Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af lovforslag nr. L 195:

Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Flere oplysninger i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) og ændring af fristen for at anmelde ændringer heri, hjemmel til administrative bødeforelæg m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 20.03.2013).

Forhandlingen er åbnet, og den første taler er fru Louise Schack Elholm, Venstre, værsgo.

Da Venstres ordfører ikke har mulighed for at være til stede her i dag, holder jeg talen på Venstres ordførers vegne.

Lovforslaget her drejer sig om udenlandske virksomheder, der leverer tjenesteydelser i Danmark og også udstationerer medarbejdere. Og så handler det om RUT-registeret, Registeret for Udenlandske Tjenesteydere. Det helt overordnede formål er at modvirke social dumping ved at give myndighederne og arbejdsmarkedets parter bedre muligheder for at sikre, at udenlandske virksomheder overholder danske regler. Forslaget indeholder følgende fire hovedelementer og vedrører udstationeringsloven:

For det første foreslås en udvidelse af anmeldelsespligten, altså krav om oplysning om momsnummer i hjemlandet. Det er i øvrigt den del af forslaget, der giver økonomiske konsekvenser, nemlig en øget udgift for Erhvervsstyrelsen på i alt 1 mio. kr. i perioden 2013-2016.

For det andet foreslås en kortere frist for at anmelde ændring af oplysninger i RUT. Fristen forkortes fra 8 til 3 dage.

Som et tredje element skal der være offentlig adgang til flere oplysninger om en virksomhed i RUT. Erhvervsstyrelsen kan derfor fremover også give adgang til oplysninger om den periode, som tjenesteydelsen varer, og oplysning om virksomhedens momsnummer i hjemlandet.

Det fjerde element går ud på at give mulighed for udstedelse af administrative bødeforelæg, som altså sker ved overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT. Arbejdstilsynet skal dermed have hjemmel til at afgøre sager om overtrædelse af udstationeringsloven og udstede bøder, men altså kun hvis sagerne er åbenbare og objektivt konstaterbare. I normaltilfælde er bødeniveauet 10.000 kr., men bøden kan fastsættes til et større eller mindre beløb afhængigt af sagens konkrete omstændigheder.

Derudover foreslås enkelte mindre ændringer. Det præciseres, at også offshoresikkerhedsloven og kapitel 4 A i lov om luftfart finder anvendelse ved udstationering. Og beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til efter forhandling med den relevante minister at fastsætte, at tilsynet med anmeldelsespligten til RUT inden for bestemte sektorer skal varetages af en anden myndighed end Arbejdstilsynet.

I Venstre ser vi meget positivt på arbejdskraftens frie bevægelighed, men samtidig er det nødvendigt, at vi sætter konsekvent ind over for det mindretal, der udnytter systemet. Vi skal bekæmpe social dumping, og derfor skal vi løbende foretage de nødvendige justeringer i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, for det er med til at sikre en overholdelse af løn- og arbejdsvilkår for lønmodtagerne og en fair konkurrence for arbejdsgiverne.

Derfor indgik den tidligere VK-regering også en aftale om styrkelse af RUT med Socialdemokraterne, SF og Radikale allerede i 2009, en aftale, som beskæftigelsesministeren i svar på spørgsmål 178 fra den 12. marts 2013 anser som værende forligsbundet på beskæftigelsesområdet. Nu foreligger disse forslag, som ikke har været drøftet i forligskredsen. Det er en meget kedelig fremgangsmåde, og vi forventer, at vi meget snart får lejlighed til at drøfte dem i forligskredsen.

Hvad angår de nye initiativer i forhold til RUT, vil vi gerne drøfte dem, hvis det altså kan dokumenteres, at de kan gøre en forskel. Men vi har allerede nu en række forbehold:

Bl.a. bør retningslinjerne for udstedelse af bøder præciseres. Det fremgår ikke tydeligt nok af forslaget, hvordan det helt nøjagtigt skal foregå. Vi mener heller ikke, der er grund til at gøre livet unødvendig surt for virksomhederne, og derfor bør RUT løbende opdateres med henblik på at fjerne overflødige krav og ligegyldige informationer. Og det bør undersøges, om det er en god idé at give alle adgang til at se oplysninger om arbejdsperiode og -sted. Det kan nemlig få betydning for virksomhedens konkurrenceevne.

Afslutningsvis vil jeg sige, at vi ser frem til kommende drøftelser af ændringer i RUT, og ved den lejlighed vil vi gerne bede om at få belyst flere af initiativerne mere grundigt.

Tak. Der er ikke nogen til korte bemærkninger. Den næste i talerrækken er hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Socialdemokraternes holdning til social dumping er helt klar. Udenlandske virksomheder og arbejdstagere er selvfølgelig meget velkomne, men inden for lovens rammer og på danske vilkår. Vi vil selvfølgelig ikke acceptere illegal arbejdskraft, løndumping og konkurrenceforvridning.

Der er desværre fortsat alvorlige problemer særligt med østeuropæiske virksomheder, som ikke agerer på lige konkurrencevilkår med danske virksomheder. Vi ser desuden stadig væk udenlandske arbejdstagere, som arbejder og bor under stærkt kritisable forhold, og udenlandske virksomheder, der snyder med moms og skat. Det koster danske arbejdspladser og underminerer hele det danske arbejdsmarked.

Det er derfor på alle måder glædeligt, at regeringen fra dag et netop har bekæmpet social dumping i Danmark. Det har vi set i forbindelse med finanslovene for 2012 og 2013. Her afsatte regeringen i samarbejde med Enhedslisten midler til en række initiativer, der netop skal modvirke social dumping. I dag behandler vi så lovforslag nr. L 195, der udmønter nogle af disse initiativer.

Med lovforslaget ønsker regeringen bl.a., at RUT-registeret bliver mere omfangsrigt, hyppigere opdateret og mere tilgængeligt for offentligheden. Det gøres eksempelvis ved, at udenlandske tjenesteydere i forbindelse med registreringen i RUT også skal anmelde oplysning om momsnummeret i hjemlandet. Det gør det nemmere for de danske myndigheder at tjekke, om der er tale om reelle virksomheder eller f.eks. tale om tilfælde af skatteunddragelse i både Danmark og hjemlandet. Det er altså for at undgå meget af det, vi hører om i pressen, med de fupfirmaer.

De oplysninger skal samtidig gøres offentligt tilgængelige. Dermed får offentlige myndigheder styrket muligheden for at føre opsyn med udenlandske virksomheder og arbejdstagere i Danmark, ligesom arbejdsmarkedets parter får bedre mulighed for at sikre overholdelse af løn- og arbejdsvilkår.

Samtidig bliver Arbejdstilsynet i stand til at reagere hurtigt og tildele administrative bøder ved overtrædelse af anmelderpligten til RUT-registeret, ligesom Arbejdstilsynet i en årrække har haft mulighed for at udstede administrative bøder på hele arbejdsmiljøområdet. Dermed kan udenlandske virksomheder hurtigt og konsekvent straffes med bøde, hvis de overtræder reglerne.

Med andre ord bliver det sværere at snyde uden at blive opdaget, og hvis man snyder, får det hurtigere konsekvenser. Det er vigtige tiltag i kampen mod social dumping, og derfor kan Socialdemokraterne selvfølgelig kun støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi fortsætter i talerrækken. Hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak. Det her forslag drejer sig om en udvidelse af anmeldelsespligten til også at omfatte momsnummer i hjemlandet, og Dansk Folkeparti synes, det er helt fint, hvis man kan kontrollere, at det er en virksomhed, der faktisk er registreret i hjemlandet, altså at det ikke bare er en, der er oprettet til lejligheden i Danmark.

Der er selvfølgelig det problem med en polsk virksomhed, der opretter en dansk virksomhed og så ansætter de polske arbejdere til en underbetalt løn i den danske virksomhed. Der synes jeg at der er et udestående med hensyn til at kontrollere, hvordan man får fat i den slags virksomheder. Det har vi set en hel del eksempler på – altså på, at nogle opretter en virksomhed i Danmark og så underbetaler den udenlandske arbejdskraft og dermed presser danskere ud af arbejdsmarkedet. Det synes jeg er noget der skulle tages fat på, altså, vi skulle kigge på, om der måske ikke var en eller anden mulighed for at få stoppet den praksis.

Det giver også udvidet offentlig adgang til oplysninger om som sagt momsnummer og om arbejdsperiode. Og så bliver fristen for at anmelde ændringer i RUT forkortet til 3 dage. Der har man efter Dansk Folkepartis mening brugt en vanvittig undskyldning med, at virksomheden skal kunne have mulighed for at komme på biblioteket for at indberette til RUT-registeret. Altså, helt ærligt, vil jeg sige til ministeren, så lever vi i et samfund, hvor alle virksomheder med respekt for sig selv har computere. Det kan ikke være rimeligt, at man så skal sige, at det skal være sådan, at de kan gå på biblioteket for at indberette. Mange steder har bibliotekerne kun åbent på bestemte tider, og så skal man have adgang med sit sygesikringskort.

Vi har så travlt med at digitalisere, alt skal digitaliseres. Hvis en borger skal i kontakt med det offentlige, er det via digital indberetning. Det må også være sådan, at man kan forlange, at en virksomhed, der vil arbejde i Danmark på ordnede vilkår, også er så avanceret, at de har en computer.

Derfor vil jeg foreslå ministeren, at det bliver fra dag et, at man skal indberette det. Har de ikke en computer, og kan de ikke finde ud af at bruge en computer, så tror jeg nok, at de skulle blive i Østeuropa og arbejde dér i stedet for at komme til Danmark og arbejde. Det synes jeg i hvert fald, og hvis ikke ministeren vil stille et ændringsforslag, så vil vi i Dansk Folkeparti foranledige, at der bliver stillet et ændringsforslag om, at det skal være fra dag et. Og den undskyldning med, at de skal kunne komme på biblioteket, holder altså ikke.

Hjemmel til Arbejdstilsynet om at kunne udstede administrative bødeforelæg, hvis de overtræder det, kan vi egentlig godt støtte.

Så jeg vil sige det på den måde, at hvis vi kunne få den ændring igennem, at det skulle være fra dag et, og få et løfte fra ministeren om, at vi kunne se på de tilfælde, hvor man opretter en dansk virksomhed og så alligevel ansætter de samme folk, der skulle have arbejdet under RUT-registeret, altså som skulle kontrolleres dér, så kunne vi i Dansk Folkeparti støtte det her forslag.

Men jeg håber, at ministeren vil være indstillet på et ændringsforslag i forbindelse med anmeldelsespligten.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken, og den næste er hr. Nadeem Farooq, Radikale Venstre, værsgo.

Tak for det. Jeg vil ikke her opridse alle de forskellige og forskelligartede elementer i lovforslaget – det er allerede blevet gjort fyldigt – jeg vil hellere knytte nogle overordnede ord til begrebet social dumping og udenlandsk arbejdskraft.

I Radikale Venstre hilser vi udenlandsk arbejdskraft velkommen. Det er godt, at vi får udenlandsk arbejdskraft til Danmark, for den type arbejdskraft har en vigtig funktion på det danske arbejdsmarked. Den sikrer, at der er arbejdsfunktioner, der bliver varetaget. Det er godt for dansk vækst og velstand, det gør os rigere, og det er en god ting.

Når det er sagt, er det også vigtigt, at vi sikrer, at den udenlandske arbejdskraft opererer i Danmark på fair vilkår. Det er, når jeg taler med danske lønmodtagere i forskellige fagforeninger, helt klart min opfattelse, at de som udgangspunkt ikke har noget imod udenlandsk arbejdskraft, men at de ønsker at tage kampen op på fair vilkår. Derfor skal vi aktivt modvirke snyd og systematisk underbydning af dansk arbejdskraft.

Jeg glæder mig også over, at langt de fleste udenlandske virksomheder overholder reglerne, de danske regler, for at være her, men der er brodne kar, og dem må vi gå efter. Derfor vil jeg også glæde mig over, at regeringen sammen med Enhedslisten i forbindelse med de seneste to finanslove har iværksat en række initiativer for netop at sætte turbo på kampen for at mindske social dumping. Et at de initiativer er det med at bruge RUT-registeret på en bedre måde og på en mere retvisende måde.

Så alt i alt er det vigtigt at finde balancen mellem på den ene side at hilse den udenlandske arbejdskraft velkommen – vi skal senere se på, hvordan vi kan gøre vilkårene for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft endnu bedre – og på den anden side at sætte ind der, hvor vi ser den sociale dumping blomstre.

Der er en enkelt for korte bemærkninger. Hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance, værsgo.

Jeg vil blot spørge ordføreren, om det ifølge ordføreren er social dumping, hvis f.eks. en østarbejder arbejder til en løn, som ligger under det, den er ifølge de danske overenskomster.

Værsgo til ordføreren.

Mit udgangspunkt er, at det er fair og bedst, hvis det er, at konkurrencen foregår inden for det segment af markedet, som handler om overenskomstmæssige lønvilkår. Det er selvfølgelig et elastisk begreb, men det er jo dér, hvor kampen skal stå. Hvis det er, at udenlandske virksomheder på systematisk vis forsøger at gå under, altså ned til 80 kr. i timen, ned til 90 kr. i timen, så mener jeg, at der er tale om social dumping.

Så er det hr. Joachim B. Olsen for den anden korte bemærkning. Nej, der er ikke flere spørgsmål til denne ordfører. Vi fortsætter i talerrækken, og den næste er fru Sanne Rubinke.

Undskyld, jeg så ikke, at hr. Bent Bøgsted også havde markeret. Ordføreren bedes komme op igen. Så er det hr. Bent Bøgsted.

Det var også lige i sidste øjeblik, og det beklager jeg. Det skal ikke gentage sig, ikke før næste gang. Det er godt, at vi har en fleksibel formand.

Jeg vil godt spørge til det her med, at ordføreren siger, at det er social dumping, hvis lønnen er 80-90 kr. i timen. Vi har eksempler, bl.a. den her Baltic Workforce, der tilbyder arbejdskraft til 80 kr. i timen. Hvad vil ordføreren gøre for at stoppe den virksomhed? Det er jo ikke en virksomhed, der skal registreres i RUT-registeret, da den er etableret i Danmark, men bruger udenlandsk arbejdskraft til 80 kr. i timen.

Ordføreren.

Først og fremmest glæder det mig, at hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti har nogle spørgsmål. Dem ville jeg jo nødig snydes for.

Man kan jo ikke sætte en eksakt formel op her. Som hr. Bent Bøgsted er inde på, skal vi skelne mellem, at den sociale dumping kan hidrøre fra udlandet via udenlandske virksomheder, og at det kan være danske virksomheder, hvis man kan sige det på den måde. Og der er det klart, at der jo er nogle ting, som ikke er ulovlige. Man kan godt underbyde, uden at det er ulovligt, og der kan vi jo ikke gå hen og så at sige effektuere et lovmæssigt indgreb over for det. Men det, vi kan holde øje med, er, om man også overholder de andre regler om udbetaling af feriepenge, arbejdsmiljøregler osv. Der vil jo ofte være den sammenhæng, at når man forsøger markant at underbyde på lønområdet, så er de andre ting heller ikke i orden. Det er noget, vi må holde øje med.

Jeg mener, at myndighederne har fået ekstra muskler med de aftaler, vi har lavet i forbindelse med finansloven. Så på den måde kan vi jo sammen glæde os over det.

Så er det hr. Bent Bøgsted for den anden korte bemærkning.

Vil det sige, at ordføreren i forhold til det, der blev sagt før, mener, at det er social dumping, hvis en udenlandsk virksomhed, der er registreret i RUT-registeret, underbyder? Jeg har ikke helt forstået det. For et udenlandsk firma, der er registreret i RUT, kan jo netop arbejde i Danmark til polske overenskomster. De behøver ikke overholde en dansk overenskomst. De skal bare være registreret, så man har kontrol med, hvem der arbejder der. RUT-registeret stiller ikke krav om, at de skal arbejde efter danske lønforhold.

Så siger ordføreren også, at det godt kan være, at det er helt i orden, hvis man arbejder til en lavere løn, bare der udbetales feriepenge. Det er sådan, jeg forstår det. Og det vil sige, at ordføreren mener, at det er helt i orden, at en virksomhed bliver oprettet Danmark og ansætter polske eller litauiske arbejdere til 80 kr. i timen, bare den udbetaler feriepenge. For det er jo det, der kontrolleres, altså om de udbetaler feriepenge. Er det sådan, det skal forstås?

Ordføreren.

Sådan kan man ikke stille det op. Der er mange elementer i det her. Der er noget omkring det lovgivningsmæssige, det juridiske, og det skal selvfølgelig være på plads. Og så er der jo hele den her gråzone. For social dumping er ikke et entydigt begreb. Der kan godt ske løndumping. Det kan godt finde sted, uden at det er ulovligt. Vi ser jo hver eneste dag eksempler på, at der er virksomheder, der forsøger at gennemføre social dumping på lovlig vis. Der er det, jeg siger, at vi skal sikre, at andre lovgivningsmæssige ting som feriepenge og arbejdsmiljøregler bliver fulgt.

Så det, jeg i virkeligheden siger, er, at hvis ikke man kan stoppe nogle af de virksomheder i markant at underbyde dansk arbejdskraft på selve lønnen, så kan man gøre det på andre måder, fordi der ofte vil være en sammenhæng mellem, at de underbyder, og at de ikke overholder de gængse juridiske ting såsom feriepenge.

Så tror jeg, jeg kan sige tak til ordføreren. Vi kan fortsætte i talerrækken. Den næste taler er fru Sanne Rubinke, SF.

Jeg er også meget tilfreds med, at vi nu igen står med en del af udmøntningen af finanslovsaftalen med Enhedslisten. I dag tager vi med det her lovforslag endnu et skridt mod ordnede forhold på det danske arbejdsmarked, når det kommer til udenlandske firmaer, der udstationerer udenlandske arbejdere i Danmark.

I SF er vi optaget af løbende at justere reglerne på arbejdsmarkedet, i takt med at virkeligheden ændrer sig. Det samme gør sig gældende med RUT-registeret. En øget offentlig tilgængelighed til registrering vedrørende momsnumre og arbejdsperioder og en skærpelse af anmelderpligten og forkortelse af fristen synes vi selvfølgelig er positiv. Hvad angår konkrete ændringer af registeret vil jeg sige, at det er ændringer, som kan være med til at til at styrke kampen mod social dumping. Kampen for et arbejdsmarked med ens vilkår og med arbejde at få arbejde og arbejde, der er til at leve af, er nu engang en vigtig kamp, synes vi. Brutaliseringen af arbejdslivet er stor og nogle steder endda meget massiv.

Når vi som i dag vedtager love og regler, der regulerer – det gælder også reglerne for udstationeret arbejdskraft – er det for at sikre, at danske såvel som udenlandske arbejdere får muligheden for at have et anstændigt arbejdsliv. I vores øjne er det bl.a. et arbejdsliv, som gør, at man kan leve af den løn, man får, og med arbejdsforhold, der gør, at nedslidning, stress og arbejdsskader ikke er en naturlig følgesvend, når man går på arbejde. Vi løser ikke alle problemer med social dumping med det her lovforslag, men vi tager et skridt i den rigtige retning, som er en retning mod bedre kontrol, mere ordnede arbejdsforhold, og derfor kan vi i SF naturligvis støtte lovforslaget og ser frem til den videre behandling.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i talerrækken, og den næste ordfører er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo til ordføreren.

Efter en lidt sur start på dagen her i salen ser det alligevel ud til at blive en god dag her hen mod slutningen, hvor vi med glæde vil støtte dette lovforslag, der udspringer af Enhedslistens finanslovsaftale med regeringen, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke ministeren for det gode samarbejde, vi har haft siden valget, og jeg synes, at der er sket mange fremskridt i den her vigtige dagsorden.

Det, vi har her, er et godt forslag, hvor vi endnu en gang forbedrer redskaberne i kampen mod social dumping, denne gang i form af nogle forbedringer af RUT og muligheden for at håndhæve reglerne på det her område. Anmeldelsespligten udvides, sådan at man også skal opgive momsnummeret i hjemlandet, og det kan blive et vigtigt redskab i konstateringen af, om der overhovedet er tale om en reelt eksisterende virksomhed, hvilket er et stort problem i dag for fagforeningerne, når de får fat i en virksomhed og skal finde ud af, hvordan man nu skal tackle denne virksomhed.

Kortere frist for at anmelde ændringerne og oplysningerne i RUT er jo også et fremskridt. Man nedsætter fristen fra 8 til 3 dage. Det kan gøres bedre. Det er der allerede en ordfører der har været oppe at påpege, og vi har haft en udmærket drøftelse med ministeren om det, som vi synes gav et tilfredsstillende resultat, og jeg forventer da, at ministeren lidt senere her kan sige, at det vil munde ud i et ændringsforslag, der strammer det yderligere op.

Så er der det med den offentlige adgang til oplysningerne. Det er jo helt afgørende for arbejdsmarkedets parter. Hvis de skal spille en mere aktiv rolle i forhold til at være med til at overholde reglerne eller sikre, at de udenlandske virksomheder overholder reglerne, så skal de have nogle redskaber til at gøre det med, og der er adgang til oplysningerne jo helt nødvendige. Der vil jeg gerne understrege, at det jo ikke kun er en opgave for fagbevægelsen at deltage i den øvelse. Det er også en opgave for arbejdsgiverne og deres organisation, og det har de jo en klar interesse i, fordi det kan være med til at sikre det, som man fra den side af salen plejer at kalde fair konkurrence mellem virksomhederne.

Så er der spørgsmålet om udstedelse af administrative bødeforelæg, som jo også er et klart fremskridt i Arbejdstilsynets muligheder for at håndhæve reglerne. Det har selvfølgelig den begrænsning, at udstedelsen af et bødeforelæg kræver, at den anklagede erkender sin fejl, så der er jo stadig væk mulighed for, at den pågældende virksomhed kan trække sagen i langdrag, men alligevel må vi formode, at det har en praktisk virkning og ikke mindst en præventiv virkning, da det meget hurtigt vil rygtes i branchen, at der nu er en større risiko for at få en bøde, hvis man ikke overholder reglerne.

Så det er jo essensen i lovforslaget: Det er ikke voldsomme, revolutionære ændringer, men alligevel er det nogle gode redskaber, som vil forbedre indsatsen mod social dumping. Vi er jo langtfra færdige ved at gennemføre de her ting. Det er en kæmpe opgave, og jeg tror, at vi skal være meget ædruelige og ærlige og sige, at der er lang vej igen, før vi kan sige, at vi sådan for alvor har løst det her problem. Derfor er jeg også tilfreds med tilkendegivelsen fra ministeren om, at vi arbejder videre med at undersøge, hvordan vi kan stramme hvervgiveransvaret, og at der i den forbindelse også skal ses på, om Arbejdstilsynet kan få bemyndigelse til at håndhæve det.

Vi mener også, at vi skal frem til en situation, hvor der er langt større bøder for overtrædelserne på det her område. Vi kan jo godt være lidt bange for, at de beskedne beløb, vi taler om indtil nu, kan gøre, at nogle virksomheder tænker: O.k., vi betaler os fra det, de gange vi bliver snuppet på fersk gerning, men alle de andre gange sparer vi jo de penge.

Hertil er der nogle yderligere tiltag, som Enhedslisten jo gentagne gange har slået til lyd for uden at kunne få flertal i Folketinget for det og heller ikke fuld lydhørhed hos ministeren. Vi glæder os jo meget over, at vi i den seneste finanslovsaftale blev enige om at skærpe kravene til de statslige virksomheder om at anvende arbejdsklausuler i kontrakter med private tjenesteydere.

Vi ser frem til, at vi også kan få styr på, hvordan vi så håndhæver arbejdsklausulerne fra de statslige virksomheders side. Som bl.a. metrosagen viser, hjælper det jo ikke ret meget at have et fint krav i kontrakten om, at arbejdet skal udføres på overenskomstmæssige vilkår, hvis den statslige virksomhed ikke kontrollerer, om det rent faktisk sker, og at der ikke er nogle skarpe redskaber til at sikre, at det bliver overholdt, sådan så vi straffer – ja, det ord skal man da bruge – den virksomhed, der ikke lever op til en aftale.

Vi ser også meget frem til regeringens forhandlinger med Kommunernes Landsforening om, at også kommunerne skal forpligtes til at anvende arbejdsklausuler. Vi havde jo gerne set en stærkere tekst i vores finanslovsaftale, hvor vi simpelt hen bare vedtog en lov herinde i Folketinget. Det må vi jo vende tilbage til, hvis det ikke bliver en tilfredsstillende forpligtende aftale med Kommunernes Landsforening, men de skal da have en chance, og regeringen skal have en chance for at komme ud af det med en god aftale. Det er meget vigtigt, at vi får det her på plads. Kommunerne er Danmarks største køber af varer og tjenesteydelser. Der ligger et kæmpe potentiale for en stærk indsats imod social dumping og sort arbejde.

Endelig vil jeg endnu en gang gentage vores forslag om bestilleransvar/kædeansvar – kært barn har mange navne. Hvis vi for alvor skal ændre kulturen i det økonomiske liv, sådan så det ikke længere er i orden at benytte sig af illegal arbejdskraft og sort arbejde i det hele taget, er vi altså nødt til at anvende et sådant redskab, sådan at alle, der køber tjenesteydelser over en vis størrelse, føler sig motiveret til at benytte virksomheder, der behandler deres ansatte ordentligt, og som betaler de lovpligtige bidrag til fællesskabet. Og det vil jo for øvrigt også være en kæmpegevinst for statskassen.

Det er klart, at vi støtter lovforslaget. Jeg synes bare, at vi jo har haft en udmærket diskussion om social dumping, og hvordan vi bekæmper den, så jeg ville da lige benytte lejligheden til at røre trommerne for nogle redskaber, der nok er endnu mere effektive end det, vi forhåbentlig vedtager her.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i talerrækken. Den næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Lovforslaget her er en udmøntning af finanslovsaftalen mellem Enhedslisten og regeringen. Social dumping er jo sådan det helt store buzzword på venstrefløjen, men det er ofte svært at få en helt præcis definition af, hvad social dumping er – det er bare noget, vi ikke kan lide. I LA synes vi, det er ærgerligt, at den her debat omkring social dumping er med til at tegne et billede af, at arbejdskraft udefra ikke er velkommen i Danmark, og at det i det hele taget er et problem.

Det her lovforslag gør det mere besværligt for udenlandske virksomheder og arbejdstagere at etablere sig i Danmark, og det er sådan set det sidste, vi har brug for. Lovforslaget er endnu et skridt mod at indføre et tungt kontrolsystem. Vi synes, at fokus burde ligge på at lave reformer, at sikre, at danske arbejdstagere og virksomheder er konkurrencedygtige, i stedet for på at holde virksomheder uden for Danmark.

Selv om regeringen ikke vil indrømme det, er det her et lovforslag, som handler om at holde især østarbejdere væk fra det danske arbejdsmarked. Ud over det er det også et lovforslag, som åbner for, at Arbejdstilsynet kan udstede administrative bøder. Det er et redskab, som bliver mere og mere populært blandt politikerne; det synes vi er betænkeligt. Principielt burde det kun være politi, anklagemyndighed og domstole, der udstedte bøder. Alene derfor kan vi ikke støtte det her lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste taler er fru Benedikte Kiær, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Arbejdskraftens frie bevægelighed kan vi alle i større eller mindre grad blive enige om er en god idé. Det betyder f.eks., at vi har mulighed for at tage et arbejde i et andet EU-land, og at det også gælder den anden vej, altså at andre EU-borgere har mulighed for at komme hertil og tage et arbejde. Men vi kan også blive enige om, at vi ikke bryder os om, at den mulighed bliver misbrugt. F.eks. har vi oplevet historier og sager, hvor borgere fra andre EU-lande arbejder i Danmark under nogle kummerlige vilkår og til en løn, der skævvrider markedet, så danske virksomheder har svært ved at få fyldt ordrebogen ud; det gælder f.eks. inden for byggebranchen, hvor der desværre har været flere eksempler. Derfor er Det Konservative Folkeparti også enig med regeringen i, at det er vigtigt, at der fortsat gøres en indsats for at komme problemerne til livs, og derfor kan vi også godt støtte formålet med forslaget om at sikre, at udenlandske tjenesteydere overholder danske regler og vilkår. Det vil også gavne de danske virksomheder, særlig de små og mellemstore virksomheder.

Men der er også et lillebitte men ved det her forslag, og jeg vil lige understrege, at det er et lille men, for vi har også lige en anmærkning i forhold til den del, der gælder, at Arbejdstilsynet får hjemmel til at kunne udstede administrative bødeforelæg for overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT. Vi er enige i, at man selvfølgelig skal anmeldes til RUT, hvis man ønsker at udføre opgaver i Danmark, og det er godt, at det med forslaget sikres, at det sker tidligere end i dag, men principielt er vi noget påpasselige med at udstede hjemler til, at myndigheder administrativt kan udstede bødeforelæg. Ligesom Advokatsamfundet mener vi, at muligheden for administrative bødeforelæg som hovedregel bør forbeholdes politi og anklagemyndigheden. Vi vil derfor spørge ind til dette område i udvalgsbehandlingen for at sikre os fuldstændig, at forslaget på ingen måde indeholder nogen retssikkerhedsmæssige problemstillinger. Jeg hæfter mig ved, at Advokatsamfundet ikke finder, at der er nogen retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved den her model, der er fremlagt i forslaget. Jeg vil blot gerne have dette uddybet under udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Den næste er beskæftigelsesministeren. Var der en kort bemærkning? Undskyld. Må jeg lige bede den konservative ordfører om at komme op igen, der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Tak til ordføreren. Det første spørgsmål går på, om det var mig, der sov i timen, eller kom der ikke en klar melding om, at man støtter lovforslaget? Eller er det betinget af spørgsmålet om de administrative bøder og eventuelle juridiske problemer, der kunne være i det? Det var det ene spørgsmål. Det andet er: Kunne ordføreren løfte sløret lidt for, hvad det skulle være for problemer, når nu Advokatsamfundet siger, at de sådan set synes, det er i orden, for de kigger på den situation, det bruges i, og man har at gøre med virksomheder, som måske er væk, sådan, inden man rigtig får fat i dem, og derfor synes Advokatsamfundet, at det da er en meget god ting at udstyre Arbejdstilsynet med den mulighed.

Så hvad er det for problemer, ordføreren eventuelt kan se i det her?

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes egentlig, at jeg talte meget positivt om forslaget. Det, jeg blot har, er, at når vi netop bevæger os ind på det her område, vil jeg gerne gå med livrem og seler. Jeg ved godt, at Advokatsamfundet i deres høringssvar er kommet med en vurdering af, hvorvidt der er nogle retssikkerhedsmæssige problemstillinger eller ej. Jeg hæfter mig også ved, at de som udgangspunkt mener, at der ikke skal være sådan nogen administrative bødeforelæg. Jeg vil blot sikre mig det helt. Livrem og seler, jeg vil blot have uddybet det svar, som er kommet fra Advokatsamfundet, og det er blot det, jeg vil foretage mig i udvalgsbehandlingen.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jamen så er jeg bare glad for, at problemet ikke er større, for så skal det såmænd nok gå sådan, at vi også får Det Konservative Folkeparti med om bord. Så tak for det.

Ordføreren.

Det lyder godt. Jeg sagde også, det var et lille men.

Så har jeg ikke set flere i talerkøen. Den næste er beskæftigelsesministeren.

Jeg vil fortsætte der, hvor Enhedslistens ordfører slap, nemlig med, at jeg selvfølgelig er positiv og måske også positivt overrasket over, at vi måske kan få en bred politisk opbakning til forslaget her. Det ville være rigtig, rigtig godt. Tak for en grundig og ordentlig drøftelse af lovforslaget.

Jeg vil gerne takke for behandlingen og selvfølgelig især takke Enhedslisten for et godt, kontinuerligt og ambitiøst samarbejde om at bekæmpe social dumping. Vi startede med det her samarbejde, umiddelbart efter at regeringen var tiltrådt. Vi har forfulgt sporet lige siden, og jeg kan bekræfte over for hr. Finn Sørensen, at vi ikke er færdige endnu. Det bliver vi givet ikke på noget tidspunkt. Det vil blive ved med at stå højt både på Enhedslistens og regeringens dagsorden.

Så vil jeg med det samme sige til spørgsmålet fra først hr. Bent Bøgsted, som efterfølgende blev fulgt op af et spørgsmål fra hr. Finn Sørensen, at jeg synes måske også, at Beskæftigelsesministeriet har været lige flinke nok i udformningen af lovforslaget, når det gælder 3-dagesfristen. Jeg har allerede tilkendegivet over for Enhedslisten, som har rejst ønsket om at få en kortere frist, bl.a. på baggrund af høringssvarene fra fagbevægelsen, tror jeg nok, at det ser jeg positivt på. Det bekræfter jeg hermed også over for Dansk Folkeparti. Og mit forslag vil være, at vi udarbejder et ændringsforslag om det med tidsfristen, og så kan det indgå i den videre behandling.

Af helt politisk karakter vil jeg sige, at jeg kan tilslutte mig mange af de faldne kommentarer. Det er helt afgørende, at vi i Danmark har et reguleret, ordentligt og gennemsigtigt arbejdsmarked, hvor vores lønmodtagere nyder den beskyttelse, de har behov for, og hvor der samtidig er en ordentlig konkurrence mellem virksomheder, der fungerer efter loven og på ordentlige vilkår.

Når social dumping er så stort et problem, som social dumping er, er det, fordi det både udfordrer lønmodtagere og virksomheder, og det er jo dermed en underminerende kraft på vores arbejdsmarked, som på lange, lange stræk fungerer rigtig godt, altså det danske arbejdsmarked.

Derfor er det vigtigt at sætte ind over for social dumping. RUT-registeret er et vigtigt redskab i den forbindelse, og det er så derfor, at vi nu både har øje for brugen af administrative bøder og kigger på hele momsspørgsmålet, som er en anden del af lovforslaget her.

Endnu en gang tak for behandlingen. Det lover godt, at vi forhåbentlig kan få bred politisk opbakning til det, der er så fantastisk vigtigt, nemlig at bekæmpe social dumping, så vi har et ordentligt arbejdsmarked i Danmark.

Der er en enkelt med en kort bemærkning. Fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak. Kan ministeren bekræfte, at ministeren i et svar til fru Ulla Tørnæs den 12. marts 2013 har svaret, at RUT, Aftale om styrkelse af Register for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), 2009, er et forligsbelagt aftaleområde – en aftale, der blev indgået mellem V, K, S, SF og Radikale Venstre? Kan ministeren bekræfte, at ministeren har påpeget, at det her var et forligsbelagt område?

Værsgo til ministeren.

Det er jo næsten en gentagelse af den diskussion, vi har haft tidligere på aftenen omkring et andet lovforslag. Altså, det er ikke vurderet i Beskæftigelsesministeriet, at der her ville være tale om forligsbrud. Jeg har informeret de oprindelige forligspartier om de ændringer, som regeringen stod over for gerne at ville gennemføre. Men jeg vil i øvrigt gerne sige, at hvis der er et ønske i den oprindelige kreds af RUT-partier om i det hele taget at drøfte RUT-registeret, så står jeg selvfølgelig ikke i vejen for, at det skal være muligt.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Så det vil sige, at når ministeren svarer, at det er et forligsbelagt område, mener ministeren, at det er god forligsskik at ændre på RUT-registeret, selv om det ifølge ministeren er et af de forligsbelagte områder, uden at inddrage forligsparterne?

Værsgo til ministeren.

Altså, det her udmønter en finanslovsaftale, der er lavet sammen med Enhedslisten, men der er faktisk afsendt et brev fra min hånd om de forventede ændringer på RUT-området til forligskredsen, som jeg lige sagde før.

Jeg ser ikke flere til korte bemærkninger, så tak til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.