L 104 Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd, lov om valgmenigheder og lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

(Valgret og valgbarhed i pastorater med flere sogne samt udvidet adgang til brug af folkekirkens kirker m.v.).

Af: Minister for ligestilling og kirke Manu Sareen (RV)
Udvalg: Kirkeudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 12-12-2012

Fremsættelse: 12-12-2012

Skriftlig fremsættelse (12. december 2012)

20121_l104_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (12. december 2012)

Ministeren for ligestilling og kirke (Manu Sareen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd, lov om valgmenigheder og lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. (Valgret og valg­bar­hed i pastorater med flere sogne samt udvidet ad­gang til brug af folkekirkens kirker m.v.)

(Lovforslag nr. L 104)

Formålet med lovforslaget er at give folkekirkemedlemmer, der bor i et flersognspastorat mulighed for at vælge i hvilket sogn, de ønsker at udøve valgret og være valgbare til menighedsrådet samt give menighedsrådsmedlemmer, der på grund af pastoratsændringer mister valgbarheden, mulighed for at bevare medlemskabet af et menighedsråd den resterende del af funktionsperioden.


Det er videre formålet med lovforslaget at give mulighed for at kombinere ansættelse som sognepræst med ansættelse som valgmenighedspræst. Herudover er det formålet med lovforslaget at lempe adgangen for evangelisk-lutherske frimenigheders faste brug af folkekirkens kirker, ligesom der gives mulighed for, at andre kristne trossamfund også kan få kirken overladt til fast brug. Samtidig gøres det muligt, at medlemmer af evangelisk-lutherske frimenigheder og andre kristne trossamfund kan få kirken overladt til vielse ved en præst i det pågældende trossamfund.


Baggrunden for lovforslaget er de anbefalinger, som en enig arbejdsgruppe om sognebåndsløsning m.v. er fremkommet med i den rapport, som har været sendt til høring i perioden 25. oktober til 22. november 2012.


I visse tilfælde har pastoratsændringer haft den uhensigtsmæssige konsekvens, at sognebåndsløsere ved pastoratsændringen kommer til at bo i sognebåndsløserpræstens pastorat, hvilket betyder, at sognebåndsløsningen derved ophører. En sognebåndsløser, der er medlem af menighedsrådet i sognebåndsløserpræstens menighedsrådskreds, mister i den situation sin valgret og valgbarhed og skal derfor udtræde af menighedsrådet.


Med lovforslaget fjernes denne utilsigtede konsekvens af pastoratsændringer, idet forslaget indebærer, at en sognebåndsløser, som er valgt til menighedsrådet i sognebåndsløserpræstens sogn, men som på grund af pastoratsændringen mister sin valgbarhed, får mulighed for at bevare medlemskabet af menighedsrådet i resten af funktionsperioden. Det er en forudsætning, at sognebåndsløseren afgiver en bindende erklæring om at ville varetage hvervet som menighedsrådsmedlem i resten af funktionsperioden.


Samtidig giver lovforslaget medlemmer af folkekirken, der bor i et flersognspastorat, mulighed for at vælge, i hvilket sogn i pastoratet de ønsker at have valgret og være valgbare til menighedsrådet.


Med lovforslaget følger endvidere, at det skal være muligt at foretage kombinationsansættelse som præst i folkekirken og præst for en valgmenighed under forudsætning af, at dette sker sådan, at ansættelserne ikke finder sted indenfor det samme provsti, samt at biskoppen tillægges godkendelseskompetence i forhold til ansættelsen. Det er videre en forudsætning, at valgmenighedspræsten, der ansættes i kombinationsstillingen, er betalende medlem af folkekirken, og at ansættelsen derfor finder sted i folkekirken som sådan.


Herudover indebærer lovforslaget, at reglerne for evangelisk-lutherske frimenigheders faste brug af folkekirkens kirkebygninger lempes. En anmodning om fast brug af en kirke skal således fremover fremsættes af mindst 10 af frimenighedens medlemmer med bopæl i provstiet i stedet for 10 af frimenighedens medlemmer med bopæl i sognet. Samtidig skabes der med lovforslaget hjemmel til, at kristne trossamfund, herunder migrantmenigheder, får adgang til at bruge en kirke fast til gudstjenester og kirkelige handlinger, under samme vilkår som de evangelisk-lutherske frimenigheder.


Endelig følger det af lovforslaget, at kirken kan stilles til rådighed for et medlem af en evangelisk-luthersk frimenighed eller et andet kristent trossamfund med henblik på henholdsvis ægtevielse samt kirkelig velsignelse af et borgeligt indgået ægteskab ved en præst i trossamfundet. Det er en forudsætning, at præsten har vielsesbemyndigelse efter ægteskabsloven.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg indstille dette til velvillig behandling i det høje Ting.