Jeg vil gerne takke varmt for den positive modtagelse af lovforslaget.
Jeg synes, at Venstres ordfører havde en meget præcis formulering, da han sagde, at vi er i en situation, hvor det nok er en god idé at sænke de politiske parader en smule – måske ikke bare en smule, men meget.
For den mulighed, frikommunerne har, er jo helt konkret, at man som frikommune kan sige, hvad man gerne vil, og så gå i gang med det.
Altså:
Lad os prøve det af i kommunerne i den skala, som det nu kan få, og dermed få nogle reelle erfaringer.
Som den socialdemokratiske ordfører gennemgik, er det meget, meget vidtspændende lige fra bleer og bjørneklo til undervisnings- og beskæftigelsesområdet.
Det siger jo noget om den innovationslyst og det initiativ, der findes i landets kommuner.
Så sent som i går havde jeg møde med frikommunerne og fik fra dem et meget godt indtryk af processen og af, hvad det gør ved beslutningstagningen i den enkelte kommune, at man på en anden måde kan inddrage borgere, medarbejdere og ledere i, hvordan tingene kan gøres anderledes, fordi diskussionen ikke stopper ved en konstatering af, at det må vi sikkert ikke.
Der må diskussionen jo fortsætte, og i kommunen kan man sige:
Jamen hvis vi ikke må det i dag, så lad os søge om adgang til faktisk at få lov til det.
For så bliver der tale om en reel politisk afvejning af, om vi egentlig gerne vil gøre noget andet end det, som er lagt foran os indtil videre.
På den måde er frikommunerne med til at skubbe til os alle sammen og udvikle hele den offentlige sektor.
Jeg håber meget, at de erfaringer, vi drager af frikommuneforsøget, kan komme alle kommuner til gavn og glæde, og frikommuneforsøgene er jo en helt integreret del af regeringens måde at se moderniseringen af den offentlige sektor på.
Som flere ordførere, både fra SF og De Radikale, har været inde på, er de værdier, der ligger under moderniseringen af den offentlige sektor, nemlig tillid, faglighed, ledelse og kvalitet, helt afgørende, fordi det er de ting, der for alvor kan gøre, at vi ændrer vores måde at tænke på.
Dermed er jo også sagt at det at lave sådan en reform, som er baseret på tillid, ikke handler om at fremsætte et lovforslag i Folketinget med titlen:
lov om tillidsreform.
Det er et arbejde, som kræver, at vi får hele den offentlige sektor i spil, fordi vi bliver nødt til at gøre nogle ting anderledes.
Og vi bliver frem for alt nødt til at inddrage de politikere i kommuner og regioner, der er lige så folkevalgte, som vi er, og trække på deres indsigt, deres ansvar og deres engagement i at drive deres kommuner videre.
Vi kan inddrage borgere, organisationer, ledelser og medarbejdere og på den måde sørge for, at vi ændrer vores måde at tænke på.
For som med så mange andre ting er det jo typisk sådan, at det ikke handler om it som sådan eller om dingenoter eller om regler.
Det handler om måden, tingene gøres på, måden, de organiseres på, og måden, der samarbejdes på.
Her går frikommuner foran, og jeg tror, de går foran med et godt eksempel.
Ikke bare her i processen med deres innovationskraft og deres vilje til at gå nye veje, men forhåbentlig også, når vi ser, hvad forsøgene fører til.
Også de steder, hvor man provokerer os, og hvor man har fundet på noget, som vi måske ikke lige synes var, som det skulle være.
Derfor vil jeg gerne takke de mange partier, som har sat deres hellige køer på græs og i stedet for har sagt:
Lad os prøve det.
Det værste, der kan ske, er, at det går galt, og så lærer vi sikkert også noget af det.
Tak for ordet.