Fremsat den 16. januar 2013 af
kulturministeren (Marianne Jelved)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af
dopingfri idræt
(Elektronisk register over
dopingsanktionerede)
§ 1
I lov nr. 1438 af 22. december 2004 om fremme af
dopingfri idræt, som ændret ved lov nr. 430 af 29. maj
2008 og § 19 i lov nr. 1531 af 21. december 2010,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 9 a indsættes før overskriften
før § 10:
»Elektronisk
register over dopingsanktionerede
§ 9
b. Anti Doping Danmark fører et elektronisk register,
der indeholder oplysninger om personer, der er idømt en
dopingsanktion.
Stk. 2. Anti Doping
Danmark kan via registeret videregive nødvendige oplysninger
om, hvilke personer der er idømt en dopingsanktion til de i
§ 8 nævnte idrætsorganisationer og
-foreninger og de i § 9 nævnte parter, som har
indgået en samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark om
bekæmpelse af doping. De oplysninger, der er
tilgængelige, er alene oplysninger om datoen for en eventuel
idømt dopingsanktions udløb, og oplysningerne
må kun anvendes til håndhævelse af en
dopingsanktion.
Stk. 3. Parter, som
har adgang til de i stk. 2 nævnte oplysninger via
registeret, er underlagt tavshedspligt med hensyn til de
pågældende oplysninger.
Stk. 4.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om
registerets førelse, om indberetning hertil samt om
vedligeholdelse heraf.««
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
Indledning
Doping blandt motionister er et
sundhedsproblem. I 2003 oprettede Anti Doping Danmark (ADD) en
ordning, som gjorde det muligt for motions- og fitnesscentre, som
ikke er drevet i foreningsregi, at indgå aftaler med ADD om
gennemførelse af dopingkontrol, og i 2008 blev alle motions-
og fitnesscentre forpligtede til at offentliggøre på
deres hjemmeside samt i selve centret, om de har indgået en
sådan aftale om dopingkontrol med ADD eller ej.
Udbredelse af doping blandt motionister er
fortsat voksende, så i november 2010 nedsatte den
daværende regering en tværministeriel arbejdsgruppe,
som fik til opgave at beskrive mulige modeller for en fremtidig
dopingkontrol i motions- og fitnesscentre. Arbejdsgruppen
offentliggjorde sin rapport om dopingkontrol i motions- og
fitnesscentre i juni 2012, og rapporten blev fulgt op af et udspil
fra regeringen om iværksættelse af 8 konkrete tiltag
til bekæmpelse af doping i motions- og fitnesscentre.
Et af de konkrete tiltag handler om udveksling
af og adgang til oplysninger om dopingsanktionerede i både
motions- og fitnesscentre og idrætsforeninger. Dette
lovforslag har til formål at tilvejebringe en udtrykkelig
lovhjemmel til, at oplysninger om en dopingsanktion kan videregives
til de relevante parter, således at det bliver muligt at
få udelukket dopingmisbrugere fra træning i de motions-
og fitnesscentre samt idrætsorganisationer og -foreninger,
som er undergivet dopingkontrol, og dermed skabe et trygt og
sikkert træningsmiljø.
2.
Gældende ret
Lov nr. 1438 af 22. december 2004 om fremme af
dopingfri idræt med senere ændringer samt
bekendtgørelse nr. 1270 af 17. december 2012 om fremme af
dopingfri idræt regulerer dopingbekæmpelsen i Danmark.
Loven er bygget op over de internationale regler for
dopingbekæmpelse udstukket af World Anti Doping Agency
(WADA), og bekendtgørelsen implementerer WADAs kodeks og
WADAs dopingliste i dansk ret. Det følger af disse
regelsæt, hvilke stoffer og metoder der skal betragtes som
doping og følgelig er forbudt at indtage og anvende i
forbindelse med idrætsudøvelse, samt under hvilke
forhold dopingkontrol skal finde sted.
2.1
Forpligtelsen til at overholde WADAs kodeks
2.1.1
Idrætsorganisationer og -foreninger
Det følger af § 8 i lov om
fremme af dopingfri idræt, at kulturministeren
fastsætter nærmere regler om
idrætsorganisationers og -foreningers pligt til at
indføre og håndhæve bestemmelser om
dopingkontrol og -sanktioner som forudsætning for ydelse af
visse lovbestemte tilskud, jf. stk. 1, samt at dette tilskud
reduceres eller bortfalder, hvis disse regler overtrædes, jf.
stk. 2. Af bemærkningerne til § 8,
stk. 1, fremgår det, at reglerne, fastsat af
kulturministeren, til stadighed skal være i overensstemmelse
med WADAs kodeks og WADAs dopingliste.
Bemyndigelsen til udfærdigelse af
reglerne er udmøntet i § 2, stk. 1 og 2, i
bekendtgørelse om fremme af dopingfri idræt.
Bekendtgørelsens § 2, stk. 1, opstiller det
som en betingelse for ydelse af tilskud i medfør af lov om
udlodning af overskud fra lotterier samt heste- og
hundevæddemål til Team Danmark, Danmarks
Idræts-Forbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund, at
disse organisationer indfører og håndhæver
regler om dopingkontrol og -sanktioner i overensstemmelse med WADAs
kodeks, jf. bekendtgørelsens bilag 2, samt at de betinger
deres tilskudsydelse til bl.a. foreninger og foreningsdrevne
motions- og fitnesscentre af, at disse regler overholdes. Det
bemærkes hertil, at det af WADAs kodeks' appendiks 1 under
definitionen af »idrætsudøver«
fremgår, at der kan etableres specifikke nationale regler for
dopingkontrol for idrætsudøvere på fritidsniveau
eller seniorniveau, der ikke er nuværende eller potentielle
idrætsudøvere på nationalt plan, uden at dette
er i modstrid med kodekset.
2.1.2 Andre
parter, som har indgået en samarbejdsaftale med ADD om
dopingkontrol
Det følger af § 9,
stk. 1, i lov om fremme af dopingfri idræt, at ADD skal
søge at indgå samarbejdsaftaler med bl.a. kommercielle
motions- og fitnesscentre om bekæmpelse af doping, mens det i
§ 9, stk. 2, fastsættes, at
samarbejdsaftalerne skal sikre, at dopingkontrol og -sanktioner
gennemføres på en måde, der følger de
retningslinjer, som gælder for idrætsorganisationerne.
Det betyder konkret, at de samarbejdsaftaler, der indgås
mellem ADD og parter fra andre idrætsmiljøer, skal
følge reglerne i WADAs kodeks om dopingkontrol og
-sanktioner samt WADAs dopingliste.
I § 9, stk. 3, bemyndiges
kulturministeren til at fastsætte nærmere regler for
udformningen af sådanne samarbejdsaftaler.
Bemyndigelsen til udfærdigelse af
reglerne er udmøntet i § 3 i bekendtgørelse
om fremme af dopingfri idræt. Af bekendtgørelsens
§ 3, stk. 2, fremgår det, at doping i
samarbejdsaftalerne skal defineres i overensstemmelse med
bekendtgørelsens § 1, og at de i aftalen fastsatte
regler om dopingkontrol og -sanktioner skal være i
overensstemmelse med WADAs kodeks'. Det bemærkes hertil, at
det af WADAs kodeks appendiks 1 under definitionen af
»idrætsudøver« fremgår, at der kan
etableres specifikke nationale regler for dopingkontrol for
idrætsudøvere på fritidsniveau eller
seniorniveau, der ikke er nuværende eller potentielle
idrætsudøvere på nationalt eller internationalt
plan, uden at dette er i modstrid med kodekset.
2.2
Forpligtelsen i WADAs kodeks til at udelukke dopingsanktionerede
fra træning i idrætsforeninger og motions- og
fitnesscentre
Reglerne om dopingkontrol og -sanktioner
fremgår af del I i WADAs kodeks.
Det følger af art. 10.10.1, at
udøveren i udelukkelses-/sanktionsperioden ikke må
deltage i konkurrencer eller aktiviteter hos organisationer,
foreninger el. lign. , som har forpligtet sig til at overholde
WADAs kodeks (underskrivende parter). I forhold til den
organiserede idræt betyder det, at hvis en person har en
dopingsanktion inden for f.eks. cykelsport, skal vedkommende
udelukkes fra al træning og alle konkurrencer uanset
sportsgren.
I forhold til motions- og fitnesssektoren er
det Kulturministeriets vurdering, at art. 10.10.1 medfører
en forpligtelse til, at en person, der har overtrådt
dopingreglerne i denne sammenhæng, skal udelukkes fra
træning og deltagelse i konkurrencer på tværs af
foreninger og centre. Det vil sige, at personen skal udelukkes fra
al aktivitet i idrætsorganisationer og -foreninger samt fra
al aktivitet hos andre parter, som har indgået en
samarbejdsaftale med ADD om bekæmpelse af doping.
2.3
Videregivelsen af oplysninger om dopingsanktionerede
Lov om fremme af dopingfri idræt
indeholder ikke bestemmelser om videregivelse af oplysninger om
dopingsanktioner, herunder om identiteten på personer,
som har fået en sådan sanktion, til
idrætsorganisationer og -foreninger samt parter, som har
indgået samarbejdsaftale med ADD om bekæmpelse af
doping.
WADAs kodeks art. 14 indeholder regler
vedrørende behandling af personlige oplysninger. Reglerne
vedrører bl.a. spørgsmålet om videregivelse af
oplysninger samt om offentliggørelse af positive
dopingprøver. Behandling af personlige oplysninger hos
antidopingorganisationerne skal, jf. kodeksets art. 14.6, ske i
henhold til de gældende love om beskyttelse af privatlivets
fred. Det betyder, at behandling af personlige oplysninger hos
bl.a. ADD skal ske i overensstemmelse med persondataloven. Art.
14.6 indeholder ligeledes en henvisning til WADAs internationale
standard for beskyttelse af personlige oplysninger, som dog
udelukkende gælder for eliteidrætsområdet.
Den videregivelse af oplysninger, som
foregår i dag mellem idrætsorganisationer og
-foreninger, motions- og fitnesscentre, motionsdopingnævnet
og ADD om, hvilke personer der er idømt en dopingsanktion,
sker således på baggrund af de almindelige regler om
videregivelse og behandling af oplysninger i persondataloven. Der
foreligger i dag ikke en klar lovhjemmel til oprettelse af et
elektronisk register over dopingsanktionerede.
2.3.1
Persondataloven
2.3.1.1.
Persondatalovens anvendelsesområde
Persondataloven regulerer behandling af
personoplysninger, som foretages af offentlige myndigheder og
private, når behandlingen helt eller delvist foretages ved
hjælp af elektronisk databehandling.
Loven omfatter ligeledes ikke-elektronisk
behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i
et register, jf. persondatalovens § 1, stk. 1.
Endelig gælder persondatalovens regler
yderligere for anden ikke-elektronisk systematisk behandling af
personoplysninger, som udføres for private, og som omfatter
oplysninger om personers private eller økonomiske forhold
eller i øvrigt oplysninger om personlige forhold, som med
rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden, jf.
persondatalovens § 1, stk. 2.
Ved personoplysninger forstås
ifølge lovens § 3, stk. 1, enhver form for
information om en identificeret eller identificerbar fysisk person
(den registrerede).
2.3.1.2.
Persondatalovens behandlingsregler
Der er i persondatalovens § 5
fastsat en række grundlæggende principper, der
gælder for alle behandlinger af personoplysninger. Af
bestemmelsen følger bl.a., at behandling af
personoplysninger skal ske i overensstemmelse med god
databehandlingsskik, at indsamling af oplysninger skal ske til
udtrykkeligt angivne og saglige formål, at oplysninger, som
behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og
ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de
formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål,
hvortil oplysningerne senere behandles, at oplysninger skal
ajourføres, og der skal foretages fornøden kontrol af
oplysningernes rigtighed, og at indsamlede oplysninger ikke
må opbevares på en måde, der giver mulighed for
at identificere den registrerede i et længere tidsrum end
det, der er nødvendigt af hensyn til de formål,
hvortil oplysningerne behandles.
Persondatalovens § 6 regulerer
behandlingen af ikke-følsomme personoplysninger, som f.eks.
oplysninger om navn, adresse, og hvilket motions- og fitnesscenter
man er kunde i. § 6, stk. 1, fastsætter,
hvornår indsamling, registrering og anden form for behandling
af ikke-følsomme oplysninger må finde sted. I
§ 6, stk. 1, er det en forudsætning for, at
behandling af oplysninger kan finde sted, at mindst en af en
række nærmere angivne betingelser er opfyldt.
Grundlaget for behandlingen kan efter bestemmelsen bl.a.
være, at behandlingen er nødvendig for at overholde en
retlig forpligtelse jf. § 6, stk. 1, nr. 3.
Det følger af persondatalovens
§ 7, stk. 1, at man som udgangspunkt ikke må
behandle oplysninger om helbredsmæssige forhold, som f.eks.
oplysninger om misbrug af f.eks. medicin, narkotika eller
dopingstoffer. Af § 7, stk. 2, fremgår det
dog, at behandlingen af denne type oplysninger kan finde sted under
særlige omstændigheder, som f.eks. hvis behandlingen er
nødvendig, for at et retskrav kan fastlægges,
gøres gældende eller forsvares, jf. § 7,
stk. 1, nr. 4.
Persondatalovens § 8 regulerer
behandlingen af strafbare forhold, væsentlige sociale
problemer og andre rent private forhold end de i § 7,
stk. 1, nævnte, som f.eks. oplysninger om, at en person
på anden vis har overtrådt reglerne i WADAs kodeks,
f.eks. ved at nægte at afgive en dopingtest, eller
oplysninger om at en person er udelukket på grund af
overtrædelse af reglerne i WADAs kodeks, uden at det
fremgår, hvori overtrædelsen består. Privates
behandling af denne type oplysninger reguleres i § 8,
stk. 4, hvorefter private må behandle, herunder
opbevare, oplysninger om bl.a. rent private forhold, hvis det er
nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse, og
denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede.
Privates videregivelse af rent private oplysninger reguleres af
§ 8, stk. 5, hvoraf det fremgår, at
videregivelse enten kræver udtrykkeligt samtykke, eller
når videregivelsen sker til varetagelse af offentlige eller
private interesser, såfremt hensynet til den
pågældende selv ikke klart overstiger hensynet til de
interesser, der kræver hemmeligholdelse.
Endelig regulerer persondatalovens
§ 11, i hvilket omfang offentlige myndigheder og private
kan behandle oplysninger om personnummer. Det følger af
bestemmelsens stk. 1, at offentlige myndigheder kan behandle
oplysninger om personnummer med henblik på en entydig
identifikation eller som journalnummer. Af bestemmelsens
stk. 2, nr. 1, følger, at private må behandle
oplysninger herom, når det følger af lov eller
bestemmelser fastsat i henhold til lov.
3. Baggrund
for lovforslaget
Danmark har siden oprettelsen af ADD i 2000
været et af foregangslandene i den internationale
dopingbekæmpelse. Som et af de eneste lande i verden arbejder
Danmark målrettet med bekæmpelse af både
eliteidræts- og motionsdoping. Som opfølgning på
evalueringen af den obligatoriske mærkningsordning i motions-
og fitnesscentre nedsatte den daværende regering i november
2010 en tværministeriel arbejdsgruppe, som fik til opgave at
beskrive mulige modeller for en fremtidig dopingkontrol i motions-
og fitnesscentre. Arbejdsgruppen offentliggjorde sin rapport om
dopingkontrol i motions- og fitnesscentre i juni 2012, og et
væsentligt punkt i rapporten omhandler udveksling af og
adgang til oplysninger om dopingsanktionerede i motions- og
fitnesscentre.
I rapporten gennemgås hele grundlaget
samt praksis for den udveksling af oplysninger om
dopingsanktionerede, som foregår i dag. På baggrund af
en gennemgang af praksis konstateres det i rapporten, at der i dag
ikke sker en anerkendelse af dopingsanktioner på tværs
af den foreningsbaserede idræt og de kommercielle motions- og
fitnesscentre. Der forekommer en vis udveksling af oplysninger om
dopingsanktioner på tværs af motions- og fitnesscentre
inden for den enkelte idræts- eller brancheorganisation, men
udvekslingen sker ikke konsekvent. Ligeledes slås det fast i
rapporten, at der foreligger en forpligtelse i henhold til WADAs
kodeks til, at personer, der har overtrådt dopingreglerne,
udelukkes fra træning og deltagelse i konkurrencer på
tværs af foreninger og centre.
Arbejdsgruppen finder på den baggrund,
at der er behov for en samlet liste - et register - over alle
dopingsanktionerede i kommercielle motions- og fitnesscentre samt i
den foreningsbaserede idræt, med det formål, at
motions- og fitnesscentre og idrætsforeninger, når et
nyt medlem indmelder sig, kan kontrollere, hvorvidt den
pågældende har modtaget en dopingsanktion med krav om
udelukkelse til følge.
I rapporten anbefaler arbejdsgruppen en
løsningsmodel, som baseres på løsningsmodellen
på restaurationsområdet, hvor man har oprettet det
såkaldte bølleregister, som skal bidrage til at sikre,
at alle trygt kan færdes i restaurations- og
diskoteksmiljøet. Der er tale om et fælles privat
register, som kan benyttes i forbindelse med den almindelige
adgangskontrol til f.eks. diskoteker. Registeret indeholder
oplysninger om personer, som tidligere har begået en strafbar
handling i forbindelse med restaurationsbesøg, og som derfor
har modtaget restaurationsforbud fra politiet. Registeret giver
således de enkelte restaurationer, diskoteker, natklubber mv.
mulighed for at kontrollere, om en gæst har modtaget
restaurationsforbud fra politiet og derfor ikke må opholde
sig f.eks. på et diskotek.
Arbejdsgruppen anbefaler konkret et
såkaldt hit-/no hit-register, som føres centralt af
ADD, og hvor det enkelte center, via en computer, indtaster et
cpr-nummer i en database, hvorefter computerens skærmbillede
ved hjælp af farvekoder, f.eks. grøn, gul og
rød, viser, om der findes oplysninger om den
pågældende i registeret.
Arbejdsgruppen vurderer, at en sådan
fremgangmåde, hvor de enkelte centre og foreninger, ved at
indtaste cpr-nummer i en database hos ADD, får direkte adgang
til oplysninger om, hvorvidt et nyt medlem uden videre kan
indmeldes (grønt lys), om den pågældende skal
udelukkes (rødt lys), eller om den pågældende
skal undersøges nærmere hos ADD, f.eks. hvis personen
er udelukket fra deltagelse i foreningsbaseret idræt men ikke
fra deltagelse i kommercielle motions- og fitnesscentre (gult lys),
bør være nem at håndtere i de enkelte centre og
foreninger, samtidig med at denne model medfører den kortest
mulige behandlingstid i forbindelse med indmeldelse af nye
medlemmer i de enkelte centre og foreninger.
Arbejdsgruppen har overvejet, om der er behov
for, at foreninger og centre kan foretage en søgning
på eksisterende medlemmer med henblik på at indhente
oplysninger om eventuelle dopingsanktioner. Det er arbejdsgruppens
vurdering, at antallet af personer, der er medlem af en forening
eller et center, som har modtaget en dopingsanktion i en anden
forening eller et andet center, som det nye center ikke kender til,
er lille.
Hertil kommer, at en dopingsanktion som
udgangspunkt har en varighed på to år. Der er derfor
ikke behov for en forpligtigelse til at indhente oplysninger
på allerede eksisterende medlemmer.
Endvidere vurderer arbejdsgruppen, at det vil
være byrdefuldt for især idrætsforeningerne, hvis
der konsekvent skal foretages søgning på alle nye
medlemmer uanset alder, køn og idrætsaktivitet. Det
bemærkes hertil, at en stor del af idrætsforeningerne
f.eks. har børn under 15 år som medlemmer. Samtidig
har flere foreninger og centre visse grupper af medlemmer, som ikke
udgør en risikogruppe, f.eks. medlemmer over 45 år,
eller centre kun for kvinder. I begge tilfælde finder
arbejdsgruppen det uproportionalt, hvis man pålægges at
tjekke de pågældende medlemmer i registeret.
På den baggrund foreslår
arbejdsgruppen, at der med det nye register gives en mulighed for
og ikke en pligt til, at idrætsforeninger og kommercielle
motions- og fitnesscentre kan foretage en søgning på
et konkret medlem, i ønsket om at få afklaret, om
medlemmet har en dopingsanktion idømt i en anden forening
eller et andet center.
4.
Kulturministeriets overvejelser og forslag
For at idrætsorganisationer og
-foreninger samt andre parter, som har indgået en
samarbejdsaftale med ADD om bekæmpelse af doping, kan leve op
til forpligtelsen til at udelukke dopingsanktionerede personer, er
der behov for, at alle involverede parter har mulighed for at
tilegne sig viden om konkrete personers eventuelle
dopingsanktioner. Der er behov for, at man ved en entydig
identifikation af en konkret person kan få oplyst, om
personen har en verserende dopingsanktion.
Kulturministeriet foreslår på
baggrund af anbefalingerne i rapporten om dopingkontrol i motions-
og fitnesscentre, at der etableres et hit-/no hit-register,
således at idrætsorganisationer og -foreninger samt de
parter, som har indgået en samarbejdsaftale med ADD om
bekæmpelse af doping, i forbindelse med indmeldelse af nye
medlemmer kan tjekke, om vedkommende har en verserende
dopingsanktion samt udløbsdato heraf, der gør, at
vedkommende ikke kan optages som medlem. Der er tale om en mulighed
for at tjekke nye medlemmer og ikke om en forpligtelse hertil.
Med lovforslaget ønsker
Kulturministeriet at tilvejebringe en klar hjemmel til at oprette
et sådant register. Det forudsættes, at såvel ADD
som de modtagne virksomheder og foreningers indsamling og
behandling af oplysninger i registeret i øvrigt sker under
iagttagelse af persondataloven.
Kulturministeriet har vurderet, at forslaget
ligger inden for rammerne af
databeskyttelsesdirektivet.
5.
Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget medfører en udgift til
oprettelse af det pågældende register hos ADD. Udgiften
hertil forventes afholdt af Kulturministeriets midler til
kulturelle formål i medfør af § 3,
stk. 1, nr. 7, i lov nr. 696 af 25. juni 2010 om udlodning af
overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål.
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for stat, regioner eller kommuner.
6.
Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget medfører både
økonomiske og administrative konsekvenser for den selvejende
institution ADD, idet ADD skal forestå drift og vedligehold
af pågældende register. ADD skal bruge mandskab og
materiel i den forbindelse, og udgiften hertil forudsættes
afholdt af ADD's årlige bevilling fra Kulturministeriet.
Det vurderes, at et register, der kan
tilgås direkte via internettet, kan medføre
omkostninger for idrætsorganisationer og -foreninger samt
andre parter, som har indgået samarbejdsaftale med ADD om
bekæmpelse af doping, bl.a. i form af omkostninger til
it-udstyr og relevant software. Det må dog antages, at en
stor del af de involverede parter allerede er i besiddelse af
it-udstyr, der vil gøre det muligt at tilgå et
centralt register via internettet.
For idrætsorganisationer og -foreninger
samt andre parter, som har indgået samarbejdsaftale med ADD
om bekæmpelse af doping, vurderes den administrative byrde
ved at skulle indberette til registeret samt anvende registeret ved
medlemmer, som kan være under mistanke for dopinganvendelse,
at være ubetydelig.
7.
Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
8.
Lovforslagets miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
10.
Høring over lovforslaget
Et udkast til lovforslag har været sendt
i høring hos følgende organisationer og
myndigheder:
Advokatrådet, Anti Doping Danmark,
Børne- og Kulturchefforeningen, Center for idræt
(Aarhus Universitet), Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks
Idræts-Forbunds Aktivkomité, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund, Dansk
Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Fitness og Helse
Organisation, Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, Dansk
Professionelt Bokse Forbund, Danske Advokater, Danske
Elitesportsudøveres Forening, Danske Gymnastik- og
Idrætsforeninger, Danske Regioner, Datatilsynet, Det
Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Aalborg Universitet),
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningsfitness,
Frederiksberg Kommune, Idrættens Analyseinstitut, Institut
for idræt (Københavns Universitet), Institut for
Idræt og Biomekanik (Syddansk Universitet), KL,
Kulturministeriets Forskningsudvalg, Københavns Kommune,
Lokale- og Anlægsfonden, Rigsrevisionen og Team Danmark.
| | | 11. Sammenfattende skema | | | | | Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Mindre udgift som forventes afholdt af
Kulturministeriets midler til kulturelle formål i
medfør af § 3, stk. 1, nr. 7, i lov nr. 696
af 25. juni 2010 om udlodning af overskud fra lotteri samt heste-
og hundevæddemål | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Mindre udgift for Anti Doping Danmark til
drift og vedligehold af register, som forudsættes afholdt af
ADD's årlige bevilling fra Kulturministeriet | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr.
1
Der er tale om indførelse af en ny
bestemmelse om oprettelse af et elektronisk register over
dopingsanktionerede.
Det foreslås i § 9 b, stk. 1, at ADD skal
føre et register, der indeholder oplysninger om personer,
der er idømt en dopingsanktion. Der er tale om et
elektronisk register, som indeholder oplysninger om navn,
cpr-nummer samt data om den idømte sanktion, herunder
sanktionens varighed, udløbsdato samt årsag til
idømmelse. Efter en sanktions udløb er det kun ADD,
som har adgang til oplysninger om den konkrete person og sanktion i
registeret. Oplysningerne slettes i registeret i overensstemmelse
med WADAs internationale regler samt persondatalovens regler
herom.
I det tilfælde, at der idømmes en
suspensionsperiode forud for nævnsbehandling af dopingsagen,
og denne suspensionsperiode indgår i den samlede
dopingsanktionsperiode, vil registeret også indeholde
oplysninger om suspensionsperioden.
ADD er i forhold til oprettelse og
førelse af registeret underlagt de generelle regler om
behandlingssikkerhed i persondatalovens §§ 41 og 42
samt bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til
beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige
forvaltning.
Det foreslås i § 9 b, stk. 2, at ADD via
registeret kan videregive nødvendige oplysninger om, hvilke
personer der er idømt en dopingsanktion til de i
§ 8 nævnte idrætsorganisationer og
-foreninger og de i § 9 nævnte parter, som har
indgået en samarbejdsaftale med ADD om bekæmpelse af
doping. Med henvisning til de i § 8 nævnte
idrætsorganisationer forstås idrættens tre
hovedorganisationer, Danmarks Idræts-Forbund, DGI og Dansk
Firmaidrætsforbund, samt organisationernes medlemsforeninger,
Team Danmark samt fælles organer på dopingområdet
nedsat af to eller flere af de i § 8 nævnte
idrætsorganisationer. Med henvisning til de i § 9
nævnte parter er både Dansk Fitness og Helse
Organisation, som har indgået en samarbejdsaftale med ADD
på vegne af sine medlemmer, samt organisationens medlemmer
omfattet af bestemmelsen. Adgangen til registeret tilkommer
således de parter, som er forpligtede i henhold til WADAs
kodeks til at udelukke dopingsanktionerede personer fra al
aktivitet i idrætsorganisationer og -foreninger samt fra al
aktivitet hos andre parter, som har indgået en
samarbejdsaftale med ADD om bekæmpelse af doping.
De oplysninger, som er tilgængelige for
parterne i bestemmelsen, er alene oplysninger om datoen for en
eventuel idømt dopingsanktions udløb. Øvrige
oplysninger angående dopingsanktionen må ikke
være tilgængelige i det elektroniske register.
Endvidere må de oplysninger, som indhentes gennem registeret,
kun anvendes til formålet, som er at håndhæve en
dopingsanktion f.eks. i form af udelukkelse af personen fra
medlemskab af foreningen eller motions- og fitnesscentret.
Registeret skal være elektronisk
tilgængeligt gennem internettet for de pågældende
parter. Adgang til registeret tildeles af ADD, efter anmodning fra
parterne, i form af et login, der lever op til persondatalovens
krav, f.eks. NemID eller anden løsning med flere
faktorer.
Det foreslås i § 9 b, stk. 3, at de parter,
som har adgang til oplysninger i registeret, har tavshedspligt i
forhold til de enkelte oplysninger, og oplysningerne må
således alene anvendes til det formål, de er indhentet
til, jf. stk. 2.
Det foreslås i § 9 b, stk. 4, at
kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om registerets førelse, om indberetning hertil samt
om vedligeholdelse heraf.
Heri forstås bl.a., at registeret skal
gøre det muligt ved indtastning af et cpr-nummer at få
oplyst, om den pågældende er idømt en
dopingsanktion, samt i bekræftende fald varigheden af
sanktionen. Samtidig skal oplysninger om baggrunden for
dopingsanktionen ikke være tilgængelige via elektronisk
søgning. Endvidere skal registerets svar afspejle, om
sanktionen er idømt i foreningsregi eller i andre
idrætsmiljøer. Der skal ligeledes fastsættes en
pligt til at indberette nye dopingsanktioner til registeret for de
parter, som kan idømme en dopingsanktion. Indberetningen
skal ske, samtidig med at sanktionen idømmes. Endelig skal
reglerne afspejle en pligt for ADD til at fastsætte
standardvilkår for behandlingssikkerheden.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. juli 2013.