Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 3. behandling af lovforslag nr. L 50:

Forslag til lov om afgift af husstandsomdelte reklamer (reklameafgiftsloven).

Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).

(Fremsættelse 01.11.2012. 1. behandling 13.11.2012. Betænkning 05.12.2012. 2. behandling 11.12.2012. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Frank Aaen som Enhedslistens ordfører.

Den her afgift går ud på at nedbringe forureningen, bl.a. fra alt for mange reklamer i postkassen, og derfor har vi diskuteret, hvordan vi yderligere kan fremme det miljømæssige aspekt i det ved at sige, at dem, der har Blomsten, altså har et EU-mærke om bedre miljø, får en lavere afgift. Der har i den forbindelse været en del diskussion i lovbehandlingen og i øvrigt også før lovbehandlingen, også med en masse bidrag fra forskellige miljøorganisationer, om ikke man kunne udvide miljøaspektet ved også at inddrage Svanemærket og ved også at inddrage mærkningen som tegn på bæredygtig træproduktion, SFC.

Jeg vil bare spørge ministeren, om vi ikke her ved tredjebehandlingen kan være enige om, at vi efter vedtagelsen af det her prøver at se, om ikke vi kan forstærke miljøelementet i den her lov, herunder ved at inddrage andre former for miljømærker.

Tak til ordføreren. Hr. Jan E. Jørgensen for en kort bemærkning.

Jeg vil spørge Enhedslistens ordfører om, hvorfor Enhedslisten ikke stemte for det ændringsforslag, der blev stillet af Venstre ved andenbehandlingen af lovforslaget, hvori vi lige præcis stillede det forslag, som Enhedslisten nu på så fremragende vis plæderer for, nemlig at Svanemærket og FSC-mærket naturligvis også skulle være omfattet af rabatordningen. Oven i købet er der den fordel ved Svanemærket og FSC-mærket, at det er mærker, der i dag kan bruges af trykkerier, hvorimod ikke et eneste trykkeri kan levere produkter, som er mærket med Blomsten.

Ordføreren.

For at starte bagfra vil jeg sige, at der ikke er nogen tvivl om, at når der bliver en afgiftslettelse ved anvendelse af Blomsten, vil flere trykkerier indrette sig på, at de skal kunne levere den vare, som viser den miljøforbedring, der ligger i at kunne få Blomsten. Deri er der jo et fremskridt.

Det er korrekt, at vi gerne havde set de andre ting også, men der har indtil videre været nogle EU-hensyn, som har forhindret os i at gøre det. Men det er jo præcis det, vi vil prøve at undersøge nærmere. Jeg må bare sige til hr. Jan E. Jørgensen, at EU altså gang på gang forhindrer os i at gøre det, vi gerne vil, eller i hvert fald gør det mere besværligt at gøre det, vi gerne vil. For vi vil gerne i den retning, som også Venstre har været inde på.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Det synes jeg ikke giver meget mening, for det fremgår af lovforslaget, at det ikke kan træde i kraft, før det er blevet godkendt af EU.

Ordføreren.

Næh, men det har altså været regeringens opfattelse, at man ikke kunne få loven godkendt, hvis de to ting var kommet med. Derfor skal der nu forhandles om, hvordan man kan få nogle ting med, som vi kan være sikre på at EU også godkender. Men helt ærligt, det her viser bare, hvor tåbeligt det er, når vi, hver eneste gang vi vil lave en forbedring for miljøet her i landet, skal ned at spørge i Bruxelles, om vi må have lov til det.

Jeg taler jo med en stor EU-tilhænger. I virkeligheden synes jeg, det understreger, at der er meget i EU, man kan kritisere, f.eks. på miljøområdet. Her sættes der hele tiden grænser for, hvad vi gerne må, og vi skal hele tiden ned at tigge og bede for at få lov til at gøre det, vi gerne vil.

Der er endnu en kort bemærkning. Hr. Ole Birk Olesen.

Det her viser jo først og fremmest, at Enhedslisten gerne vil score nogle billige point uden at ville gøre det, der er nødvendigt for at gøre sig fortjent til pointene. Når regeringen ikke ønsker, at yderligere miljømærker skal være undtaget fra denne nye afgift, handler det jo om, at man vil have penge i kassen, og det samme vil Enhedslisten. Enhedslisten vil også have penge i kassen til Enhedslistens fuldstændig uhæmmede forslag om nye udgifter i den offentlige sektor.

Så derfor er det jo det, der er på spil. Hvis man havde vedtaget, at de her mærkninger også skulle være undtaget fra afgiften, så ville der ikke være de penge, som Enhedslisten ønsker, og derfor har man stemt imod.

Ordføreren.

Der er såmænd ikke noget provenuproblem i det, for man kan jo gøre det, at man øger rabatten og samtidig hæver afgiften for dem, der ikke tager de miljøhensyn, som vi ønsker med den her lov. Så der er ikke noget provenuproblem i det. Det er bare et spørgsmål om, om vi må for EU, og det er det, vi diskuterer lige nu. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at det her jo altså går ud på at finansiere en forbedring af den såkaldte grønne check – det er ikke nogen stor forbedring, men en lille forbedring, som målrettet går til dem i samfundet, der har allerallermindst at leve for. Derfor synes vi faktisk, det er en god afgift, både på grund af miljøet, og fordi det er med til at give en lille ekstra pose penge til dem, der har allermindst i forvejen.

Hr. Ole Birk Olesen.

Lad os lige slå fast, at man har valgt et miljømærke, som er fuldstændig utilgængeligt. Der er ingen trykkerier, der siger, at de kan levere med det miljømærke. Derfor forventer man jo ikke, at det miljømærke vil føre til, at der kommer færre penge i kassen. Hvis man derimod havde valgt, at der skulle være en rabat på afgiften på nogle miljømærker, som var tilgængelige, så kunne man jo risikere, at alle tryksager i Danmark blev omdelt med de pågældende miljømærker på sig, og så ville afgiften til statskassen naturligvis være mindre, og så vil der være færre penge at bruge af for Enhedslisten og regeringen. Og det er jo årsagen til, at man ikke stemmer det her igennem.

Ordføreren.

Hvis omfanget af reklamer skulle falde dramatisk som følge af den her lov eller en ændret lov i samme retning, og hvis man i højere grad sørger for, at alt det, der produceres af reklamer, bliver produceret på den mest miljørigtige måde, så vil vi anse det for at være en stor sejr, og så vil vi prøve at finde pengene et andet sted, f.eks. ved at øge skatten i den finansielle sektor, hvor vi mener der er meget oplagte muligheder for at skaffe finansiering, hvis der skulle komme til at mangle noget. Men i første omgang glæder vi os over, at der her er taget et lille skridt, og jeg er sikker på, at de trykkerier, der er, indretter sig på at bruge Blomsten og på den måde gøre det, de producerer, mere miljørigtigt end det, de gør i dag.

Så der bliver en miljøeffekt lige med det samme, og der vil så samtidig blive nogle penge til dem i samfundet, der har allermindst at leve for. Pensionister, folkepensionister og arbejdsløse vil få lidt flere penge, og det synes vi også er en rigtig god ting.

Tak til Enhedslistens ordfører. Ønsker flere at udtale sig? Hr. Jan E. Jørgensen som ordfører.

Så går jeg da også ud fra, at skatteministeren har trykket på jeg ønsker ordet-knappen, for han fik jo et spørgsmål fra Enhedslisten om, om man fremover ville arbejde på, at flere miljømærker end Blomsten kunne blive omfattet af rabatordningen. Så jeg glæder mig til at høre skatteministeren komme på talerstolen, for jeg vil nemlig også gerne stille et spørgsmål til skatteministeren, som det ikke har kunnet lade sig gøre at få svar på under behandling af sagen.

Da vi havde samråd om reklameafgiften, sagde skatteministeren: Jeg er jo ikke argumentresistent. Og der blev jeg faktisk så glad, for det tydede jo på, at der var lidt fornuft hos skatteministeren, og at han godt kunne se nogle af de problemer, der blev rejst. Ligesom skatteministeren her for nylig heroisk traf beslutning om, at brandvæsenet godt måtte hjælpe, når der skulle tændes juletræer rundtomkring, og stor ros for det, så kunne man da også have et håb om, at skatteministeren kunne lytte til de argumenter, der kom omkring reklameafgiften.

Jeg vil tage fat i et andet punkt. Jeg står her med to aviser. Den ene hedder Hjerting Posten. Hvis ikke man ved, hvor Hjerting ligger, så kan jeg oplyse, at det ligger ovre omkring Esbjerg. Den anden hedder Frederiksberg Bladet. Frederiksberg ved alle forhåbentlig hvor er, for der kommer jeg jo fra. Vil skatteministeren ikke nok komme herop på Folketingets talerstol – det kan for den sags skyld også bare være fra hans plads – og forklare den undrende befolkning, hvorfor Hjerting Posten skal betale afgift, mens Frederiksberg Bladet ikke skal betale afgift? Det er begge aviser, som opfylder præcis den samme mission, de gør det bare forskellige steder i samfundet; nogle gør det i Hjerting, nogle gør det på Frederiksberg. De fortæller stort og småt om, hvad der foregår i lokalsamfundet. Den eneste forskel er, at Hjerting Posten ikke kommer helt så tit som Frederiksberg Bladet. Når man så betænker, at formålet med den her afgift jo angiveligt skulle være, at man vil begrænse papirmængderne, så giver det jo slet ikke mening, at den avis, som kommer tit og dermed forbruger meget papir, ikke skal betale afgift, hvorimod den avis, som kommer knap så tit og forbruger mindre papir, skal betale afgift.

Vil skatteministeren ikke nok forklare, hvad den højere logik er i det? Vi forstår det simpelt hen ikke, og de forstår det heller ikke på de aviser, som bliver ramt af afgiften, og som i hvert fald skal ud at fyre medarbejdere og i værste fald må lukke.

Skatteministeren.

Jeg er glad for, at vi om lidt kan vedtage det her forslag. Jeg tror, mange af os, også mange ude i landet, af og til tænker ved sig selv – når de får den mængde af trykte reklamer, der kommer, og postkasserne bliver fyldt op, og hvor de samler ind hver dag og smider ud igen – om det måske ikke kunne gøres anderledes. Kunne der mon ikke komme lidt færre store trykte reklamer? Kunne man dog ikke spare lidt mere på ressourcerne? Jeg tror egentlig, at mange har det sådan, uden at man af den grund jo ikke skal informeres. Det skal man naturligvis. Men man kan måske godt blive det på en lidt anden måde end den måde, det sker på i øjeblikket.

Derfor er der jo dyb fornuft i det her forslag, dyb fornuft. På den ene side tilskynder vi til, at man tænker sig lidt om, når man udsender trykte reklamer – laver dem knap så tykke, knap så tunge – og på den anden side får vi nogle penge ind, der i det her tilfælde skal finansiere den grønne check. Det her er ganske almindelig sund fornuft, og jeg er glad for, at Folketinget om lidt stemmer for det her.

Der er stillet et par spørgsmål til mig, først fra hr. Frank Aaen vedrørende den differentiering, der er, alt efter om man trykker efter det miljømærke, der hedder Blomsten, som EU har vedtaget, eller efter andre. Hvorfor kan man ikke bruger andre miljømærker i stedet for, det være sig Svanen, det være sig det her træproduktmærke, der hedder FSC? Jeg vil sige, at det har meget at gøre med EU. Det er EU, der har udviklet Blomsten, og vi skal have det her godkendt i EU. Derfor er det nødvendigt, at vi tager udgangspunkt i Blomsten.

Så bliver der sagt, at danske trykkerivirksomheder ikke har tilpasset sig endnu. Der er et problem dér, det erkender vi, fordi det er et ret nyt mærke. Men vi er ikke et sekund i tvivl om, at danske trykkerier ligesom andre dele af dansk erhvervsliv jo er meget tilpasningsdygtige og selvfølgelig vil kunne tilpasse sig at kunne trykke efter Blomsten. Og i det omfang der måtte opstå flaskehalse i godkendelsen af Blomstentrykkerier, må vi også se på det.

Vi følger med andre ord – og det er også et svar til hr. Frank Aaen – udviklingen meget nøje på det her område. Ifølge lovforslaget er det Blomsten, der giver rabatten, men vi følger udviklingen meget nøje.

Så til hr. Jan E. Jørgensen, der spørger mig, hvorfor Hjerting Posten skal betale afgift og Frederiksberg Bladet ikke. Igen kan jeg svare hr. Jan E. Jørgensen meget klart: Det har noget at gøre med EU. Og det er sådan lidt underligt, må jeg sige. Jeg har jo i mange år diskuteret EU med Uffe Ellemann-Jensen, og han sad sådan med blå sokker med gule stjerner på og var meget EU-venlig. Jeg synes, det i hvert fald er noget nyt, at partiet Venstre nu jo nærmest lyder som Jens Peter Bonde og i den grad går imod Blomsten og argumenterer for Svanen og taler om det onde EU, der er årsagen til, at Hjerting Posten skal betale afgift og Frederiksberg Bladet ikke skal betale afgift.

Men jeg kan forklare hr. Jan E. Jørgensen hvorfor. Det har noget at gøre med, at der er nogle særlige statsstøtteregler på dagbladsområdet. Det er sådan, at dagblade ikke betaler moms, og det er tilladt at give statsstøtte til dagblade. Det med dagbladsstøtte er sådan set en ganske svær sag at få gennemført i EU. Det er så også lykkedes at give mulighed for statsstøtte til dagbladslignende publikationer – dagbladslignende publikationer. Der er det så lykkedes at få ugeblade ind under den definition.

Derfor er der i Kulturministeriet en særlig ugebladspulje for ugeblade, som man har lov til at give støtte til. Den er det sådan set heller ikke særlig nemt at holde fast i. For man sidder dernede i Bruxelles, vil jeg sige til hr. Jan E. Jørgensen, og kigger efter, hver gang der er en mulighed for, at der kan være tale om statsstøtte. Det gør man rent faktisk. Og det har Venstre jo altid været stor tilhænger af – det ved jeg at Venstre har været – men tiderne forandrer sig, sådan er det jo. Men sådan er det nu engang.

Derfor går det simpelt hen ikke, at vi udvider det begreb hele tiden. Det er derfor, månedsblade ikke er med i det her. For der vil man så sige, at en månedsavis ikke er en dagbladslignende publikation. Så enkelt er det. Det kan have nok så meget indholdsmæssig lighed med ugebladene, men det hænger simpelt hen sammen med det, og det er derfor.

Jeg er ked af det, for jeg vil sådan set gerne kunne sige, at også Hjerting Posten og Limfjordsnyt, tror jeg også der er et blad, der hedder, kunne slippe for den her afgift. Og jeg var efter det samråd ganske villig til at se på det, men da vi i Skatteministeriet så nærmere på det, kunne vi se, at det ikke havde nogen gang på jorden, fordi vi netop er fastlåst af de her statsstøtteregler, så der kun kan gives statsstøtte, når det handler om ugeblade. Det er det længste, man kan gå i forhold til det, man kalder dagbladslignende publikationer. Så det er såmænd forklaringen på det, vil jeg sige til hr. Jan E. Jørgensen, men Venstres mere kritiske tilgang til det europæiske samarbejde synes jeg da er interessant, og det kan vi jo altid skrive os bag øret her op til jul.

Men ellers tak for debatten, tak for behandlingen. Det har været en lang behandling med mange, synes jeg, gode spørgsmål, mange saglige spørgsmål. Jeg er som sagt meget tilfreds med, at vi lige om lidt her ved tredjebehandlingen kan vedtage det her lovforslag.

Der er et antal korte bemærkninger. Fire stykker er noteret. Hr. Jan E. Jørgensen er den første.

Jeg vil gerne spørge skatteministeren, om EU har sagt nej, for det fremgår af lovforslaget, at det ikke kan vedtages, før EU har givet sin godkendelse. Mig bekendt har EU ikke sagt nej. Hvorfor prøver man så ikke, om man kan få det her igennem?

Altså, det er nyt for mig, at LimfjordsNyt og Hjerting Posten sådan nærmest er direkte nævnt i EU-traktaten – det var jeg ikke bekendt med. For som jeg ser det, er de aviser, vi taler om, fuldstændig ens på alle relevante parametre. Et grundlæggende juridisk princip lyder, at det lige skal behandles lige, og der er ingen relevant forskel på de aviser, vi omtaler, der er intet argument for at fritage den ene for afgift og ikke fritage den anden. Og EU-retten er altså også styret af jura og af almindelig tænkning.

Så vil jeg stille et andet spørgsmål til skatteministeren. Når det nu er så vigtigt at begrænse papirmængderne, hvorfor er det så, at en publikation som den her fra Socialistisk Folkeparti med hr. Villy Søvndal på forsiden – »det kan la' sig gøre«, står der; jeg ved ikke, hvad der hentydes til, men det står der – også skal undtages fra reklameafgiften? Hvad er begrundelsen for det? Er det også EU's skyld eller hvad?

Skatteministeren.

Der blev spurgt, om vi har fået godkendelse. Nej, det har vi ikke, og det er da helt normalt. Jeg synes sådan set ikke, der er grund til ligefrem at opsøge nederlag. Det er muligt, at Venstre er tilhængere af den doktrin, det skal jeg ikke udelukke, men det er ikke noget, som regeringen kører efter. Altså, vi er helt sikre på det, netop fordi man har en definition på det her i den såkaldte ugebladspulje i Kulturministeriet, og derfor har vi simpelt hen kørt efter de kriterier, som i forvejen er lagt i den danske mediestøtte. Deri ligger, at man kan give støtte til dagblade og til ugeblade, men til månedsblade kan man ikke. Længere er den ikke.

Så spørger hr. Jan E. Jørgensen om, hvorfor hr. Villy Søvndal ikke skal afgiftsbelægges. Arh, det synes jeg da ville være synd – ville det ikke? Der synes man alligevel, at politiske partiers udsagn har en vis public service-værdi. Jeg skal ikke garantere, at det gælder alle, men jeg synes i hvert fald, det er meget berettiget i forhold til hr. Villy Søvndal, for der er masser af public service og information i det. Om man skal lave en differentiering mellem partierne, skal jeg ikke udelukke at vi kan se på, men det vil alligevel nok være at gå for vidt.

Der er heller ikke mere taletid til det.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Det kan jo let udvikle sig, for der er jo tale om en vægtbaseret afgift, så der er måske mange grunde til, at vi ikke som sådan bliver afgiftsbelagt herinde.

Jeg er da enig med ministeren i, at man ikke decideret skal opsøge nederlag, men man kunne da kæmpe kampen. I øvrigt er jeg helt sikker på, at borgerne i Hjerting, som modtager Hjerting Posten [Lydudfald] ... skrevet læserbreve, debatindlæg, e-mails osv. om, hvor glade de er for den avis, hellere vil have Hjerting Posten, end de vil have pjecen med hr. Villy Søvndal. Men hvorfor kæmper man ikke kampen fra regeringens side? Så kan man gå tilbage og sige: Den gik ikke. Og så kunne vi falde tilbage på den løsning, regeringen har peget på fra starten.

Hvorfor kæmper man ikke kampen, hvorfor gør man ikke forsøget på at få de her ting igennem?

Skatteministeren.

Jamen det har helt klart noget at gøre med, at man i Kulturministeriets mediepolitik har nogle kriterier, og vi har simpelt hen fra Skatteministeriets side valgt at bruge dem. Det vil sige, at vi ikke på grund af det her vil tage en stor ny diskussion om mediestøtten og EU's statsstøtteregler på det område. Det synes jeg ærlig talt er at gøre for meget ud af den her sag.

Fru Gitte Lillelund Bech for en kort bemærkning.

Det er ikke nogen hemmelighed, som ministeren også sagde, at vi i Skatteudvalget har koncentreret os om og brugt ret meget tid på det her lovforslag. Vi havde også ministeren i samråd, hvor vi diskuterede lige præcis det her med, hvordan det kan være, at en månedsavis skal være omfattet og en ugeavis ikke skal. Der blev stillet et ændringsforslag ved anden behandling, som gik ud på, at man skulle fjerne den paragraf, som står i lovforslaget, der handler om, at en ugeavis omdeles mindst 2 gange om måneden i mindst 10 måneder pr. kalenderår eller mindst 1 gang om ugen i mindst 36 uger pr. kalenderår. Det er så det jeg må formode at EU siger gælder. Jeg skal bare have ministeren til at bekræfte: Det her er den definition, som EU har fastlagt i forhold til, hvornår der kan gives statsstøtte eller ikke.

Ministeren.

Jeg kan bare sige, som jeg har sagt tidligere: Vi bruger de kriterier, der ligger i den ugeavispuljeordning, der findes i den danske mediestøttelovgivning i øjeblikket.

Fru Gitte Lillelund Bech.

Men kunne det tænkes, at EU også kunne godkende en statsstøtteordning, hvor det så hed, at den her avis skulle udkomme mindst 2 gange om måneden i mindst 10 måneder eller mindst 1 gang om ugen i mindst 12 uger pr. kalenderår? Har det været testet? Ville det så ikke kunne løse problemet for f.eks. Hjerting Posten? Jeg er nødt til at vide præcis, om den definition, der står i lovforslaget, og som ministeren jo hænger sig fast i, er den definition, som EU har godkendt, ja eller nej?

Ministeren.

Jeg kan igen sige, at vi bruger den definition, som i forvejen findes i hele mediestøtteområdet. Og den mediestøttepolitik og de mediestøttekriterier, der er, er godkendt af EU og forhandlet med EU. Så det er det, der er vores udgangspunkt.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Jeg kan starte med at sige, at jeg som folketingsmedlem da gerne vil bede ministeren om at oversende det papir, hvor der bliver fastlagt de her rammer fra EU's side med hensyn til antallet af udgivelser. For i Dansk Folkeparti ser vi det i hvert fald som stærkt konkurrenceforvridende. Man kan have en månedsavis, som har nøjagtig det samme redaktionelle indhold som en ugeavis, den har en ansvarshavende redaktør osv., og den eneste forskel er, at månedsavisen kun udkommer 12 gange på 1 år, hvor kravet er 20 gange på 10 måneder. Jeg kan virkelig ikke forstå, hvorfor skatteministeren ikke kan se, at det er voldsomt konkurrenceforvridende, at en avis, der udkommer 19 gange, er belagt med afgift, mens en avis, der udkommer 20 gange, så ikke er belagt med afgift.

Jeg forstår simpelt hen ikke sammenhængen, og at man ikke kan se, at det er voldsomt konkurrenceforvridende. Jeg undrer mig også over, hvorfor man overhovedet tror på, at EU vil tillade det her, for umiddelbart er det altså åbenlyst for alle andre her i Folketinget, at det er voldsomt konkurrenceforvridende.

Skatteministeren.

Jo, men der er altid nogle grænseproblemer. Det vil der altid være i sådan nogle sager. Det, jeg godt vil gentage, er, at vi bruger de kriterier, man i forvejen har fastlagt i forbindelse med den såkaldte ugeavispulje, i det her forslag. Den sag ligger ikke i Skatteministeriet, den ligger i Kulturministeriet, men det er det, som er vores udgangspunkt for det her.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Vil skatteministeren så bede Kulturministeriet om at få det omdelt til Skatteudvalget, så vi kan se de her kriterier, som der er sat for, at det lige præcis skal være det her antal, og som man tror går igennem EU?

Jeg vil gerne prøve at nævne et andet eksempel på, hvor konkurrenceforvridende det her er. En almindelig husstandsomdelt reklame er selvfølgelig belagt med afgift. Tager man den samme husstandsomdelte reklame og putter den ind i et almindeligt dagblad, er den ikke belagt med afgift. Putter man så – ifølge regeringens forslag – præcis den samme miljøforurenende artikel ind i f.eks. metroXpress, som bliver omdelt til alle husstande, så er den belagt med afgift. Tager man samme metroXpress og uddeler den på en togstation med den husstandsomdelte reklame, er reklamen ikke belagt med afgift. Det skriger jo til himlen, hvor konkurrenceforvridende det her er, og hvor skævt det egentlig rammer. Man har slet ikke ramt en fordeling af det, som giver mening for de gode danskere derude. Kan ministeren ikke bare bekræfte eller i hvert fald overveje at bekræfte, at det her simpelt hen er så konkurrenceforvridende, som det overhovedet kan blive?

Ministeren.

Jeg synes ikke, at det her er konkurrenceforvridende. Jeg synes, det er en meget, meget snusfornuftig ordning, hvor vi gør det, at vi lægger afgift på alle de reklametryksager, der kommer ind ad døren, – og her op til jul kender vi alt til det – samtidig med at vi holder aviser og ugeblade, som er en væsentlig del af meget ofte den lokale nyhedsformidling, udenfor. Jeg synes, at det er en fornuftig måde at gøre det på.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Jeg må sige, at jeg synes, det er meget sært, at vi skal have denne debat her ved tredjebehandlingen af et lovforslag. Vi har haft et langt samråd med skatteministeren. Det varede vel et par timer, og en stor del af det handlede om netop det med, at månedsaviser er pålagt afgiften, mens ugeaviser ikke er pålagt afgiften. Jeg husker ikke, at skatteministeren – men jeg kan tage fejl, og der må skatteministeren så rette mig – ved den lejlighed sagde noget som helst om, at det var begrundet med EU-regler. Og det har jeg også svært ved at forstå at det skulle være. Det her handler ikke om statsstøtte, og derfor er skatteministerens henvisning til statsstøtteregler jo helt forkert. Det handler om en afgift, som er pålagt bestemte tryksager til reklameomdeling. Og der er selvfølgelig en definition af, hvilken form for tryksager der er omfattet af den afgift, og i den definition kan den danske stat vel for pokker sige, at det ikke gælder for månedsaviser, og at det ikke gælder for ugeaviser. Det kan jeg ikke tro at der er EU-statsstøtteregler, som hindrer.

Skatteministeren.

Det handler om, at der er statsstøtteregler vedrørende medier og aviser. Man siger, at aviser har et så alment kulturelt formål, at der er det tilladt at give statsstøtte. Og så siger man, at ugeaviser også kommer under den definition. Og derfor har man den såkaldte ugeavispulje; det vil sige, at man har en definition på det i den nuværende mediestøtte, men månedspublikationer er ikke en del af det. Længere er den sådan set ikke.

Når det kommer ind under statsstøttereglerne, skyldes det jo, at der er visse publikationer, der bliver pålagt en afgift, og andre publikationer, der ikke bliver pålagt en afgift. Og så er det, at man er nødt til at se på, om det er rimeligt ud fra statsstøttereglerne, at der er én publikation, der skal pålægges en afgift, og andre, der ikke skal. Vi mener, at det er rimeligt, men vi er helt med på, at det skal godkendes i EU.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg har to spørgsmål. Hvorfor kommer dette op i sidste øjeblik ved tredjebehandlingen, og hvorfor nævnte skatteministeren ikke et ord om EU, da vi talte om det i 2 timer på et samråd i Skatteudvalget? Det er det første spørgsmål

Det andet spørgsmål er: Hvorfor bliver skatteministeren ved med at kalde det her for statsstøtte? Det er en afgift på bestemte reklametryksager. Fra denne afgift er undtaget en række tryksager, herunder pjecer fra partier, reklametryksager for aftenskoler, ugeaviser osv. Hvorfor skulle man ikke også kunne undtage månedsaviser, når man kan undtage alle de andre reklametryksager? Hvorfor ikke?

Det handler jo ikke om statsstøtte, det handler om en afgift på reklametryksager, og Danmark vurderer bare ikke, at en månedsavis er en reklametryksag.

Skatteministeren.

Nej, men det, som er udgangspunktet, er, at aviser og avislignende publikationer kan gives statsstøtte. Og så siger man, at en månedsavis ikke er en avislignende publikation. Og så kan der da godt være alle mulige argumenter om, at de ligner hinanden, og hvad ved jeg. Men det er det, der er udgangspunktet for det her.

Tak til skatteministeren. Hr. Bent Bøgsted som ordfører i anden omgang.

Tak, hr. formand. Når vi har den her debat i dag, håber jeg da, at regeringen kan høre, hvor dårlig en sag de egentlig har – også når skatteministeren hele tiden snakker om EU-regler i stedet for den afgift, man har lagt på, vel vidende, at det jo er en del af det, der er med i finansloven, og som der skal bruges penge til, måske til at betale nogle af Enhedslistens ønsker.

Men jeg har simpelt hen bare ikke forståelse for, at en regering, der egentlig siger, at de gerne vil skabe arbejdspladser, at de gerne vil skabe omsætning og vækst, at de også gerne vil støtte friheden, så går ud og tryner nogle månedsaviser, der har samme redaktionelle indhold som ugeaviser. Forskellen er, at månedsaviserne egentlig er frie aviser, mens rigtig mange af ugeaviserne er opkøbt af de store medier. Det er måske også derfor, at pressen ikke har været særlig interesseret i at skrive om det her.

Men på den her måde går skatteministeren ud – tillykke med det – og er med til at lukke nogle månedsaviser, som bliver læst af en stor del af befolkningen dér, hvor de udkommer. De har også det her lokalt redaktionelle indhold, men de har det problem, at de udkommer en gang om måneden. Så laver ministeren det sådan, at det er o.k., hvis de udkommer 20 gange på 10 måneder; så kan de blive fritaget.

Så nu står ministeren i den situation, at der er nogle månedsaviser, som skal vælge, om de har kapacitet til at udkomme 20 gange på 10 måneder, og hvis ikke de har det, vil jeg sige tillykke til skatteministeren for at have lukket nogle månedsaviser, for det er det, der bliver resultatet af det. Der kommer ingen afgift ind til staten, men resultatet er, at nogle månedsaviser bliver lukket, hvis de ikke har kapacitet til at udkomme 20 gange på 10 måneder. Har de så det, jamen så får ministeren alligevel ingen afgift ind. Så mangler der lidt penge i kassen, vil jeg sige til skatteministeren. For det er det, der er meningen med, at man skal bruge nogle penge.

Men at en socialistisk regering, der ellers siger, at de vil være med til at bygge samfundet op, går ud og siger, at de nu vil tage de store mediers side – for de skal nok klare sig, for de får det ind på alle reklamerne i deres aviser, der udkommer en gang om ugen – men månedsaviserne, der er konkurrenter til de store medier, lukker man på det her grundlag, er sørgeligt.

Det er simpelt hen så sørgeligt at se en socialistisk regering, der knægter frihedstrangen på den måde. Og tillykke til Enhedslisten for, at de har støttet det her forslag om at lukke månedsaviser. Jeg ved ikke, hvad Enhedslisten har af ønske om at tryne de her små månedsaviser, mens man støtter de store nyhedsmedier. Det er normalt dem, Enhedslisten mange gange er imod, for det er jo kapitalismen, der sidder på dem. Men nu tryner man de her månedsaviser, der gør en stor indsats, og som er sig selv og ikke er opkøbt af de store nyhedsmedier. Tillykke med det. At det er en rød regering, der klarer det her, havde jeg aldrig nogen sinde i min vildeste fantasi forestillet mig skulle ske.

Men i Dansk Folkeparti har vi jo stemt imod. Vi har også stillet et ændringsforslag, så de her månedsaviser kunne blive undtaget fra det, men det var der heller ikke lydhørhed over for. Man vil partout lukke de her månedsaviser. Jeg håber selvfølgelig, at de på en eller anden måde kan finde nogle investorer, der vil hjælpe dem, så de kan udkomme 20 gange på 10 måneder, for så får regeringen alligevel ikke det bidrag ind.

Lad os nu se, hvordan det udvikler sig, men går de hen og lukker, synes jeg, at skatteministeren skulle sende en krans til de her aviser og sige tak for den tid, de har været her, og sige: Nu har jeg afskaffet jer. Det var et vellykket indgreb over for månedsaviserne. Det er egentlig lidt træls at starte som skatteminister og så skulle have sådan en sag på sig med det samme.

Tak til ordføreren. Hr. Jan E. Jørgensen som ordfører i anden omgang.

Jeg kan forstå, at der sådan set er et fælles ønske hos regeringen og oppositionen om, at man godt vil undtage månedsaviser som Hjerting Posten osv. Nu har vi fået at vide i dag, at det skyldes, at EU ikke kan godkende en ordning, hvor aviser som Hjerting Posten osv. ville kunne blive undtaget fra afgiften. Det er altså nye oplysninger, at der ligger så præcise udmeldinger fra EU's side.

Derfor må det rigtige være, at vi afbryder forhandlingerne og indkalder ministeren i samråd, sådan at vi kan få belyst, præcis hvad det er, EU kan gå med til, og hvad det er, EU ikke kan gå med til. Vi må have et fælles ønske om, at vi går lige til grænsen for, hvem vi kan lade være omfattet af undtagelsen fra afgiften, og hvem der skal betale afgiften.

Tak til ordføreren.

Der er nu stillet forslag om, at behandlingen standses, og at forslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling. Forhandlingen om det forslag foregår efter reglerne om korte bemærkninger.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Det er der ikke. Så går vi til afstemning om det stillede forslag om at afbryde behandlingen og få en ny udvalgsbehandling.

Er det klart for medlemmerne, hvad der stemmes om?

Hvis man går ind for afbrydelse af behandlingen og en ny udvalgsbehandling, skal man stemme grønt; hvis man går imod, skal man stemme rødt; og hvis man ikke vil tage stilling, skal man undlade at stemme. Vi går til afstemning.

Afstemningen slutter.

For stemte 49 (V, DF, LA og KF), imod stemte 57 (S, RV, SF og EL), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget om afbrydelse er forkastet, og vi genoptager forhandlingen om forslaget.

Er der flere, der ønsker ordet?

Det er der ikke.

Så går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Her slutter afstemningen.

For stemte 57 (S, RV, SF og EL), imod stemte 49 (V, DF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.