet af Statens Kunstfond.

Til nr. 2

Det foreslåede § 24, stk. 3, indsættes i lov om film som en konsekvens af § 10 i den foreslåede lov om Statens Kunstfonds virksomhed, som fastsætter hjemmel til udstedelse af en bekendtgørelse om administrative regler for forvaltning af tilskud, garantier mv., om budget, regnskab og revision for modtagere af tilskud fra Statens Kunstfond og om udbetaling, bortfald og tilbagebetaling af tilskud. Reglerne i § 10 i den foreslåede lov om Statens Kunstfonds virksomhed vil finde anvendelse på alle tilskud, som fordeles af Statens Kunstfond, og derfor også på tilskud, garantier mv. ydet af Statens Kunstfond i henhold til § 17 a i lov om film.

Til § 18

Til stk. 1

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Det foreslås i bestemmelsen, at loven ikke skal gælde for Grønland og Færøerne, da de tilskud, der ydes i Statens Kunstfonds regi, ydes i Danmark. I det omfang en tilskudsmodtager i Grønland eller på Færøerne - eller et andet sted uden for Danmarks territorium - modtager et tilskud, der er omfattet af denne lov, skal reglerne i denne lov følges. Det foreslås i bestemmelsen endvidere, at bestemmelser vedrørende musikloven ved kongelig anordning kan sættes i kraft i Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov