Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 50:

Forslag til lov om afgift af husstandsomdelte reklamer (reklameafgiftsloven).

Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).

(Fremsættelse 01.11.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jan E. Jørgensen som ordfører for Venstre.

Venstre nægter at bidrage til tab af arbejdspladser midt i en krisetid, vi nægter at bidrage til stigende forbrugerpriser og faldende prisgennemsigtighed, og vi nægter at bidrage til, at danske trykkerier og gratisaviser må dreje nøglen om for sidste gang. Derfor er vi modstandere af regeringens reklameafgift. Det er en gennemført dårlig idé. Det er en dårlig idé for den grafiske branche, en dårlig idé for forbrugerne og en dårlig idé for mindre virksomheder.

Ifølge tal fra den grafiske branche forventes afgiften at koste op mod 500 arbejdspladser. Den vil ramme en branche, der i forvejen er stærkt presset, og den vil sandsynligvis medføre lukning af større grafiske virksomheder i Danmark og flytte arbejdspladser til udlandet.

For forbrugerne vil afgiften medføre prisstigninger. Spørgsmålet er kun hvor store. I Østrig, hvor man i 2000 indførte en tilsvarende reklameafgift, steg fødevarepriserne med hele 3,7 pct. Afgiften virkede nemlig og førte til et fald i antal og omfang af tilbudsaviserne. Færre tilbudsaviser er lig med færre tilbud er lig med højere priser. Det er ikke nogen overraskelse. Det overraskende bestod i, at prisstigningerne blev så voldsomme. Hvis priserne stiger tilsvarende i Danmark, kan en gennemsnitsfamilie se frem til stigende priser bare på fødevarer på ca. 1.500 kr. til 2.000 kr. om året.

Hvis vi vender os mod erhvervslivet, indeholder bemærkningerne den ret overraskende konklusion, at der slet ikke vil være negative konsekvenser for erhvervslivet. Virksomhedernes totale omkostninger til husstandsomdelte reklamer vil nemlig ikke stige, for de vil jo bare producere færre reklamer og dermed vil, som det hedder på skatteministerielt, mængdeændringen kompensere for afgiften. Hokuspokus, alle er glade. Sig mig engang: Hvor dumme tror regeringen vi er?

Hvis ministeriets Erasmus Montanus-logik havde det mindste med virkeligheden at gøre, er det da bare med at komme i gang og sætte erhvervslivets afgifter i vejret. Det betyder jo ingenting. En fordobling af prisen på benzin vil da ikke have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, for så vil de jo bare køre halvt så meget i bil. En fordobling af prisen på elektricitet betyder heller ingen ting, for virksomhederne kan jo bare slukke lyset og standse maskinerne halvdelen af dagen. Skatteministeriet anvender en arrogant argumentation, som totalt ignorerer, at markedsføring giver kunder i butikken.

Så har jeg i øvrigt slet ikke talt om de virksomheder, der lever af at producere tilbudsaviserne. Vil de slet ikke mærke noget til, at mængden af tilbudsaviser falder med 15 pct.? Betyder færre tryksager på et trykkeri intet for økonomien? Og hvad med de gratisaviser, der ikke slipper for at blive belagt med afgift? Det er en avis som f.eks. Ørestad Avis, der kun kommer en gang om måneden og derfor er belagt med en afgift. Og vil det for blade som idényt og Hus & Have avisen slet ikke få økonomiske konsekvenser, at der skal betales en afgift? Jeg forstår det ikke.

Spørgsmålet er: Hvad er det så, der får regeringen til at indføre afgiften? Jeg kan forstå ved at læse bemærkningerne, at reklameafgiften skulle have et miljømæssigt sigte. Den skal reducere mængden af papiraffald, som det fremhæves i lovforslaget. Det er naturligvis et ædelt formål at ville reducere forureningen. Desværre er lovforslaget så inkonsekvent, at det skriger til himlen. Et husstandsomdelt julekatalog fra Illum er ifølge forslaget affald, og dermed skal der betales afgift, hvorimod en husstandsomdelt valgavis fra Socialistisk Folkeparti åbenbart ikke er det. Nu må jeg altså skuffe skatteministeren, for hjemme hos os smider vi altså de reklamer, som vi får fra SF, ud, selv hvis Holger med eller uden en kone skulle være på forsiden. Vi gemmer dem ikke. Vi smider dem ud.

Hvis man derimod henter sit julekatalog henne i selve butikken, skal der ikke betales afgift. Det skal der heller ikke, hvis kataloget deles ud sammen med Politiken. Hvis kataloget derimod deles ud sammen med Østerbro Avis, skal der betales afgift. Altså, jeg kan ikke forstå logikken. Hvorfor har man sat kriteriet for den her afgift på distributionsformen og ikke på papiret og tryksværten? Det er da det, der forurener. Med lovforslaget kan to fuldstændig identiske tryksager fås med og uden afgift. Det er komplet ulogisk.

Der er dog et lillebitte lys i mørket. Hvis man får sin tilbudsavis med et miljømærke på, så siger skatteministeren: Dav, jeg hedder Holger K., og jeg har et godt tilbud til dig; halv pris, 2 kr. pr. kg i stedet for 4 kr. Miljømærket skal så bare være en blomst fra EU, som ingen trykkerier i dag kan levere. Svanen fra Norden kan ikke bruges til noget. Svanemærket findes, det erkender man i Skatteministeriet, men uden nogen form for forklaring vurderes det, at Blomsten er anvendelig i forhold til en differentiering af afgiften i modsætning til et nordisk miljømærke.

Det er ingen skam at indrømme, at man har begået en fejl. Derfor håber jeg inderligt på vegne af bl.a. danske forbrugere, danske trykkeriarbejdere og dansk detailhandel, at regeringen vil trække lovforslaget tilbage. Vi har fået en ny minister. Det kunne være en god første handling, for lovforslaget er en gennemført dårlig idé. I Venstre stemmer vi derfor imod.

Der er en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen.

Tak for det meget engagerede ordførerindlæg fra hr. Jan E. Jørgensen. Jeg vil først lige fjerne en misforståelse. Hr. Jan E. Jørgensen siger, at den her afgift svarer til den østrigske afgift, som blev indført for nogle år siden, og jeg må bare bede hr. Jan E. Jørgensen sætte sig lidt bedre ind i tingene. Det lyder, som om hr. Jan E. Jørgensen hverken kender den østrigske afgift eller for den sags skyld den afgift, vi debatterer med det her lovforslag. Man vil ikke komme til at se de udviklinger i forbrugerpriserne og konsekvenser for forbrugerne, som hr. Jan E. Jørgensen siger.

Noget af det, som hr. Jan E. Jørgensen slår sig op på, er jo tab af arbejdspladser, og der vil jeg godt bare bede hr. Jan E. Jørgensen om at bekræfte, at i den korte periode, hr. Lars Løkke Rasmussen var statsminister i Danmark, tabte vi 130.000 private arbejdspladser. Kan hr. Jan E. Jørgensen bekræfte det?

Ordføreren.

Med hensyn til den østrigske afgift vil jeg sige, at man indførte en afgift på reklamer i Østrig, og det medførte prisstigninger på 3,7 pct. på forbrugerpriserne. Jeg er med på, at afgiften i Danmark er skruet anderledes sammen, og derfor har jeg ikke beregnet konsekvenser ud fra en stigning på 3,7 pct., for stigningen vil være mindre, ingen tvivl om det. Man skal dog være opmærksom på, at bare en stigning på 0,2 pct. af detailhandelens priser – ikke kun fødevarepriser, men priserne i alt – vil medføre, at regeringens provenu væltes direkte over på forbrugerne. Det vil medføre 500 mio. kr. i prisstigninger til forbrugerne og altså 350 mio. kr. i afgifter til regeringen. Så der skal så lidt til, før alt det, man får ind ovre i Skatteministeriet, betales af forbrugerne i form af øgede priser.

Med hensyn til om der har været tab af arbejdspladser før i historien: Ja, det har der, og hvad så? Er det en begrundelse for, at vi så skal vedtage et lovforslag, som medfører tab af endnu flere arbejdspladser? Der blev også tabt frygtelig mange arbejdspladser, da Anker Jørgensen var statsminister, da Poul Nyrup Rasmussen var statsminister. Til gengæld blev der også skabt rigtig mange arbejdspladser i Danmark i den tid, hvor vi havde Anders Fogh Rasmussen som statsminister. Der blev skabt masser af arbejdspladser, og der går jeg så ud fra, at regeringen mener, at det var Venstres skyld og ikke havde noget med internationale konjunkturer at gøre osv. Internationale konjunkturer betyder rigtig meget, men vi skal da ikke i en krisetid vedtage et lovforslag, som vil gøre tingene endnu værre, hælde benzin på et brændende bål. Det er da decideret uanstændigt.

Hr. Thomas Jensen.

Jeg vil bare lige igen korrigere hr. Jan E. Jørgensen. Den østrigske afgift var en langt mere omfattende afgift. Den afgift, som vi taler om i det her lovforslag, er såmænd en afgift på husstandsomdelte reklamer, så det er slet ikke så omfattende en afgift, som vi har set i Østrig, og derfor vil vi heller ikke få alle de her negative konsekvenser, som Venstres ordfører ellers står og argumenterer med.

Og hvad så? siger Venstres ordfører til, at der blev tabt 130.000 arbejdspladser under hr. Lars Løkke Rasmussen. Det synes jeg jo nok var noget af en arrogant tilgang til tabet af almindelige menneskers arbejdspladser. Jeg kan oplyse ordføreren om, at under den nuværende regering har vi stoppet den blødning i tabet af arbejdspladser, sådan at vi, siden fru Helle Thorning-Schmidt blev statsminister i Danmark, kun har tabt 3.000 arbejdspladser, og det synes jeg er en meget, meget flot præstation.

Det her konkrete forslag har også nogle konsekvenser, ja, men det skal ses ud fra den samlede effekt med det finanslovforslag, som det bliver vedtaget i sammenhæng med, nemlig finanslovforslaget for 2012, hvor vi satte turbo på og holdt hånden under beskæftigelsen og skabte arbejdspladser. Det fortsætter vi i år med finansloven for 2013, hvor vi estimerede det til, at vi vil skabe over 20.000 arbejdspladser.

Men kan hr. Jan E. Jørgensen ikke godt se, at man somme tider også lige skal hanke lidt op i sig selv og også tage ansvaret for de ting, man selv har gjort, f.eks. at indføre en fedtafgift, multimedieafgift og iværksætterskat. Det er de ting, den nuværende regering nu afskaffer og rydder op i efter hr. Lars Løkke Rasmussen.

Ordføreren.

Jeg synes, at det er et interessant indlæg, men det havde været mere interessant at høre, hvad Socialdemokraterne mener om reklameafgiften, frem for at høre, hvad Socialdemokraterne mener om alt muligt andet.

Skal jeg forstå den socialdemokratiske ordfører sådan, at de bemærkninger, der medfølger lovforslaget, og hvor der står, at lovforslaget vil medføre mindre prisgennemsigtighed og dermed mindre konkurrence, hvilket kan føre til stigende priser, skal man ikke lægge nogen vægt på? Når Skatteministeriet vurderer, at forslaget vil medføre tab af arbejdspladser, ikke i samme grad, som det er vurderingen fra branchen selv, men når Skatteministeriet vurderer, at det vil medføre tab af arbejdspladser, er det så forkert, eller hvad? Kan man komme med et eksempel på afgifter pålagt erhvervslivet, som ikke betyder et øget omkostningsniveau og dermed mindre konkurrenceevne og dermed tab af arbejdspladser? Jeg tror det ikke.

I stedet for vikler den socialdemokratiske ordfører sig ud i et eller andet angreb på den forrige regering. Jeg synes, at det var mere interessant at høre, hvad den regering, der sidder nu, og som p.t. har magten i det her land, som p.t. har muligheden til at indføre afgifter eller lade være med det at indføre afgifter, har tænkt sig at gøre for at standse blødningen.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Thomas Jensen som socialdemokratisk ordfører.

Så får Venstres ordfører da muligheden for at lytte med nu. Den her regering er i fuld gang med at rydde op efter hr. Lars Løkke Rasmussens regering med fedtafgift, iværksætterskat og multimedieskat; det er noget, vi afskaffer.

Men nu til det konkrete lovforslag: I år bliver der husstandsomdelt papirreklamer i et omfang af 160.000 t i Danmark. I 2010 blev der omdelt 167.000 t reklamer til danske husstande, og det svarer til cirka 1.400 styk papirreklamer pr. husstand, der modtog reklamer – 1.400 styk reklamer pr. husstand! Det gør Danmark til et af de lande i Europa, hvor der produceres mest affald pr. indbygger. Det er et konkret problem, der kræver en konkret løsning. Derfor er det også så glædeligt, at det her lovforslag er med til at løse problemet med det alt for store omfang af husstandsomdelte reklamer og dermed de store mængder papiraffald.

Ved at indføre en afgift på husstandsomdelte reklamer kan vi nemlig bidrage til at nedbringe mængden af papiraffald fra husstandsomdelte reklamer med 25 pct. til gavn for miljøet. Og det er vigtigt at understrege, at vi ikke afskaffer husstandsomdelte reklamer som sådan, men blot begrænser den enorme mængde papiraffald fra reklamerne. Det skylder vi miljøet, næste generation og den almindelige forbruger.

Ud over at nedbringe forbruget af husstandsomdelte papirreklamer tjener afgiften også det positive formål at finansiere den supplerende grønne check til familier med lave indkomster. Sagen er målrettet voksne personer, som har en årlig indkomst på under 212.000 kr., og på den måde målrettes checken kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere samt førtids- og folkepensionister. Det sikrer i sig selv en god social balance.

Hvad betyder det for virksomhederne? Afgiftssatsen vil blive baseret på vægten af de husstandsomdelte reklamer, og for at fremme miljøvenlig produktion vil afgiftssatsen blive differentieret, i forhold til om en tryksag har opnået det miljøvenlige blomstermærke eller ej. På reklamer, der har det særlige miljømærke Blomsten, vil afgiften være 2 kr. pr. kg husstandsomdelte reklamer. Og for reklamer, der ikke er blomstermærket, vil afgiftssatsen i 2013 være på 3 kr. pr. kg, og den vil stige til 4 kr. pr. kg i 2014. På den måde bliver der en gulerod for virksomhederne til at tilpasse sig kravene for blomstermærket og dermed til at trykke mere miljøvenligt.

Rent administrativt foreslås afgiften opkrævet hos de virksomheder, som står for distributionen af de afgiftspligtige reklamer – ikke hos forbrugerne, ikke direkte hos de virksomheder, som skal have reklameret for deres produkter. Da det er ganske få virksomheder i Danmark, som står for op til 97 pct. af distributionen af reklametryksager, er det kun disse få virksomheder, der skal tilpasse sig de nye regler og så ellers opkræve betalingen for afgiften hos deres kunder. Det er med andre ord ikke en ny fedtafgift, vi har opfundet her.

Hvad betyder det for borgerne? Hvad er en husstandsomdelt reklame, og hvad skal dermed pålægges en afgift? Alle reklamer, der bliver omdelt uden betaling fra modtageren, og som skal fremme afsætning af varer eller tjenesteydelser, bliver omfattet af afgiftspligten – medmindre reklamen er fritaget for afgiften ved lov. Der er en række produkter, der ikke vil være omfattet af afgiftspligten, og det er f.eks. information fra stat, regioner og kommuner, materiale fra politiske partier, velgørende foreninger eller sygdomsbekæmpende organisationer, materiale fra religiøse institutioner som f.eks. kirkeblade og så al anden nødvendig information af almen samfundsinteresse. Herudover er det væsentligt at nævne, at der er en årlig bagatelgrænse på 200 kg reklametryksager, som ikke afgiftspålægges. De 200 kg svarer til, at f.eks. et pizzeria kan omdele en reklame på 10 g fire gange om året til 5.000 husstande.

Afsluttende vil jeg sige, at Socialdemokraterne gerne vil sikre et bedre miljø, og det sikrer det her forslag. Socialdemokraterne vil gerne finansiere tilskud til den grønne check til folk med lave indkomster, og det gør forslaget her. Og derfor kan Socialdemokraterne støtte det samlede forslag.

Der er fire medlemmer, der foreløbig har bedt om korte bemærkninger. Først hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for ordet. Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Thomas Jensen om, hvorvidt der er behov for det her lovforslag. Hvis man kigger i lovforslaget, kan man jo se, at der i 2012 er 160.000 t husstandsomdelte reklamer, og det falder så uden afgift til 137.000 t i 2013. I forvejen falder det altså med 14 pct. uden afgift. Det skyldes jo i høj grad, at der er flere og flere, der tilmelder sig nej tak-ordningen. Nu er man begyndt at bruge digitale medier osv.

Så undrer det mig bare, hvorfor der skulle være behov for en sådan afgift. Er det ikke bare, fordi man skulle have penge i kassen for at give Enhedslisten kompensation på 23 kr. om måneden for sidste års finanslov?

Ordføreren.

Som jeg nævnte i min ordførertale, har vi i år et forbrug på ca. 160.000 t papir til de her reklametryksager. Det er jo et højt tal. Det er helt korrekt, som DF's ordfører siger, nemlig at det vil falde, fordi man substituerer til andre reklamekanaler. Men samtidig synes jeg også, at det er væsentligt at iværksætte de tiltag her fra Folketingets side, så man kan være med til at forstærke udviklingen i retning af, at der bliver brugt lang færre reklametryksager. Jeg syntes, da jeg læste lovforslaget, at det var et enormt stort tal. Husstande, som modtager reklamer, modtager op til 1.400 papirreklamer om året. Jeg synes, det er et højt, højt tal. Jeg synes også, at vi herindefra skal tage ansvar for vores miljø og næste generation, som skal være på den her klode, og nedbringe forbruget af det her papir og mængden af affald og på den måde sikre et bedre miljø i Danmark.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Jeg går ikke ud fra, at Socialdemokraternes ordfører mener, at formålet er, at der skal komme højere priser, for det er jo en af effekterne af det. Når der kommer færre reklamer ud, kommer der mindre prisgennemskuelighed og højere priser, så jeg går ud fra, at Socialdemokraterne mener, at det er miljøeffekten, der er grunden til, at man vil have nedbragt antallet af reklamer.

Man nævnte eksemplet med, at det er 0,6 pct. at de danske husstandes samlede CO 2 -udslip, der kommer fra reklametryksager. Det svarer til, at en gennemsnitsfamilie udleder ca. 70 kg CO 2 om året på grund af reklamer. Til sammenligning udleder en gennemsnitlig pc 495 kg CO 2 om året. Det er altså markant mere. Tager man så ændringen, som fremgår af lovforslaget, og som skyldes, at man indfører afgiften, betyder det, at en husstand udleder 9 kg CO 2 mindre om året ud af en udledning på 13 t. Det er jo en så rystende lille miljøeffekt, at det næsten ikke er værd at tale om.

Det eneste, der står tilbage med lovforslaget, er, at priserne stiger, vi taber nogle arbejdspladser, og miljøeffekten er ret begrænset. Synes den socialdemokratiske ordfører ikke, at det her er tudetosset?

Ordføreren, værsgo.

Tak. Først og fremmest vil jeg sige om miljøbelastningen, at DF's ordfører jo udelukkende hæfter sig ved CO 2 -udslip. Men det er jo helt åbenlyst, at hvis man studerer lidt, hvordan der arbejdes på trykkerier, så ser man, at der også indgår visse kemikalier i en sådan produktion. Der kan være et stort vandforbrug, der kan være vandforurening, der kan være en lang række forskellige måder, man kan belaste miljøet på. Derfor skal man ikke stirre sig blind på CO 2 -udslippet, man skal også se på den samlede miljøbelastning fra produktion af en reklametryksag over anvendelse til genanvendelse eller bortskaffelse som affald. Så vi skal have et bredere perspektiv på, hvad miljøpåvirkningen er. I det lys synes jeg, at det her er et rigtig, rigtig positivt tiltag, som vil sikre, at miljøet i Danmark bliver bedre.

Den næste i talerrækken er Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Vil ordføreren ikke give mig ret i, at hvis reklamemængden falder – altså hvis der enten bliver trykt færre aviser, eller de aviser, der bliver trykt, bliver trykt med færre sider – så vil det medføre faldende omsætning for trykkerierne og i reklamebranchen? Og vil ordføreren forklare mig, hvordan han forestiller sig, at man i den grafiske branche skal klare en ret betragtelig omsætningsnedgang, uden at det vil medføre tab af arbejdspladser?

Værsgo til ordføreren.

Nu er det jo sådan, at folk eller virksomheder, som gerne vil reklamere for deres produkter, ikke er folk, der er tabt bag af en vogn. De søger hen til de midler, som de synes er mest effektive i forhold til at komme i kontakt med lige præcis den forbrugergruppe, de gerne vil afsætte produktet til. Og der har vi jo med internettets fremkomst de seneste 20 år set, hvordan man lettere og lettere kan målrette reklamer over for forbrugerne. Derfor er det også helt rigtigt, som flere nu har sagt i salen i dag, at man bruger internettet mere og mere til at reklamere med, og den udvikling tror jeg da klart vil fortsætte.

Så tror jeg også, det her vil have nogle effekter, i forhold til hvordan man reklamerer i aviser og ugeaviser. Der er nogle krav til, hvor meget reklameplads og hvor meget redaktionelt stof der skal være i de her ugeaviser, som bliver fritaget for reklameafgiften. Jeg tror, der stadig vil være nogle virksomheder, der vil reklamere i de her ugeaviser, men de vil så reklamere på et andet papir og med en miljøbelastning, som er lavere, end den ville være med alt det glitrende og flotte papir, som nogle af reklamerne i dag har.

Anden korte bemærkning til hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg skal bare høre, om det vil sige, at beskeden fra Socialdemokraterne til trykkeriarbejderen, der mister sit arbejde, er, at han så må se at blive webdesigner, for så kan han sikkert få et nyt arbejde med at designe internetreklamer? Er det det, Socialdemokraterne fortæller til den danske trykkeriarbejder?

Værsgo til ordføreren.

Det, jeg som socialdemokratisk skatteordfører vil sige til den danske trykkeriarbejder, er, at jeg tager hatten af for den omstilling, som den danske branche har været ude i. Hvis hr. Jan E. Jørgensen har fulgt med i de rekonstruktioner, der har været af virksomhederne inden for trykkeribranchen, vil han vide, at vi jo har været ude i stormvejr de seneste år. Men glædeligvis er der nogle, der er blevet reddet, og vi har nu nogle gode trykkerier i Danmark, som miljømæssigt ligger i front.

Der ligger nogle kriterier til grund for Blomsten – det miljømærke, som skal være med til at afgøre, hvor høj en afgift skal være – som de danske trykkerier, som jeg vurderer det, sagtens vil kunne opfylde. Og på den måde vil der faktisk være en komparativ fordel for danske trykkerier og dermed også for trykkeriarbejdere i forhold til udenlandske konkurrenter. Så jeg ser faktisk slet ikke så sort på fremtiden for de danske trykkerier og de danske trykkeriarbejdere.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning, værsgo.

Jeg synes, det er imponerende, at den socialdemokratiske ordfører kan få det til at lyde, som om det er en fordel for den danske trykkeribranche nu at blive pålagt en afgift på reklamer, at det bliver de nok glade for, at det er nok vejen frem. Så er det bare lidt ærgerligt, at det ikke helt er de meldinger, som så kommer fra trykkeribranchen, når det gælder det her lovforslag. Her er man dybt bekymret for arbejdspladser. Man er dybt bekymret for, at man har med en regering at gøre, der ser det som sit fornemste mål at øge skatter og afgifter her i landet. Nu er det så trykkeribranchen, der skal stå for for at imødekomme – ja, det behøver ikke at være et stort flertal deri – Enhedslistens hovedbestyrelse. Helt ærligt: Er svaret virkelig fra Socialdemokratiet, at den her afgift bliver trykkeribranchen glad for, at den nok skal skabe arbejdspladser på sigt? Det synes jeg er en interessant melding.

Værsgo til ordføreren.

Jeg ved, det kan være svært som Venstremand at tro på ordene »Danmark som foregangsland«. På området for miljø, energi og vedvarende energiproduktion har Danmark jo vist, at vi kunne gå forrest og være førende i verden. Derfor synes jeg også, det er positivt, at man på nogle trykkerier har stor fokus på, hvordan man også laver en trykkeriproduktion, som ikke miljøbelaster så meget. Og derfor kan jeg godt forstå, at det er fuldstændig sort snak for Venstres ordfører at høre på det, jeg siger herfra, men jeg vil nu sige, at med de landvindinger, som vi har gjort på de danske trykkerier, vil vi i starten her have en komparativ fordel over for de udenlandske trykkerier, indtil eller hvis de overhovedet kommer op på at producere så miljøvenligt, at det er nogle reklametryksager, der kan leveres inden for EU's miljømærke, Blomsten.

Hr. Torsten Schack Pedersen for den anden korte bemærkning.

Selvmodsigelsen bliver jo ekstrem. Det bliver en fordel, men alligevel vil den socialdemokratiske ordfører godt anerkende, at trykkerierne uden en afgift har bevæget sig i en meget mere miljørigtig retning. Den anerkendelse for det arbejde, der foregår ude på danske virksomheder, vil jeg godt kvittere for. Men at en afgift så skulle være endnu bedre, skriger jo til himlen.

Jeg kan godt forstå, det er en svær opgave at skulle stå og forsvare en afgift, som notorisk vil koste arbejdspladser i Danmark. Det må da være op ad bakke at skulle prøve at finde en grimasse, der kan passe, når man ved, at der her er et forslag, der koster danske arbejdspladser. Det burde man være fair nok til at stå ved og sige. Man burde også være fair nok til at stå ved, at der er en risiko for, at vi som forbrugere kommer til at opleve stigende priser, fordi konkurrencen svækkes, og de folk, der så skal have 280 kr. på en check, kommer så til at opleve stigende priser på deres dagligvareindkøb, som kan risikere langt at overstige det.

Jeg synes bare, det fortjente noget mere ærlighed fra Socialdemokratiets side. Den her afgift koster arbejdspladser, og der er en voldsom stor risiko for, at den svækker konkurrencen, så vi alle sammen kommer til at betale noget mere for vores dagligvareindkøb. Det er sådan set også det, der direkte fremgår af lovforslaget.

Værsgo til ordføreren.

Jeg ved godt, det kan være svært at forstå for hr. Torsten Schack Pedersen, men hvis det er sådan, at de danske virksomheder allerede har lagt sig i selen for at have en god og miljøvenlig produktion, og at der så kommer nogle krav fra EU, der rent faktisk gør, at de danske virksomheder præsterer godt inden for de her krav og dermed får en komparativ fordel i forhold til udenlandske trykkerier, synes jeg faktisk, det er et ganske logisk og forståeligt argument, og jeg synes bare, vi skal glæde os over, at vi har den form for trykkerier i Danmark.

I forhold til den måde, som Venstre prøver at råbe op på her i salen i dag om, at det her bliver østrigske tilstande, og at vi indfører en afgift, der er ligesom den, man har indført i Østrig, som hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre sagde – det formoder jeg hr. Torsten Schack Pedersen er enig med hr. Jan E. Jørgensen i – vil jeg sige, at det simpelt hen er at male en vis herre på væggen. Det er jo sådan, at den afgift, vi indfører her, ikke er af samme omfang og slet ikke ligner den afgift, der indføres i Østrig, og derfor kan man ikke sige det, som Venstres ordfører og hr. Torsten Schack Pedersen siger her i dag.

Næste korte bemærkning er fra hr. Brian Mikkelsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Alt andet lige må en ny afgift jo betyde, at det bliver dyrere at producere. Formålet med afgiften er jo også ifølge regeringen at kæmpe for miljøet. Copenhagen Economics har lavet en undersøgelse, som blev offentliggjort tidligere her i november og viste, at det alene i den grafiske sektor – alene i den grafiske sektor – vil betyde et tab af mellem 300 og 400 medarbejdere.

En ny reklameafgift vil alt andet lige også betyde, at priserne vil stige. Undersøgelsen viser – som hr. Jan E. Jørgensen var inde på – at hvis de bare stiger med 0,2 pct., vil det betyde et tab på 500 mio. kr., hvilket vil overstige det beløb, man vil få ind på afgiften her. Forbrugerne vil altså skulle betale højere priser.

Derfor er mit spørgsmål til den socialdemokratiske ordfører: Når nu uafhængige undersøgelser og hele branchen siger, at det vil koste rigtig mange arbejdspladser i den grafiske sektor, i en situation hvor den største udfordring i Danmark er, at vi mister arbejdspladser, er det så ikke et grundlag for at revurdere det her forslag? For det skinner jo tydeligt igennem, at man vil miste arbejdspladser i en trængt branche – 300-400 arbejdspladser alene i den grafiske branche. Der må altså være mulighed for at ændre en sådan afgift.

Værsgo til ordføreren.

Nu henviser hr. Brian Mikkelsen til en undersøgelse fra Copenhagen Economics og siger, at det er en uafhængig analyse. Til det vil jeg bare sige, at så vidt jeg husker, var det også Copenhagen Economics, som var ude at male en vis herre på væggen, i forhold til hvad den her reklameafgift betyder, fordi Copenhagen Economics fuldstændig sidestiller den med den østrigske afgift, som vi har debatteret tidligere i dag.

Men jeg vil bare sige, at der ikke ligger noget til grund for at mene, at de to afgifter er fuldstændig ens. Den her afgift, som vi vil indføre med det her lovforslag, er en afgift på husstandsomdelte reklamer, og det var en meget mere bred afgift, som man indførte i Østrig.

Så er der spørgsmålet om konsekvenserne for arbejdspladserne. Det her forslag har selvfølgelig isoleret set nogle konsekvenser, men ud fra en samlet vurdering af alle de tiltag, som regeringen har lavet og laver – både på finansloven for 2012 og for 2013 – har vi i første omgang sørget for at holde hånden under beskæftigelsen i Danmark og stoppe blødningen og tabet af private arbejdspladser. I det kommende år er målet at få skabt 20.000 nye arbejdspladser i den private sektor.

Hr. Brian Mikkelsen for en kort bemærkning.

Nu taler vi om L 50, en ny reklameafgift, som alt andet lige vil betyde tab af arbejdspladser i Danmark. Det er L 50, vi diskuterer nu og her. Alt andet lige vil forbrugerpriserne jo stige, for der bliver mindre konkurrence. Det viser også andre undersøgelser fra f.eks. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Så hvis vi tager L 50, og hvis vi f.eks. tager det eksempel, som Copenhagen Economics har regnet på, nemlig at mængden af reklameaviser vil falde med 15 pct. – og det må jo trods alt være meningen med forslaget, at mængden af reklameaviser vil falde – ser vi, at det vil betyde et tab af arbejdspladser alene i den grafiske branche på mellem 300 og 400. Det inkluderer ikke budene. Det inkluderer ikke de tab af arbejdspladser, der sandsynligvis også vil være i detailhandelen, fordi priserne vil stige, og på den måde vil man så få en skævvridning af konkurrencen.

Så når vi isoleret diskuterer L 50, må jeg sige, at det betyder tab af arbejdspladser i Danmark. Derfor er spørgsmålet til den socialdemokratiske ordfører: Når nu det største problem i Danmark er, at vi mister arbejdspladser i Danmark, vil der så ikke være grundlag for at tage det her forslag væk, så vi sikrer, at de arbejdspladser bliver i Danmark?

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes nu nok, at der er nogle mellemregninger og ikke mindst konklusioner i de tal, som hr. Brian Mikkelsen lægger frem, som der ikke er belæg for. Det er jo sådan med de husstandsomdelte reklametryksager, som i dag bliver omdelt til de danske husstande, at der er en stor del af dem, som også er produceret i udlandet. Jeg tror, hr. Brian Mikkelsen bør lægge til grund, at hvis der sker et fald i omfanget af husstandsomdelte reklametryksager, vil det også gå ud over nogle af de reklametryksager, som er trykt i udlandet. Og derfor kan jeg slet ikke genkende det der skrækscenarie, som Copenhagen Economics har spændt sig selv foran sammen med hr. Brian Mikkelsen og også nogle af Venstres medlemmer her i Folketinget.

Det her forslag vil da have nogle konsekvenser, ja, men det skal ses ud fra en samlet virkning – ud fra summen af de tiltag, som regeringen har sat i værk i 2012 og vil sætte i værk i det kommende år, 2013. Og der har vi jo lagt for dagen, at vi i hvert fald vil afskaffe de tåbelige skatter, som hr. Lars Løkke Rasmussen indførte i sin korte tid som statsminister. Det seneste er jo, at vi vil afskaffe hr. Lars Løkke Rasmussens fedtafgift. Vi har allerede afskaffet multimedieskatten, som ramte mange lønmodtagere, og så har vi jo i dag også behandlet et forslag om, at vi vil afskaffe hr. Lars Løkke Rasmussens iværksætterskat.

Så på den måde er regeringen i gang med at rydde op og sørge for, at vi får et bedre erhvervsklima i Danmark, sådan at vi for alvor kan få sat gang i beskæftigelsen og få langt flere af de 165.000, der i dag er arbejdsløse, i beskæftigelse.

Der er stadig væk to, der har ønsket ordet for en kort bemærkning, og den første er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, værsgo.

Det her forslag betyder jo, at det bliver dyrere for den almindelige dansker at leve. Når man pålægger en ekstraskat på de butikker, hvor danskerne handler, er det klart, at de butikker sender regningen videre i form af højere priser, som den almindelige forbruger kommer til at betale. Jeg forventer ikke nogen forståelse for det problematiske i det hos den socialdemokratiske ordfører, for socialdemokrater er jo generelt ikke så bekymrede for skat. Det, jeg derimod gerne vil spørge om her, er, om den socialdemokratiske ordfører ikke finder det lidt mærkeligt, når formålet med loven er at nedbringe mængden af papiraffald, at man så har undtaget papiraffald fra de politiske partier. Hvorfor er det mindre problematisk med papiraffald fra f.eks. Socialdemokraterne, end det er problematisk med papiraffald fra Netto?

Værsgo til ordføreren.

Nu lægger hr. Ole Birk Olesen ud med at antage, at forbrugerpriserne bare vil skyde i vejret, og at det vil få så store negative konsekvenser for den enkelte forbruger. Men jeg vil bare sige, at hvis man sagligt – sagligt, vil jeg understrege over for hr. Ole Birk Olesen – ser på, hvad der er bestemmende for prisniveauet i Danmark, så skal man kigge på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens redegørelse fra maj 2012, hvoraf det bl.a. tydeligt fremgår, at konkurrencen på det danske dagligvaremarked desværre er for lav. Den er for lav, og derfor får vi for høje priser.

Derudover har den tidligere regering indført forskellige skatter og afgifter, bl.a. fedtafgiften, og den er jo også med til at give højere forbrugerpriser. Den afskaffer den nuværende regering, fordi vi har lyttet til kritikken. Og det er en beslutning, der ligger i direkte forlængelse af det tillægsbetænkningsbidrag, som SF, Socialdemokraterne og Radikale Venstre samstemmende afgav, dengang L 111 i sin tid blev behandlet. Vi var meget, meget skeptiske over for fedtafgiften. Det er den, vi afskaffer nu, og det vil forhåbentlig få en positiv indvirkning på forbrugerpriserne i Danmark.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Det var da sjovt med så langt et svar, at man ikke engang nåede at svare på det, som der blev spurgt om. Men så kan vi tage den igen. Først vil jeg bare konstatere, at Socialdemokraternes ordfører nu siger, at man afskaffer fedtafgiften på rullepølsen, men til gengæld lægger man så en generel afgift på butikkerne, som betyder, at gulerødderne bliver dyrere. Tillykke med det, det er der sikkert en fin sundhedseffekt i. Jeg troede, at Socialdemokraterne gik meget op i sundhed.

Men spørgsmålet var jo: Hvorfor er det mindre problematisk med papiraffald fra Socialdemokraterne end papiraffald fra Netto? Det var det, der var spørgsmålet. Og så skal jeg anmode om, at hr. Thomas Jensen den her gang svarer på det spørgsmål.

Værsgo til ordføreren.

Hvis det er sådan, at hr. Ole Birk Olesen stiller mere end ét spørgsmål eller antager forskellige mærkværdige ting i sine korte bemærkninger, må hr. Ole Birk Olesen også forvente, at det bliver korrekset eller kommenteret heroppe fra talerstolen.

I forhold til at politisk materiale på lige fod med oplysningsmateriale er fritaget for den afgift, vil jeg sige, at det selvfølgelig er, fordi vi lever i et demokrati, hvor det er ganske fornuftigt, at borgerne har mulighed for at modtage materiale om, hvad de politiske partier står for. Og på den måde kan man, når man så går til valg, på et oplyst grundlag træffe sit valg og sætte kryds det sted på stemmesedlen, hvor man synes det svarer bedst overens med ens overbevisning. Og de her husstandsomdelte politiske pjecer, som vi alle sammen uddeler til folketingsvalgene eller kommunalvalgene eller regionsvalgene, tjener det formål at styrke den demokratiske oplysning, og det synes jeg er ganske, ganske fornuftigt.

Den sidste, jeg har på listen til korte bemærkninger, er hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan ordføreren har det med som socialdemokrat, og jeg spørger selvfølgelig med udgangspunkt i, at jeg regner med, at en socialdemokrat har det som en del af sin dna at være med til at bekæmpe ledigheden, med, at man konsekvent skal bakke op om en regering, som fører en politik, som ikke bekæmper arbejdsløsheden – snarere tværtimod.

Da regeringen trådte til for godt 1 år siden, indførte man den her kickstart, som skulle skabe over 10.000 arbejdspladser. Men nu står vi 1 år efter uden noget som helst måleligt resultat af den kickstart. Der er ikke kommet flere i arbejde på grund af den. Man har indført en masse afgifter, som har været med til at skabe en masse grænsehandel. Og man flytter afgiftprovenuet ud af landet og skader detailhandlen i Danmark. Det har man også gjort.

Nu kommer vi så til den her afgift i dag, på reklametryksager, som vil være med til at skabe ledighed i den grafiske branche og være med til at betyde dyrere dagligvarer til alle danskere. Hvordan har man det egentlig som socialdemokrat med alle de her tiltag, som trækker i den helt forkerte retning?

Værsgo til ordføreren.

Jeg er stolt. Jeg er stolt over at kunne stemme for et forslag fra den her regering, som i den grad rydder op efter Dansk Folkepartis støtte til hr. Anders Fogh Rasmussen og hr. Lars Løkke Rasmussen igennem 10 år.

I 10 år gjorde Dansk Folkeparti intet – intet! – for at modvirke social dumping. Dansk Folkeparti gjorde intet for at forhindre, at almindelige, hårdtarbejdende danske lønmodtagere kunne blive udkonkurreret på lønnen, fordi man ikke gjorde nok for at kontrollere, om udenlandsk arbejdskraft kom ind i Danmark og tog de danske job.

Da krisen satte ind i 2008, reagerede den borgerlige regering med Dansk Folkepartis støtte for langsomt og forkert, vil jeg sige til hr. Mikkel Dencker. Man sørgede ikke for at holde hånden under beskæftigelsen i Danmark. Det bevirkede, at Danmark tabte 130.000 private arbejdspladser.

Den blødning har den her regering haft som en målsætning fra dag et at stoppe. Og det er lykkedes, således at der under fru Helle Thorning-Schmidts tid i Statsministeriet kun er tabt 3.000 danske private arbejdspladser. Det er altså en rigtig, rigtig flot rekord.

Derudover er det fuldstændig korrekt, at vi har sat gang i en kickstart med finansloven for 2011. Den er med til at holde hånden under beskæftigelsen. Og vi fortsætter tiltagene, så vi med den nye finanslov for 2013 skaber mere end 20.000 nye private arbejdspladser til de arbejdsløse danskere.

Det er jeg stolt over, vil jeg sige til hr. Mikkel Dencker.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Thomas Jensen – undskyld, jeg var lige hurtig nok, jeg så ikke, at hr. Mikkel Dencker havde markeret for anden korte bemærkning.

Jeg fornemmer en utålmodighed, og at man gerne vil, at vi kommer videre med debatten, så jeg skal ikke gøre det alt for langt.

Men jeg vil da sige, at jeg gerne vil kvittere ordføreren for svaret. Det er jo rene ord for pengene. Jeg er stolt, siger hr. Thomas Jensen. Han er stolt af det, jeg spurgte om, nemlig hvordan han havde det med at føre en politik, som konsekvent trækker i den forkerte retning. Man får jo rene ord for pengene, når han siger, at han er stolt.

Jeg må så korrigere hr. Thomas Jensen og sige, at den økonomiske politik, som blev ført med et flertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative, faktisk var en politik, som bragte vores arbejdsløshed her i landet ned på det laveste niveau, den har været i historisk tid. Så jeg vil nok sige, at der virkelig er blevet trukket i de rigtige håndtag af den tidligere regering.

Jeg vil bare sige: Vi har konstateret, at den kickstart ikke har virket. Der er jo ikke kommet flere mennesker i arbejde på grund af den. Det har Finansudvalgets formand, fru Marianne Jelved, jo selv indrømmet er tilfældet. Den har ikke virket. Så jeg forstår ikke, at man er så stolt af den.

Værsgo til ordføreren.

Med Dansk Folkepartis støtte har den tidligere regering gennem 10 år ført en økonomisk politik, som vi i bagklogskabens ulideligt klare lys må sige om, at der var mulighed for at have kunnet gjort det bedre.

Jeg ved ikke, om det er forbigået hr. Mikkel Denckers opfattelsesevne, at der rent faktisk har været en kæmpe boligboble, som også var politisk betinget. Det har betydet, at mange hårdtarbejdende danske lønmodtagerfamilier har købt et hus til alt, alt for høj en pris, og nu sidder de og er teknisk insolvente i det hus. Tak for kaffe til Dansk Folkeparti.

Jeg synes, at hr. Mikkel Dencker skulle sætte sig ned og læse en økonomisk vurdering af de sidste års økonomiske udvikling i Danmark og så måske gribe lidt i egen barm og se på, hvad Dansk Folkeparti rent faktisk har været med til at skabe for et morads. At sende 130.000 private danske arbejdspladser ud af landet på 2½ år under hr. Lars Løkke Rasmussens statsministertid synes jeg simpelt hen er beskæmmende.

Men jeg er glad for og jeg er stolt over at bidrage til at støtte op om en regering, som har sat en stopper for den blødning og det tab af danske arbejdspladser, og som fremover skal sikre, at der sættes gang i beskæftigelsen, og som med finansloven for 2003 sikrer, at mere end 20.000 danskere kommer i beskæftigelse.

Tak. Så nåede vi vist i hus med alle. Undskyld forglemmelsen. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Så kom det famøse lovforslag endelig, som tidligere regeringer i forskellige europæiske lande har været nødt til at droppe igen, fordi det var umuligt at lave en afgrænsning, som end ikke var et skøn, og det var derfor i strid med deres grundlove. Eller også var det konkurrenceforvridende, fordi det rammer vidt forskelligt. Det var dermed i strid med EU-retten.

Man kan jo starte med at spørge i forhold til det her lovforslag: Hvad er behovet egentlig? Ja, mit budskab er, at der stort set ikke er noget behov for at indføre loven. For hvis man ser på nej tak-ordningen, som er der i dag, så viser det sig, at 26 pct. af samtlige husstande er omfattet af nej tak-ordningen, og andelen af dem, der siger nej tak, er stigende. Derfor kan vi i lovforslaget også se, at man i 2012 regner med, at der er 160.000 t husstandsomdelte reklamer, og at det vil falde til 137.000 t i 2016. Det er altså et fald på 14 pct., uden at man indfører den her afgift. Så hvis man gerne vil have færre reklamer, sker det sådan set af sig selv. Det skyldes jo den øgede tilslutning til nej tak-ordningen, plus at der er flere og flere, der går over på digitale medier og finder deres reklamer der. Så målet er sådan set ikke færre reklamer, er mit bud. Målet fra regeringens side er alene, at man vil have flere penge i statskassen, så man kunne give Enhedslisten en luns kød, så de kunne få lavet den her forhøjelse af den grønne check på 280 kr. om året, altså 23 kr. om måneden, som en kompensation for, at man lod afgifter stige på alverdens varer med finansloven i 2012.

Den her afgift på reklamer er bare et forsøg på at foregøgle befolkningen, at der er nye afgifter med en god social profil i forbindelse med finansloven 2012, og at det kan forbedre miljøet. Men hvem er det lige, sådan en afgift rammer hårdest? Det er jo folk med de laveste indkomster. Det er hr. og fru Jensen, som sidder hjemme lørdag formiddag og bladrer tilbudsaviserne fra Aldi og Netto osv. igennem for at finde ud af, hvor mælken nu er billigst. Og de handler så ugen efter ud fra de tilbud, der er kommet. Det er jo ikke direktøren, som nok skal klare, at der måske er lidt højere pris på 1 pund hakket kød. Nej, han skal nok klare sig. Det er dem med de laveste indkomster, som har brug for at sidde og kigge reklamer igennem. Og det er så dem, Enhedslisten bl.a. har fået lov til at gå efter med det her lovforslag.

Hvis målet med afgiften er færre reklamer, så er effekten jo mindre prisgennemskuelighed for forbrugerne og dermed mindre konkurrence. Det betyder, at vi som forbrugere får dyrere varer. Jeg synes altså, at de danske forbrugerpriser er alt for høje i forvejen og langt højere end i mange af de andre EU-lande. Og den her tåbelige afgift vil bare gøre det endnu værre. Jeg tror i øvrigt, at lovforslaget er i stærk strid med EU, fordi det er voldsomt konkurrenceforvridende. Derfor glæder jeg mig også til at se EU's vurdering af loven. Jeg vil gerne prøve at komme med nogle eksempler på, hvor konkurrenceforvridende den er.

Hvis man tager en reklametryksag, som husstandsomdeles, er det med det her lovforslag naturligt nok inklusive afgift. Men tager man præcis samme reklametryksag og bruger som indstik i et dagblad, så slipper man for afgiften, selv om miljøbelastningen er nøjagtig den samme. Har man samme reklametryksag som indstik i en husstandsomdelt gratisavis, f.eks. metroXpress, ja, så er det med afgift. Men får man samme metroXpress på en togstation, så er det uden afgift. Det er så voldsomt konkurrenceforvridende, at det næsten skriger til himlen. Ugeaviser er f.eks. undtaget fra loven ud fra, at de skal have et vist redaktionelt indhold. Der skal være en ansvarshavende redaktør. Men tager man en månedsavis, som opfylder præcis de samme ting, så er den med afgift, alene af den grund at den kun udkommer 12 gange om året og ikke 20 gange om året. Det er så konkurrenceforvridende, som noget kan blive.

En anden negativ effekt ved forslaget er jo også tab af arbejdspladser, hvilket andre ordførere har været inde på. Dansk Erhverv har regnet sig frem til, at det kan give et tab på op til 500 arbejdspladser, og det er nok ikke lige det, vi har mest brug for lige nu.

Det, der står tilbage, må jo være, at regeringen mener, at det er miljøeffekten, der skal begrunde fremsættelsen af lovforslaget. Men allerede i dag er det sådan, at reklamer genanvendelse op til syv gange. 87 pct. af det papir, som er i en reklame, er genbrugspapir. Hvis man nu kigger på CO 2 -udledningen, er det kun 0,6 pct. af de danske husstandes samlede CO 2 -udslip, som kommer fra reklametryksager. Hvis man tager lidt mere statistik – jeg skal nok lade være med at blive alt for teknisk – så udleder en gennemsnitlig dansk husstand ca. 13 t CO 2 pr. år. Af det udgør den samlede mængde reklametryksager kun 70 kg. Og når man indfører afgiften, står der i lovforslaget, at faldet i reklametryksager i 2016 vil være på 13 pct. 13 pct. af 70 kg giver altså et fald på alene 9 kg CO 2 pr. år. 9 kg ud af 13 t er da en meget marginal og lille CO 2 -udledning, man mindsker. Så der er altså overhovedet ikke en miljøeffekt ved det her lovforslag.

Så alt det, der står tilbage med det her utrolig dårlige lovforslag, er, at man gør varerne dyrere. Man ved godt, at det koster arbejdspladser, og at det har en minimal miljøeffekt.

Så det er et klart nej fra Dansk Folkepartis side.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen, der ønsker korte bemærkninger. Den næste taler i ordførerrækken er hr. Nadeem Farooq fra Det Radikale Venstre. Værsgo.

Forslag om afgift på husstandsomdelte reklamer er en del af finanslovaftalen fra 2012 mellem regeringen og Enhedslisten og vil træde i kraft i det nye år.

En afgift på husstandsomdelte reklamer vil bidrage til at nedbringe mængderne af papiraffald, hvilket vil trække i retning af bedre miljø, og samtidig giver reklameafgiften et provenu, som regeringen prioriterer, til at fremme regeringens socialpolitik i form af grøn check. I lovforslaget foreslås en afgiftssats på 3 kr. pr. kilo reklamer, som husstandsomdeles i 2013 – en afgift, som vil stige til 4 kr. pr. kilo i 2014. Samtidig foreslås en lavere afgiftssats for reklamer, som er påtrykt miljømærket Blomsten, på 2 kr. pr. kilo husstandsomdelte reklamer. Den differentiering synes jeg er god, og den har også et miljømæssigt sigte.

Hvis man ser på forskellen på de to satser, vil man se, at de tager afsæt i det, man kalder de eksterne omkostninger, og det er så udtryk for de miljømæssige omkostninger, der er forbundet med produktionen af den enkelte tryksag. Så der er både noget fiskalt, altså noget prioritering af at sikre noget provenu til statskassen, som så at sige skal forfølge andre regeringers målsætninger, og så er der nogle miljømæssige argumenter for det her. Så samlet set er det et forslag, som Det Radikale Venstre kan støtte.

Tak. Der er et par stykker, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er hr. Jan E. Jørgensen, Venstre, værsgo.

Tak. Vi hørte den socialdemokratiske ordfører, hr. Mogens Jensen, før forklare, at politiske partier var undtaget, fordi det var vigtigt i et demokrati, at der var mulighed for at informere om politiske holdninger osv., og så kunne vælgerne træffe et valg på et oplyst grundlag på baggrund af de informationer, de fik, og derfor skulle politiske partier ikke betale reklameafgift.

Nu er hr. Nadeem Farooq jo repræsentant for et parti, der som det eneste i regeringen ikke er socialistisk, men bekender sig til en socialliberal baggrund, og derfor vil jeg spørge hr. Nadeem Farooq, om han og Det Radikale Venstre ikke mener, at vi også lever i en markedsøkonomi, og at det dermed er vigtigt, at forbrugerne uændret kan orientere sig om de forskellige mærker og priser, der er på markedet, og dermed træffe kvalificerede og oplyste valg og dermed søge hen, hvor priserne er lavest, og hvor servicen er bedst, og dermed drive konkurrencen frem.

Ordføreren.

Ja, det er lige før, at der ikke er øje tørt heroppe, når man tænker på, hvordan spørgeren forbinder Radikale Venstre med begrebet markedssyn. Jeg er jo fuldstændig enig i, at vores udgangspunkt er markedet, et velfungerende marked, hvor der er en god og gedigen konkurrence, som også gør, at den enkelte udbyder er pristager, hvis man kan sige det sådan, så der ikke er monopoltilstande osv.; jeg kunne blive ved. Men det er også derfor, Radikale Venstre er meget optaget af, at der er gennemsigtighed på markedet, at der ikke er noget, der obstruerer gennemsigtigheden, at der er et fair marked på dagligvareområdet, at vi så at sige sikrer den gennemsigtighed. Det er også derfor, vi gerne vil have mere konkurrence.

Med det her lovforslag laver vi en regulering, men den får ikke nogen signifikant effekt i forhold til, at forbrugerne stadig kan orientere sig om varerne, og hvad de koster osv. Så markedet består fortsat, og det synes jeg er en rigtig god ting som radikal.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det forstår jeg ikke, fordi begrundelsen for, at partierne ikke skulle betale reklameafgift, var, at det ville vanskeliggøre deres informationsarbejde, og det ville dermed vanskeliggøre demokratiets udfoldelsesmuligheder. Det ville have den effekt, at vælgerne ville få vanskeligere ved at orientere sig i det politiske landskab.

Det her vil vel også få en effekt på antallet af sider, der er i en tilbudsavis, og dermed hvor mange tilbud, der er i en tilbudsavis. Det her vil medføre mindre konkurrence, ikke mere konkurrence, og det vil medføre mere uigennemsigtighed, ikke mindre uigennemsigtighed, og det vil alt andet lige medføre højere priser – måske ikke lige så slemt som i Østrig, men det er det, der er en overhængende risiko for. Vil Det Radikale Venstre være villig til at gå ind, hvis det her lovforslag måtte blive vedtaget, og være garant for, at man, hvis det medfører mindre konkurrence, så vil tage afgiften op til revision og ændre den?

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg gerne kvittere for, at spørgeren også udtrykker et forbehold i forbindelse med sammenligningen med Østrig. Så vidt, så godt. For det andet er vi jo meget bevidste om, at hvis det var, at der ikke var substitutionsmuligheder for erhvervet, for udbyderne, til at kunne gå på andre platforme og annoncere for deres varer, så er det korrekt, så ville det hæmme konkurrencesituationen. Det gør det jo ikke. Der er jo heldigvis rigtig mange, ja, oceaner af muligheder for, at der kan substitueres, således at man bruger andre medieplatforme. Så jeg tror ikke på, at det har nogen stor effekt på priskonkurrenceevnen.

Det andet er så, om vi, når vi så har gennemført det lovforslag, så tager provenuet og siger, at så er vi ligeglade. Nej, det er vi selvfølgelig ikke. Vi vil hele tiden følge med i, hvordan det går. Det gælder i øvrigt også på andre områder, og det vil jeg da også selv være med til at sikre. Så jeg vil gerne sige klart, at det jo er vigtigt, at vi hele tiden evaluerer de lovforslag, vi gennemfører.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Flemming Damgaard Larsen, værsgo.

Tak for det. Nu har regeringen jo ført en politik igennem godt et år, der har bevirket, at den ene arbejdsplads efter den anden er presset ud af Danmark, altså en forringet beskæftigelsesmæssig situation her i Danmark, og det vil det her forslag også betyde. Virksomheder i den grafiske branche, trykkerier, vil simpelt hen forsvinde, og andre vil gå ned i antal medarbejdere, hvis det her forslag gennemføres. Kan ordføreren ikke se, at det har en negativ beskæftigelsesmæssig effekt?

Værsgo til ordføreren.

Først vil jeg lige gå lidt i rette med spørgerens præmis, nemlig at regeringen fører en politik, som gør, at arbejdspladser rykker ud af landet. Altså, der må vi lige nuancere lidt, for Danmark står i en meget presset økonomisk situation – det gjorde vi også under den tidligere statsminister – og det, vi er meget optaget af i regeringen, er jo at genskabe fremdriften i dansk økonomi. Derfor kan vi ikke forhindre, at arbejdspladser flytter ud over den danske grænse, men vi skal sikre, at vores afgiftspolitik, vores skattepolitik og vores beskæftigelsespolitik sørger for at understøtte beskæftigelsen. Det må være målsætningen.

Så vil jeg sige: Jo, skatter og afgifter har jo som regel nogle afledte negative effekter, og det har det her lovforslag også. Spørgsmålet er så, om vi, i forhold til at vi får nogle penge i statskassen og vi også har en positiv miljømæssig effekt, kan leve med en marginal negativ effekt på beskæftigelsen. Ja, det kan vi godt.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

De opgørelser, som er lavet af Dansk Erhverv og den grafiske branche, viser, at over 500 arbejdspladser vil forsvinde. Det er jo ikke en marginal effekt og slet ikke for de mennesker, det går ud over, så jeg kan slet ikke forstå, at det argument ikke betyder noget som helst. Det betyder da rigtig meget, og det betyder også rigtig meget, at der er virksomheder, der må dreje nøglen om inden for det område her og inden for den her branche. Det undrer mig meget, at ordføreren slet ikke kan se, at det er et problem. Ud over at det forringer forbrugernes forhold, forringer det altså også den beskæftigelsesmæssige situation her i landet.

Bare ordføreren kunne forklare mig, hvad den dybere mening er med at skubbe arbejdspladser ud af Danmark, for det har jo vist sig, at der bliver skubbet mange arbejdspladser ud af Danmark. Bare inden for handel har man skubbet arbejdspladser ned syd for grænsen, og her vil man altså yderligere skubbe arbejdspladser ud af landet. Bare ordføreren kunne forklare mig, hvad den dybere filosofi i den politik er.

Værsgo til ordføreren.

Jamen som sagt vil skatter og afgifter have nogle effekter på markedet. Det vil have nogle effekter på beskæftigelsen, og når man sætter skatter og afgifter op, vil det som regel have en negativ effekt. Så det er ikke et spørgsmål, om man anerkender det eller ej, synes jeg. Det, det handler om, er jo at sikre, at man så fører en politik, som samlet set øger beskæftigelsen, som regeringens politik gør. Når man så også skal have et socialpolitisk sigte, hvor pengene går til den grønne check, kan man så isoleret set leve med, at man har nogle marginale negative effekter på arbejdsudbuddet? Ja, hvis det holdes op imod de større effekter, regeringens politik som helhed har. Og det har den jo. Med de tal, som jeg står med her, skønnes det, at det vil have en negativ effekt på 50 helårspersoner. Så vi har altså en uenighed, hvad angår spørgerens tal.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge den radikale ordfører, om han ikke mener, at det her lovforslag er stærkt konkurrenceforvridende. Som jeg også nævnte i min egen ordførertale, rammer det jo vidt forskellige. En månedsavis bliver f.eks. ramt af afgiften, selv om den har det samme redaktionelle indhold som en ugeavis og har en ansvarshavende redaktør og det hele, fordi den ikke udkommer 20 gange om året. Er det ikke konkurrenceforvridende? Eller hvad med reklametryksagen, som bliver husstandsomdelt? Den er med afgift, men den samme miljøbelastende reklameartikel, nemlig en ugeavis, er undtaget fra afgiften. Synes ordføreren ikke selv, at det er voldsomt konkurrenceforvridende, og tror han selv på, at Europa-Kommissionen vil lade det her gå igennem? Tror ordføreren selv på, at man kan gennemføre noget, der er så stærkt konkurrenceforvridende, i et frit marked inden for EU?

Værsgo til ordføreren.

Spørgeren har ret. Vi må afvente og se, hvad Europa-Kommissionen siger, og det forbehold har vi da også taget. Jeg tror nu nok, at det skal gå. Men det er jo vigtigt her at sige, og det har også været vigtigt for regeringen, at der ikke er tale om en generel afgift. Det ville ikke være gangbart. Det er også forsøgt tidligere. Det her er en afgift på husstandsomdelte reklamer, hvilket jo kan lade sig gøre. Her må vi jo træffe et valg og lægge et snit for at undgå, at det bliver en generel afgift, og der har vi forsøgt at undtage ugeaviser og andre lignende magasiner, og så har vi for at lægge et snit sat tallet til 20 gange om året. Det mener jeg faktisk også samlet set er i overensstemmelse med en stor del af de høringssvar, vi har fået. Så jeg mener samlet set godt, at vi kan leve med det her lovforslag.

Spørgeren for anden kort bemærkning.

Nu er det jo lidt spøjst, at man sætter grænsen ved 20 gange om året. Så vidt jeg ved, kommer avisen fra Bilka 50 gange om året eller næsten hver uge, og den er omfattet af afgiften, men månedsavisen, som naturligvis kommer 12 gange om året, skal så også være afgiftsbelagt, selv om det er en avis med et redaktionelt indhold, med artikler osv. Det giver jo ingen mening, og det er netop konkurrenceforvridende.

Jeg var i P1 Debat i sidste uge sammen med Det Radikale Venstres erhvervsordfører, hr. Andreas Steenberg, og han sagde nogle meget interessante ting, som jeg godt kunne tænke mig at høre om ordføreren er enig i. Han sagde i debatten bl.a.:

Vi giver incitament til, at man trykker sine reklamer i ugeaviser og dagblade, for de bliver nemlig undtaget; vi giver ugeaviser og dagblade en fordel.

Det er vel konkurrenceforvridende, at man bevidst gør det for at give nogle en fordel.

Han sagde også på et andet tidspunkt i debatten:

Det er for at give ugeaviser og dagblade den fordel, at de kan optage de reklamer, der er med til at understøtte, at vi kan holde liv i nogle ugeaviser og dagblade især i landdistrikterne; vi vil gerne hjælpe dem.

Er ordføreren ikke enig i, at hvis det er radikal politik, er det da voldsomt konkurrenceforvridende, og så er det da helt sikkert, at det her ikke går igennem i EU-retten? Er det i øvrigt regeringens politik, at man gør det for at støtte nogle få medier og for at være efter nogle andre?

Værsgo til ordføreren.

Med forbehold for, at det er spørgerens udlægning af, hvad den radikale erhvervsordfører har sagt i P1 Debat, så vil jeg gerne sige, at der er en forskel. Noget har et formål, nemlig det formål at styrke ugeavisernes mulighed for også at være med. Der er forskel på, at noget har et formål, og at noget er en simpel konstatering. Jeg vil mere sige, at det er en konstatering, for når vi undtager ugeaviser, handler det jo om, at vi mener, at ugeaviser også er vigtige for lokaldemokratiet og for den lokalpolitiske debat og den lokalpolitiske mobilisering. Så jeg mener faktisk godt, at vi kan forsvare det. At det så også kan have en positiv effekt på ugeaviserne ude i landdistrikterne, er mere en konstatering, vil jeg sige, og ikke et formål.

Den sidste, der for nuværende er indtegnet for en kort bemærkning, er hr. Ole Birk Olesen, værsgo.

Det er en ret fantastisk argumentation, den radikale ordfører her har kastet sig ud i. Første led i argumentationen lyder: Det vil ikke have nogen signifikant effekt på informationsniveauet blandt forbrugerne, at vi lægger den her skat på reklametryksager, fordi annoncørerne bare kan finde andre måder at annoncere på og andre kilder at annoncere igennem. Næste led i argumentationen lyder: Vi kan ikke lægge denne reklameafgift på partiernes tryksager, da det vil være skadeligt for informationsniveauet i demokratiet. Hvordan hænger det sammen? Hvordan kan det være, at det ikke har nogen signifikant effekt for butikker, at man lægger en afgift på deres reklametryksager, men at det vil have en skadelig og signifikant effekt, hvis man lægger en reklameafgift på partiernes tryksager?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror, at spørgeren og jeg godt kan blive enige om, at der eksisterer noget, der hedder læringskurver. Det er noget, vi alle sammen på et eller andet tidspunkt bliver udsat for, hvis man ikke er resistent over for argumenter. Jeg havde nemlig også samme holdning, som spørgeren har, men jeg må også konstatere efter at have talt med en masse bekymrede mennesker, som repræsenterer ugeaviser og ugemagasiner, og folk, der har kendskab til det, som siger, at mange ugeaviser faktisk er lige på nippet til at lukke eller netop lige kan klare sig, og at reklamer faktisk er meget vigtige for, at de kan eksistere. Der har jeg valgt at prioritere, at der skal være ugeaviser, og at deres overlevelsesmuligheder skal være intakte. Det er en politisk prioritering. Så kan man altid snakke om argumentationskæder. Men jeg kan forstå, at spørgeren er uenig i den politiske prioritering.

Spørgeren for den sidste korte bemærkning.

Men det er forstået, at hr. Nadeem Farooq er blevet klogere og nu synes, at det er helt genialt at pålægge reklametryksager for butikker en afgift, og at ordføreren ikke mener, at det er noget problem for informationsniveauet blandt forbrugerne. Det er forstået. Jeg er ikke enig, men lad os tage det til efterretning og tage det som et fælles grundlag for den videre snak.

Spørgsmålet er bare, at når man har den analyse, hvorfor mener man så samtidig, at det er ødelæggende for den demokratiske informationsdannelse, hvis man lægger en lignende afgift på partiernes tryksager? Hvordan kan det være helt uskadeligt, at man pålægger butikkerne den, mens det er så ødelæggende for partierne og den demokratiske information at pålægge afgiften der, at man må undlade det?

Værsgo til ordføreren.

Det er også en vurderingssag, og det handler også om, hvorvidt den stigende mængde reklametryksager, der produceres og omdeles, er et problem eller ej. Der mener jeg faktisk, at det forslag, vi har her, er med til at lægge en dæmper på det. Det kan skaffe nogle penge til statskassen, som kan bruges til socialpolitiske formål. Det synes jeg er godt. Derudover har det en miljømæssig effekt, som er positiv. Det er også godt.

Så mener jeg faktisk, at vi skal lægge snittet et sted, og det handler om at sikre, at der også fortsat er gode muligheder og gode rammevilkår for en lokalpolitisk debat. Heri indgår også ugeaviser, som bliver undtaget. Så det er en politisk prioritering, og der kan jeg bare konstatere at vi er uenige.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jesper Petersen for SF. Værsgo.

Reklameafgiftsloven er aftalt med Enhedslisten som et led i finanslovaftalen fra sidste år. Den er til gavn for miljøet, den vil bidrage til at nedbringe papiraffaldsmængden. Som det også er nævnt i bemærkningerne, bliver der omdelt ca. 167.000 t reklamer . I forvejen er Danmark jo et af de lande i Europa, der producerer mest affald pr. indbygger.

Det har igennem nogle år været SF's synspunkt, at vi skulle forsøge at gøre noget ved det og nedbringe mængden af forurening, der kommer fra den her meget store produktion og omdeling af reklamer. Det er noget af det, der sker med reklameafgiftsloven.

Provenuet fra den bliver brugt til at finansiere den supplerende grønne check til lavindkomstfamilier og indgår i den finanslov, som jo altså skaber mange arbejdspladser. Den er en del af en ansvarlig, fremsynet økonomisk politik, som regeringen fører.

For at understrege det med miljøeffekten bliver der altså også efter 1 år en differentiering mellem tryksager, der er produceret på en miljørigtig måde og har miljømærket Blomsten, og dem, der ikke har.

Det fremgår efterhånden meget tydeligt af debatten, at der er nogle, der er undtaget. Det kredser debatten meget om. Undtagelserne gælder der, hvor vi mener, der er nogle demokratiske, lokalsamfundsmæssige hensyn at tage. Det gælder ugeaviser, partiers omdelinger eller virksomheder, der har en meget lille omdeling på under 200 kg om året. Der er altså nogle fritagelser der.

Alt i alt vil det forslag altså gavne miljøet ved at mindske papiraffaldsmængden. Det vil være til fordel for familier med lav indkomst, det vil indgå i en ansvarlig og god finanslov. Med alle de spidsfindigheder, der er, når man vil lave sådan en afgift og den form for lovgivning, mener vi at have et godt og vigtigt lovforslag.

Tak. Der er foreløbig tre indtegnet til korte bemærkninger. Den første er hr. Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Når man indfører en ny afgift på 340 mio. kr., som det netto kommer til at betyde for erhvervslivet i 2013, vil det alt andet lige betyde, at nogle skal betale 340 mio. kr. På den ene side vil vi opleve den konsekvens, at den grafiske branche vil miste arbejdspladser, men på den anden side, og det handler mit spørgsmål til hr. Jesper Petersen om, vil det alt andet lige betyde, at nogle forbrugere vil komme til at betale nogle flere penge.

For hvis man pålægger nogen en afgift, skal den jo betales af nogle mennesker. Hvis reklameavismængden kommer til at falde, hvis den grafiske branche kommer til at miste arbejdspladser som følge af det, må det også betyde, at nogle andre kommer til at betale. De andre er jo forbrugerne, som kommer til at betale, fordi der er mindre konkurrence og mindre gennemsigtighed. Hvis bare forbrugerpriserne stiger med 0,2 pct., vil det betyde en stigning i forbrugerpriserne på 500 mio. kr., altså ½ mia. kr. Det er ved en stigning på bare 0,2 pct. Det har Copenhagen Economics regnet ud.

Hvad er hr. Jesper Petersens kommentar til, at det i sidste ende er forbrugerne, der kommer til at betale for det her, altså helt almindelige mennesker?

Ordføreren.

Jamen jeg er ikke enig i, at virksomhederne vil holde op med at annoncere og markedsføre. De vil holde liv i en konkurrence, som gør, at de konkurrerer med hinanden. Det vil muligvis finde nogle andre former og lave om på den måde, de laver reklamen på, lave om på de tryksager, de laver, og finde andre steder at reklamere. Men de vil jo fortsat have en interesse i at konkurrere de steder, hvor de kan, og dermed annoncere. Men det bliver på en mindre miljøskadelig måde, og det er jo noget af det, vi vil opnå med det her forslag.

Der bliver igen refereret til Copenhagen Economics' beregning, men det må efterhånden mere betragtes som et partsindlæg, når der ikke er regnet på det forslag, det i virkeligheden handler om, men sammenlignet med noget, der ikke rigtig kan sammenlignes med.

Ønsker spørgeren ordet til en anden kort bemærkning? Værsgo.

Hvis man kigger forslaget igennem, ser man, at der i afsnit 6 står:

»Et fald i antallet af afgiftspligtige forsendelser som følge af afgiften, kan betyde, at forbrugeren får sværere ved at orientere sig på markedet, hvorved gennemsigtigheden mindskes. En lavere gennemsigtighed vil kunne medføre højere forbrugerpriser .«

Selv fra regeringens side erkender man, at det her kan betyde højere forbrugerpriser. Det er altså en situation, hvor forbrugerne er presset, hvor der er en relativt høj arbejdsløshed i det danske samfund, og hvor reallønnen som følge af konkurrenceevnens udvikling er under pres. Så vil regeringen altså pålægge forbrugerne højere priser som følge af den nye afgift her. Det må da give overvejelser hos en SF-ordfører om, hvad det betyder for en almindelig lønmodtagerfamilie, at prisen på almindelige forbrugsvarer kommer til at stige som følge af det her. Det viser så godt som alle undersøgelser.

Værsgo til ordføreren.

Det er rigtig nok, at hvis man ikke havde nogen som helst former for alternativer og andre måder at annoncere på, ville det begrænse mulighederne. Her kommer det til at være noget, som virksomhederne så må indrette sig efter, i forhold til hvordan de vil annoncere. Vi har set en stigning i, hvor meget man altså laver, når man laver en reklametryksag. Det kunne være, man skulle koncentrere sig om nogle færre varer og reklamere for nogle af dem på internettet i stedet for, altså lavede om på de tryksager, man har. Den interesse må man jo gå ud fra at virksomhederne fortsat har, altså at de vil konkurrere med hinanden for at opnå den størst mulige markedsandel, og det er jeg overbevist om at de skal finde metoder til.

Det, vi gør her, er at sørge for, at det sker på en mere miljørigtig måde, end det gør i dag, hvor der omdeles 167.000 t reklamer til danskerne, hvilket har været et stadig voksende tal, kun begrænset af, at flere simpelt hen siger nej tak, fordi man får så store mængder af reklametryksager.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre, værsgo.

Tak. Ørestad er, som det vil være hr. Jesper Petersen bekendt, en ny bydel. Det er en bydel i København, som er ved at finde sine egne ben og sin egen identitet, og derfor er der blevet banket en avis op, der hedder Ørestad Avis. Det er en ny avis, den er kun på 16 sider, og den kommer en gang om måneden, for der er ikke økonomi til mere.

Så har vi en gammel hæderkronet avis som Frederiksberg Bladet, der har mange år på bagen, og som derfor har fået opbygget et vist kundeunderlag og udkommer typisk i omkring næsten 100 sider. Den her udgave, jeg står med, er på 88 sider.

Frederiksberg Bladet er altså på fem og en halv gang så mange sider som Ørestad Avis, og samtidig udkommer Frederiksberg Bladet hver uge, altså fire gange så ofte som Ørestad Avis. Med andre ord: Frederiksberg Bladet bruger 22 gange så meget papir som Ørestad Avis.

Kan Socialistisk Folkeparti ud fra en miljømæssig vinkel forklare mig det rimelige i, at Frederiksberg Bladet, som altså bruger 22 gange så meget papir som Ørestad Avis, ikke skal betale afgift, mens Ørestad Avis skal betale afgift?

Værsgo til ordføreren.

Hr. Jan E. Jørgensen har besluttet sig for i dag at være i branchen for sådan fejlfinderi, altså at finde hår i suppen. Jeg tror også, det er Venstre bekendt, at når man laver skattelovgivning og laver forskellige undtagelser, så er der altid nogle grænsetilfælde, man vil kunne drage frem. Undtagelsen her handler jo om, hvor mange udgivelser der er. Det er Ørestad Avis, det er også LimfjordsNyt, og der er sikkert andre eksempler på det, som, fordi de udkommer så sjældent, ikke opnår den her fritagelse. Sådan vil det jo være, når man forsøger at lave en eller anden objektiv grænse for, hvem der får det, og hvem der ikke får det; så vil der altid være nogle lige på den anden side af den grænse, som så ikke opnår den fritagelse.

Der kunne jo faktisk også ske det – det er et tankeeksperiment – at i og med at man kan antage, at flere reklamer vil flytte fra tryksager til ugeaviser, at Ørestad Avis så kunne opbygge et grundlag for at udkomme noget oftere. Det er jo også en mulighed. Det er faktisk noget af det, der forventeligt vil ske med den her lov.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jamen jeg kan altså ikke forstå, hvorfor SF's ordfører står her på talerstolen i dag, for SF's ordfører er jo meget bedre til avisdrift og til at sælge annoncer – det må man jo forstå næsten er hr. Jesper Petersens kernekompetence. Så når vi hører fra Ørestad Avis og fra Tårnby Bladet, som vi også har med, og LimfjordsNyt kunne jeg forstå på ordføreren der også var en henvendelse fra, så har de bare slet ikke forstået noget af det hele. De skulle i virkeligheden være så kisteglade for det her forslag, for det vil betyde, at deres annoncemarked vil bugne. Fremover vil de ikke længere være månedsblade, de vil være ugeblade, for nu vælter det ind i avisen med annoncer. De ved intet om markedet, de ved intet om annoncer, de ved intet om at drive distriktsaviser – det ved hr. Jesper Petersen meget, meget bedre.

Jeg tror, de vil være trygge nu. Og når hr. Jesper Petersen kalder det hår i suppen, at de frygter for deres virksomheds overlevelse og deres medarbejderes fortsatte beskæftigelse, så er det bare hår i suppen. Jeg synes, det taler for sig selv.

Ordføreren, værsgo.

Hr. Jan E. Jørgensen er simpelt hen så utrolig dygtig til at lave stråmænd på, hvad andre siger, og karikere synspunkterne. Man skulle næsten forsøge, om hr. Jan E. Jørgensen kunne bruge et minut mere – det er utrolig flot. Og det kunne man måske i virkeligheden godt forfine endnu mere.

Jeg vil ikke stå og påstå, at jeg ved alt om avisdrift, og jeg erkender jo i mit svar den nuance, at det jo selvfølgelig kommer til at ramme det sted, hvor nogle kan opnå en fritagelse, som andre ikke kan, fordi de er på den anden side af den objektive grænse, man sætter for at lave sådan en undtagelse. Det er jeg helt sikker på også er Venstre bekendt, nemlig at når man laver den form for undtagelser, er det de situationer, der opstår.

Jeg kan jo ikke garantere, at det her vil ske i for Ørestad Avis, altså at der vil komme flere annoncer. Ikke desto mindre må man antage, at det vil ske, at der så vil tilflyde flere annoncer til dem, når tryksagerne bliver pålagt en afgift og det bliver muligt for ugeaviserne at blive omdelt uden den afgift. Jeg kan ikke love det, men vi må lade historien gå sin gang og se, hvordan det går for Ørestad Avis. Jeg vil kun ønske dem held og lykke og har ikke noget ønske om at ødelægge noget for dem, men det er jo altså konsekvensen nogle gange, når man laver sådan en lovgivning: Nogle opnår en fritagelse, andre gør det ikke.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Flemming Damgaard Larsen for Venstre.

Tak for det. Nu har vi jo fået dokumenteret, at dette afgiftsforslag er til skade for forbrugerne, at der vil komme højere forbrugerpriser ud af det, men det vil også betyde, at over 500 arbejdspladser i bl.a. den grafiske branche og på trykkerierne og i hele den følgeindustri, der er omkring det, vil forsvinde fra jordens overflade her i Danmark. Er det ikke noget, der gør indtryk på SF's ordfører?

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes jo ikke, vi har godtgjort, at der vil komme højere forbrugerpriser. Vi har nok godtgjort, at der vil ske en ændring i, hvordan reklamemarkedet vil være, og at annonceringen kan flytte andre steder hen end i de almindelige tryksager, men at det skulle føre til, at virksomheder vil holde op med at konkurrere med hinanden de steder, hvor de kan tilbyde noget, og hvor de kan overgå deres konkurrenter, tror jeg simpelt ikke vil ske. Jeg er sikker på, at markedsøkonomisk forstandige folk som hr. Flemming Damgaard Larsen forstår den logik.

Med hensyn til arbejdspladser er det her jo et forslag, der indgår i regeringens økonomiske politik, som jo faktisk lykkes med at holde hånden under beskæftigelsen; 21.000 flere danskere er i arbejde næste år bare som følge af politiske beslutninger, vi har truffet. Vi har ikke kunnet beslutte os fra, at der er en international økonomisk krise, men vi kan faktisk sætte ind steder, der gør, at vi skaber nye arbejdspladser og holder hånden under nogle arbejdspladser, der ellers ville blive mistet, og sætter ting i værk, der gør, at der også er nye job om 3, 5 og 10 år. Det synes jeg i al beskedenhed er mere, end man kan sige om det generalieblad, som den tidligere regering efterlader sig. Var det 130 job om dagen – også om søndagen – hr. Lars Løkke Rasmussen mistede, mens han var statsminister? Jeg tror, det er det tal, vi er oppe på. Så man har vel ikke så meget at prale af.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Ordføreren kan jo ikke komme udenom, at der findes opgørelser fra Dansk Erhverv og Grafisk Arbejdsgiverforening, der klart viser, at over 500 arbejdspladser forsvinder ved dette lovforslags gennemførelse. Det er altså 500 mennesker. Det er jo menneskeskæbner, det handler om; det er familiers økonomi, det handler om, og jeg kan slet ikke forstå, at ordføreren ikke synes, at det er alvorligt. For det er jo ikke alene hos trykkerier og inden for den grafiske branche, der forsvinder arbejdspladser – det vil også ske hos distributionsselskaber, fotografer, designere, tryksagsforhandlere, detailhandlere, og jeg kan blive ved. Jeg har her en lang liste over, hvor der vil ske en massakre på disse arbejdspladser.

Men kunne ordføreren ikke lige prøve at forklare mig, hvad den dybere filosofi er med, at man fra regeringspartiernes side er fuldstændig ligeglad med disse mange arbejdspladser, som forsvinder.

Værsgo til ordføreren.

Vi er absolut ikke ligeglade med arbejdspladserne. Det er jo en helt gennemgående ting i regeringens politik, at vi holder hånden under beskæftigelsen. Som jeg nævnte før, er 21.000 flere danskere i arbejde næste år som følge af politiske beslutninger, vi har truffet. Vi sætter ting i værk, der gør, at der bliver skabt nye arbejdspladser i årene, der kommer. Så er der også nogle lovforslag, der kan have en effekt, der trækker i den modsatte vej, men det her indgår i en økonomisk politik, der samlet set har en effekt, der handler om at skabe arbejdspladser, gøde jorden for nye job.

Så tror jeg, at Venstre i sin iver for at modarbejde regeringen også ender med at overvurdere, hvad der sker. Jeg tror ikke, man vil holde op med at lave annoncer, man vil ikke holde op med at lave reklamer, men det vil nok ske på en anden måde – man vil nok tilpasse, hvordan man gør det. Så det er min vurdering, at der for nogle af de mennesker, der arbejder et sted, hvor deres stilling muligvis vil blive nedlagt, så i væsentlig grad vil åbne sig andre jobmuligheder, for man vil jo ikke holde op med at annoncere, fordi der kommer en afgift, men den reklamevirksomhed, man driver, vil måske flytte andre steder hen.

Hr. Hans Andersen, Venstre, for en kort bemærkning.

Tak for det. Som jeg kan forstå det, vil der så nu komme en afgift på det, som teatre og kulturhuse udgiver af foldere og informationer om de kommende arrangementer. Det er jo noget, der landet over er stigende; der er mange, der gerne vil gøre opmærksom på de kulturelle tilbud, der er. Og som jeg forstår det, vil de nu blive pålagt en ekstra afgift i forbindelse med deres arbejde, deres udgivelser.

Hvorfor er det, man siger, at de skal pålægges en afgift, når kirker, politiske partier og aftenskoler ikke skal pålægges en afgift i forbindelse med deres udgivelser?

Værsgo til ordføreren.

Når man går ind og laver sådan nogle undtagelsesbestemmelser, er der jo nogle, der bliver omfattet, og nogle, der ikke gør. Det er jo så altid op til en konkret diskussion, hvor snittet skal ligge. Vi har lagt det, som det ligger i lovforslaget her, og det vil jo altid kunne være til diskussion. Det er også en mulighed for dem, der så bliver omfattet af afgiften – altså hvis ikke de kan komme ind under de undtagelsesbestemmelser, der jo gælder på forskellige måder – at de ændrer på deres måde at gøre opmærksom på sig selv på. Hvem ved? Det kunne være, at de skulle annoncere i Ørestad Avis eller Limfjordsnyt.

Hr. Hans Andersen for den anden korte bemærkning.

Hvis der nu er nogen, der følger med ude bag skærmen, synes jeg bare, at jeg på vegne af dem vil spørge, om ikke hr. Jesper Petersen kunne nævne, hvorfor kulturhuse og teatre ikke er omfattet af undtagelsen på linje med kirkelige blade, politiske partier og ikke mindst aftenskoler. For når jeg sidder hjemme og sorterer posten, er der er et meget fint katalog fra aftenskolen, og der er sådan set også et meget fint katalog fra kulturhuset, og man kan spørge: Hvad er lige præcis forskellen?

Det er jo det, der er det afgørende spørgsmål, og det må kulturhusene jo også stille i øjeblikket: Hvorfor skal de pålægges en ekstra afgift i forhold til aftenskoler? Man kunne oven i købet sige, at de sådan set konkurrerer om de samme kunder, for de har begge steder arrangementer på samme aftener, måske ikke de samme på samme tid, men med deltagelse af samme typer af personer. Så hvorfor har man lavet den her undtagelse for aftenskoler og ikke for kulturhuse?

Værsgo til ordføreren.

Definitionen ligger jo i noget, der har en demokratisk værdi eller oplysende karakter, og der er skillelinjen så gået der, hvor det altså er politiske partier, de ugeaviser, der er væsentlige for lokalsamfundet, folkeoplysningen i form af aftenskoler, som er undtaget, og hvor andre ikke er det. Hvis ikke man kan komme ind under de andre muligheder for undtagelser, der er i loven, vil man altså blive omfattet af afgiften.

Så må man jo gøre op med sig selv som institution, om det at opretholde den omkostning er noget, man kan bære inden for sin virksomhed, eller om man vil lave om på, hvordan man annoncerer. Det er jo typisk det, der sker, når der er ændringer af lovgivningen: at virksomheder på forskellige måder, også kulturelle virksomheder, overvejer, hvordan de skal bedrive, i det her tilfælde deres annoncering, og på den måde tilpasse sig lovgivningen.

Det er jo alt i alt med det endelige formål, som loven jo udfylder, nemlig at vi får nedbragt mængden af reklametryksager, altså at vi får færre af de der 167.000 t reklamer, der bliver omdelt om året, med de miljøforbedringer, det giver. Samtidig er det her med til at finansiere en sund og god økonomisk politik, og det skal man jo huske på, når man er i gang med at finde alle de her steder, hvor der kan være udfordringer. Sådan er det som oftest, men der er jo en god grund til det, og den taler Venstre ikke ret meget om, så jeg følte lige behov for at genopfriske den en sidste gang i svaret til hr. Hans Andersen.

Den sidste, jeg har på listen til korte bemærkninger, er hr. Karsten Lauritzen, Venstre. Værsgo.

Hr. Jesper Petersen har selv nævnt LimfjordsNyt, og det er faktisk en ganske udmærket avis. Jeg ved, at ejeren har været i deputation i Skatteudvalget, og der har hr. Jesper Petersen nok været til stede og hørt det, Søren, der er ejeren, har fortalt.

Jeg vil bare høre hr. Jesper Petersen, om jeg virkelig har forstået det rigtigt. LimfjordsNyt ville lukke som en konsekvens af, at lovforslaget gennemføres i sin nuværende form, man ville være tvunget til at lukke. Man ville skulle betale en afgift, der er 2-3 gange så stor som det, der i øjeblikket er overskuddet fra avisproduktionen.

Så vil jeg bare høre hr. Jesper Petersen, om det virkelig er rigtigt, at det eneste svar til den her ejer af en lille avis, som kæmper mod et stort mediemonopol i Nordjylland, der hedder Nordjyske Medier, er: Held og lykke.

Sådan opfatter jeg det svar, der blev givet tidligere. Svaret til en person, som står til at skulle lukke en avis, der er blevet udgivet i mange år, og som vedkommende har beskæftigelse ved, er: Held og lykke.

Kunne man ikke se, om man kunne imødekomme vedkommende bare en lillebitte smule mere end ved at sige sådan et udtryk som held og lykke? vil jeg spørge hr. Jesper Petersen.

Værsgo til ordføreren.

Jeg kunne godt høre, at hr. Karsten Lauritzen efter et år har lært det der med, hvordan man skruer retorikken op, når man er i opposition.

Selvfølgelig bliver det en udfordring for nogle virksomheder, når der bliver lavet en lov som den her. Venstre ved jo godt, hvordan det fungerer. Man har stået i spidsen for et skatteministerium i mange år.

Vi kan godt begynde at tælle, hvor mange virksomheder der er lukket som følge af forhøjede energiafgifter, virksomheder, der var i deputation, når Venstre lavede lignende afgifter, fordi Venstre mente, at de havde et godt formål med dem.

Her begrænser man mængden af reklametryksager. Der er så nogle undtagelser i den lov, der gælder for ugeaviser. Nogle, rigtig mange, bliver undtaget, hvis de udkommer en gang om ugen.

Så er der nogle som LimfjordsNyt, der udkommer sjældnere, hvorfor de så ikke helt lever op til den her undtagelse. Og man må se, om det kan ende med at lade sig gøre at udkomme oftere, eller hvad der skal til. Jeg vil ikke tale uden om, at det selvfølgelig har en konsekvens, når man laver sådan en lov.

Til det der med at karikere mig ved at sige det med held og lykke vil jeg sige, at jeg synes, det var en karikatur.

Jeg håber også, at hr. Karsten Lauritzen så i det mindste kan se det, jeg egentlig forsøgte at sige som argument før: Mon ikke, der vil ske det, at der faktisk er en øget mængde annoncering, der vil flytte til ugeaviser?

Det er muligt, at det ikke kommer til at gælde for LimfjordsNyt, og at det får den konsekvens, hr. Karsten Lauritzen taler om, men det kan så komme til at gælde for andre aviser, nemlig at det bliver muligt for dem at få et grundlag, der gør, at de kan udkomme oftere og så få gavn af den undtagelse, som regeringen har indført for præcis at komme nogle ugeaviser, der udfylder en vigtig rolle, i møde.

Hr. Karsten Lauritzen for anden korte bemærkning.

Held og lykke var ikke sagt for at karikere. Jeg tror, at hr. Jesper Petersen præcis sagde held og lykke med at leve op til de nye krav i forbindelse med Øresundsnyt.

Det er der bare en række aviser der ikke kan, vil jeg sige til hr. Jesper Petersen.

Jeg forstår det jo sådan, at dem, som regeringen går efter med den her reklameafgift, ikke er nogle fuldstændig legitime ugeaviser som Øresundsnyt og LimfjordsNyt og Øresundsavisen, eller hvad de nu hedder.

Det er sådan noget, jeg bare må undre mig over. Hvorfor vil man ikke være med til at imødekomme det i lovgivningen, f.eks. via udvalgsbehandlingen, så vi får justeret lidt på undtagelsesbestemmelsen, sådan at de her aviser ikke bliver ramt, eller så de i det mindste får en fair overgangsperiode.

Hvis vi glemmer den politiske polemik, vil jeg sige, at det da ikke kan være i nogens interesse at lave et stykke lovgivning, som rammer utilsigtet, og som lukker aviser i en tid, hvor vi har brug for, at der er aviser og medier lokalt rundtomkring.

Man får en lovgivning, der belønner de aviser, der forurener meget, bruger meget papir, mens nyopstartede, mindre aviser bliver straffet. Det kan da ikke være formålet med lovforslaget. Derfor vil jeg høre hr. Jesper Petersen, om man ikke vil være med til at dreje lidt på de der undtagelsesbestemmelser.

Ordføreren.

Det er netop lige præcis det, der er tale om, altså undtagelsesbestemmelser. Der bliver lavet en afgift, men regeringen er klar over, at der faktisk er nogle aviser, der udfylder en vigtig demokratisk rolle i lokalsamfundene, nemlig ugeaviserne, hvorfor man giver dem mulighed for at undgå den her afgift.

Der må man så sætte en grænse for, hvem der faktisk kan leve op til det. Og den er der nogle der kommer på den anden side af, når man sætter sådan et objektivt kriterium, hvilket er tilfældet med f.eks. LimfjordsNyt.

Jeg vil ikke udstede nogen garanti, men lovforslaget er allerede i gang med at blive underlagt en ret grundig behandling, og det vil det nu blive i ugerne, der kommer, inden lovforslaget skal vedtages.

Der vil selvfølgelig blive svaret på alle de spørgsmål og behandlet alle de forslag, der måtte komme til det i de kommende uger i udvalgsbehandlingen.

Man skal bare altid være klar over, at når man laver sådan en undtagelsesbestemmelse med en objektiv grænse, vil der givetvis stadig være nogle, der vil blive ramt, hvis man flytter dem; det kan næppe undgås.

Det er konsekvensen, når man laver en afgift som den her, der i sidste ende betyder, at vi får væsentlig færre reklamer omdelt, at vi får et bedre grundlag for ugeaviserne, og at vi gavner miljøet.

Der er kommet en mere på. Hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre, for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes bare, det ville være befriende, hvis hr. Jesper Petersen ville sige, hvad konsekvensen for beskæftigelsen i Danmark vil blive som følge af det her forslag isoleret set. Altså ikke som følge af alle mulige andre ting, men alene som følge af det her forslag. Øger det beskæftigelsen eller mindsker det beskæftigelsen i Danmark?

Jesper Petersen.

I det omfang der trykkes og omdeles mindre, vil det have en negativ effekt – det er klart. Det må dog forventes, at reklamemarkedet ikke vil gå i stå, fordi man laver det her forslag, og at der vil blive andre jobmuligheder inden for samme branche for rigtig mange folk i branchen. Men jeg kan ikke udelukke, at der vil være en nettoeffekt, der betyder, at færre vil være beskæftiget i den branche. Det kan jeg ikke, men det her indgår i en økonomisk politik, der altså skaber arbejdspladser, og som er væsentlig mere fremsynet end den, Venstre i sin tid præsenterede, og også væsentlig mere fremsynet end den, der bliver præsteret nu.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jamen det svar vil jeg gerne takke for. Jeg er glad for at SF står ved, at det her lovforslag isoleret set koster arbejdspladser. Det synes jeg er ærlig snak, og det vil jeg gerne kvittere for.

Jeg tror måske, at hr. Jesper Petersen – til trods for hr. Jan E. Jørgensens tiltro til hr. Jesper Petersens evner ud i annoncemarkedet og reklamesalg – glemmer en ting. For det, der sker, når man pålægger afgiften som her, er, at noget af reklamebudgetterne jo bliver brugt til at betale afgift, og så kan man ikke flytte den samme mængde annoncer over i en ugeavis, for det er jo ikke sådan, at de store dagligvarebutikker kommer til at holde fuldstændig op med at sende annoncer og reklamer ud. De kommer til at betale en afgift, og de pågældende tryksager bliver nok bare lidt kortere, og dermed koster det arbejdspladser. Derfor er der ikke flere penge at hente på eksempelvis ugeaviserne, bare for at få det med.

Er SF i øvrigt ikke bekymret for – når man ser på, hvad der eksempelvis sker på lønsumsafgiften over for vores dagblade – at en række dagblade i Danmark, der tjener penge på deres ugebladsdrift rundtomkring, nu rammes, og dermed ikke har mulighed for at støtte dagbladsdriften? Altså at jagten på nogle penge for at tilfredsstille Enhedslisten betyder, at mediebilledet i Danmark forringes, så der er risiko for, at der er nogle dagblade, der lukker.

Værsgo til ordføreren.

Det er meget voldsomme skrækscenarier, der bliver udfoldet i en meget lang kæde af sammenhænge, der skulle gå op, for at det er det scenarie, der ender med at stemme.

Jeg tror, at hr. Torsten Schack Pedersen tager fejl, når han antyder, at der ikke vil ske en forøgelse i, hvad der vil ske af annoncering i ugeaviser. Det vil man jo faktisk have et øget incitament til, lige præcis fordi ugeaviserne er undtaget den afgift. Så de ugeaviser, hr. Torsten Schack Pedersen omtaler, der kan være med til at finansiere anden drift af dagblade, vil jo sådan set få bedre muligheder ved den her lovgivning, fordi en større del af annoncemarkedet forventeligt vil flytte over i ugeaviserne. Så jeg tror, at det er en fejllæsning af, hvordan kæden af begivenheder vil være i forbindelse med den her lov.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til denne ordfører, og vi fortsætter i talerækken. Den næste taler er hr. Frank Aaen, Enhedslisten, værsgo.

Enhedslisten støtter det her forslag, fordi det vil betyde færre reklamer. Det er i virkeligheden en ting, som Enhedslisten har arbejdet for i rigtig mange år, nemlig at der på en eller anden måde blev lavet en afgift, der kunne begrænse mængden af reklamer, og det er vi glade for nu sker. Det en fordel for miljøet.

Vi er også glade for, at provenuet fra den her afgift går direkte til nogle af de fattigste, vi har i samfundet, dem, der tjener allermindst. Det er til kontanthjælpsmodtagere, pensionister, arbejdsløse. Det er dem, der konsekvent er blevet snydt, hver eneste gang VKO gennemførte skattelettelser. Det er dem, som bliver ramt af den skattereform, der desværre er lavet mellem regeringen og højrefløjen, og de får altså her et lillebitte plaster, som vi er meget glade for også at kunne medvirke til. Det gør i øvrigt, at det her bliver gennemført, selv om anledningen, nemlig at der skulle indføres en sukkerafgift, er taget væk nu, og så er det her element med til at sikre, at uligheden i samfundet samlet set bliver mindre med finanslovaftalen. Det er vi også meget tilfredse med.

Vi har fået en del henvendelser fra ansatte i den grafiske branche og deres arbejdsgiverorganisation om, at det her kan komme til at koste arbejdspladser. Man kan sige, at en mindre mængde af reklamer selvfølgelig vil betyde et mindre omfang arbejde på det område. Det kan man jo ikke tale sig uden om. Vi har dog gjort det, bl.a. inspireret af fagbevægelsen, at vi har set på, om vi kunne give danske trykkerier en konkurrencefordel i det her.

I virkeligheden havde det været allerbedst, hvis man sagde, at jo længere en reklame bliver transporteret dertil, hvor den deles ud – så at sige fra udlandet – jo mere burde man lægge en afgift på alene af CO 2 -mæssige årsager. Det har altså vist sig være en løsning, som støder ind i nogle EU-regler. Endnu en gang bliver vi begrænset i at gøre noget for miljøet af EU, vil jeg bare sådan nævne i en parentes.

Man fandt så på noget andet, som vi tror giver danske trykkerier en konkurrencefordel, nemlig at have en lavere afgift på de miljømæssig bedst producerede tryksager, nemlig dem, der kan få EU's Blomsten. Det er igen en fordel for miljøet, men er også, tror vi, en konkurrencefordel for danske trykkerier, fordi de i højere grad er i stand til at leve op til Blomstens krav. Så vi har altså prøvet at tackle det problem, som der indlysende er i et lovforslag som det her, på en god måde, synes vi selv, sådan at vi samlet set synes, at lovforslaget er ualmindelig godt.

Så vil jeg også gerne understrege, at de bestræbelser, vi gør for at presse regeringen til at skabe endnu mere beskæftigelse, selvfølgelig ikke bliver mindre vigtige, hvis det her forslag betyder, at beskæftigelsen nogle enkelte steder bliver ramt. Så vi støtter altså lovforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak for ordet, formand.

Det her lovforslag er jo et finansieringselement i forhold til den her forhøjelse af den grønne check, som Enhedslisten fik med finansloven for 2012 som kompensation for en lang række afgiftsstigninger, på sukker bl.a., på sodavand, på øl osv. Man har så her i finansloven nu valgt at fjerne den lille del, der hedder sukkerafgiften, ved at man så vil lade bundfradraget falde med 900 kr. Så vil jeg høre, hvordan Enhedslisten ser den sociale balance er i det, når man på den ene side siger til folk, at de får 280 kr. mere, og på den side siger: Men vi sænker så lige jeres bundfradrag med 900 kr., foruden at vi øger jeres bundskat med 0,19 pct.

Er der ikke en eller anden socialistisk logik, der siger, at man kompenserer folk, når så samtidig det her lovforslag gør, at der kommer forhøjede forbrugerpriser foruden flere arbejdsløse? Altså, det kan da umuligt være Enhedslistens politik, at det skal være dyrere for forbrugerne at købe deres almindelige dagligvarer. Arbejdspladserne bliver nedlagt, foruden at den kompensation, der er, bliver negativ. Hvor er logikken henne?

Ordføreren.

Jeg tror ikke på den der argumentation med, at færre reklamer betyder stigende forbrugerpriser. Jeg vil gøre opmærksom på, at på trods af 167.000 t reklamer er konkurrencen på det danske detailmarked så dårlig, at vi betaler meget mere for varerne her, end man gør i andre lande. Altså, varer er simpelt hen dyrere i Danmark på grund af dårlig konkurrence på trods af 167.000 t reklamer. Så jeg tror ganske enkelt ikke på den argumentation.

Det samlede resultat ser vi jo altid på, når vi laver noget, og der kan vi se, at der er et fald i uligheden. Med alt det, vi har aftalt i finanslovforhandlingerne, falder uligheden i Danmark endda relativt meget, og derfor er vi tilfredse med finansloven, som den ser ud samlet.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Enhedslistens syn på markedskræfter har altid været lidt underligt, tror jeg, i forhold til resten af Folketinget. Man tror ikke på, at en faldende mængde reklamer giver stigende priser, men hvad så bare med den del af det, der angår virksomhederne? De bruger jo netop de husstandsomdelte reklamer, fordi de virker, og ved at lægge en afgift på tvinger man virksomhederne over i nogle andre medier. Det kan være ugeblade, det kan være tv-spot, radiospot, og de er jo dyrere. Det er derfor, de ikke bruger dem i dag.

Når man gør det dyrere at markedsføre sig som virksomhed, hvad skal de så gøre med de udgifter? Dem er de nødt til at skubbe over på forbrugerne, og dermed bliver varerne dyrere alene af den grund. Kan hr. Frank Aaen ikke bekræfte bare den del af det, nemlig at når man gør det dyrere at drive virksomhed, har de kun et sted at skubbe omkostningerne hen, og det er hen på forbrugerne? Og når man nu regner med, at de bare flytter til et andet medie, hvor er miljøeffekten så henne? Så er der jo ikke nogen miljøeffekt. Flere af regeringspartiernes ordførere har sagt, at nu sørger man så bare for, at reklamerne flytter over i ugebladene eller i andre trykte medier. Jo tak, men de forurener lige så meget, kan Enhedslistens ordfører ikke bekræfte det?

Værsgo til ordføreren.

Det er rigtigt, at også reklamer på elektroniske medier er med til at skabe forurening, ingen tvivl om det. Min anbefaling til virksomhederne er simpelt hen, at de sparer på reklamerne. Og jeg vil bare gentage, som jeg sagde før, at det, at vi har en omdeling af 167.000 t reklamer i Danmark, altså ikke har gjort, at vi har så skarp en konkurrence mellem virksomhederne, at det har kunnet holde priserne nede på det niveau, de er på i resten af Europa. Det er egentlig et kæmpemæssigt problem, og det kan i hvert fald ikke løses med flere reklamer, det er helt indlysende.

Der er en enkelt mere med korte bemærkninger, nemlig hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre, værsgo.

Tak. Jeg vil gerne lykønske hr. Frank Aaen og Enhedslisten med dagens sejr, nemlig det, at man er kommet verdensrevolutionen et lille skridt nærmere. Jeg er helt med på, at man i Enhedslisten ikke anerkender, at det, at der er færre reklamer, også er noget, der vil give nogle højere priser. Der har man vel i Enhedslisten det synspunkt, at virksomhederne, hvis vi forbød reklamerne, så de ikke skulle bruge nogen penge på reklamer, jo i stedet for kunne sætte priserne ned, ligesom de, hvis vi fjernede profitten, også kunne sætte priserne ned. Så jeg er helt med på, at det, hvad angår den økonomiske tænkning i det, er noget, som vi ser helt forskelligt på.

Men hvis det nu viser sig, at gamle Karl Marx ikke havde ret i sine teorier og det rent faktisk bliver sådan, som det er blevet sagt fra denne side af salen, altså at vi vil kunne komme til at opleve nogle stigende forbrugerpriser, og hvis det viser sig, at det er nogle priser, der bliver i en størrelsesorden, så det langt vil komme til at overstige størrelsen af den check, der bliver, er det på 280 kr. om året, som Enhedslisten har fået igennem – det er et beløb, der er på et par og tyve kroner om måneden – hvis det nu viser sig, at pensionisten, at efterlønsmodtageren, at kontanthjælpsmodtageren osv., som får gavn af den her check, til gengæld vil komme til at opleve nogle priser, som stiger mere end det, der står på checken, vil Enhedslisten så revurdere situationen og eventuelt overveje at sløjfe reklameafgiften?

Værsgo til ordføreren.

Jeg kan berolige hr. Jan E. Jørgensen med, at vi i Enhedslisten, uanset om der kommer stigende priser, eller der ikke kommer stigende priser, så vil arbejde for, at pensionisterne, de arbejdsløse og førtidspensionisterne vil kunne få nogle ydelser, der er bedre end dem, som de får i dag. Det er noget, som vi arbejder hårdt for. For vi mener, at de ydelser, der er nu, er for lave. Vi synes også, det er komplet urimeligt, at regeringen sammen med højrefløjen har vedtaget en skattereform, som vil betyde, at man for de her grupper, der har mindst, vil nedsætte de ydelser, som de vil kunne få udbetalt efter skat. Vi vil, kan man sige, fra nu af og frem til juleaften kunne teoretisere om, hvad effekten af den her reklameafgift vil kunne være i forhold til priserne. Men hvad angår den skattereform, som er blevet gennemført, og hvor det er, at man udhuler ydelserne, kan vi ikke sige, at der blot er tale om, at det er teori.

Spørgeren til den anden korte bemærkning.

Nu spurgte jeg sådan set også om praksis. Jeg sagde: Hvis det nu viser sig, at vi får ret, og at vores teori her bliver til virkelighed, hvis det nu viser sig, at fru Jensen får en check af hr. Frank Aaen på 280 kr., men hun til gengæld skal betale 1.000 kr. eller 1.500 kr. mere om året for sine dagligvarer, hvis det viser sig, at vi har ret, vil hr. Frank Jensen så være mand nok til at sige: Jeg tog fejl; det kan godt være, at det ikke var så smart med den her reklameafgift, vi må hellere gå ind og kigge på at få det lavet om? Vi andre har også erkendt, at vi har begået visse fejl i fortiden, fedtafgiften eksempelvis, og har derfor også været villige til at fjerne den igen uden at lave andre skattestigninger. Vil hr. Frank Jensen, hvis virkeligheden viser, at de teorier, vi andre fremstiller, holder stik, så gå ind og genoverveje sin modstand mod reklamer? (Den fg. formand (Karen J. Klint): Frank Aaen ). Undskyld, det er hr. Frank Aaen, sorry. Men de ser begge to lige godt ud!

Værsgo til ordføreren.

Ja, vi kommer tilmed også fra den samme by, så det går nok! Men det er korrekt, at jeg godt nok helst vil hedde Frank Aaen.

Vi tror ikke på, at reklamerne er med til at holde priserne nede. Jeg kan ikke forestille mig, at man vil kunne bevise, at det er en reklameafgift, der gør, at priserne stiger, for hidtil er de jo bare steget. Så det er en sammenhæng, jeg slet ikke vil gå ind i. Men jeg kan love pensionisten, jeg kan love den arbejdsløse, og jeg kan love efterlønsmodtageren, at vi slås for, at deres ydelser bliver sat op, i modsætning til det, der f.eks. står i den skatteaftale, der er blevet lavet af regeringen og højrefløjen, og som betyder, at deres ydelser bliver udhulet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger indtegnet til denne ordfører. Vi fortsætter talerækken, og den næste taler er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, værsgo.

Tak. Jeg synes, det er på sin plads først at slå fast, at reklamer er nyttige. Reklamer er oplysninger fra virksomheder til forbrugere om, at der er et produkt, som forbrugerne måske kunne have gavn af at vide noget om, og reklamer har kun effekt, når forbrugeren vurderer, at det er rigtigt, at der her er et produkt, som forbrugeren kan have gavn af. Dermed er reklamer nyttig information til forbrugerne, og reklamer er med til at sikre gennemsigtigheden på et frit marked, som vi går ind for.

Med den her afgift ønsker regeringen at mindske antallet af reklamer, altså til skade for forbrugeroplysningen, til skade for gennemsigtigheden på markedet. Derfor vil den gøre skade. Den vil også koste forbrugerne. Det er jo ikke sådan, at butikkerne, når man pålægger dem en afgift, bare kan gå ud til et pengetræ og plukke de penge, som skal bruges til at betale afgiften. Nej, de bliver nødt til at lægge den oven i priserne. Det vil sige, at det bliver dyrere for danskerne at handle gulerødder og mælk, brød og cornflakes og alt muligt, som man kan handle i danske butikker, som nu bliver omfattet af en reklameafgift.

Regeringen anerkender sådan set, at det er til skade for informationen mellem borgere og virksomheder at gøre det her, for ellers ville regeringen jo ikke give en undtagelse for en række andre, der også leverer reklametryksager til folks postkasser. Mest bemærkelsesværdigt er en undtagelse for partierne selv. Regeringen ønsker ikke, at de danske partier skal betale reklametryksagsafgift for de pjecer, som i stort tal deles ud i en valgkamp, og som også i næsten lige så stort tal ender som affald. Jeg tror, at jeg næsten tør slå fast, at flere af partiernes pjecer ender fuldstændig ulæste i skraldespanden end af NETTO's tilbudsaviser. Det er mit gæt. Alligevel er partiernes tryksager ikke omfattet af den afgift, fordi regeringen siger, at det er essentielt for et velfungerende demokrati, at borgerne kan oplyses om de tilbud, som partierne har til dem. Dog siger de samme regeringspartier, mest bemærkelsesværdigt den radikale ordfører, her fra talerstolen, at en reklameafgift på tryksager fra virksomhederne ikke vil påvirke informationsniveauet på en mærkbar måde, men man ønsker ikke at påføre den samme reklameafgift på partiernes pjecer, fordi man er bange for, at det vil gå ud over informationsniveauet. Det turde være klart, at hykleriet er grænseløst.

Oven i det er der andre fuldstændig ulogiske forskelle. Som det har været nævnt tidligere, kan man stikke en reklametryksag ind i et dagblad og få den omdelt via dagbladet, uden at der skal betales afgift af den. Omvendt kan man ikke stikke en reklametryksag ind i en ugeavis og få den omdelt uden at skulle betale reklameafgift af den.

Hvorfor det skal være sådan, er der ingen, der kan forklare – sådan er det bare. Det er også ligegyldigt for regeringen. Det handler jo bare om at få nogle penge i kassen. Vi stemmer selvfølgelig imod det formål.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så den næste taler er den konservative ordfører, hr. Brian Mikkelsen. Værsgo.

Tak. Der er ikke nogen tvivl om, at det forslag, vi behandler i dag, vil have to sikre konsekvenser. For det første vil det betyde et tab af danske produktionsarbejdspladser i Danmark, for det andet vil det også medføre, at forbrugerpriserne for helt almindelige danskere vil stige. Det bliver dyrere at være dansker som følge af det her forslag.

Se, hvad er udfordringen så for Danmark? Jamen udfordringen for Danmark er, at vi mister arbejdspladser i Danmark. Vi mister produktionsarbejdspladser i dag, og vi mister i det hele taget arbejdspladser, som i dag bliver skabt i Danmark og udviklet i Danmark.

Hvis man gennemregner konsekvenserne af regeringens forslag, vil man se, at forslaget jo vil betyde, at der vil blive trykt færre reklameaviser i Danmark. Der kan man godt tage den grønne hellige kasket på og så sige: Det er godt. Det tror jeg ikke særlig mange mennesker vil spekulere over, når de mister deres arbejdsplads eller oplever, at deres varer er blevet dyrere, når de handler ind i supermarkedet. Men det vil have den konsekvens, at der så vil blive trykt færre tilbudsaviser, hvilket jo er en del af formålet med der her forslag, og at færre mennesker vil blive beskæftiget i den grafiske branche.

Det handler ikke bare om folk, som arbejder med at trykke aviserne osv. Det kan være folk, som sætter det op, layouterne, det kan være designerne, folk, som arbejder i de firmaer, som beskæftiger sig med de her ting. Det kan være bude, som bringer tingene ud, eller det kan være folk, som arbejder i de forretninger, som sælger de varer, som der nu bliver solgt færre af, fordi der ikke er så meget åbenhed og transparens omkring tingene.

Vi ved ud fra en undersøgelse, som Copenhagen Economics har lavet, at det vil koste 300-400 arbejdspladser alene i den grafiske sektor, men regnes alt med, både inden for detailhandel og budvirksomhed osv., vil vi opleve, at antallet af arbejdspladser, der vil ryge som følge af det her, nok i alt er på mellem 600 og 1.000.

Det virker jo noget aparte, at vi har en rød regering, som støttet af Enhedslisten stiller et forslag, som med sikkerhed vil betyde færre danske arbejdspladser – helt, helt sikkert.

Uanset hvor meget man taler om det, vil det her forslag betyde færre danske arbejdspladser i Danmark, og det er altså kommet fra en regering, der sammen med sit parlamentariske grundlag taler meget om, at der nu skal skabes arbejdspladser i Danmark. Og her har vi altså et forslag, der vil betyde tab af arbejdspladser i Danmark. Det er den ene sikre konsekvens.

Den anden konsekvens er, at når der ikke er transparens, når der ikke er åbenhed omkring prisen, vil der altid være en tendens til, at priserne vil stige. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som ikke hører under skatteministeren, men under erhvervs- og vækstministeren, har lavet en skrivelse om det, og jeg vil godt citere fra noget, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har skrevet i 2012 – ikke i 2011, da jeg var ansvarlig minister for styrelsen, men i 2012 – da der var en anden minister, fra SF for øvrigt. De skriver:

»En række empiriske studier har vist, at informativ reklame – som fx annoncering af priser og tilbud – nedbringer søgeomkostningerne og er med til at reducere priserne på markedet. De forbrugere, der læser butikskædernes tilbudsaviser og aktivt opsøger de bedste handler, er med til at øge konkurrencen på markedet. Det fører i sig selv til lavere priser.«

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2012 – regeringens egen styrelse – skriver, at tilbudsaviser, øget annoncering, er med til at give lavere priser for forbrugerne. Som det er blevet nævnt under debatten af et par af ordførerne, inklusive hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre, vil en øgning i forbrugspriserne på blot 0,2 pct. – en marginal øgning – betyde, at priserne for forbrugerne forøges med 500 mio. kr., altså 0,5 mia. kr., bare som følge af det. Det vil det altså betyde.

Det var de to sikre konsekvenser.

Så tror jeg også, at der som en følge af det her vil ske det, at de store vil monopolisere de mindre, for det er klart, at de store annoncører, de store kæder, de store mærker, altid vil kunne finde alternative veje ud til forbrugerne. De kan f.eks. købe tv-reklamer, de kan købe sig til et massivt bombardement på nettet, hvad de små annoncører ikke har mulighed for, for sidder man som cykelhandler i Nørre Snede, har man ikke mulighed for at købe en tv-reklame på TV 2's landsdækkende net eller at bombardere med reklamer på de nationale hjemmesider. Der annoncerer man jo for sine produkter, ligesom cykelhandleren i Nørre Snede gør for at sælge sine cykler, i reklameaviserne og andre ting.

Det vil altså have den ene negative konsekvens efter den anden. Det er årsagen til, at Konservative stemmer imod forslaget, men det er også årsagen til, når vi skal behandle finanslovforslaget her i Folketinget, at Det Konservative Folkeparti vil stille et ændringsforslag, hvormed vi finder de 400 mio. kr., der skal til, og fører dem tilbage til området, så reklameafgiften kan afskaffes. Vi kommer altså også til at stemme om det konkrete under behandlingen af finanslovforslaget, for der stiller vi ændringsforslag til finansloven på baggrund af det her.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen til korte bemærkninger, så den næste taler er skatteministeren. Værsgo.

Tak for debatten, som jo har været lang og omfattende. Det kan jeg også godt forstå, for det er klart nok, at det her er noget, som mange er optaget af udeomkring. Derfor skal vi også drøfte det her grundigt og på en ordentlig måde.

Som bekendt var det jo en del af aftalen om sidste års finanslov med Enhedslisten, og provenuet af reklameafgiften skal finansiere den supplerende grønne check til familier med lave indkomster.

Som jeg hører tonen i debatten, må jeg sige, at jeg har siddet og undret mig lidt. Det er selvfølgelig fair nok, at man diskuterer, at der er nogle konsekvenser og frem og tilbage. Men når man hører debatten, skulle man næsten tro, at verden ville falde helt sammen på grund af det her, altså at der ikke længere ville være nogen som helst form for reklame, ikke nogen konkurrence, priserne ville stige, og jeg ved ikke hvad. Det er altså en lidt overdreven beskrivelse af konsekvenserne af det her lovforslag, det må jeg sige.

Hr. Brian Mikkelsen nævnte en cykelhandler i Nørre Snede. Nu kender jeg ikke nogen cykelhandler i Nørre Snede. Jeg har været i byen. Jeg ved ikke, om der er en cykelhandler der. Jeg vil tro, at det godt kan være, at der er det. Men i det omfang, der er en cykelhandler i Nørre Snede, vil jeg nu tvivle meget på, at han sender store bundter af reklamer ud til sine potentielle kunder. Det har jeg mine meget stærke tvivl om, vil jeg sige til hr. Brian Mikkelsen. Jeg vil nu gætte på, at han vil reklamere i den lokale ugeavis. Og det er jo stadig væk det sted, hvor mindre erhvervsdrivende har mulighed for at reklamere for deres produkter. Det tror jeg også vil være tilfældet for cykelhandleren i Nørre Snede, hvis jeg nu skal være helt, helt ærlig.

Det er jo det, som jeg synes er den fejlagtige præmis for den her diskussion, altså at al reklame foregår gennem husstandsomdelte papirreklamer. Det er jo ikke rigtigt. Det er jo ca. 11 pct., så vidt jeg husker, der er af den kategori. Og når man siger, at det her vil få nogle enorme konsekvenser for reklamemængden, så vil jeg sige: Ja, en konsekvens for en vis form for reklamemængde, javist, javist. Men det er da ikke sådan, at man er helt statisk tænkende i den branche. Der er mulighed for, at man kan finde alternativer til det, hvilket både hr. Thomas Jensen og hr. Jesper Petersen, synes jeg, ganske, ganske rigtigt beskrev i deres indlæg. Det er da en mærkelig tilbageskuende tilgang, sådan en bagstræberisk tilgang, at alt vil være, som det har været indtil nu. Tingene udvikler sig da, også på reklamemarkedet, med nye platforme, der kommer til, og med nye måder, man reklamerer på. Hvorfor skal man i al evighed have sine reklamer via de bundter af papir, der kommer ind ad brevsprækken? Julen nærmer sig jo, og vi ved af erfaring, hvordan vi bliver overdænget af reklamer her op til jul.

Er det ikke sådan, at også de borgerlige ordførere af og til må spørge sig selv: Er det her ikke for meget? Er det ikke for meget, vi får smidt ind gennem døren via vores brevsprækker? Kunne man ikke begrænse det her en lille smule, når man tænker på, hvor meget der bliver smidt ud, og på, hvor meget spild der er i det? Var det ikke en overvejelse, som var værd at have? Ærlig talt, jeg synes det.

Så er man optaget af, at det her vil give nogle meget store prisstigninger. Men det her er mere komplekst end som så. Som hr. Frank Aaen, synes jeg, ganske rigtigt sagde: Der er et prisproblem her i Danmark, det er der, men det skyldes jo en generel mangel på konkurrence. Vil det her bidrage til, at konkurrencen bliver mindre? Man kan selvfølgelig argumentere for det, men jeg tvivler alligevel på det. For det er jo ikke sådan, at al reklame forsvinder fuldstændig, fordi vi gennemfører det her.

Mange har været optaget af beskæftigelseseffekterne, og det tager jeg selv meget alvorligt. Det er klart nok, at det må man diskutere. Men når man tænker på specielt den grafiske branche og man så hører borgerlige politikere stå og forsvare de grafiske arbejdspladser, så vil jeg sige, at jeg stod engang i 1970'erne nede foran Berlingske Tidende og havde sympatiaktioner med typograferne dernede – jeg tror også, at hr. Frank Aaen var der – for man ville skære ned på typograferne. Det var en kamp, der var tabt. Det vidste vi også godt et eller andet sted dengang, fordi den teknologiske udvikling jo gjorde, at de gamle typografarbejdspladser forsvandt. Det er da underligt. Hvis det havde været i dag, så havde Venstre jo stået og forsvaret, at typograferne skulle fortsætte, som de altid havde gjort. Jeg kan da se, at det er den måde, de tænker på. De er fuldstændig konservative, bagstræberiske og gammeldags i deres tilgang til, hvordan man udvikler jobs i en verden, der udvikler sig teknologisk. Jeg synes simpelt hen, at det er bemærkelsesværdigt at høre de argumenter fra Venstre. Selvfølgelig er det et problem, men det skal man da ikke løse ved at tænke baglæns. Det skal man da løse ved at forsøge at udvikle nye former. Det, man gør her, er bl.a., at man siger, at de miljørigtige produkter kan få en konkurrencemæssig fordel her i Danmark. Det betyder da, at der er en stor chance for, at de vil kunne tiltrække ordrer. Jeg ved det ikke. Jeg kan ikke garantere det. Men det her er da langt mere komplekst end den måde, som en række politikere beskriver det på.

Men som sagt har der været en god debat, og den fortsætter. Det er jeg fuldstændig sikker på. Og der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål i udvalgsarbejdet, og det ser jeg meget frem til.

Der er nogle korte bemærkninger. Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det, fru formand. Jeg vil starte med at sige, at jeg synes, det var en utrolig arrogant holdning, skatteministeren havde til det her emne. Han signalerede meget tydeligt, at han ikke syntes, det var noget problem, at det kostede nogle arbejdspladser, og det var heller ikke det helt store problem, at priserne kommer til at stige, og at det bliver dyrere at være dansker, ligesom der heller ikke er nogen problemer i forbindelse med hr. og fru Jensen, som sidder og kigger reklamer igennem fra Aldi og Netto for at se, om mælk nu bliver billigere det ene eller det andet sted. Han prøver at sende et signal om, at vi vel alle sammen var lidt trætte af alle de reklamer, der kommer til jul. Jo tak, men der er jo en fin ordning, der hedder nej tak-ordningen, hvor folk kan tilmelde sig i dag, hvis de synes, det er så træls med de reklamer. Der er sådan set ikke behov for nogen afgift, for mængden af reklamer er sådan set faldende i forvejen – det håber jeg da ministeren kan bekræfte – og derfor kan det være svært at se, hvor behovet er henne.

I forhold til priserne, der stiger, vil jeg gerne læse op af lovforslaget, hvad skatteministeren selv har skrevet. Jeg citerer: Et fald i antallet af afgiftspligtige forsendelser som følge af afgiften kan betyde, at forbrugeren får sværere ved at orientere sig på markedet, hvorved gennemsigtigheden mindskes. En lavere gennemsigtighed vil kunne medføre højere forbrugerpriser.

Hvorfor gør skatteministeren det dyrere for fru Jensen at sidde og kigge i sine reklamer lørdag formiddag for at finde ud af, hvor det nu er billigst at handle ugen efter?

Så er det ministeren.

Jeg synes ikke, det er nogen arrogant holdning, for jeg er da ikke ligeglad med, om der mistes arbejdspladser. Min pointe var, at jeg ikke er sikker på, at det bliver tilfældet, netop fordi der omkring miljørigtige produkter kan blive nogle konkurrencemæssige fordele. Den grønne check, som skal finansieres af det her, skaber jo også øget forbrug hos de dårligst stillede, der får glæde af den, og derfor er det et meget mere komplekst billede, der skal tegnes af det, end det, som de borgerlige politikere, inklusive hr. Flydtkjær, har givet udtryk for.

Omkring priserne vil jeg sige, at det, jeg faktisk sagde, var, at jeg ikke er sikker på, at priserne vil stige, som tilfældet er. Igen vil jeg sige, at det er langt, langt mere kompliceret end det, som den – synes jeg – lidt primitive tilgang, som de borgerlige partier har til det her, giver udtryk for, og derfor kan jeg ikke acceptere påstanden om, at jeg skulle være arrogant over for det. Jeg tager det meget alvorligt, men jeg synes bare, man virkelig skyder over mål gennem den her voldsomme kritik, som man helt tydeligt kan se er præget af branchen selv. Man kan jo se, at mange af de spørgsmål og kommentarer, der kommer, er indlæg fra branchen.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det er en meget mærkværdig logik, skatteministeren lægger for dagen. For det første siger han, at det kan skabe øget forbrug, fordi man giver en kompensation til landets svageste. Vi er sådan set enige i den kompensation, men det er jo netop en kompensation, for man hæver afgifterne fra 1. januar 2012, men for at de dårligst stillede ikke skal rammes af dem, laver man en kompensation, så de får det tilsvarende tilbage. Så de får ikke mere, men en kompensation. Hvordan giver det et øget forbrug og et øget antal arbejdspladser? Så prøver man at sige, at virksomhederne kan være mere miljøvenlige. Jo, jo, men selv de miljøvenlige virksomheder får en afgift på 2 kr. pr. kilo. Hvornår har man sidst skabt arbejdspladser ved at pålægge virksomheder afgifter? Jeg forstår virkelig ikke logikken i det her. Jeg ved ikke, om det er, fordi man er socialist, eller hvad det er, men jeg tror ikke, at det her for os på den borgerlige fløj giver nogen mening overhovedet.

Ministeren.

Så må jeg prøve at forklare det igen. Der er en bevægelse, der går i nogle forskellige retninger. Isoleret set, hvis man kunne isolere det til, at man lægger en afgift på reklamer, er det korrekt nok, at det godt kan få en negativ beskæftigelseseffekt. Det modvirkes så af, at virksomheder kan få en konkurrencemæssig fordel, hvis de producerer efter standarden med Blomsten. Isoleret set vil det give en bedre beskæftigelse. Det modvirkes også af, at det her finansierer den grønne check, som – igen isoleret set – betyder, at der bliver mere forbrug. Hvordan det virker i forhold til hinanden, kan man ikke sige med ethundrede procents sikkerhed, for økonomi er ikke eksakt videnskab. Men det, jeg bare siger, er, at det er langt, langt mere komplekst end den måde, som hr. Dennis Flydtkjær og andre forsøger at beskrive det her på.

Hr. Karsten Lauritzen.

Som jeg opfattede skatteministerens indlæg eller forsvar for de afgifter, der nu pålægges, virkede det nærmest, som om skatteministeren personligt følte, det var generende, at der kom så mange reklamer ind ad brevsprækken. Det kunne jo være en udmærket argumentation for en lov, men der tror jeg bare vi er nogle der synes, at man i stedet skulle købe det her »Nej tak«-skilt, altså i stedet for at lave en afgift, der pålægger en branche en masse ting, der gør, at der er typografiske virksomheder, der må lukke, og også er ugeaviser, der nok må dreje nøglen om, månedsaviser, der må dreje nøglen om.

Det, jeg godt vil høre skatteministeren om, vedrører, at ejeren af den udmærkede avis Limfjordsnyt – som jeg ikke ved om skatteministeren er bekendt med, men det er en udmærket avis – siger, at hvis den her afgift bliver gennemført i den nuværende form, må han lukke og slukke. Er skatteministeren indstillet på at se på, om man skulle dreje yderligere på undtagelsesbestemmelserne i det lovforslag, der ligger, for at redde aviser som f.eks. Limfjordsnyt, som jo ikke er tilsigtet at skulle blive ramt?

Ministeren.

Først vil jeg om det her med, at man kan have »Nej tak«-skilte, sige, at det har jeg såmænd også. Der er altid noget, som smutter igennem alligevel, men det lever jeg nok med.

Men det, jeg bare kan se, er da de mængder, der bliver smidt ud. Jeg forsøger bare at appellere lidt til de borgerlige politikeres lidt bedre jeg, altså til, at man af og til tænker bare lidt på det, altså til, at man bare en eller anden aftenstund, hvor man måske ikke rigtig kan falde i søvn eller vågner om natten, siger, at det her måske godt kunne reduceres en lille smule. Det er jo virkelig meget, der bliver smidt rundt, ikke? Og ville en lille reduktion af det få de her store katastrofale konsekvenser? Det ved man jo godt at det ikke ville.

Hvad angår Limfjordsnyt, er det rigtigt, at det er en månedspublikation. Vi har valgt at definere det her til ugeblade, og det betyder, at Limfjordsnyt ikke kan blive omfattet af undtagelsen.

Hr. Karsten Lauritzen.

Tak. Jeg stillede et lignende spørgsmål til hr. Jesper Petersen, og det svar, hr. Jesper Petersen gav som skatteordfører for SF, var, sådan som jeg opfattede det, at man godt ville være med at se på, om man nu har ramt rigtigt i forhold til undtagelsesbestemmelsen. Det er jo en proces, der er foregået, hvor man i høringsfasen lagde noget frem, og så har man ændret lidt, fordi man havde skudt forbi – formoder jeg, for ellers havde man vel ikke ændret det. Vil man se på, at færre aviser, månedsviser, kommer i klemme?

Det kunne man bare godt forestille sig. Det var sådan set den lille imødekommelse, som jeg opfattede fra hr. Jesper Petersens side, men det har jeg åbenbart fuldstændig misforstået, nemlig at man kunne se på, om man skulle dreje yderligere på skruen i den udvalgsbehandling, der skal være. Der forstod jeg bare det, hr. Jesper Petersen sagde, som at det var SF indstillet på, men nu kan jeg så forstå på ministeren, at det er man overhovedet ikke, at alt står fast i det lovforslag, der ligger. Eller er der en mulighed for at finde et fornuftigt kompromis?

Ministeren.

Jeg kan bare referere til, at ifølge det her lovforslag falder Limfjordsnyt igennem, og det er mit svar på det.

Så er det hr. Ole Birk Olesen.

Ja, jeg vil først sige tak for skatteministerens tilbageblik på historien i 1970'erne, dengang han også var aktiv i forsøget på at lukke en tryksag i Danmark, nemlig Berlingske Tidende. Det var jo sådan, at de strejker, som skatteministeren deltog i dengang, nær havde kostet Det Berlingske Officin livet, og kun fordi A.P. Møller - Mærsk A/S hjalp Berlingske Tidende, var det muligt for avisen at overleve. Så er skatteministeren nu fortsat i samme spor, og det er godt at få den historiske kontekst med.

Jeg vil først og fremmest spørge: Når skatteministeren siger, at verden jo ikke går under af det her, og siger, at vi andre her i salen skulle have givet udtryk for, at verden vil gå under, mener skatteministeren så virkelig, at vi har givet udtryk for det, eller mener skatteministeren, at vi blot har givet udtryk for, at det her er et skridt i den forkerte retning? Og anerkender skatteministeren det princip, at ting kan gå i den forkerte retning?

Ministeren.

Ja ja, bestemt. Alt andet ville jo være forkert. Det er man da nødt til at anerkende.

Men jeg synes, der er en retorik i det her, som jeg slet ikke synes står mål med virkningerne af det her lovforslag.

Ole Birk Olesen.

Der, hvor det går i den forkerte retning, er jo der, hvor det ødelægger gennemskueligheden, gennemsigtigheden på markedet og påvirker forbrugernes informationssøgning og den information, de får. Det er jo et skridt i den forkerte retning, ligesom det er et skridt i den forkerte retning, at det bliver dyrere for forbrugerne i Danmark.

Vi har hørt venstrefløjen tale meget om, at det er for dyrt for forbrugerne i Danmark at købe varer. Man må bare erkende, at det omkostningsniveau, som der er for forbrugerne, også skyldes de skatter, som pålægges virksomhederne i Danmark, den moms, som pålægges, de afgifter, som pålægges.

Nu pålægger man dem altså en afgift mere, så det bliver endnu dyrere. Det må vel også være et problem.

Ministeren.

Det er den præmis, som jeg anholder. Jeg siger, at de sammenhænge er langt mere komplekse, end hr. Ole Birk Olesen og andre giver udtryk for.

Så er det hr. Jan E. Jørgensen.

Det er en meget sjov attitude, skatteministeren lægger for dagen. De høringsparter, som har skrevet høringssvar, f.eks. De Samvirkende købmænd og Coop, har alle sammen tilkendegivet, at det her vil medføre øgede priser, fordi de kun har ét sted at sende regningen hen, og det er til forbrugerne, og så er skatteministerens holdning: Nej, men det tror jeg ikke; det kan godt være, at branchen vurderer, at sådan vil det gå, men det tror jeg ikke.

Det er da godt, at skatteministeren er mere inde i sagen end branchen selv, og at skatteministeren bedre ved, hvordan et stigende omkostningsniveau vil påvirke prisdannelsen, end butikkerne selv gør.

Men når der så bliver spurgt til de her undtagelser – politiske partier, aftenskoler osv. – er svaret, at det er meget, meget vigtigt, at de får undtagelsen, for det vil betyde en hel masse dårligt for ugeaviser osv., hvis den her afgift bliver gennemført. Altså, kan ministeren ikke beslutte sig for, om afgiften vil medføre noget negativt for tryksager, eller om den ikke vil medføre noget negativt for tryksager?

Ministeren.

Jamen altså, når vi har besluttet at undtage f.eks. ugeaviser og det, man kan kalde folkeoplysende materiale, skyldes det jo, at vi mener, at det er vigtigt for vores demokrati, at man har det. Og ugeaviserne er jo en meget central del af det samlede dagbladsbillede i Danmark – det er noget af det, som folk virkelig læser. Og i betragtning af at det er vigtigt at få lokal information ud til mennesker, som måske ikke i forvejen læser mange aviser, finder vi, at det er vigtigt, at vi holder fast i det, og derfor har vi undtaget dem.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Men jeg forstod det sådan, at afgiften ikke ville betyde noget særligt for butikkerne, og at det jo er os, der er gammeldags og hænger fast i tidligere tiders teknologi, at papir er forældet, og at vi alle sammen skal på nettet osv. Men hvorfor gør det samme sig så ikke gældende for politiske partier? Jeg går ud fra, at SF f.eks. har en hjemmeside og andre moderne ting, og så kunne skatteministeren da gå foran med et godt eksempel og her i Folketingssalen nu love, at Socialistisk Folkeparti af hensyn til miljøet ved det næste folketingsvalg vil afstå fra at udgive politisk propaganda på papir. Det ville da være et fint statement at komme med her i dag.

Ministeren.

Det kan jeg ikke love, men det er da noget, vi overvejer meget. Og det tror jeg da også at Venstre gør – det er mit indtryk.

Mit indtryk er også, at mange af de politiske publikationer, der kommer ud, bliver uddelt af frivillige, og det vil sige, at det er de folk, der går rundt med dem – og det synes jeg også er en meget god aktivitet for de forskellige partier. Nogle bliver uddelt af nogle lokale vælgerforeninger og kan muligvis komme under den bundgrænse, der er.

Så derfor kan jeg ikke se, at det i virkeligheden har ret meget med det her at gøre. Man kan måske endda frygte, at det kan tage, om jeg så må sige, ordrer fra de organiserede distributører, sådan at det kun bliver frivillige, som går ud med det i stedet for, og så har man jo ikke opnået meget der. Så jeg har svært ved at se, hvorfor det skal bruges som et vigtigt argument i det her.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.