Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 5. december 2012
1. Ændringsforlsag
Skatteministeren har stillet 2 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2012 og var til 1.
behandling den 20. november 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med
fremsættelsen, og Skatteministeriet sendte den 3. oktober
2012 en orientering herom til udvalget, jf. L 10 - bilag 1. Den 12.
og 15. november 2012 sendte Skatteministeriet de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Teknisk gennemgang
Skatteministeren og embedsmænd fra Skatteministeriet har
den 28. november 2012 over for udvalget foretaget en teknisk
gennemgang af lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Bech-Bruun,
DVCA og
PwC.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 36 spørgsmål til
skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Nogle af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar
herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, DF,
RV, EL og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer udtaler, at Venstre og
Dansk Folkeparti altid støtter skattelovgivning, der har til
hensigt at undgå et utilsigtet provenutab, et såkaldt
skattehul. Partierne finder det beklageligt, at skatteministeren og
flere brancheorganisationer ikke er enige i, om der er tale om et
»skattehul« eller ej.
Et mindretal i udvalget (LA)
indstiller lovforslaget til forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede
ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (KF)
indstiller lovforslaget til forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede
ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 2
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af LA):
1) I
den under nr. 4 foreslåede § 2 D indsættes i stk. 1, 2. pkt., efter »13, stk. 1, nr.
2«: », såfremt vederlaget havde været
udbytte af aktier i det overdragede selskab umiddelbart inden
overdragelsen«.
[Præcisering af, at
værnsreglen ikke finder anvendelse i visse situationer ved
overdragelser til søsterselskaber]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af LA):
2) I
den under nr. 4 foreslåede § 2 D indsættes i stk. 1 som 3.
pkt.:
»Endvidere gælder det ikke ved overdragelse af
aktier til et erhvervende selskab m.v., der inden overdragelsen
ikke var koncernforbundet med det overdragende selskab, men som
alene som følge af fælles bestemmende indflydelse
efter stk. 2, 2. pkt., bliver koncernforbundet med dette selskab
efter overdragelsen, såfremt det erhvervende selskab ikke af
det overdragende selskab eller et med dette koncernforbundet
selskab m.v. har fået midler stillet til
rådighed.«
[Præcisering af, at
værnsreglen ikke finder anvendelse ved delafståelser
til tredjemand]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter lovforslaget skal indgrebet ikke gælde, hvis det
overdragende selskab opfylder betingelserne for at modtage
skattefrit udbytte. Det foreslås at præcisere, at dette
gælder i forhold til det overdragede selskab, såfremt
vederlaget havde været udbytte af aktier i det overdragede
selskab umiddelbart inden overdragelsen. I disse situationer kan
transaktionen ikke være begrundet i noget ønske om at
omkvalificere skattepligtige udbytter til en skattefri
betaling.
Ved bedømmelsen af, om et overdragende selskab
hjemmehørende i udlandet kunne have modtaget udbytte
skattefrit fra et overdraget dansk selskab, skal det tillige efter
gældende regler undersøges, om selskabet ville have
været retmæssig ejer af udbyttet (beneficial owner).
Vurderingen af, om modtageren er den retmæssige ejer,
foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Ved anvendelsen af den
foreslåede undtagelse foretages denne vurdering på
grundlag af det faktiske vederlag modtaget i forbindelse med
afståelsen af aktier.
For så vidt det overdragende selskab opfylder
betingelserne for at modtage vederlaget som skattefrit udbytte fra
det erhvervende selskab, finder de almindelige regler i
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13,
stk. 1, nr. 2, anvendelse.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget præciseres, at vederlag ved
udvi?delse af investorkredsen ikke anses som udbytte, hvis det
erhvervende selskab inden overdragelsen ikke var koncer?nforbundet
med det overdragende selskab.
Der tænkes f.eks. på det tilfælde, hvor der
sker en delafståelse til tredjemand, dvs. et selskab, der
ikke før overdra?gelsen var koncernforbundet med det
overdragende selskab, men som efterfølgende bliver
koncernforbundet med det overdragende selskab, fordi det
indtræder i ejerkredsen, f.eks. i et kommanditselskab, og
dermed bliver omfattet af koncernbegrebet i ligningslovens § 2
om fælles bestemmende indflydelse.
Det er imidlertid en betingelse, at det overdragende selskab,
eller et hermed koncernforbundet selskab, ikke har stillet midler
til rådighed for det erhvervende selskab i forbindelse med
overdragelsen af aktierne. Denne betingelse skal sikre mod de
tilfælde, hvor det overdragende selskab selv finansierer
transaktionen - og derfor reelt set sælger til sig selv - med
henblik på at omgå koncernbegrebet i ligningslovens
§ 2.
Ane Halsboe-Larsen (S) Benny
Engelbrecht (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S)
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S)
Nadeem Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Camilla Hersom (RV)
Jesper Petersen (SF) Jonas Dahl (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix
(EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Gitte
Lillelund Bech (V) fmd. Martin
Geertsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jan E. Jørgensen
(V) Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads
Rørvig (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF)
Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen
(LA) nfmd. Brian Mikkelsen
(KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 44 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende L 10
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | Lovforslag som sendt i høring, fra
Skatteministeriet |
2 | Henvendelse af 31/10-12 fra DVCA |
3 | Høringssvar, fra
Skatteministeriet |
4 | Høringsskema, fra
skatteministeren |
5 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget |
6 | Teknisk gennemgang af lovforslaget onsdag
den 28. november 2012 |
7 | 1. udkast til betænkning |
8 | Plancher, som blev anvendt ved den
tekniske gennemgang af lovforslaget den 28. november 2012, fra
skatteministeren |
9 | Henvendelse af 26/11-12 fra
Bech-Bruun |
10 | Ændringsforslag, fra
skatteministeren |
11 | Henvendelse af 30/10-12 fra DVCA |
12 | Henvendelse af 30/10-12 fra DVCA |
13 | Skatteministerens kommentar til
henvendelse af 31/10-12 fra DVCA |
14 | Henvendelse af 30/11-12 fra DVCA |
15 | 2. udkast til betænkning |
16 | Henvendelse af 30/11-12 fra PwC |
17 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 26/11-12 fra Bech-Bruun |
18 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 30/10-12 fra DVCA |
19 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 30/10-12 fra DVCA |
20 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 30/11-12 fra DVCA |
21 | Skatteministerens kommentar til
henvendelsen af 30/11-12 fra PwC |
22 | Skatteministerens kommentarer til
høringssvar af 30. november 2012 fra Danmarks
Advokater |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende L 10
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvorfor der er gået
så lang tid uden lukning af hullet vedrørende
gennemstrømningsselskaber, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
2 | Spm. om, hvordan lovforslaget lever op til
regeringsgrundlaget og ambitionen om, at udenlandske investeringer
i Danmark skal øges, og at der skal skabes arbejdspladser i
Danmark - ikke i udlandet, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
3 | Spm. , om ministeren er enig i, at
lovforslaget kan medføre, at nogle investorer bliver
beskattet af avancer i medfør af lovforslaget, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. , om ministeren kan afvise, at
kildeskatteprocenten i lovforslaget kan medføre, at nogle
investorer får en effektiv skatteprocent på over 100,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
5 | Spm. , om ministeren kan af- eller
bekræfte, at kapitalfonde har været et højt
prioriteret fokusområde for Skatteministeriet og har
været det siden 2007, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
6 | Spm. , om ministeren er enig i, at
investorerne uanset ejerandelen af kapitalfonden i en udenlandsk
kapitalfond med f.eks. et svensk holdingselskab, der er helejer af
den danske virksomhed, ikke bliver ramt af dette lovforslag, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
7 | Spm. , om ministeren er enig i, at
lovforslaget påvirker investeringerne ind i Danmark negativt,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
8 | Spm. , om ministeren er enig i, at
kapitalfondsejede selskaber ikke kan optimere forholdet mellem
gæld og egenkapital uden at ifalde beskatning efter
lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
9 | Spm. om at oversende tal for, hvorledes
antallet af ansatte i kapitalfondsejede selskaber i Danmark har
udviklet sig sammenlignet med den private sektor generelt i 2011,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
10 | Spm. om at oversende tal for danske
pensionskassers afkast på investeringer i kapitalfonde i
Danmark, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
11 | Spm. , om regeringen har truffet
beslutning om, hvorvidt udenlandske investorers afkast i form af
udbytte på investeringer i kapital- og venturefonde alene
skal beskattes i investorernes bopælsstat, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
12 | Spm. om at beskrive konsekvenserne af
lovforslaget for den statsgaranterede fund-of-funds Dansk
Vækstkapital (DVK), til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
13 | Spm. om at redegøre for, om det
virkelig er nødvendigt at ramme så bredt, som man
gør med de foreslåede regler, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
14 | Spm. om at redegøre for, om de
foreslåede regler er helt på linje med lovgivningen i
Norge, Sverige, Tyskland og øvrige lande, vi konkurrerer og
sammenligner os med, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
15 | Spm. , om den i lovforslaget omtalte
praksis til trods for længere tids granskning er helt ny
viden for SKAT og derfor kan karakteriseres som et skattehul, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
16 | Spm. , om ministeren kan bekræfte,
at lovforslaget fremgik af regeringens lovprogram dagen før
fremsættelsen, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
17 | Spm. om at bekræfte, at de
foreslåede regler indebærer, at Danmark beskatter
hårdere end andre lande, vi normalt sammenligner os med, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
18 | Spm. om ministeren, hvis ministeren skulle
børsnotere sit eget selskab, ville forsøge at
sælge det 100 pct. på børsen med det samme, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
19 | Spm. , om ministeren ikke vil medgive, at
ministerens forslag nævnt i svaret på
spørgsmål 3 ikke er mulig at gennemføre i
praksis, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
20 | Spm. , om ministeren kan bekræfte,
at kapitalfonde skaber arbejdspladser i Danmark, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
21 | Spm. , om ministeren stadig vil afvise, at
L 10 kan medføre en effektiv skat på over 100 pct. for
kapitalfondes investorer, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
22 | Spm. , om ministeren kan besvare
spørgsmål 7 igen med den nye viden, som notatet
udarbejdet af Copenhagen Economics, Corit Advisory og Kromann
Reumert giver (oversendt til udvalget den 30. november 2012), til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
23 | Spm. , om ministeren har
rådført sig med Erhvervs- og Vækstministeriet og
Dansk Vækstkapital, førend ministeren svarede på
spørgsmål 12, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå |
24 | Spm. , om ministeren ikke er enig i, at
udenlandske kapitalfonde ikke rammes af L 10, fordi de typisk har
et mellemholdingselskab uden for Danmark, som ejer et driftsselskab
i Danmark, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
25 | Spm. om, hvorfor ønsker Danmark at
tilegne sig beskatningsretten for reelle aktieavancer for
udenlandske investorer, blot fordi det ejes via et holdingselskab,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
26 | Spm. om, at branchen har fremført,
at holdingselskaberne benyttes dels pga. af reglerne om
selvfinansiering, og fordi investorer ellers fratages muligheden
for at indkapsle garantier ved et salg, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
27 | Spm. om, hvorfor ministeren ønsker
at forhindre brug af et holdingselskab ved investeringer, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
28 | Spm. , om ministeren kan oplyse om, i hvor
mange tilfælde SKAT har lignet sager vedrørende
kapitalfonde siden 2009, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
29 | Spm. , om ministeren kan give en
udtømmende redegørelse for
hændelsesforløbet i den sag, der jf. ministerens svar
på spørgsmål 5 gav anledning til en
såkaldt early warning i juli 2012, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
30 | Spm. , om ministeren kan oversende
samtlige akter under j.nr. 2011-540-0197 fra perioden fra den 1.
maj til den 1. juli 2012, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
31 | Spm. , om ministeren kan bekræfte,
at der på intet tidspunkt forud for den omtalte early warning
har foreligget viden eller mistanke om sager magen til eller
lignende den sag, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
32 | Spm. , om ministeren kan bekræfte,
at forarbejdet til skattereformen i foråret 2012 ikke
afstedkom oplysninger om sager, der foranledigede mistanke om
udnyttelse af såkaldte skattehuller, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
33 | Spm. , om ministeren kan bekræfte,
at der ikke i nogen af de øvrige af SKAT's lignede sager
vedrørende kapitalfonde fra 2009 og frem er set en
selskabskonstruktion identisk med eller i praksis identisk med den,
der resulterede i den i ministerens svar på
spørgsmål 5 omtalte early warning, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
34 | Spm. om ministeren vil oversende samtlige
henvendelser fra interesseorganisationer og
rådgivervirksomheder til Skatteministeriet/ministeren, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
35 | Spm. om, hvordan ministerens svar, at
»Danmark som hovedregel beskatter udbyttebetalinger fra et
dansk selskab til en modtager i udlandet«, harmonerer med
tidligere skatteminister Frode Sørensens udmeldinger, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
36 | Spm. om, hvordan svaret på L 10 -
spørgsmål 11 hænger sammen med, at man tabte
sagen mod ISS og valgte ikke at indbringe den for
Højesteret, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og skatteministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra V.
Spørgsmål 28:
Ministeren bedes oplyse om, i hvor mange tilfælde SKAT
har lignet sager vedrørende kapitalfonde siden 2009?
Svar:
SKAT har oplyst, at der siden 2009 er afgjort 20 sager om
kildeskat og ikke fradragsberettigede driftsomkostninger i
forbindelse med kapitalfondes opkøb i Danmark. Der er tale
om 6 kildeskattesager og 14 omkostningssager.
Optællingen går på antallet af koncerner.
Der kan således være flere afgørelser
vedrørende samme koncern, som omhandler forskellige
indkomstarter og indkomstår, og som i optællingen
altså alene er talt med én gang.
Spørgsmål 29:
Ministeren bedes give en udtømmende redegørelse
for hændelsesforløbet omkring den sag, der jf.
ministerens svar på spørgsmål 5 gav anledning
til en såkaldt early warning i juli 2012 som foranledigede
Skatteministeriet til at fremsætte nærværende
lovforslag. Redegørelsen kan eventuelt oversendes i
fortrolig form.
Svar:
Jeg har ikke mulighed for at redegøre for
hændelsesforløbet i konkrete sager på grund af
tavshedspligten.
Til Skatteudvalgets orientering vedlægges en
anonymiseret kopi af early warningen, der blev modtaget i
Skatteministeriet den 9. juli 2012.
Spørgsmål 31:
Kan ministeren bekræfte, at der på intet tidspunkt
forud for den omtalte early warning, jf. ministerens svar på
spørgsmål 5, har foreligget viden eller mistanke om
sager magen til eller lignende den sag, der i juli 2012 gav
anledning til den konkrete early warning?
Svar:
SKAT har oplyst, at de første gang blev opmærksom
på konstruktionen i forbindelse med den sag, der var
årsag til, at early warningen blev indsendt.
Spørgsmål 32:
Kan ministeren bekræfte, at forarbejdet til
skattereformen i foråret 2012, ikke afstedkom oplysninger om
sager, der foranledigede mistanke om udnyttelse af såkaldte
skattehuller?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at når vi bliver
opmærksomme på huller i lovgivningen, så lukker
vi dem.
I relation til L 10 gjorde SKAT opmærksom på, at
den eksisterende lovgivning om udbyttebeskatning kunne omgås.
Dette skete ved en early warning, der blev modtaget i
skatteministeriet den 9. juli 2012, og som udmøntede sig i
det nu fremsatte L 10.
Spørgsmål 33:
Kan ministeren bekræfte, at der ikke i nogen af de
øvrige af SKAT lignede sager vedrørende kapitalfonde
fra 2009 og frem er set en selskabskonstruktion identisk med eller
i praksis identisk med den, der resulterede i den i ministerens
svar på spørgsmål 5 omtalte early warning?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål
31.
Spørgsmål 35:
I forlængelse af ministerens svar på L 10 -
spørgsmål 11 bedes ministeren redegøre for,
hvordan hans svar om, at »Danmark som hovedregel beskatter
udbyttebetalinger fra et dansk selskab til en modtager i
udlandet« harmonerer med tidligere skatteminister Frode
Sørensens udmeldinger om, at man ikke skal betale dansk
udbytteskat til et moderselskab på f.eks. Jomfruøerne,
når betalingen af denne udbytteskat går via et
moderselskab på f.eks. Cypern, jf. den daværende
skatteministers svar på L 99 - spørgsmål 16 af
9. december 2000
(http://webarkiv.ft.dk/Samling/20001/udvbilag/SAU/L99_bilag22.
htm)
Svar:
Mit svar på spørgsmål 11 til
nærværende lovforslag skal forstås således,
at udgangspunktet er, at Danmark beskatter udbytter, som et dansk
selskab udlodder til en modtager i udlandet, medmindre
udbytteudlodningen er omfattet af de undtagelser, der gælder
i særlige tilfælde - som f.eks. ved udlodning fra et
dansk datterselskab til et moderselskab, der er
hjemmehørende i visse lande - under forudsætning af,
at betingelserne for skattefritagelsen er opfyldt. Det er
således bl.a. en forudsætning, at modtageren af udbytte
fra det danske selskab er retmæssig ejer.
Det nævnte spørgsmål fra 2000 til
lovforslag L 99 angik et Newsletter, som redegjorde for, at danske
selskaber efter den tidligere gældende danske
skattelovgivning havde været populære som led i
skatteomgåelse. I artiklen blev bl.a. nævnt et
eksempel, hvor et irsk driftsselskab var ejet af et dansk
holdingselskab, som var ejet af et cypriotisk holdingselskab, som
var ejet af et selskab, der var hjemmehørende på De
Britiske Jomfruøer. Formålet med denne konstruktion
var at undgå den irske beskatning af udbytter fra det irske
driftsselskab.
I svaret blev det bekræftet, at Danmark ikke ville
beskatte udbyttebetalingerne fra det danske mellemholdingselskab
til det cypriotiske mellemholdingselskab.
Svaret tog ikke fuldt ud højde for, at der samtidigt
blev fremsat et ændringsforslag til lovforslag L 99, hvor det
blev præciseret, at det er en betingelse for den
foreslåede skattefrihed (for udbyttebetalinger til et
udenlandsk moderselskab med hjemsted i et andet EU-land eller et
andet land med en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark), at
Danmark skal frafalde beskatningen af udbyttet efter EU's
moder/datterselskabsdirektiv, henholdsvis den
pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det
medfører bl.a., at det er en betingelse, at det udenlandske
moderselskab er retmæssig ejer af udbyttet.
Spørgsmål 36:
Ministeren bedes derudover forklare, hvordan svaret på L
10 - spørgsmål 11 hænger sammen med, at man
tabte sagen mod ISS og valgte ikke at indbringe den for
Højesteret?
Svar:
Jeg skal henvise til besvarelsen af spørgsmål 35
samt til SKM2012. 100. SKAT, hvor Skatteministeriet kommenterer
Østre Landsrets dom af 20. december 2011. Domskommentaren
vedlægges.