Fremsat den 16. januar 2013 af
kulturministeren (Marianne Jelved)
Forslag
til
Lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning
Formål
§ 1. Lovens formål er at
fremme billedkunst og de kunstneriske dimensioner af arkitektur,
kunsthåndværk og design i Danmark samt dansk
billedkunst og de kunstneriske dimensioner af dansk arkitektur,
kunsthåndværk og design i udlandet.
Billedkunst
§ 2. Statens Kunstfond kan yde
støtte til billedkunstneriske formål inden for en
beløbsramme fastsat på finansloven. Støtten kan
ydes til
1) billedkunstnere,
2) præmiering af
billedkunstneriske værker,
3) billedkunstnerisk produktion,
4) udstillinger og formidling af
nulevende billedkunstneres værker,
5) drift af kunsthaller og andre
udstillingsinstitutioner,
6) internationale aktiviteter samt
7) andre aktiviteter, der kan fremme
lovens formål.
Stk. 2. Statens Kunstfond kan
indkøbe billedkunstneriske værker med henblik på
placering af værkerne på institutioner, hvortil
offentligheden har adgang.
Stk. 3. Statens Kunstfond kan bestille
billedkunstneriske værker og andre værker til det
offentlige rum.
Stk. 4. Statens Kunstfond kan udbetale
faste mindre grundtilskud til de lokale billedkunstråd, jf.
§ 5, under forudsætning af mindst tilsvarende
kommunal medfinansiering.
Stk. 5. Statens Kunstfond rådgiver
om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri i henhold til de til
enhver tid gældende regler, som udstedes i henhold til lov om
offentlig bygherrevirksomhed.
Stk. 6. Kulturministeren
fastsætter nærmere regler om Statens Kunstfonds opgave
vedrørende indkøb, fordeling og overdragelse af
billedkunstneriske værker, jf. stk. 2, og om bestilling
af værker til det offentlige rum, jf. stk. 3.
De
kunstneriske dimensioner af arkitektur
§ 3. Statens Kunstfond kan yde
støtte til de kunstneriske dimensioner af arkitektur inden
for en beløbsramme fastsat på finansloven.
Støtten kan ydes til
1) arkitekter,
2) præmiering af arkitektoniske
værker,
3) projekter, der fremmer de
kunstneriske dimensioner af arkitektur,
4) internationale aktiviteter,
5) formidling samt
6) andre aktiviteter, der kan fremme
lovens formål.
De
kunstneriske dimensioner af kunsthåndværk og
design
§ 4. Statens Kunstfond kan yde
støtte til de kunstneriske dimensioner af
kunsthåndværk og design inden for en beløbsramme
fastsat på finansloven. Støtten kan ydes til
1) kunsthåndværkere og
designere,
2) præmiering af værker
skabt af kunsthåndværker eller designere,
3) projekter, der fremmer de
kunstneriske dimensioner af kunsthåndværk og design,
herunder udgifter til produktion,
4) udstillinger og formidling af
nulevende kunsthåndværkere og designere,
5) internationale aktiviteter samt
6) andre aktiviteter, der kan fremme
lovens formål.
Stk. 2. Statens Kunstfond kan
indkøbe kunsthåndværk og design med henblik
på placering af værkerne på institutioner,
hvortil offentligheden har adgang.
Stk. 3. Kulturministeren
fastsætter nærmere regler for Statens Kunstfonds opgave
vedrørende indkøb, fordeling og overdragelse af
kunstværker, jf. stk. 2.
Lokale
billedkunstråd
§ 5. En kommune eller flere
kommuner i forening kan nedsætte et lokalt
billedkunstråd til fremme af billedkunsten i
lokalområdet.
Stk. 2. De lokale billedkunstråd
kan rådgive lokale myndigheder vedrørende
billedkunstneriske spørgsmål, yde støtte til
billedkunsten og medvirke til gennemførelsen af lokale
udsmykningsopgaver.
Stk. 3. De nærmere regler om de
lokale billedkunstråds sammensætning og virksomhed
fastsættes af kommunalbestyrelserne.
Visningsvederlag
§ 6. De statslige og
statsstøttede museer samt de statslige og
statsstøttede kunsthaller og udstillingssteder skal betale
visningsvederlag til nulevende billedkunstnere,
kunsthåndværkere og designere for værker
udlånt til udstillinger på de nævnte
institutioner.
Stk. 2. Kulturministeren
fastsætter nærmere regler om visningsvederlag, herunder
om størrelsen af vederlaget.
Det
Kongelige Akademi for de Skønne Kunster
§ 7. Kulturministeren kan
fastsætte nærmere regler om Det Kongelige Akademi for
de Skønne Kunsters forhold.
Forvaltning
af tilskud samt budget, regnskab og revision
§ 8. Kulturministeren
fastsætter nærmere regler om forvaltning af tilskud,
for indsendelse af budget i forbindelse med ansøgning samt
om regnskabsaflæggelse og revision.
Stk. 2. Afgivne tilsagn om tilskud kan
bortfalde, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i
tilfælde, hvor en tilskudsmodtager ikke opfylder
betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den
forudsatte aktivitet.
Stk. 3. Udbetalinger af tilskud kan ske
forskudsmæssigt.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke
anvendelse for tilskud, der ydes som driftstilskud.
Stk. 5. Stk. 1-3 finder ikke
anvendelse for tilskud garantier mv. der yders i henhold til
§§ 2-4.
Ikrafttræden mv.
§ 9. Loven træder i kraft den
1. januar 2014.
§ 10. Lov om billedkunst, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1004 af 29. november 2003
ophæves.
§ 11. Projektstøtteudvalget
for kunsthåndværk og design i Statens Kunstfond
pålægges at videreføre Danish Crafts'
aktiviteter Mindcraft og Crafts Collection i årene 2014 og
2015.
§ 12. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
| | | Indholdsfortegnelse: | | | | 1. | Indledning | 2. | Baggrund for lovforslaget | 3. | Gældende lovgivning | | 3.1. | Billedkunst | | 3.2. | Arkitektur, kunsthåndværk og
design | 4. | Lovforslagets indhold | 5. | Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | 6. | De økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | 7. | De administrative konsekvenser for
borgerne | 8. | De miljømæssige
konsekvenser | 9. | Forholdet til EU-retten | 10. | Hørte myndigheder og organisationer
mv. | 11. | Samlet vurdering af konsekvenser for
lovforslaget | | | |
|
1.
Indledning
Lovforslaget fremsættes parallelt med
forslag til lov om Statens Kunstfonds virksomhed som en samlet
udmøntning af den politiske aftale af 13. juni 2012 om
reform af kunststøttesystemet, der er indgået mellem
samtlige af Folketingets partier.
Reformen indebærer blandt andet en
nedlæggelse af Statens Kunstråd og en overflytning af
dette råds udvalg til Statens Kunstfond. Et vigtigt element i
reformen er at skabe øget ligestilling i
kunststøttesystemet mellem kunsthåndværk og
design og arkitektur på den ene side og de øvrige
kunstområder på den anden side. Reformen
medfører derudover en række ændringer i
forskellige særlove, nemlig lovene om litteratur, musik,
scenekunst og film. På billedkunstområdet fører
udmøntningen af aftalen til omfattende ændringer, idet
billedkunstlovens område udvides med arkitektur samt
kunsthåndværk og design. Omfanget af ændringerne
gør det nødvendigt at fremsætte et
selvstændigt lovforslag om en ny lov for billedkunst og
kunstnerisk formgivning.
2.
Lovforslagets baggrund
Efter den gældende lovgivning er der ikke
mulighed for at yde projektstøtte til arkitektur,
kunsthåndværk og design i samme omfang som til de
øvrige kunstområder, idet arkitektur,
kunsthåndværk og design er repræsenteret i
Statens Kunstfond, men ikke i Statens Kunstråd. Statens
Kunstfond yder en vis projektstøtte til
kunsthåndværkere, designere og arkitekter, men
projektstøtten til områderne er begrænset, idet
fondens udvalg for henholdsvis arkitektur og
kunsthåndværk og design har som kerneopgave at yde
støtte i form af legater. Statens Kunstfonds bestyrelse har
derfor fremhævet det som et problem, at arkitektur,
kunsthåndværk og design er stillet ringere ved ikke at
have de samme projektstøttemuligheder som de kunstarter, der
støttes af Statens Kunstråd.
Statens Kunstfonds bestyrelse har ligeledes
problematiseret, at kunstnere inden for disse kunstområder
ikke har kunnet komme i betragtning til Statens Kunstråds
tværgående ordninger.
Kunststøtteudvalget anbefalede i sin
rapport om det statslige kunststøttesystem fra september
2011 en række initiativer, der skulle sikre et fremtidigt
kunststøttesystem baseret på uafhængighed og
armslængde, kvalitet og udvikling, mangfoldighed,
effektivitet, fleksibilitet og gennemskuelighed. Udvalget
anbefalede blandt andet, at der blev mulighed for at yde
projektstøtte til arkitektur, kunsthåndværk og
design på linje med de muligheder, der eksisterede for de
øvrige kunstområder. Udvalgets anbefalinger og
kunstlivets reaktion på disse anbefalinger i forbindelse med
høringen af rapporten udgør baggrunden for aftalen af
13. juni 2012 om reform af kunststøttesystemet, der ligger
til grund for lovforslaget. Det følger desuden af den
politiske aftale om reform af kunststøttesystemet af 13.
juni 2012, at kunsthåndværk og design skal styrkes
økonomisk, dels ved at Danish Crafts indfusioneres i Statens
Kunstfond, dels ved at en del af det nuværende Statens
Kunstråds frie midler overføres til området.
3.
Gældende lovgivning
3.1.
Billedkunst
Hovedopgaven på billedkunstområdet i
den gældende lov om Statens Kunstfond er at yde tilskud til
kunstneres fortsatte kunstneriske virke i form af arbejdslegater,
mens Statens Kunstråd yder projektstøtte til blandt
andet billedkunstnerisk produktion og formidling. I den
gældende lov om Statens Kunstfond beskrives i § 2,
ud over støtte til kunstnerisk udvikling, også opgaver
vedrørende kunst i det offentlige rum samt indkøb og
deponering af billedkunstneriske værker
Den gældende lov om billedkunst omfatter
støtte fra Statens Kunstråd til produktion af
værker og formidling af billedkunst samt driftstilskud til
udstillingssteder. Loven rummer beskrivelser af betingelser for
tilskud, herunder tilbagebetaling i fald modtagere af
produktionstilskud får indtægter fra salg af
værker. Ligeledes fremgår det, at der ikke kan ydes
arbejdslegater i henhold til loven.
3.2
Arkitektur, kunsthåndværk og design
Kunstområderne kunsthåndværk,
design og arkitektur kan i dag støttes af Statens Kunstfond
ifølge lov om Statens Kunstfond og bekendtgørelse om
Statens Kunstfond mv. I den gældende lov om Statens Kunstfond
beskrives i § 2, ud over støtte til kunstnerisk
udvikling, også indkøb og fordeling af værker
inden for kunsthåndværk og design til institutioner,
hvortil offentligheden har adgang. Praksis er desuden, at opgaver
vedrørende kunst i det offentlige rum også omfatter
kunsthåndværk og design.
Institutionen Danish Crafts er en statsinstitution
under Kulturministeriet, der har til opgave at sikre fornyelse og
forøgelse af informationsniveauet om dansk
kunsthåndværk i ind- og udland, opsøge nye
kanaler og markeder for formidling og afsætning af dansk
kunsthåndværk i ind- og udland, herigennem ved
markedsføring på udstillinger og messer, og sikre
tilgængelighed af informationer om dansk
kunsthåndværk. Danish Crafts blev oprettet ved Akt 223
af 26/5 1999.
4.
Lovforslagets indhold
Lovforslaget imødekommer ønsket om
at skabe større lighed mellem områderne arkitektur,
kunsthåndværk og design og de øvrige
kunstområder, idet områderne kunsthåndværk
og design i det nye Statens Kunstfond vil være
repræsenteret med både et legatudvalg og et
projektstøtteudvalg.
Arkitektur vil være repræsenteret i
Statens Kunstfond af ét udvalg, der dækker såvel
legater som projektstøtte. Arkitekturområdet styrkes
også økonomisk med midler, som finansieres af det
nuværende Statens Kunstråds frie midler. Baggrunden
for, at arkitekturområdet får denne udvalgsstruktur, er
dette områdes særlige karakter med dels et betydeligt
erhvervsmæssigt islæt, dels at Dansk Arkitektur Center
(DAC) varetager formidling, debat og videndeling på
arkitekturområdet, og at det ikke vil være
hensigtsmæssigt at sammenlægge DAC med
kunststøttesystemet.
I forhold til den gældende lov om
billedkunst er der i lovforslaget tilføjet bestemmelser om
arkitektur, kunsthåndværk og design. Derudover
lægger lovforslaget op til en række øvrige
mindre justeringer og ændringer i forhold til den
nugældende lov om billedkunst, svarende til justeringer, der
i forslag til lov om Statens Kunstfond foreslås
gennemført af loven om litteratur, musik, scenekunst og
film.
5.
Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige.
6.
Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
7. De
administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skal på linje med forslaget til
lov om Statens Kunstfonds virksomhed, som fremsættes samtidig
med dette lovforslag, skabe mere gennemskuelighed og lette
ansøgeres administrative belastning
8. De
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indebærer ikke
miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter
10.
Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Akademiraadet, Amatørernes Kunst & Kultur Samråd,
Arkitektforeningen, Billedkunstnernes Forbund, Børne- og
Kulturchefforeningen, Danish Crafts, Dansk Design Center, Dansk
Galleri Sammenslutning, Dansk Kunstnerråd, Danske
Billedkunstneres Fagforening, Danske Kunsthåndværkere,
Danske Regioner, Datatilsynet, Designskolen Kolding, Det Fynske
Kunstakademi, Det Humanistiske fakultet ved Københavns
Universitet, Det Humanistiske fakultet ved Syddansk
Universitetscenter, Det Humanistiske fakultet ved Aalborg
Universitet, Det Humanistiske fakultet ved Aarhus Universitet, Det
Jyske Kunstakademi, Det Kgl. Danske Kunstakademis
Billedkunstskoler, Det Kgl. Danske Kunstakademis Skoler for
Arkitektur, Design og Konservering, Foreningen af Kunsthaller i
Danmark, Foreningen af Unge Kunstnere og Kunstformidlere,
Foreningen Danske Designere, Fællesrådet for
udøvende kunstnere, Institut for Kultur og Identitet ved
Roskilde Universitetscenter, Kommunernes Landsforening (KL),
Kulturministeriets Rektorer, Kunstnersammenslutningernes
Samråd, Organisationen Danske Museer, Rigsrevisionen, Statens
Kunstfond, Statens Kunstfonds Repræsentantskab, Statens
Kunstråd, Statens Kunstråds Repræsentantskab og
Statens Værksteder for Kunst.
| | | 11. Samlet vurdering af konsekvenser for
lovforslaget | | | Positive konsekvenser eller
merudgifter | Negative konsekvenser eller udgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | En mere gennemskuelig ordning vil lette
ansøgeres administrative belastning. | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forhold til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Formålet med lovforslaget svarer til
formålet med lovforslaget om Statens Kunstfonds virkomhed om
at fremme kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet. I forhold
til den nuværende billedkunstlov foreslås
virkeområdet udvidet, således at lovforslaget foruden
billedkunst også omfatter de kunstneriske dimensioner af
henholdsvis kunsthåndværk, design og arkitektur.
Udvidelsen af lovforslagets virkeområde foreslås for at
skabe sammenhæng med det foreslåede formål i
forslag til lov om Statens Kunstfonds virksomhed, som
fremsættes parallelt med nærværende
lovforslag.
Den foreslåede afgrænsning: »de
kunstneriske dimensioner« af henholdsvis
kunsthåndværk, design og arkitektur sikrer en
videreførelse af de opgaver, der hidtil har været
dækket af Statens Kunstfond. Der kan ikke opstilles en
entydig og objektiv afgrænsning af, hvad der forstås
ved de »kunstneriske dimensioner«. Det er derfor op til
de enkelte udvalg i Statens Kunstfond at definere, hvad udvalget
mener hører under de kunstneriske aspekter af
kunstarterne.
Udvidelsen til også at gælde dansk
kunst - inden for de nævnte kunstarter - i udlandet
foreslås for at skabe sammenhæng med lov om musik, lov
om scenekunst og lov om litteratur. Som det også
fremgår af Statens Kunstfonds formål har loven
både et nationalt og internationalt formål. Det
internationale formål kan tilgodeses gennem udenlandsk kunst,
som præsenteres i Danmark, dansk kunst, som præsenteres
i udlandet, og gennem samarbejder mellem danske og udenlandske
kunstnere ved præsentationer i såvel Danmark som
udlandet.
Til § 2
Til
stk. 1
Den foreslåede bestemmelse beskriver de
former for støtte, som Statens Kunstfond kan gøre
brug af til billedkunstneriske formål, herunder
arbejdslegater, stipendier og præmieringer. I forslag til lov
om Statens Kunstfonds virksomhed, § 7, stk. 1, nr.
1, anføres det, at støtte efter denne bestemmelse
alene tildeles af legatudvalget i Statens Kunstfond, hvilket skal
sikre, at opgaven med at tildele denne støtte entydigt er
forankret et sted. Den foreslåede bestemmelse i
nærværende lovforslag giver endvidere Statens Kunstfond
mulighed for at fortsætte praksis med at yde tilskud til
billedkunstnerisk produktion. Yderligere gives Statens Kunstfond
mulighed for at støtte udstillinger og andre former for
formidling af samtidige billedkunstnere, idet det er Statens
Kunstfonds opgave at støtte samtidskunsten, mens
udstillinger af ældre kunst er kunstmuseernes opgave. Statens
Kunstfond kan også give støtte til udstillinger i
udlandet. Honorering af kunstneren kan søges som en del af
udgiften til værkproduktion eller udstillingsvirksomheden.
Ligeledes gives fonden mulighed for at yde driftsstøtte til
udstillingsinstitutioner med professionel ledelse og fokus på
samtidskunsten, på linje med den kompetence, som Statens
Kunstråd i dag har i ifølge den gældende
billedkunstlovs § 6, stk. 3. Yderligere gives fonden
mulighed for at støtte international kulturudveksling og
støtte til dansk kunst internationalt. I bestemmelsen ligger
endvidere et forslag til fortsættelse af kunstneres
muligheder for at søge rejselegater i lighed med dem, der i
dag tildeles af Statens Kunstfond. Endelig kan Statens Kunstfond
fremme lovens formål, som beskrevet i § 1, på
andre måder end de i nr. 1-6 anførte.
Til
stk. 2
Den foreslåede bestemmelse giver Statens
Kunstfond mulighed for at videreføre ordningen om
indkøb af værker til fordeling på institutioner,
så de kommer offentligheden eller videre kredse til gode. Med
fordeling menes, at de værker, som Statens Kunstfond
indkøber, bliver stillet til rådighed i en periode for
offentligt tilgængelige institutioner og steder.
Indkøb af værker kan både omfatte indkøb
af allerede eksisterende værker og indkøb efter
bestilling. Placering på en institution sker i en
nærmere defineret periode, hvorefter den kan gøres
permanent ved at ejerskabet til værket overdrages til
institutionen.
Til
stk. 3
Den foreslåede bestemmelse giver Statens
Kunstfond mulighed for at videreføre ordningen i den
nuværende lov om Statens Kunstfond om bestilling af
værker med henblik på placering i det offentlige rum.
Dette omfatter bl.a. afholdelse af udgifter til billedkunst i det
offentlige rum i og omkring statens bygninger og anlæg samt
ydelse af tilskud til billedkunst og andre værker til
placering i det offentlige rum i og omkring kommunale bygninger
eller andre for offentligheden eller videre kredse
tilgængelige bygninger og anlæg, jf. § 2,
stk. 1, nr. 3, i den nuværende lov om Statens
Kunstfond.
Til
stk. 4
De foreslåede bestemmelser er en
videreførelse af den gældende § 7,
stk. 3, i den nuværende lov om billedkunst. Bestemmelsen
foreslås for at sikre en kommunal medfinansiering til lokale
billedkunstråd. I den gældende bestemmelse står
endvidere: »yderligere tilskud kan gives efter
ansøgning til konkrete projekter og initiativer«.
Dette foreslås udeladt, da mulighed for ansøgninger om
konkrete projekter og initiativer er omfattet af stk. 1.
Til
stk. 5
Den foreslåede bestemmelse giver Statens
Kunstfond mulighed for fortsat at løse de rådgivende
opgaver, som Statens Kunstfond i dag varetager, jf. cirkulære
om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri mv. (cirkulære
nr. 9067 af 17/02/2004), den såkaldte 1,5 %-regel, som
bestemmer, at 1,5 % af håndværkerudgifterne i statsligt
byggeri skal afsættes til kunstnerisk udsmykning.
Til
stk. 6
Den foreslåede bestemmelse i stk. 6
giver kulturministeren bemyndigelse til at fastsætte regler
om Statens Kunstfonds indkøb af billedkunstneriske
værker, jf. stk. 2, med henblik på fordeling,
så værkerne kommer offentligheden eller videre kredse
til gode, og om bestilling af billedkunstneriske værker og
andre værker, jf. stk. 3, med henblik på
opførelse i det offentlige rum. Reglerne, som
kulturministeren fastsætter, vil regulere rammer for
indkøb og bestilling af værker til fordeling, jf.
stk. 2 og 3. Ligeledes foreslås det, at kulturministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om overdragelse af
værker til de institutioner, der har dem i udlån.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse beskriver de
støttetyper, Statens Kunstfond kan benytte til de
kunstneriske aspekter af arkitektur, dvs. arbejdslegater,
stipendier og præmieringer projekttilskud, støtte til
international kulturudveksling og støtte til dansk kunst
internationalt. I bestemmelsen ligger endvidere et forslag til
videreførelse af kunstneres muligheder for at søge
rejselegater i lighed med dem, der i dag tildeles af Statens
Kunstfond. Endvidere foreslås det at give fonden mulighed for
at yde tilskud til udstillinger, der gælder de kunstneriske
aspekter af arkitektur, og til at fremme lovens formål, som
beskrevet i § 1, på andre måder end de i nr.
1-5 anførte.
Til § 4
Til
stk. 1
Den foreslåede bestemmelse beskriver de
former for støtte, som Statens Kunstfond kan gøre
brug af til de kunstneriske dimensioner af
kunsthåndværk og design.
Støtte til kunsthåndværkere og
designere foreslås givet i form af arbejdslegater, stipendier
og præmieringer. Det bemærkes, at arbejdslegater alene
foreslås tildelt af legatudvalget, jf. forslag til lov om
Statens Kunstfonds virksomhed § 7, stk. 1, nr. 1.
Dette skal sikre, at opgaven med at tildele denne form for
støtte entydigt er forankret et sted. Endvidere gives
Statens Kunstfond mulighed for at yde projektstøtte. Statens
Kunstfond kan desuden støtte udstillinger og formidling af
samtidige kunsthåndværkere og designere, idet det er
Statens Kunstfonds opgave at støtte samtidskunsten, mens
udstillinger af ældre kunsthåndværk og design er
design- og kunstmuseernes opgave. Statens Kunstfond kan også,
hvis det kan fremme lovens formål, give støtte til
udstillinger i udlandet. Honorering af kunstneren kan søges
som en del af udgiften til projektstøtte,
værkproduktion eller udstillingsvirksomheden. Det er ikke
hensigten med denne bestemmelse, at der skabes et overlap med de
aktiviteter, der støttes af Dansk Design Center.
I den foreslåede § 4, stk. 1,
nr. 5, gives Statens Kunstfond mulighed for at støtte
international kulturudveksling og støtte til dansk kunst
internationalt. I bestemmelsen ligger endvidere et forslag til
fortsættelse af kunstneres muligheder for at søge
rejelegater i lighed med dem, der i dag tildeles af Statens
Kunstfond.
De aktiviteter, som Danish Crafts tidligere har
gennemført, der blandt andet omfatter afsætningsfremme
i ind- og udland, opsøgning af nye kanaler og markeder for
formidling og afsætning af dansk kunsthåndværk i
ind- og udland, formidling, forøgelse af
informationsniveauet om dansk kunsthåndværk i ind- og
udland samt sikring af tilgængeligheden af informationer om
dansk kunsthåndværk, anses som aktiviteter, der fremmer
lovens formål. Det foreslås, at
projektstøtteudvalget for kunsthåndværk og
design får til opgave at udvælge projekter og foretage
de strategiske valg for den nationale og internationale indsats,
men at projektstøtteudvalget ikke skal være
udførende på de projekter, som besluttes. Denne opgave
foreslås varetaget af sekretariatet for Statens Kunstfond
stillet til rådighed af Kulturministeriet.
Endelig har Statens Kunstfond mulighed for at
fremme lovens formål på andre måder end de i nr.
1-5 anførte.
Til
stk. 2
Den foreslåede bestemmelse vil give fonden
mulighed for at videreføre ordningerne vedrørende
indkøb af værker til fordeling, så de kommer
offentligheden eller videre kredse til gode. Med fordeling menes
der, at de værker, Statens Kunstfond indkøber bliver
udlånt i en kortere eller længere periode til
offentligt tilgængelige institutioner og steder.
Indkøb af værker kan både omfatte indkøb
af allerede eksisterende værker og indkøb efter
bestilling.
Til
stk. 3
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3
giver kulturministeren bemyndigelse til at fastsætte regler
om Statens Kunstfonds indkøb af kunsthåndværk og
design, jf. stk. 2, med henblik på fordeling, så
værkerne kommer offentligheden eller videre kredse til gode,
Reglerne, som kulturministeren fastsætter, vil regulere
rammer for indkøb og bestilling af værker til
fordeling, stk. 2. Ligeledes foreslås det, at
kulturministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
overdragelse af værker til de institutioner, der har dem i
udlån.
Til § 5
Til
stk. 1
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 er
en uændret videreførelse af § 10 i den
gældende lov om billedkunst. Med bestemmelsen gives mulighed
for, at kommunerne kan oprette lokale billedkunstråd, enten
hver for sig eller i forening. Hvis flere kommuner i forening
beslutter at gå sammen om at oprette et lokalt
billedkunstråd, vil der ikke være tale om et formelt
kommunalt fællesskab, men om en frivillig ordning, der bygger
på, at et lokalt billedkunstråds virksomhed naturligt
forudsætter et vist aktivitets- og befolkningsgrundlag.
Til
stk. 2
Bestemmelsen i stk. 2 om de lokale
billedkunstråd har som hidtil til formål at åbne
mulighed for etablering af et lokalt organ, der kan rådgive
om og understøtte billedkunstneriske aktiviteter på
lokalt niveau. Rådene bidrager desuden til en styrkelse af
den kunstneriske kvalitet i kraft af deres rådgivning og
bistand ved gennemførelsen af lokale udsmykningsopgaver,
herunder den kunstneriske udsmykning af offentlige byggerier.
Herudover kan de lokale billedkunstråd bidrage til en mere
udbygget dialog mellem det lokale og det statslige niveau i
billedkunstneriske spørgsmål.
Til
stk. 3
I henhold til den foreslåede bestemmelse vil
det som hidtil være kommunalbestyrelserne, der
fastsætter de nærmere regler om de lokale
billedkunstråds virksomhed, sammensætning,
konstituering og beskikkelsesperiode. Kommunalbestyrelserne
bør dog sikre, at de fornødne billedkunstfaglige
kompetencer er repræsenteret i de lokale
billedkunstråd, for eksempel ved at rådene eller et
flertal af rådenes medlemmer sammensættes af
billedkunstnere og repræsentanter for kunstmuseer, gallerier
og kunstbygninger. Statens Kunstfond vil ved sin vurdering af
ansøgninger om faste mindre grundtilskud til de lokale
billedkunstråd efter lovforslagets § 2,
stk. 4, tage i betragtning, om rådene besidder den
fornødne billedkunstfaglige kompetence.
Til § 6
Til
stk. 1
Efter lovforslaget foreslås den
gældende bestemmelse om visningsvederlag videreført.
Efter den nuværende billedkunstlov er statslige og
statsstøttede museer og kunsthaller forpligtet til at betale
et visningsvederlag - hidtil benævnt udstillingsvederlag - til nulevende
billedkunstnere for værker udlånt til udstillinger
på de nævnte institutioner. Praksis er imidlertid, at
der også ydes visningsvederlag til
kunsthåndværkere og designere, derfor foreslås
kunsthåndværkere og designere tilføjet til
kredsen af mulige modtagere af visningsvederlag. Vederlagsordningen
omfatter alene institutionernes visning af kunstnerens
originalværker, der ikke er afhændet til tredjemand.
Salgsudstillinger er ikke omfattet af
visningsvederlagsordningen.
Til
stk. 2
Den foreslåede bestemmelse giver
kulturministeren bemyndigelse til at udstede regler om
visningsvederlag, herunder om størrelsen af vederlaget.
Vederlaget beregnes ud fra værkernes værdi samt efter
længden af visningsperioden.
De institutioner, der har udbetalt
visningsvederlag til billedkunstnere, modtager en gang årligt
hel eller delvis refusion af udgifterne til vederlaget fra staten,
finansieret af de midler, der er afsat til ordningen på
finansloven.
Til § 7
Den foreslåede bestemmelse er for så
vidt angår Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster
en videreførelse af formuleringen af § 12,
stk. 1, i den gældende lov om billedkunst. Den
foreslåede bestemmelse vil som hidtil bemyndige
kulturministeren til at fastsætte nærmere regler for
institutionens forhold, herunder dens struktur, opgaver og
almindelige virksomhed.
Det foreslås desuden, at bestemmelsen om
Charlottenborg Udstillingsbygning i § 12, stk. 2, i
den gældende lov om billedkunst, ikke videreføres.
Charlottenborg Udstillingsbygning er med bekendtgørelse nr.
907 af 6. september 2012 om styrelse af Det Kongelige Danske
Kunstakademis Billedkunstskoler fusioneret med Det Kongelige Danske
Kunstakademis Billedkunstskoler, hvorved den hidtidige bestemmelse
er blevet overflødig.
Til § 8
Til
stk. 1
Den foreslåede bestemmelse indebærer,
at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
forvaltning af tilskud og for ansøgeres indsendelse af
budget, aflæggelse af regnskab for anvendelsen af tilskuddet
samt om eventuel revision af sådanne regnskaber. Den
foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den
gældende bestemmelse i § 13, stk. 1, i lov om
billedkunst.
De nærmere regler vil blive fastsat i
bekendtgørelsesform, og det er hensigten, at
bekendtgørelsen vil fastlægge varierende krav til
regnskabsaflæggelse og revision, afhængig af hvilken
type tilskud der ydes, og afhængig af hvor store
kronebeløb tilskuddet udgør. Desuden er det hensigten
at fastlægge en nedre grænse for størrelsen af
de tilskud, som der skal aflægges regnskab for. For tilskud
under denne grænse vil der i stedet skulle afgives en
erklæring om, at tilskuddet er anvendt efter formålet.
Der vil desuden i bekendtgørelsen blive indarbejdet
bestemmelser om, at der som led i tilsynet med anvendelse af de
udbetalte tilskud kan udtages stikprøver blandt de
modtagere, der har modtaget tilskud under det fastsatte
minimumsbeløb, hvor der som udgangspunkt ikke foreligger
pligt til at fremsende et regnskab.
Til
stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse er en
videreførelse af bestemmelsen i § 13, stk. 2,
i den gældende lov om billedkunst. Den foreslåede
bestemmelse fastlægger, at afgivne tilsagn kan bortfalde, og
udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, i tilfælde
hvor en tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet
eller ikke gennemfører den forudsete aktivitet. Bestemmelsen
skal sikre, at tilskudsbevillinger i videst muligt omfang anvendes
i overensstemmelse med det bevilgede formål. Tilskud kan, jf.
stk. 3, udbetales forud. Hvis det viser sig, at
tilskudsmodtageren ikke opfylder tilskudsbetingelserne, vil
tilskuddet kunne kræves tilbagebetalt. I tilfælde, hvor
et tilskud endnu ikke er udbetalt, men hvor der er givet tilsagn om
tilskud, vil udbetalingen kunne tilbageholdes. Tilbageholdelsen kan
ophæves, hvis der rettes op på den manglende
overholdelse af tilskudsbetingelserne. Tilskud bortfalder helt,
hvis det vurderes, at tilskudsmodtageren ikke igen vil kunne
opfylde betingelserne for at modtage tilskud.
I de tilfælde, hvor tilskudsbetingelserne er
delvist opfyldt, kan Kulturministeriet, når udbetaling endnu
ikke har fundet sted, vælge at tilbageholde en del af
tilskuddet svarende til den manglende opfyldelse af
tilskudsbetingelserne, eller at lade det falde helt bort. I de
tilfælde, hvor tilskuddet allerede er udbetalt, men hvor
betingelserne for at oppebære tilskuddet ikke er opfyldt, vil
Kulturministeriet kunne kræve hele tilskuddet tilbagebetalt.
Kulturministeriet vil kunne kræve delvis tilbagebetaling,
hvis tilskudsmodtageren delvist har opfyldt
tilskudsbetingelserne.
Til
stk. 3
Den foreslåede bestemmelse er en
videreførelse af bestemmelsen i § 13, stk. 3,
i den gældende lov om billedkunst. Den foreslåede
bestemmelse indebærer, at bevilgede tilskud kan udbetales
forskudsmæssigt. Bestemmelsen foreslås, fordi det
økonomiske grundlag, som tilskuddet udgør, er
afgørende for, at den støttede aktivitet kan
gennemføres. Tilskudsmodtagerne vil i de fleste
tilfælde ikke have mulighed for at foretage en midlertidig
finansiering af aktiviteten, indtil tilskuddet kommer til
udbetaling. Skulle det vise sig, at tilskudsmodtager ikke opfylder
betingelserne for at modtage tilskuddet, træder de
foreslåede bestemmelser i stk. 2 i kraft.
Til
stk. 4
Den foreslåede bestemmelse er en
videreførelse af bestemmelsen i § 13, stk. 4,
i den gældende lov om billedkunst. Bestemmelsen om, at
stk. 1-3 ikke finder anvendelse for tilskud, der ydes som
driftstilskud, foreslås indsat, fordi bestemmelser om
økonomiske og administrative forhold i relation til alle
driftstilskud, som ydes på Kulturministeriets områder,
er reguleret i lov nr. 1531 af 21. december 2010 om
økonomiske og administrative forhold for modtagere af
driftstilskud fra Kulturministeriet. I denne lov findes
bestemmelser svarende til de i stk. 1-3 fastsatte
bestemmelser.
Til
stk. 5
Det foreslåede § 8, stk. 5
indsættes som en konsekvens af § 10 i den
foreslåede lov om Statens Kunstfonds virksomhed, som
fastsætter hjemmel til udstedelse af en bekendtgørelse
om administrative regler for forvaltning af tilskud, garantier mv.,
om budget, regnskab og revision for modtagere af tilskud fra
Statens Kunstfond og om udbetaling, bortfald og tilbagebetaling af
tilskud. Reglerne i § 10 i den foreslåede lov om
Statens Kunstfonds virksomhed vil finde anvendelse på alle
tilskud, som fordeles af Statens Kunstfond og derfor også
på tilskud, garantier mv. ydet af Statens Kunstfond i henhold
til §§ 2-4 i lov om billedkunst og kunstnerisk
formgivning.
Til § 9
Det foreslås, at loven træder i kraft
1. januar 2014. Tidspunktet er valgt på baggrund af, at loven
i meget vidt omfang skal udmøntes inden for rammerne af den
nye Statens Kunstfond, som etableres 1. januar 2014, jf.
lovforslaget om Statens Kunstfonds virksomhed.
Til § 10
Lov om billedkunst, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1004 af 29. november 2003 med senere ændringer,
foreslås ophævet ved denne lovs ikrafttræden.
Til § 11
Det foreslås, at de langsigtede strategiske
satsninger, som Danish Crafts har arbejdet med, gennemføres
i årene 2014 og 2015. Som minimum skal satsningerne Mindcraft
og Crafts Collection gennemføres i den nævnte
overgangsperiode. Efter overgangsperioden kan
projektstøtteudvalget for kunsthåndværk og
design vælge at tage initiativ til andre satsninger, men
projektstøtteudvalget har også mulighed for at
fortsætte Mindcraft og Crafts Collection, hvis
projektstøtteudvalget finder det formålstjenligt.
Projektstøtteudvalget for kunsthåndværk og
design kan, men er ikke forpligtet til at videreføre andre
satsninger, som hidtil har været gennemført i regi af
Danish Crafts.
Til § 12
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale
gyldighed. Det foreslås i bestemmelsen, at loven ikke skal
gælde for Grønland og Færøerne, da de
tilskud, der ydes i Statens Kunstfonds regi, ydes i Danmark. I det
omfang en tilskudsmodtager i Grønland eller på
Færøerne - eller et andet sted uden for Danmarks
territorium - modtager et tilskud, der er omfattet af denne lov,
skal reglerne i denne lov følges.