Det er jo rart at få udpenslet, at Venstre nu har fået et byrdestop, som er lige så rodfæstet i ethvert indlæg fra talerstolen hernede, som skattestoppet i sin tid var.
Det, man kan trøste sig med, er, at det viste sig, at skattestoppet jo kunne fortolkes på mange måder, bare det var den rigtige, der fortolkede det forskelligt, og sådan vil det sikkert også vise sig at være med byrdestoppet.
Det er jo sådan set ikke, fordi jeg ikke godt vil benytte lejligheden til at udtrykke en lille smule forståelse for Venstres synspunkt.
For det er klart, at vi står med nogle modsætninger i forbindelse med det her uddannelseskrav.
På den ene side rammer det mindre virksomheder, for hvem små udgifter kan være relativt store, men på den anden side skal der tages et rimeligt hensyn til, at man skal have noget kendskab til det dyr, man går og passer, for at sikre, at dyrevelfærden er i orden.
Jeg må sige, at efter at have læst høringssvarene og set, hvem der i grunden står bag det her forslag, mener jeg at kunne konstatere, at det er en byrde, vi nok godt kan pålægge erhvervet til fordel for dyrevelfærden, uden at det får alvorligt negative konsekvenser.
Jeg bemærker da også, at hverken Venstres eller Dansk Folkepartis ordfører var inde på, hvor mange arbejdspladser det ville koste, og det plejer da ellers altid at være med som sådan et bielement.
Det er nok, fordi tallet er nul, og så er det jo godt nok.
Jeg har også forståelse for det andet principielle synspunkt, som både Venstre og Dansk Folkeparti tager op, nemlig spørgsmålet om bemyndigelser.
Man skal jo altid tænke over, om man ville kunne leve med, at den bemyndigelse blev udøvet af en minister, man slet ikke havde tillid til, og den risiko eksisterer jo i et parlamentarisk demokrati, særlig for sådan nogen som os, må vi nok se i øjnene.
Jeg vil bare sige, at selv hvis det var en Venstremand, der skulle blive fødevareminister igen – det er næsten udelukket, men det kan jo ske ved et uheld – ville jeg nok turde overlade den her bemyndigelse også til ham eller hende.
Så jeg vil sige, at selv om jeg sådan set principielt er enig i, at man, når man indfører regler, som stiller de samme krav eller nogle tilnærmelsesvist ens krav til små virksomheder som til store virksomheder, skal være omhyggelig med, at de ikke har en utilsigtet effekt, og at man selvfølgelig også skal være forsigtig med at give bemyndigelse, så tror jeg godt, at Enhedslisten kan støtte det her lovforslag.
Men jeg vil sådan set godt give det tilsagn til både Venstre og Dansk Folkeparti, at jeg synes, at vi generelt skulle se på noget af reguleringen og alle de krav, vi stiller, på fødevareområdet og andre områder, og som måske har taget udgangspunkt i, at vi ligesom har vurderet, at alle virksomheder er lidt på niveau med Danish Crown i Horsens.
Vi burde prøve at se på, hvordan der kunne gennemføres nogle lempelser og mindre bureaukrati, uden at man løb nogen som helst risiko i forhold til fødevaresikkerhed, sundhed osv.
Det sidste er jo vigtigt, for vi ved også godt, at vi alle sammen står nede foran tv-kameraerne og skælder ud, hvis der er noget, der smutter i forbindelse med fødevaresikkerheden.
Der tror jeg at alle er hurtige og oppe på beatet.
Så det skal man selvfølgelig være opmærksom på.
Et andet element i det her lovforslag er det med, at der kommer en egentlig hjemmel til og nogle regler for, at man kan transportere slagtesvin fra sin svinebesætning til et slagteri, uden at den er mærket, når der er sikkerhed for, at svinene kan spores efterfølgende.
Til det vil jeg sige, at så længe vi bare er sikre på, at vi faktisk kan spore, hvor kødet kommer fra, så vil det jo i hvert fald i forhold til noget af det, vi ser ude i Europa nu, være et kæmpe fremskridt.
For kernen i at have en fødevarekontrol, som er etableret på den måde, som vi har etableret den på, er jo, at der er styr på, hvor tingene kommer fra.
Jeg tror godt, at vi her i Danmark kan klare at administrere det med de bestemmelser, der er lagt ind, så jeg ser ikke nogen grund til, at vi ikke også skulle kunne vedtage det.
Alt i alt kan jeg sige, at det ikke er i denne sag, at Enhedslisten får svært ved at leve op til den indimellem lidt sure forpligtelse at udgøre et parlamentarisk grundlag for regeringen.
Jeg skal dog for god ordens skyld sige, at det jo ikke er nogen garanti for, hvad vi kan finde på at sige og stemme til resten af de forslag, der skal behandles i dag.