Fremsat 01-11-2012
1. behandlet / henvist til udvalg 13-11-2012
Betænkning afgivet 05-12-2012
2. behandlet/direkte til 3. behandling 11-12-2012
3. behandlet, vedtaget 14-12-2012
Ministerområde:
Skatteministeriet
Loven indfører en afgift pr. kg husstandsomdelte reklamer, hvilket skal medvirke til at reducere mængden af papiraffald. Afgiften er udformet som en afgift pr. kg husstandsomdelte reklametryksager og er differentieret, så tryksager med EU's miljømærke, Blomsten, har en lavere afgiftssats. Efter loven er der en afgift i 2013 på 2 kr./kg for blomstmærkede reklamer og 3 kr./kg for ikkemærkede reklamer. Afgiften for ikkemærkede reklamer stiger til 4 kr./kg i 2014.
Afgiften opkræves ved de distributører, som indgår aftaler med tredjemand om udbringning.
Loven skal træde i kraft efter EU's godkendelse, dog tidligst den 1. januar 2013. Loven er en del af aftalen om finansloven for 2012 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten.
Vedtaget
57 stemmer for forslaget (S, RV, SF, EL)
49 stemmer imod forslaget (V, DF, LA, KF)
0 stemmer hverken for eller imod forslaget