Fremsat den 12. december 2012 af erhvervs- og vækstministeren (Annette Wilhelmsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse

(Omdannelse af Fornyelsesfonden til Markedsmodningsfonden m.v.)

§ 1

I lov nr. 113 af 1. februar 2010 om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om Markedsmodningsfonden«.

2. § 1, stk. 1, og 2 affattes således:

»§ 1. Erhvervs- og vækstministeren opretter en fond til markedsmodning.

Stk. 2. Fonden har til formål at fremme vækst, beskæftigelse og eksport, herunder særligt i små og mellemstore virksomheder.«

3. § 2, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Bestyrelsens medlemmer skal besidde bred erhvervsmæssig indsigt og skal til sammen have kompetencer og viden om markedsmodning, kommercialisering, grøn omstilling, indkøbspolitik i den offentlige sektor samt viden om design og andre kreative erhverv.«

4. § 3, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Bestyrelsen kan bemyndige formanden eller sekretariatet til at træffe afgørelser på bestyrelsens vegne. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler herfor, herunder at sekretariatet i nærmere bestemt omfang kan afvise ansøgninger og meddele tilsagn.«

5. § 5, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

6. Overskriften før § 7 ophæves.

7. § 7 ophæves.

8. § 9 affattes således:

»§ 9. Fondens midler skal anvendes til at fremme virksomheders vækst, beskæftigelse og eksport gennem

1) markedsmodning af virksomheders innovative produkter og serviceydelser,

2) markedsmodning baseret på innovationsfremmende offentlig efterspørgsel, og

3) markedsmodning gennem etablering eller deltagelse i partnerskaber, foreninger m.v.

Stk. 2. Fonden fremmer de mål, der er nævnt i stk. 1, gennem bl.a.

1) tildeling af tilskud,

2) udstedelse af garantier,

3) støtte til prækommercielle indkøb,

4) indskydelse af midler i partnerskaber, foreninger, erhvervsdrivende fonde m.v., og

5) etablering af eller deltagelse i partnerskaber, foreninger m.v.

Stk. 3. Regioner og kommuner kan medfinansiere de projekter, hvortil fonden tildeler midler.

Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om, at fondens bestyrelse som vilkår for tildeling af tilskud kan fastsætte, at tilskud i en periode på indtil 3 år fra udbetalingen kan kræves tilbagebetalt helt eller delvist, såfremt det projekt, der har modtaget tilskud, viser sig at generere en væsentlig højere økonomisk gevinst end forventet for tilskudsmodtageren.

Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om anvendelsen af fondens midler, tildelingskriterier ved ansøgning, krav om medfinansiering m.v.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2013.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovforslagets formål, baggrund og hovedindhold

Lovforslaget har til formål at omlægge den eksisterende fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse (Fornyelsesfonden) til en fond, der har fokus på markedsmodning fra både udbuds- og efterspørgselssiden.

Omlæggelsen sker som led i effektiviseringen og fokusering af det danske innovationssystem. Markedsmodningsfonden skal bygge videre på de gode erfaringer fra Fornyelsesfondens hidtidige markedsmodningsindsats. Markedsmodningsfonden viderefører de igangværende aktiviteter og partnerskabsaftaler m.v., som Fornyelsesfonden har iværksat.

Markedsmodningsfonden har til formål at fremme vækst, beskæftigelse og eksport særligt i små og mellemstore virksomheder inden for områder med særlige styrker og potentialer. Det kan eksempelvis være grøn omstilling, sundheds- og velfærdsløsninger samt design og andre kreative erhverv.

Endvidere indeholder lovforslaget enkelte ændringer og præciseringer af reglerne om kompetencerne i bestyrelsen og fjernelse af muligheden for at oprette fagligt rådgivende udvalg, da Fornyelsesfonden aldrig har gjort brug af dem. I stedet anvendes fagspecifikke eksperter inden for de fagområder de enkelte ansøgninger, aktiviteter m.v. omhandler.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret på området

Fornyelsesfonden er resultatet af et forlig i 2009 mellem S, RV, KF, V og DF om fordelingen af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri.

Fornyelsesfonden understøtter i dag grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, særligt i små og mellemstore virksomheder. Fonden forbedrer rammerne for, at danske virksomheder kan udnytte den stigende globale efterspørgsel efter grønne løsninger, som bl.a. klimaudfordringerne medfører. Derudover styrker fonden udvikling og markedsmodning af nye offentlig-private velfærdsløsninger med henblik på at udnytte de erhvervsmæssige muligheder til gavn for væksten og beskæftigelsen i Danmark.

Fondens midler anvendes i dag til at fremme den virksomhedsrettede innovation inden for fem indsatsområder: Anvendelse og formidling af brugerdrevne innovationsmetoder, markedsmodning og kommercialisering af nye grønne løsninger, grøn innovation og eksport, omstilling i hårdt ramte områder og markedsudvikling af offentlige sundheds- og velfærdsløsninger.

2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at omdanne Fornyelsesfonden til Markedsmodningsfonden, der har til formål at fremme vækst, beskæftigelse og eksport særligt i små og mellemstore virksomheder. Markedsmodningsfonden skal bygge videre på de gode erfaringer fra Fornyelsesfondens hidtidige markedsmodningsindsats. Deloitte gennemførte i foråret 2012 en midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden. Midtvejsevaluering af Fornyelsesfonden viser, at indsatsen generelt er en god samfundsmæssig investering.

Fokuseringen på markedsmodning skaber klare snitflader til de øvrige fonde og støtteordninger samt bidrager til et forenklet og mere overskueligt dansk innovationssystem.

Med omlægningen sættes der øget fokus på markedsmodningsindsatsen inden for områder, hvor danske virksomheder har særlige styrker og potentialer.

Formålet med markedsmodning er både at modne konkrete innovative produkter og serviceydelser og at modne markeder gennem innovationsfremmende offentlig efterspørgsel.

Ved innovative produkter og serviceydelser forstås produkter og serviceydelser, som har en høj nyhedsværdi i forhold til eksisterende produkter samt serviceydelser på det globale marked. Eksempler her på er telemedicinske løsninger, særligt ressourcebesparende løsninger og kreativ anvendelse af nye materialer.

Især små og mellemstore virksomheder oplever barrierer for at få deres produkter på markedet, hvorfor fonden skal have et særligt fokus på at hjælpe disse virksomheder uafhængig af om barriererne er på udbuds- eller efterspørgselssiden.

Lovforslaget indeholder således en præcisering af, at Markedsmodningsfonden skal indfri sit formål ved at hjælpe virksomheder med at overkomme de barrierer, som de oplever i markedsmodningsfasen. Derfor vil fonden arbejde med følgende tre fokusområder:

A) Markedsmodning af innovative produkter og serviceydelser

I Danmark er der de senere år investeret massivt i forskning, udvikling og demonstration. Men en stor del af disse projekter kommer aldrig videre end demonstrationsfasen, da mange virksomheder oplever udfordringer ved at gå fra at have udviklet en velfungerende prototype eller et servicekoncept til at få det færdige kommercielle produkt på markedet og opnå de første salg.

At introducere nye produkter og serviceydelser på et marked kræver altid kapital. Udover manglen på kapital er der en række barrierer, som særligt knytter sig til at introducere innovative produkter og serviceydelser på et marked.

Kunderne kan f.eks. være tilbageholdende med at købe nye innovative produkter og serviceydelser. Det kan skyldes manglende viden og dokumentation om løsningernes funktionalitet i reelle forbrugssituationer, manglende salgsreferencer og usikkerhed om virksomhedens mulighed for at garantere service og forsyningssikkerhed på sigt.

Ved at hjælpe virksomhederne med at overkomme disse barrierer kommer flere innovative produkter og serviceydelser ud på markedet til gavn for jobskabelsen og væksten.

B) Markedsmodning gennem innovationsfremmende offentlig efterspørgsel

På flere markeder er den offentlige sektor den primære aftager. Det gør sig f.eks. gældende for væsentlige dele af sundhedsområdet og for dele af de grønne erhvervsområder. Det betyder, at det offentliges indkøb kan have stor betydning for udviklingen på markedet. Der er i dag en række udfordringer i forhold til at afsætte innovative løsninger til den offentlige sektor.

Eksempelvis er mange udbud tilrettelagt med kravspecifikationer, som har til formål meget deltaljeret at styre, hvorledes virksomhederne skal løse opgaven (input). Ved i stedet at anvende funktionskrav i offentlige udbud flyttes fokus over på, hvilke resultater de nye løsninger skal skabe (output). Det åbner for, at leverandører kan anvende egne erfaringer og viden om f.eks. teknologiske muligheder til at byde ind med innovative løsninger.

Små og mindre virksomheder oplever desuden ikke den offentlige sektor som særlig risikovillig i sine indkøb. Forklaringerne er bl.a., at de offentlige indkøbere ikke er bekendt med nye, innovative løsninger på markedet og derfor kan komme til at tilrettelægge udbud uhensigtsmæssigt, samt at der kan mangle incitament til at have fokus på totaløkonomien ved indkøb i den offentlige sektor. Hertil kommer, at usikkerhed om udbudsreglerne kan være en barriere for de offentlige indkøberes villighed til at afprøve nye udbudsformer og samarbejdsformer.

C) Markedsmodning gennem etablering eller deltagelse i partnerskaber, foreninger m.v.

Danmark har særlige erhvervsmæssige styrker og potentialer inden for f.eks. grøn omstilling, sundheds- og velfærdsløsninger samt design og andre kreative erhverv, som i høj grad kan udnyttes til at skabe vækst, beskæftigelse og eksport.

For mange små og mindre virksomheder gælder det imidlertid, at de er afhængige af andre for at få succes. At der inden for et geografisk afgrænset område eksisterer andre lignede virksomheder, specialiserede underleverandører, serviceudbydere, relevante videninstitutioner og offentlige myndigheder m.v., som både gennem samarbejde og gensidig konkurrence kan styrke virksomhedernes evne til succesfuldt at bringe nye produkter og serviceydelser på markedet.

Formelle samarbejdsrelationer kan med fordel organiseres inden for rammerne af partnerskaber, foreninger eller lignende. Det kræver imidlertid ofte betydelige ressourcer at skabe og drive sådanne samarbejdskonstruktioner. Ressourcer som de enkelte små og mellemstore virksomheder sjældent råder over alene.

Fonden kan derfor gennem etablering eller deltagelse i partnerskaber, foreninger m.v. bidrage til at skabe gunstige betingelser for samarbejde indbyrdes mellem virksomheder og evt. også sammen med videninstitutioner og/eller offentlige myndigheder.

Aktiviteter indenfor rammerne af Markedsmodningsfonden skal udøves i koordination med andre ordninger, råd, initiativer og myndigheder, der støtter eller fremmer forskning, udvikling, demonstration, innovation og erhvervsudvikling.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ingen negative administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Der forventes imidlertid positive afledte økonomiske konsekvenser som følge af, at erhvervslivets konkurrenceevne forbedres.

5. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til EU-retten

Udbetalingen af midler berører forholdet til EUF-traktatens statsstøtteregler, og udbetalingen skal administreres i overensstemmelse med disse regler.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademiet for de tekniske videnskaber, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektskolen Aarhus, Copenhagen Business School, Danish Design Association, Danish Society for Education and Business (tidligere FUHU), Danmarks Designskole, Danmarks Erhvervsforskningsakademi, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Arkitektur Center, Dansk Design Center, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Opfinderforening, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Regioner, Designskolen Kolding, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forskerparkforeningen i Danmark, Forskningscenter RISØ, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, IT-Branchen, ITEK (DI), IT-Universitetet i København, Kammeradvokaten, Kommunernes Landsforening, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Roskilde Universitetscenter, Sammenslutningen af Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, Serviceindustrien (DI), Syddansk Universitet, Teknologirådet, Vækstfonden, Vækstforum Bornholm, Vækstforum Hovedstaden, Vækstforum Midtjylland, Vækstforum Nordjylland, Vækstforum Sjælland, Vækstforum Syddanmark, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (fornyelsesfondslovens titel)

Det foreslås, at lovens titel ændres til Markedsmodningsfonden, så titlen afspejler den foreslåede nye fokusering på markedsmodning.

Til nr. 2 (fornyelsesfondslovens § 1, stk. 1 og 2)

Det foreslås, at fonden til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse (Fornyelsesfonden) skifter navn til Markedsmodningsfonden, hvilket afspejler, at fondens aktiviteter fremover fokuserer på markedsmodning.

Igangsatte initiativer, projekter m.v. under Fornyelsesfonden videreføres og administreres af Markedsmodningsfonden.

Med markedsmodning forstås aktiviteter, som er med til at åbne markeder for innovative produkter og serviceydelser. Markedsmodning kan finde sted både ved at styrke efterspørgslen efter innovative produkter og serviceydelser og ved at styrke udbuddet af innovative produkter og serviceydelser.

Det foreslås, at det tydeligt fremgår af loven, at fonden har til formål at fremme vækst, beskæftigelse og eksport, særligt i små og mellemstore virksomheder. Dette er ikke nyt i forhold til Fornyelsesfonden, men skrives nu eksplicit i formålsbestemmelsen. Det nye i lovændringen er, at markedsmodning nu alene er kilden til at skabe disse effekter.

Som noget nyt vil Markedsmodningsfonden støtte virksomheder inden for områder med særlige styrker og potentialer. Det kan eksempelvis være grøn omstilling, sundheds- og velfærdsløsninger samt design og andre kreative erhverv.

Erhvervsmæssige styrker og potentialer forstås som erhvervsområder, hvor danske virksomheder enten har produktivitetsfordele, en høj eksportspecialisering, høj patentaktivitet, eller hvor der kan forventes voksende markeder blandt andet på grund af generelle samfundsudfordringer.

Små og mellemstore virksomheder defineres som virksomheder der beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på højest 50 mio. EUR og/eller en samlet årlig balance på højest 43 mio. EUR, jf. Kommissionens Forordning (EF) Nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning), bilag I, Definition af små og mellemstore virksomheder, art. 2, stk. 1.

Til nr. 3 (fornyelsesfondslovens § 2)

Det foreslås, at bestyrelsens medlemmer til sammen skal besidde en række kompetencer af relevans for fondens virksomhed. I forhold til de kompetencer, bestyrelsen har skullet besidde i henhold til den gældende lov, foreslås det, at der fremover stilles yderligere krav om viden om indkøbspolitik i den offentlige sektor samt viden om design og de andre kreative erhverv, hvorimod det ikke længere er nødvendigt for bestyrelsen at have viden om brugerdreven innovation og regional udvikling.

Med kommercialisering forstås aktiviteter, der understøtter at produkter og serviceydelse kommer på markedet. Aktiviteterne kan eksempelvis være beskyttelse af forretningsidé og tiltrækning af risikovillig kapital.

Med grøn omstilling forstås en omstilling af virksomheder til et mindre ressourceforbrug eller en reduceret miljøpåvirkning.

Til nr. 4 (fornyelsesfondslovens § 3, stk. 4)

Bestemmelsen er en revideret videreførelse af den gældende bestemmelse. Det foreslås, at fonden får mulighed for at bemyndige formanden og sekretariatet til at træffe afgørelse på bestyrelsens vegne. Formålet er at lette bestyrelsens arbejdsmængde. Dette indebærer bl.a., at sekretariatet kan træffe afgørelse om tildeling af midler fra fonden i nærmere bestemt omfang. Fondens bestyrelse fastsætter de nærmere rammer for sekretariatets egenhændige tilsagn. Der vil typisk være tale om tilsagn af ganske begrænset økonomisk omfang. Endvidere foreslås det, at sekretariatet i visse tilfælde kan afvise ansøgninger, uden at disse først har været forelagt bestyrelsen. Det drejer sig om tilfælde, hvor det er åbenlyst, at der ikke kan gives støtte. Hensigten bag adgangen til en sådan mulighed for administrativ afvisning er at sikre en fleksibilitet og en administrativ forenkling af bestyrelsens arbejde. Sekretariatet vil eksempelvis kunne afvise ansøgninger, der falder uden for fondens formål, eller som ikke opfylder de formelle betingelser, såvel som sekretariatet efter instruks fra fondens bestyrelse kan afvise ansøgninger, som ikke opfylder de af bestyrelsen fastsatte krav m.v.

Til nr. 5 (fornyelsesfondslovens § 5, stk. 1)

Det foreslås, at den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, om, at bestyrelsen årligt udarbejder en handlingsplan, der godkendes af ministeren ophæves. I stedet bliver praksis, at bestyrelsen løbende informerer om anvendelsen af fondens midler på hjemmesiden og i tryksager og at bestyrelsen løbende underretter ministeren om anvendelsen af fondens midler, hvilket oftest vil ske efter et afholdt bestyrelsesmøde.

Til nr. 6 (overskrift til fornyelsesfondslovens § 7)

Det foreslås, at overskriften ophæves, som konsekvens af lovforslagets nr. 7.

Til nr. 7 (fornyelsesfondslovens § 7)

Det foreslås, at muligheden for at oprette fagligt rådgivende udvalg ophæves, da fonden ikke har gjort brug af dem pga. den meget forskelligartede natur af fondens projekter. I stedet fortsættes den praksis, hvor man har anvendt specialiserede eksperter i forbindelse med de enkelte ansøgninger, aktiviteter m.v..

Til nr. 8 (fornyelsesfondslovens § 9)

Bestemmelsen er en opdateret videreførelse af den gældende § 9 med en række ændringer og præciseringer.

Det foreslås i stk. 1, at markedsmodningsfondens midler skal anvendes til at fremme virksomhedernes vækst, beskæftigelse og eksport gennem tre forskellige former for markedsmodning.

For det første er der tale om markedsmodning af virksomheders innovative produkter og serviceydelser. Markedsmodningsfonden fokuserer snævert på at færdigudvikle kommercielle produkter og serviceydelser tæt på markedet.

Ved innovative produkter og serviceydelser forstås produkter og serviceydelser, som har en høj nyhedsværdi i forhold til eksisterende produkter samt serviceydelser på det globale marked.

For det andet anvendes fondens midler til markedsmodning baseret på innovationsfremmende offentlig efterspørgsel. Ved innovativ offentlig efterspørgsel forstås offentlige institutioners anvendelse af innovationsfremmende udbuds- og samarbejdsformer. Gennem anvendelse af innovative udbuds- og samarbejdsformer kan offentlige institutioner skabe rum for, at private virksomheders viden om ny teknologi og nye løsningsmuligheder kan sættes i spil i forhold til at imødekomme en konkret offentlig efterspørgsel. Innovative udbuds- og samarbejdsformer kan bl.a. omfatte udbud med funktionskrav og prækommercielle indkøb.

For det tredje kan fondens midler anvendes til markedsmodning gennem etablering eller deltagelse i partnerskaber, foreninger m.v. Det betyder, at fonden i tæt samarbejde med relevante parter kan arbejde for at understøtte aktiviteter, der fremmer fondens formål.

I stk. 2, foreslås det, at Markedsmodningsfonden kan anvende en række instrumenter som eksempelvis tilskud til test og tilpasning, tilskud til udbud med funktionskrav, garanti, støtte til prækommercielle indkøb og indskydelse af midler i partnerskaber, foreninger, erhvervsdrivende fonde m.v. samt deltagelse eller etablering af partnerskaber, foreninger m.v. Listen er ikke udtømmende, bl.a. fordi fonden har behov for løbende at tilpasse sin brug af finansielle instrumenter m.v. til de behov, som udviklingen i markedet foranlediger.

Ved tilskud til test og tilpasning forstås støtte til private virksomheder, organisationer m.v., som har udviklet en prototype på et produkt eller et servicekoncept, der mangler de sidste test og tilpasninger i konkrete brugssituationer, før det kan sælges på markedet.

Ved tilskud til udbud med funktionskrav forstås offentlige udbud, der sætter fokus på hvilke resultater, virksomheden skal skabe (output), frem for at have fokus på hvorledes virksomheden skal løse opgaven (input). Det åbner op for, at leverandører kan anvende egne erfaringer og viden om teknologiske muligheder til at byde ind med innovative løsninger.

Ved garantier forstås bl.a., at Markedsmodningsfonden kan stille en garanti for det innovative element i et givent produkt, som endnu ikke er solgt i større omfang på markedet. Formålet med garantien er at mindske risici for køberne af det innovative produkt. Sælgers salg af produktet til køber er omfattet af de almindelige køberetlige regler, herunder købeloven og den internationale købelovs (CISG) regler. Denne garantiaftale dækker kun den særlige situation, hvor produktets innovative element i væsentlig grad ikke fungerer eller ikke har en kvalitet, som det med rimelighed kan forventes ud fra produktbeskrivelsen i salgsaftalen. Garantien kan derfor komme til udbetaling i situationer, som efter de køberetlige regler ikke ville give køber ret til at ophæve købet og kræve købesummen tilbagebetalt, men hvor der ikke desto mindre er tale om et væsentligt svigt i funktionalitet eller kvalitet af produktets innovative element.

Ved prækommercielle indkøb forstås offentlige indkøb af udviklingsaktiviteter i private virksomheder. Prækommercielle indkøb er en metode til at fremme innovation i markedet af nye løsninger gennem skabelse af et kommende marked og fordeling af risikoen mellem markedet og den offentlige sektor. Eksempelvis har Europa-Kommissionen udviklet en model for prækommercielle indkøb, som omfatter en faseopdelt konkurrence, hvor flere virksomheder indgår kontrakter på markedsvilkår om at udvikle løsninger på konkrete problemstillinger.

Ved Markedsmodningsfondens deltagelse eller etablering af partnerskaber, alliancer m.v. har fonden mulighed for at henlægge, indskyde og administrere midler til disse partnerskaber, andre offentlige myndigheder, organisationer m.v.

Stk. 3 er en forsættelse af § 9, stk. 4 i gældende lov. Her foreslås, at projekter støttet af Markedsmodningsfonden også kan modtage medfinansiering fra kommuner og regioner. Kommuner og regioner kan således medfinansiere projekter, såfremt de har et ønske her om og vælger at anvende egne midler hertil.

Ifølge bestemmelsen i stk. 4. foreslås at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler for evt. tilbagebetaling af tilskud, hvis den økonomiske gevinst for tilskudsmodtagerne er væsentlig højere end forventet.

I stk. 5 foreslås at nærmere regler om anvendelsen af fondens midler, tildelingskriterier ved ansøgning og krav om medfinansiering m.v. bliver fastsat af ministeren. Det påtænkes, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler i en bekendtgørelse om eksempelvis støtteberettigede projekter, krav til ansøgning, tildeling af støtte og afslag, løbende rapportering om status og udbetaling samt afslutning af projekter.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. februar 2013. Igangsatte initiativer, projekter m.v. under Fornyelsesfonden videreføres og administreres af Markedsmodningsfonden.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov