Fremsat den 16. januar 2013 af kulturministeren (Marianne Jelved)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af dopingfri idræt

(Elektronisk register over dopingsanktionerede)

§ 1

I lov nr. 1438 af 22. december 2004 om fremme af dopingfri idræt, som ændret ved lov nr. 430 af 29. maj 2008 og § 19 i lov nr. 1531 af 21. december 2010, foretages følgende ændring:

1. Efter § 9 a indsættes før overskriften før § 10:

»Elektronisk register over dopingsanktionerede

§ 9 b. Anti Doping Danmark fører et elektronisk register, der indeholder oplysninger om personer, der er idømt en dopingsanktion.

Stk. 2. Anti Doping Danmark kan via registeret videregive nødvendige oplysninger om, hvilke personer der er idømt en dopingsanktion til de i § 8 nævnte idrætsorganisationer og -foreninger og de i § 9 nævnte parter, som har indgået en samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark om bekæmpelse af doping. De oplysninger, der er tilgængelige, er alene oplysninger om datoen for en eventuel idømt dopingsanktions udløb, og oplysningerne må kun anvendes til håndhævelse af en dopingsanktion.

Stk. 3. Parter, som har adgang til de i stk. 2 nævnte oplysninger via registeret, er underlagt tavshedspligt med hensyn til de pågældende oplysninger.

Stk. 4. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om registerets førelse, om indberetning hertil samt om vedligeholdelse heraf.««

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2013.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Doping blandt motionister er et sundhedsproblem. I 2003 oprettede Anti Doping Danmark (ADD) en ordning, som gjorde det muligt for motions- og fitnesscentre, som ikke er drevet i foreningsregi, at indgå aftaler med ADD om gennemførelse af dopingkontrol, og i 2008 blev alle motions- og fitnesscentre forpligtede til at offentliggøre på deres hjemmeside samt i selve centret, om de har indgået en sådan aftale om dopingkontrol med ADD eller ej.

Udbredelse af doping blandt motionister er fortsat voksende, så i november 2010 nedsatte den daværende regering en tværministeriel arbejdsgruppe, som fik til opgave at beskrive mulige modeller for en fremtidig dopingkontrol i motions- og fitnesscentre. Arbejdsgruppen offentliggjorde sin rapport om dopingkontrol i motions- og fitnesscentre i juni 2012, og rapporten blev fulgt op af et udspil fra regeringen om iværksættelse af 8 konkrete tiltag til bekæmpelse af doping i motions- og fitnesscentre.

Et af de konkrete tiltag handler om udveksling af og adgang til oplysninger om dopingsanktionerede i både motions- og fitnesscentre og idrætsforeninger. Dette lovforslag har til formål at tilvejebringe en udtrykkelig lovhjemmel til, at oplysninger om en dopingsanktion kan videregives til de relevante parter, således at det bliver muligt at få udelukket dopingmisbrugere fra træning i de motions- og fitnesscentre samt idrætsorganisationer og -foreninger, som er undergivet dopingkontrol, og dermed skabe et trygt og sikkert træningsmiljø.

2. Gældende ret

Lov nr. 1438 af 22. december 2004 om fremme af dopingfri idræt med senere ændringer samt bekendtgørelse nr. 1270 af 17. december 2012 om fremme af dopingfri idræt regulerer dopingbekæmpelsen i Danmark. Loven er bygget op over de internationale regler for dopingbekæmpelse udstukket af World Anti Doping Agency (WADA), og bekendtgørelsen implementerer WADAs kodeks og WADAs dopingliste i dansk ret. Det følger af disse regelsæt, hvilke stoffer og metoder der skal betragtes som doping og følgelig er forbudt at indtage og anvende i forbindelse med idrætsudøvelse, samt under hvilke forhold dopingkontrol skal finde sted.

2.1 Forpligtelsen til at overholde WADAs kodeks

2.1.1 Idrætsorganisationer og -foreninger

Det følger af § 8 i lov om fremme af dopingfri idræt, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om idrætsorganisationers og -foreningers pligt til at indføre og håndhæve bestemmelser om dopingkontrol og -sanktioner som forudsætning for ydelse af visse lovbestemte tilskud, jf. stk. 1, samt at dette tilskud reduceres eller bortfalder, hvis disse regler overtrædes, jf. stk. 2. Af bemærkningerne til § 8, stk. 1, fremgår det, at reglerne, fastsat af kulturministeren, til stadighed skal være i overensstemmelse med WADAs kodeks og WADAs dopingliste.

Bemyndigelsen til udfærdigelse af reglerne er udmøntet i § 2, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om fremme af dopingfri idræt. Bekendtgørelsens § 2, stk. 1, opstiller det som en betingelse for ydelse af tilskud i medfør af lov om udlodning af overskud fra lotterier samt heste- og hundevæddemål til Team Danmark, Danmarks Idræts-Forbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund, at disse organisationer indfører og håndhæver regler om dopingkontrol og -sanktioner i overensstemmelse med WADAs kodeks, jf. bekendtgørelsens bilag 2, samt at de betinger deres tilskudsydelse til bl.a. foreninger og foreningsdrevne motions- og fitnesscentre af, at disse regler overholdes. Det bemærkes hertil, at det af WADAs kodeks' appendiks 1 under definitionen af »idrætsudøver« fremgår, at der kan etableres specifikke nationale regler for dopingkontrol for idrætsudøvere på fritidsniveau eller seniorniveau, der ikke er nuværende eller potentielle idrætsudøvere på nationalt plan, uden at dette er i modstrid med kodekset.

2.1.2 Andre parter, som har indgået en samarbejdsaftale med ADD om dopingkontrol

Det følger af § 9, stk. 1, i lov om fremme af dopingfri idræt, at ADD skal søge at indgå samarbejdsaftaler med bl.a. kommercielle motions- og fitnesscentre om bekæmpelse af doping, mens det i § 9, stk. 2, fastsættes, at samarbejdsaftalerne skal sikre, at dopingkontrol og -sanktioner gennemføres på en måde, der følger de retningslinjer, som gælder for idrætsorganisationerne. Det betyder konkret, at de samarbejdsaftaler, der indgås mellem ADD og parter fra andre idrætsmiljøer, skal følge reglerne i WADAs kodeks om dopingkontrol og -sanktioner samt WADAs dopingliste.

I § 9, stk. 3, bemyndiges kulturministeren til at fastsætte nærmere regler for udformningen af sådanne samarbejdsaftaler.

Bemyndigelsen til udfærdigelse af reglerne er udmøntet i § 3 i bekendtgørelse om fremme af dopingfri idræt. Af bekendtgørelsens § 3, stk. 2, fremgår det, at doping i samarbejdsaftalerne skal defineres i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 1, og at de i aftalen fastsatte regler om dopingkontrol og -sanktioner skal være i overensstemmelse med WADAs kodeks'. Det bemærkes hertil, at det af WADAs kodeks appendiks 1 under definitionen af »idrætsudøver« fremgår, at der kan etableres specifikke nationale regler for dopingkontrol for idrætsudøvere på fritidsniveau eller seniorniveau, der ikke er nuværende eller potentielle idrætsudøvere på nationalt eller internationalt plan, uden at dette er i modstrid med kodekset.

2.2 Forpligtelsen i WADAs kodeks til at udelukke dopingsanktionerede fra træning i idrætsforeninger og motions- og fitnesscentre

Reglerne om dopingkontrol og -sanktioner fremgår af del I i WADAs kodeks.

Det følger af art. 10.10.1, at udøveren i udelukkelses-/sanktionsperioden ikke må deltage i konkurrencer eller aktiviteter hos organisationer, foreninger el. lign. , som har forpligtet sig til at overholde WADAs kodeks (underskrivende parter). I forhold til den organiserede idræt betyder det, at hvis en person har en dopingsanktion inden for f.eks. cykelsport, skal vedkommende udelukkes fra al træning og alle konkurrencer uanset sportsgren.

I forhold til motions- og fitnesssektoren er det Kulturministeriets vurdering, at art. 10.10.1 medfører en forpligtelse til, at en person, der har overtrådt dopingreglerne i denne sammenhæng, skal udelukkes fra træning og deltagelse i konkurrencer på tværs af foreninger og centre. Det vil sige, at personen skal udelukkes fra al aktivitet i idrætsorganisationer og -foreninger samt fra al aktivitet hos andre parter, som har indgået en samarbejdsaftale med ADD om bekæmpelse af doping.

2.3 Videregivelsen af oplysninger om dopingsanktionerede

Lov om fremme af dopingfri idræt indeholder ikke bestemmelser om videregivelse af oplysninger om doping­sanktioner, herunder om identiteten på personer, som har fået en sådan sanktion, til idrætsorganisationer og -foreninger samt parter, som har indgået samarbejdsaftale med ADD om bekæmpelse af doping.

WADAs kodeks art. 14 indeholder regler vedrørende behandling af personlige oplysninger. Reglerne vedrører bl.a. spørgsmålet om videregivelse af oplysninger samt om offentliggørelse af positive dopingprøver. Behandling af personlige oplysninger hos antidopingorganisationerne skal, jf. kodeksets art. 14.6, ske i henhold til de gældende love om beskyttelse af privatlivets fred. Det betyder, at behandling af personlige oplysninger hos bl.a. ADD skal ske i overensstemmelse med persondataloven. Art. 14.6 indeholder ligeledes en henvisning til WADAs internationale standard for beskyttelse af personlige oplysninger, som dog udelukkende gælder for eliteidrætsområdet.

Den videregivelse af oplysninger, som foregår i dag mellem idrætsorganisationer og -foreninger, motions- og fitnesscentre, motionsdopingnævnet og ADD om, hvilke personer der er idømt en dopingsanktion, sker således på baggrund af de almindelige regler om videregivelse og behandling af oplysninger i persondataloven. Der foreligger i dag ikke en klar lovhjemmel til oprettelse af et elektronisk register over dopingsanktionerede.

2.3.1 Persondataloven

2.3.1.1. Persondatalovens anvendelsesområde

Persondataloven regulerer behandling af personoplysninger, som foretages af offentlige myndigheder og private, når behandlingen helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehandling.

Loven omfatter ligeledes ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, jf. persondatalovens § 1, stk. 1.

Endelig gælder persondatalovens regler yderligere for anden ikke-elektronisk systematisk behandling af personoplysninger, som udføres for private, og som omfatter oplysninger om personers private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysninger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden, jf. persondatalovens § 1, stk. 2.

Ved personoplysninger forstås ifølge lovens § 3, stk. 1, enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den registrerede).

2.3.1.2. Persondatalovens behandlingsregler

Der er i persondatalovens § 5 fastsat en række grundlæggende principper, der gælder for alle behandlinger af person­oplysninger. Af bestemmelsen følger bl.a., at behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, at oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles, at oplysninger skal ajourføres, og der skal foretages fornøden kontrol af oplysningernes rigtighed, og at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Persondatalovens § 6 regulerer behandlingen af ikke-følsomme personoplysninger, som f.eks. oplysninger om navn, adresse, og hvilket motions- og fitnesscenter man er kunde i. § 6, stk. 1, fastsætter, hvornår indsamling, registrering og anden form for behandling af ikke-følsomme oplysninger må finde sted. I § 6, stk. 1, er det en forudsætning for, at behandling af oplysninger kan finde sted, at mindst en af en række nærmere angivne betingelser er opfyldt. Grundlaget for behandlingen kan efter bestemmelsen bl.a. være, at behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse jf. § 6, stk. 1, nr. 3.

Det følger af persondatalovens § 7, stk. 1, at man som udgangspunkt ikke må behandle oplysninger om helbredsmæssige forhold, som f.eks. oplysninger om misbrug af f.eks. medicin, narkotika eller dopingstoffer. Af § 7, stk. 2, fremgår det dog, at behandlingen af denne type oplysninger kan finde sted under særlige omstændigheder, som f.eks. hvis behandlingen er nødvendig, for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. § 7, stk. 1, nr. 4.

Persondatalovens § 8 regulerer behandlingen af strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, som f.eks. oplysninger om, at en person på anden vis har overtrådt reglerne i WADAs kodeks, f.eks. ved at nægte at afgive en dopingtest, eller oplysninger om at en person er udelukket på grund af overtrædelse af reglerne i WADAs kodeks, uden at det fremgår, hvori overtrædelsen består. Privates behandling af denne type oplysninger reguleres i § 8, stk. 4, hvorefter private må behandle, herunder opbevare, oplysninger om bl.a. rent private forhold, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse, og denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede. Privates videregivelse af rent private oplysninger reguleres af § 8, stk. 5, hvoraf det fremgår, at videregivelse enten kræver udtrykkeligt samtykke, eller når videregivelsen sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, såfremt hensynet til den pågældende selv ikke klart overstiger hensynet til de interesser, der kræver hemmeligholdelse.

Endelig regulerer persondatalovens § 11, i hvilket omfang offentlige myndigheder og private kan behandle oplysninger om personnummer. Det følger af bestemmelsens stk. 1, at offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer. Af bestemmelsens stk. 2, nr. 1, følger, at private må behandle oplysninger herom, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.

3. Baggrund for lovforslaget

Danmark har siden oprettelsen af ADD i 2000 været et af foregangslandene i den internationale dopingbekæmpelse. Som et af de eneste lande i verden arbejder Danmark målrettet med bekæmpelse af både eliteidræts- og motionsdoping. Som opfølgning på evalueringen af den obligatoriske mærkningsordning i motions- og fitnesscentre nedsatte den daværende regering i november 2010 en tværministeriel arbejdsgruppe, som fik til opgave at beskrive mulige modeller for en fremtidig dopingkontrol i motions- og fitnesscentre. Arbejdsgruppen offentliggjorde sin rapport om dopingkontrol i motions- og fitnesscentre i juni 2012, og et væsentligt punkt i rapporten omhandler udveksling af og adgang til oplysninger om dopingsanktionerede i motions- og fitnesscentre.

I rapporten gennemgås hele grundlaget samt praksis for den udveksling af oplysninger om dopingsanktionerede, som foregår i dag. På baggrund af en gennemgang af praksis konstateres det i rapporten, at der i dag ikke sker en anerkendelse af dopingsanktioner på tværs af den foreningsbaserede idræt og de kommercielle motions- og fitnesscentre. Der forekommer en vis udveksling af oplysninger om dopingsanktioner på tværs af motions- og fitnesscentre inden for den enkelte idræts- eller brancheorganisation, men udvekslingen sker ikke konsekvent. Ligeledes slås det fast i rapporten, at der foreligger en forpligtelse i henhold til WADAs kodeks til, at personer, der har overtrådt dopingreglerne, udelukkes fra træning og deltagelse i konkurrencer på tværs af foreninger og centre.

Arbejdsgruppen finder på den baggrund, at der er behov for en samlet liste - et register - over alle dopingsanktionerede i kommercielle motions- og fitnesscentre samt i den foreningsbaserede idræt, med det formål, at motions- og fitnesscentre og idrætsforeninger, når et nyt medlem indmelder sig, kan kontrollere, hvorvidt den pågældende har modtaget en dopingsanktion med krav om udelukkelse til følge.

I rapporten anbefaler arbejdsgruppen en løsningsmodel, som baseres på løsningsmodellen på restaurationsområdet, hvor man har oprettet det såkaldte bølleregister, som skal bidrage til at sikre, at alle trygt kan færdes i restaurations- og diskoteksmiljøet. Der er tale om et fælles privat register, som kan benyttes i forbindelse med den almindelige adgangskontrol til f.eks. diskoteker. Registeret indeholder oplysninger om personer, som tidligere har begået en strafbar handling i forbindelse med restaurationsbesøg, og som derfor har modtaget restaurationsforbud fra politiet. Registeret giver således de enkelte restaurationer, diskoteker, natklubber mv. mulighed for at kontrollere, om en gæst har modtaget restaurationsforbud fra politiet og derfor ikke må opholde sig f.eks. på et diskotek.

Arbejdsgruppen anbefaler konkret et såkaldt hit-/no hit-register, som føres centralt af ADD, og hvor det enkelte center, via en computer, indtaster et cpr-nummer i en database, hvorefter computerens skærmbillede ved hjælp af farvekoder, f.eks. grøn, gul og rød, viser, om der findes oplysninger om den pågældende i registeret.

Arbejdsgruppen vurderer, at en sådan fremgangmåde, hvor de enkelte centre og foreninger, ved at indtaste cpr-nummer i en database hos ADD, får direkte adgang til oplysninger om, hvorvidt et nyt medlem uden videre kan indmeldes (grønt lys), om den pågældende skal udelukkes (rødt lys), eller om den pågældende skal undersøges nærmere hos ADD, f.eks. hvis personen er udelukket fra deltagelse i foreningsbaseret idræt men ikke fra deltagelse i kommercielle motions- og fitnesscentre (gult lys), bør være nem at håndtere i de enkelte centre og foreninger, samtidig med at denne model medfører den kortest mulige behandlingstid i forbindelse med indmeldelse af nye medlemmer i de enkelte centre og foreninger.

Arbejdsgruppen har overvejet, om der er behov for, at foreninger og centre kan foretage en søgning på eksisterende medlemmer med henblik på at indhente oplysninger om eventuelle dopingsanktioner. Det er arbejdsgruppens vurdering, at antallet af personer, der er medlem af en forening eller et center, som har modtaget en dopingsanktion i en anden forening eller et andet center, som det nye center ikke kender til, er lille.

Hertil kommer, at en dopingsanktion som udgangspunkt har en varighed på to år. Der er derfor ikke behov for en forpligtigelse til at indhente oplysninger på allerede eksisterende medlemmer.

Endvidere vurderer arbejdsgruppen, at det vil være byrdefuldt for især idrætsforeningerne, hvis der konsekvent skal foretages søgning på alle nye medlemmer uanset alder, køn og idrætsaktivitet. Det bemærkes hertil, at en stor del af idrætsforeningerne f.eks. har børn under 15 år som medlemmer. Samtidig har flere foreninger og centre visse grupper af medlemmer, som ikke udgør en risikogruppe, f.eks. medlemmer over 45 år, eller centre kun for kvinder. I begge tilfælde finder arbejdsgruppen det uproportionalt, hvis man pålægges at tjekke de pågældende medlemmer i registeret.

På den baggrund foreslår arbejdsgruppen, at der med det nye register gives en mulighed for og ikke en pligt til, at idrætsforeninger og kommercielle motions- og fitnesscentre kan foretage en søgning på et konkret medlem, i ønsket om at få afklaret, om medlemmet har en dopingsanktion idømt i en anden forening eller et andet center.

4. Kulturministeriets overvejelser og forslag

For at idrætsorganisationer og -foreninger samt andre parter, som har indgået en samarbejdsaftale med ADD om bekæmpelse af doping, kan leve op til forpligtelsen til at udelukke dopingsanktionerede personer, er der behov for, at alle involverede parter har mulighed for at tilegne sig viden om konkrete personers eventuelle dopingsanktioner. Der er behov for, at man ved en entydig identifikation af en konkret person kan få oplyst, om personen har en verserende dopingsanktion.

Kulturministeriet foreslår på baggrund af anbefalingerne i rapporten om dopingkontrol i motions- og fitnesscentre, at der etableres et hit-/no hit-register, således at idrætsorganisationer og -foreninger samt de parter, som har indgået en samarbejdsaftale med ADD om bekæmpelse af doping, i forbindelse med indmeldelse af nye medlemmer kan tjekke, om vedkommende har en verserende dopingsanktion samt udløbsdato heraf, der gør, at vedkommende ikke kan optages som medlem. Der er tale om en mulighed for at tjekke nye medlemmer og ikke om en forpligtelse hertil.

Med lovforslaget ønsker Kulturministeriet at tilvejebringe en klar hjemmel til at oprette et sådant register. Det forudsættes, at såvel ADD som de modtagne virksomheder og foreningers indsamling og behandling af oplysninger i registeret i øvrigt sker under iagttagelse af persondataloven.

Kulturministeriet har vurderet, at forslaget ligger inden for rammerne af data­beskyt­tel­ses­direktivet.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører en udgift til oprettelse af det pågældende register hos ADD. Udgiften hertil forventes afholdt af Kulturministeriets midler til kulturelle formål i medfør af § 3, stk. 1, nr. 7, i lov nr. 696 af 25. juni 2010 om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for stat, regioner eller kommuner.

6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører både økonomiske og administrative konsekvenser for den selvejende institution ADD, idet ADD skal forestå drift og vedligehold af pågældende register. ADD skal bruge mandskab og materiel i den forbindelse, og udgiften hertil forudsættes afholdt af ADD's årlige bevilling fra Kulturministeriet.

Det vurderes, at et register, der kan tilgås direkte via internettet, kan medføre omkostninger for idrætsorganisationer og -foreninger samt andre parter, som har indgået samarbejdsaftale med ADD om bekæmpelse af doping, bl.a. i form af omkostninger til it-udstyr og relevant software. Det må dog antages, at en stor del af de involverede parter allerede er i besiddelse af it-udstyr, der vil gøre det muligt at tilgå et centralt register via internettet.

For idrætsorganisationer og -foreninger samt andre parter, som har indgået samarbejdsaftale med ADD om bekæmpelse af doping, vurderes den administrative byrde ved at skulle indberette til registeret samt anvende registeret ved medlemmer, som kan være under mistanke for dopinganvendelse, at være ubetydelig.

7. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Høring over lovforslaget

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder:

Advokatrådet, Anti Doping Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Center for idræt (Aarhus Universitet), Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Idræts-Forbunds Aktivkomité, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bodybuilding og Fitness Forbund, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Fitness og Helse Organisation, Dansk Idrætsmedicinsk Selskab, Dansk Professionelt Bokse Forbund, Danske Advokater, Danske Elitesportsudøveres Forening, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Aalborg Universitet), Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningsfitness, Frederiksberg Kommune, Idrættens Analyseinstitut, Institut for idræt (Københavns Universitet), Institut for Idræt og Biomekanik (Syddansk Universitet), KL, Kulturministeriets Forskningsudvalg, Københavns Kommune, Lokale- og Anlægsfonden, Rigsrevisionen og Team Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om indførelse af en ny bestemmelse om oprettelse af et elektronisk register over dopingsanktionerede.

Det foreslås i § 9 b, stk. 1, at ADD skal føre et register, der indeholder oplysninger om personer, der er idømt en dopingsanktion. Der er tale om et elektronisk register, som indeholder oplysninger om navn, cpr-nummer samt data om den idømte sanktion, herunder sanktionens varighed, udløbsdato samt årsag til idømmelse. Efter en sanktions udløb er det kun ADD, som har adgang til oplysninger om den konkrete person og sanktion i registeret. Oplysningerne slettes i registeret i overensstemmelse med WADAs internationale regler samt persondatalovens regler herom.

I det tilfælde, at der idømmes en suspensionsperiode forud for nævnsbehandling af dopingsagen, og denne suspensionsperiode indgår i den samlede dopingsanktionsperiode, vil registeret også indeholde oplysninger om suspensionsperioden.

ADD er i forhold til oprettelse og førelse af registeret underlagt de generelle regler om behandlingssikkerhed i persondatalovens §§ 41 og 42 samt bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning.

Det foreslås i § 9 b, stk. 2, at ADD via registeret kan videregive nødvendige oplysninger om, hvilke personer der er idømt en dopingsanktion til de i § 8 nævnte idrætsorganisationer og -foreninger og de i § 9 nævnte parter, som har indgået en samarbejdsaftale med ADD om bekæmpelse af doping. Med henvisning til de i § 8 nævnte idrætsorganisationer forstås idrættens tre hovedorganisationer, Danmarks Idræts-Forbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund, samt organisationernes medlemsforeninger, Team Danmark samt fælles organer på dopingområdet nedsat af to eller flere af de i § 8 nævnte idrætsorganisationer. Med henvisning til de i § 9 nævnte parter er både Dansk Fitness og Helse Organisation, som har indgået en samarbejdsaftale med ADD på vegne af sine medlemmer, samt organisationens medlemmer omfattet af bestemmelsen. Adgangen til registeret tilkommer således de parter, som er forpligtede i henhold til WADAs kodeks til at udelukke dopingsanktionerede personer fra al aktivitet i idrætsorganisationer og -foreninger samt fra al aktivitet hos andre parter, som har indgået en samarbejdsaftale med ADD om bekæmpelse af doping.

De oplysninger, som er tilgængelige for parterne i bestemmelsen, er alene oplysninger om datoen for en eventuel idømt dopingsanktions udløb. Øvrige oplysninger angående dopingsanktionen må ikke være tilgængelige i det elektroniske register. Endvidere må de oplysninger, som indhentes gennem registeret, kun anvendes til formålet, som er at håndhæve en dopingsanktion f.eks. i form af udelukkelse af personen fra medlemskab af foreningen eller motions- og fitnesscentret.

Registeret skal være elektronisk tilgængeligt gennem internettet for de pågældende parter. Adgang til registeret tildeles af ADD, efter anmodning fra parterne, i form af et login, der lever op til persondatalovens krav, f.eks. NemID eller anden løsning med flere faktorer.

Det foreslås i § 9 b, stk. 3, at de parter, som har adgang til oplysninger i registeret, har tavshedspligt i forhold til de enkelte oplysninger, og oplysningerne må således alene anvendes til det formål, de er indhentet til, jf. stk. 2.

Det foreslås i § 9 b, stk. 4, at kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om registerets førelse, om indberetning hertil samt om vedligeholdelse heraf.

Heri forstås bl.a., at registeret skal gøre det muligt ved indtastning af et cpr-nummer at få oplyst, om den pågældende er idømt en dopingsanktion, samt i bekræftende fald varigheden af sanktionen. Samtidig skal oplysninger om baggrunden for dopingsanktionen ikke være tilgængelige via elektronisk søgning. Endvidere skal registerets svar afspejle, om sanktionen er idømt i foreningsregi eller i andre idrætsmiljøer. Der skal ligeledes fastsættes en pligt til at indberette nye dopingsanktioner til registeret for de parter, som kan idømme en dopingsanktion. Indberetningen skal ske, samtidig med at sanktionen idømmes. Endelig skal reglerne afspejle en pligt for ADD til at fastsætte standardvilkår for behandlingssikkerheden.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2013.