Skriftlig fremsættelse (12. december
2012)
Ministeren for
ligestilling og kirke (Manu Sareen)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
menighedsråd, lov om valg til menighedsråd, lov om
valgmenigheder og lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker
m.m. (Valgret og valgbarhed i pastorater med flere sogne
samt udvidet adgang til brug af folkekirkens kirker m.v.)
(Lovforslag nr. L 104)
Formålet med lovforslaget er at give
folkekirkemedlemmer, der bor i et flersognspastorat mulighed for at
vælge i hvilket sogn, de ønsker at udøve
valgret og være valgbare til menighedsrådet samt give
menighedsrådsmedlemmer, der på grund af
pastoratsændringer mister valgbarheden, mulighed for at
bevare medlemskabet af et menighedsråd den resterende del af
funktionsperioden.
Det er videre formålet med lovforslaget at give mulighed
for at kombinere ansættelse som sognepræst med
ansættelse som valgmenighedspræst. Herudover er det
formålet med lovforslaget at lempe adgangen for
evangelisk-lutherske frimenigheders faste brug af folkekirkens
kirker, ligesom der gives mulighed for, at andre kristne
trossamfund også kan få kirken overladt til fast brug.
Samtidig gøres det muligt, at medlemmer af
evangelisk-lutherske frimenigheder og andre kristne trossamfund kan
få kirken overladt til vielse ved en præst i det
pågældende trossamfund.
Baggrunden for lovforslaget er de anbefalinger, som en enig
arbejdsgruppe om sognebåndsløsning m.v. er fremkommet
med i den rapport, som har været sendt til høring i
perioden 25. oktober til 22. november 2012.
I visse tilfælde har pastoratsændringer haft den
uhensigtsmæssige konsekvens, at sognebåndsløsere
ved pastoratsændringen kommer til at bo i
sognebåndsløserpræstens pastorat, hvilket
betyder, at sognebåndsløsningen derved ophører.
En sognebåndsløser, der er medlem af
menighedsrådet i sognebåndsløserpræstens
menighedsrådskreds, mister i den situation sin valgret og
valgbarhed og skal derfor udtræde af
menighedsrådet.
Med lovforslaget fjernes denne utilsigtede konsekvens af
pastoratsændringer, idet forslaget indebærer, at en
sognebåndsløser, som er valgt til menighedsrådet
i sognebåndsløserpræstens sogn, men som på
grund af pastoratsændringen mister sin valgbarhed, får
mulighed for at bevare medlemskabet af menighedsrådet i
resten af funktionsperioden. Det er en forudsætning, at
sognebåndsløseren afgiver en bindende erklæring
om at ville varetage hvervet som menighedsrådsmedlem i resten
af funktionsperioden.
Samtidig giver lovforslaget medlemmer af folkekirken, der bor
i et flersognspastorat, mulighed for at vælge, i hvilket sogn
i pastoratet de ønsker at have valgret og være
valgbare til menighedsrådet.
Med lovforslaget følger endvidere, at det skal
være muligt at foretage kombinationsansættelse som
præst i folkekirken og præst for en valgmenighed under
forudsætning af, at dette sker sådan, at
ansættelserne ikke finder sted indenfor det samme provsti,
samt at biskoppen tillægges godkendelseskompetence i forhold
til ansættelsen. Det er videre en forudsætning, at
valgmenighedspræsten, der ansættes i
kombinationsstillingen, er betalende medlem af folkekirken, og at
ansættelsen derfor finder sted i folkekirken som
sådan.
Herudover indebærer lovforslaget, at reglerne for
evangelisk-lutherske frimenigheders faste brug af folkekirkens
kirkebygninger lempes. En anmodning om fast brug af en kirke skal
således fremover fremsættes af mindst 10 af
frimenighedens medlemmer med bopæl i provstiet i stedet for
10 af frimenighedens medlemmer med bopæl i sognet. Samtidig
skabes der med lovforslaget hjemmel til, at kristne trossamfund,
herunder migrantmenigheder, får adgang til at bruge en kirke
fast til gudstjenester og kirkelige handlinger, under samme
vilkår som de evangelisk-lutherske frimenigheder.
Endelig følger det af lovforslaget, at kirken kan
stilles til rådighed for et medlem af en evangelisk-luthersk
frimenighed eller et andet kristent trossamfund med henblik
på henholdsvis ægtevielse samt kirkelig velsignelse af
et borgeligt indgået ægteskab ved en præst i
trossamfundet. Det er en forudsætning, at præsten har
vielsesbemyndigelse efter ægteskabsloven.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
bemærkninger, der ledsager det, skal jeg indstille dette til
velvillig behandling i det høje Ting.