L 95 Forslag til lov om ændring af lov om virksomhedsansvarlige læger.

(Krav om udpegning af virksomhedsansvarlige tandlæger, afvisning af virksomhedsansvarlige læger eller tandlæger, fratagelse af retten til at virke som virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge m.v.).

Af: Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag (SF)
Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 28-11-2012
1. behandlet / henvist til udvalg 06-12-2012
Betænkning afgivet 19-03-2013
2. behandlet/direkte til 3. behandling 02-04-2013
3. behandlet, vedtaget 04-04-2013
Ministerområde:
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Resumé:
Loven indebærer, at anvendelsesområdet udvides til at omfatte sygehuse, klinikker m.v., hvor der foregår tandlægebehandling, så der på disse steder også er en pligt til at anmelde en virksomhedsansvarlig tandlæge, der er forpligtet til at påse, at den sundhedsfaglige virksomhed, der udføres på sygehuset, klinikken m.v., udføres i overensstemmelse med god faglig praksis og med de pligter, der i øvrigt er fastsat i sundhedslovgivningen.

Herudover stilles der som krav til den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge, at den pågældende skal have en relevant uddannelse i forhold til sygehusets, klinikkens m.v. virksomhedsområde. Loven afskærer den almindelige klageadgang af Sundhedsstyrelsens afgørelser til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, hvad angår afgørelser efter loven.

Loven udgør sammen med L 92, L 93 og L 94 en samlet patientsikkerhedspakke.
Afstemning:
Vedtaget 105 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, KF) 5 stemmer imod forslaget (LA) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget
Sambehandlet med: