Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 165:

Forslag til lov om Offerfonden.

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 28.02.2013).

Sammen med dette punkt foretages:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 166:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser. (Udvidelse af ordning om underretning af forurettede og styrkelse af rammerne for behandling af ansøgninger om offererstatning).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 28.02.2013).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver først ordet til Venstres ordfører, hr. Karsten Lauritzen.

Tak, formand. Det ene lovforslag, som vi skal behandle i dag, handler om oprettelsen af en offerfond. Forslaget har til formål at styrke indsatsen over for ofre gennem etablering af en offerfond. Fondens midler skal anvendes til at yde tilskud til offerrådgivning, forskning, uddannelsesindsatser, seminarier, informationsmateriale, forsøgs- og udviklingsinitiativer m.v. Fonden finansieres gennem et nyt offerbidrag, som skal betales af lovovertrædere i visse sager. Ifølge lovforslaget er det folk, der gør sig skyldige i en alvorlig lovovertrædelse.

Samtidig behandles L 166, der omhandler udvidelsen af underretningsordningen, der sådan kort fortalt betyder, at underretningsordningen i retsplejelovens § 741 g udvides til også at omfatte tilfælde, hvor gerningsmanden skal have en fremtrædende rolle i et tv- eller radioprogram eller skal optræde i et portrætinterview i en avis. Jeg tror bl.a., at det er Malene Duus-sagen, der har ført til en diskussion om, i hvilket omfang et offer har mulighed for at blive underrettet, når de kan se deres gerningsmand i tv eller i avisen.

Efter Venstres opfattelse er der i det sidste forslag tale om en relevant ændring af den gældende lovgivning givet det stigende antal tv-programmer om kriminelle og indsatte i danske fængsler, og det er en lovændring, som Venstre ubetinget støtter. Vi støtter også den del af lovforslaget, der handler om at sørge for en hurtigere behandling af ansøgninger om erstatning til ofre.

Men tilbage til lovforslaget om Offerfonden. Venstre er som udgangspunkt positivt indstillet over for skabelsen af en offerfond. Vi støttede et beslutningsforslag om det i sidste folketingssamling. Alt for ofte bliver offeret glemt, samtidig med at forbryderen får tilbudt den ene form for støtte efter den anden for at komme ud af kriminaliteten. Resultatet er, at vi bruger langt flere offentlige kroner på forbryderen end på offeret.

Dette misforhold bliver der med nærværende forslag rettet en smule op på. Den danske Offerfond er inspireret af en tilsvarende svensk fond, som blev etableret tilbage i 1994, og der er ingen tvivl om, at det er på høje tid, at Danmark følger det svenske eksempel og etablerer noget tilsvarende. Det er vi positive over for. Og Venstre ser det som helt naturligt, at det er forbrydere, der skal betale til ofrene.

Problemet med det lovforslag, som justitsministeren har fremsat, er, at det er forbrydere til offerløse forbrydelser, der kommer til at finansiere størstedelen af Offerfonden. Lovforslaget er udformet på en sådan måde, at også bilister, der får et klip i kørekortet, skal bidrage med de 500 kr. Her ser vi altså et klart misforhold. Det er en lovovertrædelse at køre for stærkt på en tom landevej, men er det en alvorlig forbrydelse? Fanger politiets fotofartfælder folk, der har begået alvorlige forbrydelser? I så fald ville størstedelen af den voksne danske befolkning på et eller andet tidspunkt kunne karakteriseres som forbryder.

Der er ganske enkelt ikke proportioner i det forslag, som regeringen og justitsministeren har fremsat, når man som ellers normalt lovlydig borger skal betale erstatning til ofre for spirituskørsel og grov vold, fordi man bliver taget i en fotofartfælde; eller hvis man kommer til at køre lidt for tæt på den forankørende, hvilket også kan give et klip i kortet. Mord, grov vold og en hastighedsovertrædelse på en tom landevej takseres på samme måde, nemlig med 500 kr. Det understreger endnu en gang, at politiets automatiske fotofartfælder ikke har et præventivt formål, men alene er en pengemaskine. Det er en pengemaskine, som skal finansiere et hul i statskassen og denne dække udgiften til et ellers sympatisk formål. Det er problematisk.

Vi har noteret os, at den af Justitsministeriet nedsatte arbejdsgruppe oprindeligt ville afgrænse en offerfond til de forbrydelser, hvor der er et egentligt offer. Denne afgrænsning synes vi sådan set er meget hensigtsmæssig, hvis man ønsker at skabe en sammenhæng mellem forbrydelsen og bistanden til offeret. Det virker ulogisk, at selv mindre trafikforseelser, hvor der i langt den overvejende del heldigvis ikke er et offer, skal udløse bidrag til Offerfonden. I forvejen er bøderne for trafikforseelser hævet betydeligt i 2012, og antallet af automatiske trafikkontroller bliver i 2013 på regeringens initiativ mangedoblet, firedoblet, hvis jeg ikke tager meget fejl. En de facto yderligere stigning i bødeniveauet er ganske enkelt urimeligt og står ikke mål med karakteren af lovovertrædelsen.

Derudover er det signal, man sender med det her lovforslag ved at sige, at et klip i kørekortet er en alvorlig forbrydelse på linje med personfarlig kriminalitet, ikke et signal og en sammenligning, som vi i Venstre ønsker at lægge stemmer til.

Det forventes, at der kommer et årligt beløb på ca. 27 mio. kr. ind til offerrelaterede formål, mens omkostningerne til administration og inddrivelse forventes at beløbe sig til hele 5,4 mio. kr. om året. Administrations- og inddrivelsesomkostningerne forekommer derfor umiddelbart voldsomme. Det betyder faktisk, at hele 20 pct., altså en femtedel af indtægterne fra Offerfonden går til administration og aldrig vil komme i nærheden af ofrene. Vi vil under udvalgsbehandlingen grave lidt dybere ned i, hvorfor administrationsomkostningerne er så store.

I Sverige finansieres offerfonden ved hjælp af bidrag fra personer, der er dømt for alvorlige forbrydelser. Her er det især personer, som afsoner i fodlænke, der må holde for med et gebyr på 50 kr. pr. dag, som også FDM som høringspart har påpeget. Netop personer, der afsoner i fodlænke, vil typisk varetage et job samtidig, og det betyder, at de rent faktisk har mulighed for at betale, i modsætning til indsatte i et almindeligt fængsel. Venstre vil derfor håbe, at vi under udvalgsbehandlingen kan have en god debat om, hvorvidt snittet nu er lagt rigtigt i det her lovforslag, i forhold til at langt den overvejende del af indtægterne kommer fra forbrydelser, hvor der ikke har været et reelt offer. Vi vil sådan set hellere, at de, hvor der har været et reelt offer, bidrager med lidt mere, eller at man kaster et blik på den svenske ordning, hvor folk i fodlænke altså bidrager betydelig mere ud fra en betragtning om, at det er et privilegium at få lov til at afsone i fodlænke, hvor de har mulighed for at passe et job samtidig og derfor måske kan have større mulighed for at bidrage til Offerfonden.

Som nævnt er Venstre positivt indstillet over for at støtte ofrene gennem etablering af en offerfond. Desværre er vi meget kritiske over for den foreslåede finansiering, der ligger i det her forslag, og vi er noget bekymret for det signal, man sender med lovforslaget, hvor man sidestiller en trafikforseelse, et klip i kortet, med ganske alvorlig personfarlig kriminalitet. Det synes vi ganske enkelt ikke er fair.

Derfor kan vi på det foreliggende grundlag ikke støtte lovforslaget.

Der er en stribe korte bemærkninger. Først er det fra hr. Ole Hækkerup.

Tak. Jeg vil gerne stille et spørgsmål til Venstres ordfører. Hvis man nu følger Venstres idé med at sige, at der er langt færre, der skal betale til Offerfonden, hvor mange penge tror Venstres ordfører så der kommer til at mangle i Offerfonden, og hvilke konsekvenser tror Venstres ordfører det vil have for ofrene?

Ordføreren.

Det kan vi jo se nærmere på under udvalgsbehandlingen. Personligt er jeg også noget optaget af, at regeringen regner med, tror jeg, en tredobling af indtægterne i år og en firedobling næste år fra bøder for overtrædelse af færdselsloven udskrevet med hjælp fra den her automatiske trafikkontrol. Jeg er lidt interesseret i, om man har indregnet alle de mennesker, der vil få et klip i kortet i den forbindelse. Jeg kunne godt forestille mig, at vi i udvalgsbehandlingen skal grave lidt i finansieringen. Men selvfølgelig må det være sådan, at når man vil indsnævre kredsen af personer, der betaler til fonden, så må dem, der er tilbage, nødvendigvis betale noget mere. Ellers må man finde en anden ordning. Vi er sådan set villige til at se nærmere på den model fra Sverige, som FDM i sit høringssvar peger på.

Ole Hækkerup.

Nu er der jo så lidt teknik i det, som hr. Karsten Lauritzen sikkert udmærket ved. Det handler om, hvor meget folk i virkeligheden kan betale selv, og hvor meget man skal have statskassen ind over. Så nu hopper jeg bare hen over teknikken og når til pointen. Hr. Karsten Lauritzen er vel fuldt ud opmærksom på det med, at hvis man følger den der tanke, ender det med, at vi også skal afsætte nogle penge på finansloven. Det kan så være 8 mio. kr., men det betyder, at der er nogle flere penge, vi skal skubbe ind i det her fra statskassen. Er det ikke korrekt forstået? Jeg stiller spørgsmålet i forlængelse af hr. Karsten Lauritzens bemærkning.

Ordføreren.

Det kommer jo an på, hvordan man skruer det sammen. Man kunne vælge at sige, at folk, der afsoner i fodlænke, skal betale 50 kr. om dagen, som man gør i Sverige. Det er jo mennesker, hos hvem sandsynligheden for at kradse penge ind er større. Det er jo fuldstændig rigtigt, at hvis man udskriver bøder til folk, der ikke kan betale, og har brugt pengene til noget, må statskassen træde til.

Men der kunne man måske forestille sig en model, og det er også min forståelse, når jeg læser lovforslaget, at det er sådan, at Offerfonden først kan bruge pengene, når de er kommet ind. Der er sådan set ikke en statssubsidiering i de her bidrag. Men det kan vi jo selvfølgelig få opklaret under udvalgsbehandlingen eller gennem et spørgsmål til ministeren, når ministeren kommer på talerstolen.

Hr. Jeppe Mikkelsen for en kort bemærkning.

Jeg synes, at det er en ret gratis omgang for Venstres ordfører. Man står og siger, at man gerne vil støtte det, og det er sådan set ikke noget nyt. Det har Venstre villet i mange år. Man forsøgte selv som regeringsparti at finde finansiering for nogle år siden, og dengang lykkedes det heller ikke. Nu står vi så her som regering, og vi har faktisk fundet finansieringen. Venstres ordfører er så ikke helt enig i den og kommer med nogle luftige udsagn om, at så kan vi bare sætte betalingen op for dem, der har fået en straf, hvor de skal have en fodlænke på eller andet. Men resultatet bliver, at statskassen kommer til at betale mere. Jeg synes simpelt hen, at det er en gratis omgang. Er det rigtigt, at Venstre her i dag ikke har fundet nogen form for finansiering, men bare kommer med ufinansierede løfter til ofrene?

Ordføreren.

Altså, vi har i sidste samling fremsat et beslutningsforslag, som vi har støttet sammen med Dansk Folkeparti, og jeg tror også, at De Konservative var med, og det står vi fuldt og helt bag. Men det beslutningsforslag lægger netop ikke op til den her kraftige udvidelse med trafikforseelser. Hvis hr. Jeppe Mikkelsen kan få justitsministeren til at indkalde Folketingets partier til en snak, hvor vi kan lave en række ændringsforslag og sørge for, at indtægterne når op på det samme beløb, nemlig 27 mio. kr., så er jeg sikker på, at vi kan nå hinanden. Sandheden er jo, at det kan hr. Jeppe Mikkelsen ikke få justitsministeren til, for det ønsker justitsministeren ikke. Men hvis det utopiske skulle ske, kommer vi gerne, og så finder vi gerne finansiering, sådan at vi kan sikre det samme beløb til ofrene. Det kan jeg garantere De Radikales ordfører.

Jeppe Mikkelsen.

Jeg vil gerne stå her i salen og sige det ligeud: Vi prioriterer ofrene, vi prioriterer dem, og vi er villige til at tage pengene fra nogle andre. Så tager vi dem helt tilfældigt fra gerningsmænd, og vi tager dem fra fartsyndere. Det drejer sig jo ikke om små trafikforseelser. Det drejer sig trods alt om folk, der får et klip i kørekortet. Det vil jeg gerne sige, men det kan Venstre jo ikke. Venstre siger bare: Vi vil gerne hjælpe ofrene, men vi vil sådan set ikke finde pengene til det. Så synes jeg jo, at det er noget tom snak. Men jeg vil godt spørge hr. Karsten Lauritzen, om Venstre, hvis magten nu skulle skifte ved næste valg, ønsker at rulle det her tilbage, når det nu bliver vedtaget af det flertal, som vi har samlet for forslaget.

Ordføreren.

Hvis man får en offerfond, som ikke fungerer, så tror jeg da, at vi vil lave den om, men vi er nu tilhængere af, at når der er lavet noget lovgivning, også selv om man ikke selv har lagt stemmer til den, så skal man tænke sig om, før man ruller ting tilbage eller laver dem om, men det kan jeg jo ikke udelukke vil ske. Jeg kan dog heller ikke garantere det.

Så kan jeg bare sige til hr. Jeppe Mikkelsen, at noget af det, vi er lidt bekymrede for, er jo, at der er kræfter i regeringen, som ønsker at udvide ordningen med klip i kørekortet, sådan at man kan få klip i kørekortet for at tale i mobiltelefon og for at have glemt at tage sin sele på. Det er jo den der glidebane, vi er noget bekymrede for. Det drejer sig selvfølgelig om mennesker, som begår en lovovertrædelse, men det er ikke noget, som efter vores opfattelse er af alvorlig karakter og kan sidestilles med alvorlig personfarlig kriminalitet, og det er jo det signal, man sender med lovforslaget. Så selvfølgelig er det et spørgsmål om at hjælpe ofrene, men der er altså også en diskussion om det signal, man sender med det her lovforslag, og som vi har et problem med. Det tror jeg vi kan løse, hvis der er en vilje til at lave lovforslaget om, men det er ikke mit indtryk, at det er tilfældet, og det har hr. Jeppe Mikkelsen heller ikke påpeget.

Fru Pernille Skipper for en kort bemærkning.

Tak. Jeg kan forstå på hr. Karsten Lauritzen, at grunden til, at Venstre ikke kan støtte et forslag, som samler millioner ind til at gøre en indsats for ofre for kriminalitet, er, fordi der er forskel på at køre med populært sagt en ordentlig kæp i øret ned igennem indre København og få et klip i kørekortet og det at begå mord. Og derfor vil hr. Karsten Lauritzen ikke være med til at sidestille de to forbrydelser ved at pålægge dem begge det samme bidrag til Offerfonden.

Jeg kunne godt tænke mig at høre hr. Karsten Lauritzen, om der i Venstres optik er forskel på f.eks. en dom fra simpel vold, fordi man har været i værtshusslagsmål, og et mord. Eller er det o.k. at sidestille de to forbrydelser i forbindelse med et bidrag til Offerfonden?

Ordføreren.

Jeg tror, at vi som folketingspolitikere skal være meget, meget påpasselige med at stemple ganske almindelige lovlydige mennesker, der kommer til at køre for stærkt eller kører for tæt på den forankørende – det kan man få et klip i kortet for. Jeg tror, at det i hvert fald er SF, der ønsker, at selen også skal give et klip i kørekortet. Hvis vi stempler dem som forbrydere på linje med folk, der har begået hård vold og personfarlig kriminalitet, så er det et meget, meget kedeligt signal at sende. Det vil jeg i hvert fald ikke være med til på Venstres vegne.

Men vi er åbne over for at diskutere det her. Vores holdning er ikke fuldstændig firkantet, men snittet her er simpelt hen lagt forkert, og vi kunne godt, tror jeg, nå hinanden i forhold til spiritus, som også er noget, der er mere alvorligt end det, der normalt fartmæssigt giver et klip i kørekortet. Og det er jo det eksempel, fru Pernille Skipper nævner. Så hvis fru Pernille Skipper kan få justitsministeren til at indkalde til en forhandling og en snak, eller vi kan sætte os i Folketingets Retsudvalg, så tror jeg, at vi kan nå hinanden. Men det her er simpelt hen en hetz på i øvrigt ganske lovlydige borgere, som har været uheldige at få et klip i kørekortet, og det er for meget.

Pernille Skipper.

Det kan jeg forstå på hr. Karsten Lauritzen. Men hr. Karsten Lauritzen svarer ikke på mit spørgsmål. For jeg giver da hr. Karsten Lauritzen fuldstændig ret i, at der er forskel på at køre for stærkt og få et klip i kørekortet, uagtet at der er tusindvis af mennesker, der dør eller kommer til skade i trafikken, fordi man overtræder færdselsloven på den måde, og på noget andet. Men uagtet det, giver jeg da ham fuldstændig ret i, at der er forskel på det og så at begå et mord. Men der er forskel på mange forbrydelser, også f.eks. et simpelt værtshusslagsmål og et mord. Men det vil hr. Karsten Lauritzen ikke have et problem med betyder det samme bidrag til Offerfonden.

Jeg er en lille smule i tvivl om, hvad argumentationen egentlig er for hr. Karsten Lauritzen, fordi lige nu lyder det bare, som om at Venstre rigtig gerne vil holde hånden under nogle mennesker, som kører halsløst, som kører for stærkt, som kører med spiritus i blodet, som kører for tæt på andre mennesker på motorvejen og dermed udsætter andre for fare. De skal ikke bidrage. Dermed siger Venstre, at det er vigtigere, at de mennesker ikke spytter 500 kr. i kassen, end det er, at vi får gjort noget for ofre for kriminalitet. Det er det, jeg hører hr. Karsten Lauritzen stå og sige.

Ordføreren.

Jamen så hører fru Pernille Skipper forkert. Vi påpeger, at vi ikke synes, at der er fundet en balance i det lovforslag, der ligger, og det er jo en principiel diskussion, som man også havde, da Justitsministeriet på et tidspunkt for år tilbage havde en arbejdsgruppe, der sad og arbejdede med det her. Og jeg tror, at der var en pointe i, at man pegede på, at man skulle være varsom med at tage forbrydelser med, hvor der ikke var noget åbenlyst offer, men blot kunne have været et offer. Det er jo en diskussion om, hvor man lægger snittet henne. Man kunne også tage folk, der går over for rødt. Man kunne også tage folk, der undlader at føre deres hund i snor. Det er jo en diskussion. Vi påpeger blot, at vi ikke synes, at der er balance i det, og vi synes slet ikke om den retorik, der ligger, hvor man altså siger, at der er tale om visse lovovertrædelser af mere alvorlig karakter. Det at få et klip i kørekortet – slet ikke med den udvidelse, som visse partier i Folketinget ønsker, hvad angår sikkerhedssele og mobiltelefon – er ikke udtryk for en balance i tingene. Vi vil gerne være med til at finde et flertal til bredt at vedtage det her, men det forudsætter, at fru Pernille Skipper og regeringen er indstillet på det.

Tak til Venstres ordfører, og så går vi til Socialdemokraternes ordfører, hr. Ole Hækkerup.

Tak, hr. formand. Ja, som det allerede er fremgået, er det med de her lovforslag sådan, at ofrene for forbrydelser stilles bedre end i dag, og allerede dér kan Socialdemokraterne selvfølgelig støtte dem. Det drejer sig om, at offeret for en forbrydelse skal have at vide, hvis gerningsmanden medvirker eksempelvis i et tv-program; det er det med underretningsordningen. Dernæst drejer det sig om at få afgjort sager om erstatning hurtigere, end de bliver afgjort i dag, og endelig etableringen af en offerfond. Offerfonden kommer til at fungere sådan, at der skal betales fra gerningsmandens side, og pengene skal gå til at hjælpe ofrene.

Det er initiativer, som der i virkeligheden har været brug for længe, også længe før den her regering, men desværre er der sket alt for lidt hidtil. Det er så rigtig godt, at der kan blive rettet op på det nu, fordi for ofrene skal vi gøre det bedre, så erstatninger kommer hurtigere, og så der kan komme udbetaling, når eksempelvis et delkrav om erstatning kan opgøres. Det handler jo grundlæggende om, at ofrene skal kunne komme videre med deres liv, og det at få afklaret spørgsmålet om erstatning er selvfølgelig et skridt på vejen til at få lagt sagen bag sig og komme videre med livet eller i hvert fald at sørge for, at den forhindring er der mindre for at komme videre med livet. Med Offerfonden bliver der penge til at gøre mere, hvad angår rådgivning og støtte.

Så har vi lige været igennem en diskussion – den har også været i offentligheden – om, at der er flere partier, der mener, at der er færre lovovertrædelser, der skal medføre, at gerningsmænd bidrager til Offerfonden. Det, der er min store bekymring i den forbindelse, er selvfølgelig, hvis det ender med, at man så får færre penge ind i Offerfonden. Det er noget, som jeg ville synes var helt katastrofalt, for så ville man jo i virkeligheden på den ene side sige, at man vil støtte ofrene, og samtidig risikerede man på den anden side at tømme Offerfonden for penge.

Så er de her lovforslag, som jeg tror det også allerede har været nævnt, jo et resultat af en offerpakke, som regeringen har aftalt med Enhedslisten. Helt grundlæggende er det sådan, at vi med de her lovforslag får rettet op på forholdene for ofrene i Danmark, og det har vi haft brug for. Det har Folketingets partier mulighed for at gøre noget ved nu, og det kan man gøre ved at stemme for de her forslag. Tak.

Der er korte bemærkninger, først fra hr. Karsten Lauritzen.

Nu vil jeg ikke være så fræk at spørge ordføreren, om ordføreren selv har fået et klip i kørekortet, men jeg er sikker på, at ordføreren har nogle i omgangskredsen, der har fået det, for det er ikke så unormalt, desværre. Men jeg vil bare spørge, om Socialdemokraternes ordfører virkelig mener, at et klip i kørekortet er en lovovertrædelse af mere alvorlig karakter.

Ordføreren.

Tak. Jeg synes, man skal skelne – jeg lagde også mærke til, at hr. Karsten Lauritzen i sin ordførertale snakkede om det her med trafikforseelser – og der er forskel på en trafikforseelse og et klip i kortet. Altså, hvis man skal have et klip i kortet for at køre for hurtigt, skal man køre mere end 30 pct. for hurtigt. Det vil sige, at man et sted, hvor man må køre 60 km/t., i virkelighedens verden skal op at køre 81 km/t., fordi der tages 3 km/t. fra til måleudstyret, for at det er sikkert, at man er der. Så vi snakker jo ikke sådan helt små trafikforseelser. Det er det ene.

Det andet er, jævnfør den diskussion, som fru Pernille Skipper og hr. Karsten Lauritzen havde, at det jo altid er et spørgsmål om, hvor man trækker grænsen, og jeg synes sådan set, at der er god logik i at sige, at vi skal sørge for at have så mange med, at der, punkt 1, kommer volumen i offerfonden. Det synes jeg sådan set i sig selv er et selvstændigt formål.

Punkt 2. Det er meget svært at argumentere for, at afstanden er alt for stor fra mord til klip i kørekortet, men at man synes, at afstanden fra mord til simpel vold slet ikke er for stor, der har jeg meget svært at se den logik, som Venstre har i den her sag.

Karsten Lauritzen.

Tak. Jeg spørger lige igen, om ordføreren mener, at et klip i kortet er en lovovertrædelse af mere alvorlig karakter. Og det er jo, fordi det er rigtigt nok, at der er en 30-procentsgrænse, men hvis man kører for tæt på den forankørende, kan man også få et klip i kortet, og hvis man skal følge SF's og De Radikales forslag, skal både sele og mobiltelefon tælle med. Derfor vil jeg bare være helt sikker på: Ordføreren mener altså, at et klip i kortet er en lovovertrædelse af mere alvorlig karakter – ja eller nej?

Ordføreren.

Jamen så er svaret jo enkelt: Jeg synes, at klip i kortet skal medføre, at man skal bidrage med 500 kr. til Offerfonden, og det er selvfølgelig af flere hensyn – og jeg kigger hr. Karsten Lauritzen ind i øjnene og siger det, som det er: af flere hensyn.

Punkt 1. Det giver os noget volumen i Offerfonden, og det synes jeg i sig selv er et formål. Det er i øvrigt også derfor, jeg synes, at dem, der svarer, at det ikke skal medføre bidrag til Offerfonden, ligesom skylder et svar på, hvor pengene så skal komme fra.

Punkt 2. Jeg synes ikke, det nødvendigvis er nogen lille eller ubetydelig trafikforseelse, for det handler jo ikke om en hvilken som helst fik kontrol. Det handler ikke om de her tilfælde, hvor der er en 8-procentsoverskridelse, altså hvor der er nogen, der har kørt 54 km/t. der, hvor man må køre 50 km/t. Vi skal jo op i et højere leje, og det skal være en større trafikforseelse, før det giver anledning til, at man skal bidrage til Offerfonden. Så for mig er det en alvorlig trafikforseelse.

Så er det hr. Kim Christiansen for en kort bemærkning.

Tak for det. Nu er der jo tidligere blevet fremsat et beslutningsforslag, det gik lidt i samme retning, af Dansk Folkeparti sammen med V og K, og der fik vi at vide på det tidspunkt, at regeringen var på vej med noget. Så kan det jo undre, at regeringen vælger helt entydigt at lave det her sammen med Enhedslisten. Hvorfor har man ikke valgt at engagere andre partier og måske prøve at lave noget, som kunne imødekomme et samlet Folketing?

Ordføreren.

Svaret på det er enkelt. Allerede dengang, da det var Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, der styrede Danmark, og det gjorde man i 10 år, fremsatte vi som opposition utallige gange forslag om at rette op på stillingen for ofrene. Herunder har vi haft forslag i Folketingssalen om at oprette en offerfond, og hver eneste gang er det blevet stemt ned af lige præcis Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Det er derfor, at Danmark ikke har fået en offerfond, men det fik man så mulighed for i forbindelse med regeringsskiftet. Det er punkt 1.

Punkt 2 er, at alt det her kunne Dansk Folkeparti uden problemer have anmeldt, hver eneste gang man havde en finanslovforhandling. Vi har jo fået utallige ting – grænsekontrol, overdækning af Jellingestenen, og hvad ved jeg – som Dansk Folkeparti har fået ind i finanslovforhandlingerne, og der kunne man jo også have anmeldt det her med en offerfond.

Så når vi efter valget sætter os ned og siger, at nu vil vi gerne søge sammen med Enhedslisten om at etablere en offerfond, er det jo lidt ligesom det med, at brændt barn skyr ilden. For vi har jo været igennem diskussionerne hernede i Folketingssalen, hvor vi i de dage, hvor VKO herskede, ikke kunne få det igennem.

Kim Christiansen.

Ja, det var jo en lang sang og en masse snakken udenom. Jeg tror måske mere, det skyldes, at man nok har haft nemmere ved at komme overens med Enhedslisten, end man ville have haft med Dansk Folkeparti i den her sag, i og med at det her forslag jo ikke indeholder en eneste krone til ofrene, som hr. Ole Hækkerup ellers har stået her og fremført,

Det her handler jo alene om at give penge til initiativer, der kan kigge på ofrenes vilkår, i form af seminarer og nogle andre tiltag. Der står jo højt og tydeligt på side 5 i lovforslaget, at den her støtte på de 27 mio. kr., som skal komme ind årligt, ikke kan gives direkte til offeret. Er det ikke korrekt? Og det kunne måske være, at det var derfor, at man havde valgt at lave det her alene med Enhedslisten.

Ordføreren.

Næh, tværtimod. Det gælder en lang række af de personer, som hjælper ofrene videre, og som har kontakt med ofrene, umiddelbart efter at de har været udsat for en forbrydelse. Det er f.eks. ofte organiserede frivillige i nogle af de forskellige frivillige foreninger, vi har. Noget af det, de her penge skal gå til, er bl.a. at klæde dem bedre på, give dem kompetencer, give dem uddannelse, give dem en masse ting, sådan at de folk, der er omkring ofrene, bliver bedre til at løse deres opgave. Og det ligger klart inden for, hvad Offerfonden kan bruge sine penge på.

Jeg tror da, at det vil blive meget bedre for ofrene, hvis vi sørger for, at nogle af de folk, der er omkring ofrene, bliver bedre til at hjælpe dem. For et er, at der er de hjælpende hænder, men noget andet er, at hvis vi kan sørge for noget bedre kompetence bag de hjælpende hænder, der er, så vil det da selvfølgelig helt intuitivt logisk også blive bedre for ofrene.

Kim Christiansen.

Jeg siger tak for den tredje korte bemærkning. Jeg skal bare lige være helt på det rene med det her. Vi er da enige i, at jo flere hænder, der kan hjælpe, jo bedre. Men der står altså stadig væk i lovforslaget – og det er jeg glad for at få lov at præcisere – at der alene kan ydes støtte til projekter og aktiviteter, ikke direkte til enkelte ofre. Og det er jo det, vi godt kunne tænke os.

Ordføreren.

Jo, og jeg vil sige til hr. Kim Christiansen, at det er dér, det gælder om at holde tungen lige i munden. Jeg er glad for, at hr. Kim Christiansen fik tre korte bemærkninger – der kan være enkelte medlemmer, for hvem det er påkrævet, at de får mulighed for at stille flere spørgsmål, sådan at man kan få forklaret sagen til bunds.

I det her forslag har vi også lige præcis det med, der handler om erstatning til ofrene. Det er så en anden del af det, for med det her forslag går vi ind og siger: Der er blevet alt for lang ventetid på, at ofre kan få erstatning; der er simpelt hen blevet for lang sagsbehandlingstid i Erstatningsnævnet. Derfor putter vi flere penge ind i at sørge for, at erstatningerne kan komme hurtigere igennem, at der kan laves delerstatninger, altså sådan at hvis man har en hel sag, så skal man ikke vente på, at hele sagen er afsluttet, før man kan få udbetalt erstatning. Man kan sige, at det så bliver muligt at komme i gang med at få udbetalt erstatning vedrørende de dele af sagen, som er afklaret. Det hjælper selvfølgelig ofrene, fordi det er lettere at komme videre i sit liv, jo hurtigere man kan få afgjort også dele af erstatningssagen.

Så kommer det næste: De personer, der er omkring offeret, kan man hjælpe og opkvalificere, bl.a. med pengene fra Offerfonden. Så det er jo i virkeligheden mange steder, vi er inde at hjælpe ofrene, og det synes jeg også der er mening i. Det synes jeg også de har krav på. Det er i virkeligheden der, hvor jeg synes at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti – i de dage, hvor de havde flertallet – ikke gjorde det godt nok for ofrene.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Og så er det hr. Kim Christiansen igen – denne gang som ordfører.

En offerfond på 27 mio. kr. er jo i bund og grund et ganske udmærket tiltag. Det er svært at være imod, at man gør noget for voldsofre, men som andre ordførere har været inde på, er vi i Dansk Folkeparti måske ikke helt enige med regeringen om, hvordan vi skal nå derhen. At begynde at tage 500 kr. ekstra fra personer, der har kørt 12 km/t. for stærkt, hvis fartgrænsen er 40 km/t., er jo det, vi taler om, vil jeg sige til hr. Ole Hækkerup – vi andre kan også procentregning – og det synes vi måske er at skyde lidt over målet, samtidig med at personer, der har begået hård voldskriminalitet, bandekriminalitet, voldtægt, incest, også slipper med 500 kr. Det er der jo ingen proportioner i. Jeg kunne så forstå på Socialdemokratiets ordfører, at man var lidt bange for, om finansieringen så kunne holde, hvis ikke man fik de her klip i kørekortet til at medfinansiere det. Nu har man lige lanceret en togfond til 27 mia. kr., så skulle det her halte med et par millioner kroner, tror jeg også, man finder dem.

Dansk Folkeparti vil gerne bedre forholdene for ofre, og jeg anerkender selvfølgelig, at man her bevilger nogle ekstra midler til Erstatningsnævnet, således at de kan forsøge at fremme de her erstatningssager, så de bliver behandlet hurtigere end i dag, for det er der også brug for. Jeg nævner lige Marlene Duus-sagen. Den tog over 4 år, og samtidig rendte voldsmanden rundt og promoverede sig selv på tv som stjernekok. Det er jo der, vi skal gøre en indsats. Det er ikke ved at lave mere rundbordspædagogik og oprette seminarer, hvor man kan sidde og diskutere ofrenes forhold, for vi kender godt konsekvenserne for ofrene, når der er tale om incest, voldtægt, hård voldskriminalitet. Det er helt urimeligt, hvad de mennesker skal igennem, samtidig med at man så promoverer voldsmanden på tv. Der lukker L 166 så en lille smule op for at man så skal orientere offeret bedre. Det her handler ikke om orientering af offeret. Det burde slet, slet ikke være tilladt, at en voldsmand kan rende og promovere sig selv enten på tv eller i de kulørte ugeblade, samtidig med at offeret ikke har fået tilkendt erstatning endnu. Jeg kan godt se, det ikke interesserer justitsministeren så meget, men jeg skal gerne oversende det, jeg siger, skriftligt. Så der er ingen tvivl om det.

Hvad angår spirituskørsel, skal der selvfølgelig foreligge et bidrag, for der er meget stor risiko for, at der kommer et offer i forbindelse med det. Der er ingen, der har kæmpet mere for at stramme og skærpe reglerne om spirituskørsel, end Dansk Folkeparti har gjort, så vi er helt med på, at vi der sagtens kan lægge penge oven i bøden til en offerfond. At opkræve bidrag i forbindelse med klip i kørekortet vil vi ikke være med til, men vi vil meget gerne være med til at se på nogle differentierede satser i det her. Vi synes som sagt, at det at male ud over det hele med den store pensel og så bare sige, at det er 500 kr. i bidrag til Offerfonden, uanset om man har slået en til lirekassemand, eller om man har kørt 12 km/t. for stærkt, ganske enkelt ikke virker gennemtænkt. Så vi vil under udvalgsbehandlingen gerne være med på en konstruktiv måde og være med til at forbedre det her forslag, og det håber jeg selvfølgelig man fra regeringens side vil tage imod.

Da jeg havde en lille disput her med Socialdemokratiets ordfører, som handlede om, at der her ikke bliver givet penge direkte til offeret, fik jeg at vide, at man jo kan støtte nogle af de mange frivillige, man kan sørge for, at der kommer flere hænder til at hjælpe ofrene. Det anerkender vi selvfølgelig også, men det, der er brug for, er måske sådan noget som øget psykologbehandling. Det er et slagsmål for mange i dag at få det bevilget i kommunen, det er jo ikke noget, der kommer af sig selv, men det er ikke nævnt i lovforslaget. Og igen synes jeg, at man burde bygge det, som lå i vores beslutningsforslag – altså at man kunne give en acontoerstatning, så de her ofre ikke, ud over at de er blevet groft forulempet, skal gå med økonomiske og psykiske problemer, som de ikke kan få behandlet – ind i sådan et forslag her om en offerfond.

Der er korte bemærkninger. Først er det fru Pernille Skipper.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre Dansk Folkepartis ordfører, om han er klar over, at ofre for kriminalitet allerede i dag får erstatning, og om ordføreren er klar over, at acontoudbetalinger af de erstatninger allerede er muligt, og at det forslag, vi bl.a. behandler i dag, netop gør, at man kan foretage de acontoudbetalinger, som ordføreren står og efterlyser, hurtigere.

Er ordføreren klar over, at folk, som begår forbrydelser, allerede bliver straffet ud over at skulle betale det bidrag til Offerfonden, der er tale om? For det lyder en lille smule, som om man gerne vil gøre det her til en straf, der skal differentieres, og dermed kommer det også lidt til at lyde, som om både spritbilister og mordere slet ikke bliver straffet i dag, og at det her er den eneste form for straf, de får.

Kan ordføreren ikke godt skelne mellem det sædvanlige straffesystem og det, at man giver et kontant bidrag til en fond, der skal hjælpe ofre for kriminalitet? For sådan lyder det ikke helt.

Ordføreren.

Så må det være, fordi fru Pernille Skipper har selektiv hørelse og simpelt hen ikke vil høre efter, hvad jeg står og siger. Jeg synes ellers, jeg har gjort mig megen umage med heroppe fra talerstolen at forklare, hvor Dansk Folkeparti står i den her sag.

Selvfølgelig er vi vidende om, at der i dag er mulighed for at få erstatning for tort og svie, men det, vi taler om, er en hurtigere acontoudbetaling. Så ved jeg godt, at der måske vil blive genereret nogle midler hertil, men hvorfor gør man det ikke mere håndfast? Og selvfølgelig er jeg vidende om, at en voldsforbryder får mere straf end en person, der kører for stærkt, men det er jo slet ikke det, sagen handler om. Jeg synes bare, det er ude af proportioner. Vi kunne også lægge 500 kr. oven i hver en cyklistbøde, der bliver udstedt her i København – så vil der jo hurtigt komme penge i sådan en fond – men det vil være lige så meget ude af proportioner, som at man skal betale det her offerbidrag, fordi man har fået et klip i kørekortet.

Pernille Skipper.

Altså, jeg kan godt høre, at ordføreren siger, at det er ude af proportioner, at grove færdselsforseelser også skal udløse, at man skal give et bidrag til Offerfonden. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren er klar over, hvor mange der hvert år kommer til skade i trafikken, fordi der er mennesker, der træder for hårdt på speederen, ikke kan finde ud af at holde tilbage for rødt eller har drukket alkohol, inden de sætter sig bag rattet. Og mener ordføreren virkelig, at man, når man gør sådan noget og så er – hvis jeg må være så grov – så heldig, at der ikke er nogen, der kommer til skade, så skal slippe for at bidrage til Offerfonden?

Ordføreren.

Jeg er udmærket klar over tallene for antal dræbte og tilskadekomne i trafikken. Jeg sidder i Færdselssikkerhedskommissionen. Jeg render ikke rundt med tallene i hovedet, men det laveste antal dræbte i trafikken nogensinde havde vi i 2012, og fru Pernille Skipper er velkommen til at stille et skriftligt spørgsmål, og så er jeg sikker på, at vi kan få de tal på bordet.

Men jeg er også sikker på, at hvis vi så ser på, hvor mange der er ofre for voldskriminalitet, vil vi kunne se, at tallet er langt større. Og derfor var det måske også på sin plads, at voldsudøverne bidrog lidt mere til ofrene.

Hr. Jeppe Mikkelsen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil godt til at starte med at takke hr. Kim Christiansen og Dansk Folkeparti for den delvise støtte til de to lovforslag her. Det vil jeg godt kvittere for. Men jeg vil sådan set godt spørge ind til finansieringen igen, for den tidligere regering og Dansk Folkeparti, som sad som støtteparti, ville jo også gerne gennemføre det her, men formåede det ikke på 10 år. Nu har vi så fundet en finansiering, og vi kan så være uenige om, hvordan og hvorledes den er. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om hr. Kim Christiansen og Dansk Folkeparti har anden finansiering, et alternativ, og ikke et alternativ, som bare er, at så kan vi lade de kriminelle betale noget mere. Det nytter bare ikke noget at lade de kriminelle betale noget mere, for de kan i forvejen ikke betale alle de udgifter, de har i forbindelse med straffesagsomkostninger. Så det betyder, at der bliver flere udgifter for staten, hvis man skulle følge hr. Kim Christiansens model. Der vil jeg bare høre, om hr. Kim Christiansen og Dansk Folkeparti har øvrige forslag til finansiering, eller om man ikke har nogen forslag til, hvordan vi kan hjælpe de her ofre, som vi fra radikal side og regeringen generelt set meget gerne vil hjælpe.

Ordføreren.

Ja, det kunne jeg jo nok anvise finansiering til, men jeg synes jo, at det er et vanvittig dårligt argument, når hr. Jeppe Mikkelsen siger, at vi ikke kan kræve mere af de kriminelle, fordi de i forvejen ikke betaler det, de skal. Nej, men så skal vi da bare sørge for at lade dem, der kan, betale, og det vil så sige dem, der ligger og kører 12 km for stærkt, for de har jo penge nok. Så lad dem betale, og lad så forbryderne slippe for at betale. Det er jo det, jeg hører hr. Jeppe Mikkelsen sige. Det synes jeg da er et vanvittig dårligt argument. Men vi vil da meget gerne sidde med ved bordet og prøve at finde en anden finansiering.

Jeppe Mikkelsen.

Jeg ville da også ønske, at vi kunne kradse alle straffesagsomkostningerne ind, men altså det er bare sådan, at den danske stat de facto betaler størstedelen af dem. Det er jo et faktum. Så kan man godt tage skyklapper på og tro, at det er anderledes, men det er jo sagen den dag i dag, og det betyder, at hvis man lægger flere og flere udgifter over på de kriminelle, bliver staten bare belastet endnu mere, og så skal man ud at finde pengene, uanset om vi kan lide det eller ej.

Men jeg vil også godt spørge hr. Kim Christiansen: Når man nu en gang i fremtiden måske kommer tilbage og sidder som støtteparti sammen med en anden regering end den nuværende, vil man så rulle det her tilbage, når vi nu med det flertal, vi har fundet i regeringen, får gennemført de to lovforslag, som de foreligger?

Ordføreren.

Jeg står ikke og udsteder garantier for noget. Jeg tror ikke, at vi ville rulle det her tilbage, fordi vi dybest set ikke er modstandere af, at vi skaber nogle bedre forhold for ofrene, men vi vil nok bare gøre det, at vi straks ville forbedre den her ordning.

Så er det hr. Tom Behnke for en kort bemærkning.

Tak for det. Det er, fordi fru Pernille Skipper nu har spurgt flere ordførere om det med spritbilister. Så vil jeg lige spørge hr. Kim Christiansen, om det ikke er rigtigt, at spritbilister ikke kan nøjes med et klip i kørekortet. Spritbilister får jo en betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten. Det vil sige, at det er en anden kategori, vi taler om. Men det er lidt, som om man vil holde hånden over nogle spritbilister, men det er vel ikke det, hr. Kim Christiansen står og siger?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at der er nogen, der hører efter her i salen, for det er jo fuldstændig korrekt, at selvfølgelig får spritbilister, ud over at de så skal bidrage til Offerfonden, i forvejen en fængselsstraf, altså dem, der er omfattet af det her. Det synes jeg er helt betimeligt, for som jeg sagde i min ordførertale, er der ingen, der har kæmpet mere for, at vi skærper straffen over for spritbilister, end Dansk Folkeparti. Vi har også et forslag, der kommer til afstemning om ganske kort tid, om obligatorisk alkolås i alle biler. Det er netop, fordi det lige nøjagtig er det, der bekymrer os.

Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt for en kort bemærkning.

Med 200 dræbte i trafikken er der sikkert langt flere mennesker, som begræder tabet af et nært familiemedlem. 3.600 tilskadekomne er et fattigt tal, som egentlig dækker over, at folk kan være lemlæstede, handicappede for livstid og sidde i en rigtig svær situation. Det synes jeg er et tal, der gør indtryk, og jeg synes, at det er et tal, som man ikke skal ignorere.

Jeg kan ikke forstå, at man fra Dansk Folkepartis og også fra Venstres side her i dag ikke synes, at det er en alvorlig sag at køre over for rødt, at tilsidesætte sin vigepligt, at køre alt for stærkt. Vil Dansk Folkeparti ikke give mig ret i, at hver gang man gør det, er der en potentiel risiko for, at det går galt? Det er jo rigtigt, at mange gange sker der ikke noget, men når det går galt, går det sådan set ud over virkelig levende mennesker, som også kan have behov for støtte fra en offerfond.

Kan hr. Kim Christiansen ikke forklare mig, hvordan det kan gå til, at man ikke synes, at det her er så alvorligt, at det faktisk bør bidrage til en offerfond? Og kan hr. Kim Christiansen forklare mig, hvorfor han synes at give indtryk af, at det er ligegyldigt, om loven overholdes her? For det er jo sådan, at hvis man rent faktisk overholder lovgivningen, risikerer man jo ikke at skulle betale til Offerfonden

Ordføreren.

Det gælder vel egentlig også det forhold, at man heller ikke skal bidrage til Offerfonden, hvis man lader være med at rende og skyde omkring sig som en anden wild west-stjerne ude på Nørrebro, eller hvis man ikke render og slår på tæven på værtshusene eller man ikke voldtager kvinder eller ikke udøver incest over for børn. Hvis man ikke gør alle de ting, bidrager man jo heller ikke til Offerfonden. Det er jeg enig med fru Karina Lorentzen Dehnhardt i.

Men når vi siger, at det ikke er rimeligt, og at det er helt ude af proportioner, at man skal betale til Offerfonden, hvis man kører 12-15 km for stærkt, så er det ikke, fordi vi ligefrem billiger, at man kører for stærkt. Det gør vi ikke, og derfor får man også en bøde for det. Det er jo ikke sådan, at vi bare ikke straffer dem, der ligger og kører for stærkt. Ud over en bøde får man altså faktisk et klip i kørekortet, og derfor mener jeg egentlig, der er ret god effekt af klippekortordningen.

Men nu mener Socialistisk Folkeparti så åbenbart, at man ud over det også skal bidrage til en offerfond for bandekriminalitet og anden ugerning. Det synes vi bare ikke hænger sammen. Det virker som sådan en ekstra skat, som bliver forsøgt inddrevet.

Karina Lorentzen Dehnhardt.

Men fakta er jo netop, at hvis man begår nogle af de straffelovsovertrædelser, som hr. Kim Christiansen står og snakker om, så vil man jo komme til at bidrage til Offerfonden. Nej, det, vi snakker om, er, hvorfor Dansk Folkeparti har det principielle synspunkt, at folk, som kører hensynsløst, som kører over for rødt, som tilsidesætter deres vigepligt, som kører for stærkt, og som i virkeligheden bringer os alle sammen i fare i trafikken, når de gør det – og det er jo veldokumenteret, at fart rent faktisk betyder noget, når det handler om trafikforseelser; det har faktisk en meget alvorlig konsekvens, når uheldet er ude – skal undtages fra at bidrage til Offerfonden.

Hvis man læser Vejdirektoratets rapport om dødsfald i 2011, vil man kunne se, at lige præcis chancebetonet kørsel og fart er nogle af de faktorer, som boner ud i forhold til dødsfald. Så hvordan kan Dansk Folkeparti stå og forsvare det synspunkt, at vi ikke skal lade de mennesker, som bringer andre menneskers liv i fare, når de er ude i trafikken, bidrage til Offerfonden. Det har jeg meget svært ved at forstå.

Ordføreren.

Jeg har jo ikke sagt, at vi ikke mener, at de her mennesker skal straffes. Det bliver de jo. Vi har gang på gang sagt, at der skulle ske skærpelser inden for færdselsloven, således at vi kunne skærpe straffen for de mennesker, der kører vildt og tosset og vanvittigt. Det er der slet ingen tvivl om. Men her finder man bare ud af, at de her voldsforbrydere alligevel ikke kan betale, og så tager man noget fra nogle bilister, for de kan da i hvert fald betale. Der mener vi bare ikke at det her hænger sammen.

Jeg kunne jo vende spørgsmålet om og spørge fru Karina Lorentzen Dehnhardt: Hvad er værst – folk, der kører lidt for stærkt, eller folk, der render og skyder omkring sig ude på Nørrebro, eller folk, der begår incest mod små uskyldige børn? Hvad er værst i Socialistisk Folkepartis optik? Det synes jeg da var interessant at finde ud af.

Dermed sluttede ordførerens indlæg med korte bemærkninger. Jeg giver ordet videre til hr. Jeppe Mikkelsen fra Det Radikale Venstre.

Tak, fru formand. Det er på tide, at vi gør mere for ofrene for kriminalitet. Så kort kan det siges. Vi er i dag som samfund for dårlige til at tage os af vores ofre. Vi kan ikke spole tiden tilbage for dem. Mange af de forbrydelser, de har været udsat for, er af en sådan karakter, at de heller ikke kan retfærdiggøres på nogen mulig måde. Men vi kan sagtens blive bedre til at hjælpe folk videre med deres liv. Det gør vi med de to lovforslag, som vi står med her i dag. De er begge et skridt i den rigtige retning, og som forklaret tidligere af de øvrige ordførere indeholder lovforslagene i alt tre initiativer.

For det første opretter vi nu en offerfond. Sådan en fond kan finansiere støtte til ofre og forskning i, hvordan vi bedst hjælper vores ofre. Det er på sin plads, at vi endelig rejser kapital til dette område. Sverige har f.eks. haft det i mange år. Jeg håber, at det kan være med til at løfte området markant og også skabe mere synlighed og fokus på det. Vi håber, at der vil være omkring 30-35 mio. kr. i fonden årligt. De kan gøre en kæmpestor forskel.

For det andet vil vi nu blive bedre til at underrette ofre, når deres gerningsmænd i kriminalforsorgens varetægt optræder i medierne. Jeg har stor forståelse for, at man som offer ikke har lyst til pludselig at blive overrasket over et interview i sin søndagsavis. Det er derfor, vi kommer med denne nye ordning.

For det tredje sætter vi nu markant flere midler af til Offererstatningsnævnet. På den måde får vi mulighed for at have dobbeltnævn, så de kan behandle flere sager og på den måde hurtigere komme igennem bunkerne. Det medfører, at ofrene hurtigere kan få udbetalt deres retmæssige erstatning.

Det er altså nogle rigtig, rigtig gode tiltag. Jeg håbede sådan, før jeg gik ned i salen, at vi kunne få en bred opbakning til begge lovforslag. Det lader desværre ikke til, at vi får det, selv om jeg faktisk synes, at de danske ofre vitterlig har fortjent det. Det burde være en fælles sag, som vi sammen kunne stå bag uagtet partifarve og ideologi.

Der skal i hvert fald lyde en helt klar melding her i dag om, at vi fra radikal side kan bakke op om begge lovforslag med et varmt hjerte.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Jeg siger tak til hr. Jeppe Mikkelsen. Den næste ordfører er fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Når man hører debatten her i dag, bliver det tydeligt for en, at Dansk Folkeparti og Venstre ikke ønsker en offerfond. De ønsker ikke den model, som regeringen har lagt frem, og som kan være med til at bidrage til, at vi kan skabe bedre vilkår for ofre i Danmark. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt.

Det, debatten har gået på, har været, hvorvidt trafikforseelser skal være omfattet eller ej. Jeg vil godt understrege, at hvis man ellers overholder lovgivningen, er der ikke noget problem. Så skal man ikke betale til Offerfonden, men kører man over for rødt eller kører for stærkt, ved vi, at det har en betydning, hvis uheldet er ude. Derfor skal dem, der begår de forseelser, naturligvis også bidrage til Offerfonden. Jeg har meget svært ved at forstå argumentationen og logikken i, at Venstre og Dansk Folkeparti nærmest forsvarer retten til at køre for stærkt.

Men mere om baggrunden for det her forslag: Det var jo sådan, at SF i 2009 fremsatte et forslag i Folketingssalen om en række forbedringer for ofrene. For os er det nemlig vigtigt, at der er en balance i retspolitikken, så vi ikke bare gør noget for at holde gerningsmændene ude af kriminalitet for at undgå, at der kommer et nyt offer, men at vi selvfølgelig også skal gøre en masse for at sikre, at ofrene kommer godt over de krænkelser, de har oplevet.

Vi synes, noget var ladt tilbage at ønske med hensyn til den indsats, som den daværende borgerlige regering stod for. Vi fremsatte bl.a. forslaget om Offerfonden efter et besøg i Sverige med Retsudvalget. Det førte da også til, at den borgerlige regering nedsatte et udvalg, som gik det her forslag igennem, men dumpede ideen. Så virkeligheden er, at dengang ønskede man ikke en offerfond. Det gør man sådan set heller ikke i dag fra de borgerliges side.

Det er derfor en stor glæde og festdag for mig som SF'er, at den regering, som jeg er en del af, i dag kan gøre en særlig stærk indsats for ofrene. Det er der i høj grad behov for. Offerfonden skal nemlig sikre, at der dels kan laves forskning på området, dels kan sættes gang i udviklingsprojekter, som kan bidrage til bedre forhold for ofrene. Jeg har såmænd allerede været i kontakt med en række organisationer, som glæder sig til at kunne føre nogle ideer ud i livet og sikre, at ofrene får en bedre hverdag.

Ud over det ligger der også nogle andre ting i forslaget her, bl.a. at offerets perspektiv skal mere frem i retssagerne. Jeg tror, at mennesker, der har været en del af en retssag, godt kan få den fornemmelse, at det her er et mellemværende mellem stat og gerningsmand, mens offerets perspektiv ikke er i centrum, så man kan blive kørt lidt ud på sidelinjen som en slags biting eller vidne. Derfor synes jeg, det er fornuftigt, at tankegangen nu er, at vi skal have offerets perspektiv mere i centrum. Gerningsmanden bør bringes til at lytte til offerets oplevelse og forklaring.

Det er også den tankegang, der ligger bag konfliktrådene, som vi i en eller anden udstrækning synes kunne være en god idé at udbrede langt mere, men det er en anden sag.

Der bliver mulighed for at sikre, at erstatninger kan udbetales hurtigere. Det er også en rigtig god ting. Og offeret kan orienteres om, at gerningsmanden vil tone frem på tv, hvis det er det, der skal ske, så man kan forberede sig på, at der måske skal rippes op i nogle gamle sår.

Så jeg synes, det her er en rigtig god dag for ofrene. Jeg er ked af, at de borgerlige tilsyneladende ikke vil være med til at sikre det, men så er det jo godt, at vi har flertallet på plads for denne gode sag.

Der er en enkel kort bemærkning, hr. Kim Christiansen.

Det, der egentlig fik mig til at tage ordet, var, at jeg er så træt af at blive lagt ord i munden, især når det kommer fra en socialist, for så er det som regel noget, jeg i hvert fald aldrig selv ville udtale. Jeg vil godt sige til fru Karina Lorentzen Dehnhardt – og det vil også fremgår af referatet af den her debat – at det ikke fremgår nogen steder, at Dansk Folkeparti ikke ønsker en offerfond. Det var det, fru Karina Lorentzen Dehnhardt indledte sin ordførertale med at sige, og det er noget vrøvl, for det har jeg ikke sagt på noget tidspunkt. Derfor synes jeg ikke, at det skulle stå uimodsagt.

Så vil jeg sige til den svada, som jeg fik omkring færdselslove, fartsyndere osv.: Er det ikke således, at man ikke straffer hård vold og en fartforseelse med f.eks. en overskridelse på 20 km/t. ens i retssystemet? Så er det vel heller ikke rimeligt, at begge skal bidrage lige meget til Offerfonden.

Ordføreren.

Naturligvis straffes det forskelligt, og sådan er det også med de straffelovsovertrædelser, som rent faktisk kommer til at bidrage til Offerfonden. Der vil være nogle, der ligger i den milde ende, og der vil være nogle, der ligger i den ende, hvor det virkelig boner ud. Men jeg synes, at vi har fundet en rigtig god balance.

Vi har tænkt nærmere over det: Der er enten et offer i den anden ende eller en meget stor potentiel risiko for, at der kan ske nogle grimme ting, hvis man overtræder lovgivningen, f.eks. på trafikområdet. Hvis man vælger at køre hensynsløst, hvis man kører over for rødt lys, hvis man kører for stærkt, øges risikoen jo for, at det går rigtig, rigtig galt, og at der vil komme et offer ud af det i den anden ende. Jeg er sådan set meget optaget af trafiksikkerhed, og derfor synes jeg egentlig, det er rimeligt, at det her bidrager til Offerfonden. Det kan jeg forstå at Dansk Folkeparti er uenig i, men det må så skille os ad.

Hr. Kim Christiansen.

Jeg vil bare lige spørge fru Karina Lorentzen Dehnhardt, om det ikke er korrekt, at oprindelig blev tanken om en offerfond droppet, fordi den arbejdsgruppe, der arbejdede med det, simpelt hen ikke fandt, at der var økonomi i det. Det står nemlig i lovforslaget.

Grunden til, at regeringen så har udvidet området for dem, der skal bidrage til Offerfonden, er jo netop, at det oprindeligt slet ikke hang sammen økonomisk. Der synes man så, at nu kan man så passende lige få bilister til at bidrage. Jeg synes også, at hvis bilister kører spirituskørsel eller kører groft uforsvarligt, skal de bidrage ligesom alle andre, der overtræder straffeloven. Men vi taler om færdselsforseelser!

Ordføreren.

Jeg beklager da rigtig meget, at der under den borgerlige regering og med Dansk Folkeparti som støtteparti ikke var en vilje til at se på, om man kunne få en model for en offerfond, der rent faktisk virker på det, der er hovedsigtet og formålet med det her lovforslag, nemlig at sikre ofrene nogle bedre vilkår og nogle bedre betingelser. Det synes jeg er en ting, som Dansk Folkeparti virkelig har forsømt i de 10 år som støtteparti. Det tager vi nu hånd om. Det kan jeg selvfølgelig som SF'er kun bakke op om.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pernille Skipper, Enhedslisten.

Tak for det. Vi behandler to lovforslag på samme tid i dag. Der er tre elementer i dem. Det ene er, at vi opretter en offerfond; det andet er, at vi udvider muligheden for at få underretning som offer, hvis en gerningsperson deltager i et tv- eller radioprogram; og det tredje er, at vi styrker sagsbehandlingen, afkorter sagsbehandlingstiderne, i offererstatningssager, sådan at man hurtigere kan få sin erstatning udbetalt eventuelt også aconto eller som en delafgørelse, dvs. en del af erstatningen. Alle tre elementer er blevet til som et led i aftaler mellem Enhedslisten og regeringen, og det er vi rigtig stolte af. Der er noget, der går i den rigtige retning.

Offerfonden, som bliver diskuteret lystigt her i dag, er ikke bare en fantastisk sejr for SF, som oprindelig fremsatte forslaget, heller ikke bare en sejr for de partier, som stemte for dengang tilbage i 2009, men også for de mange foreninger, initiativer, rådgivninger, støtteordninger, hjælpegrupper, som nu får et sted, hvor de kan søge penge til deres aktiviteter og projekter, som gavner ofre for kriminalitet.

I Enhedslisten er vi ikke mindst begejstrede for, at der nu kommer mange millioner kroner i en fond, der kan forbedre alle de her initiativer. Vi er også begejstrede for, at fonden kan bidrage til forskningsprojekter, der kan give os alle sammen mere viden om, hvad der skal til for at hjælpe ofre for kriminalitet videre i livet. Det kan godt i løbet af sådan en debat som i dag komme til at fremstå en lille smule sådan, at hvis man bare giver ofre for kriminalitet en ordentlig pose penge med sig i erstatning og gerningspersonen får en tilstrækkelig høj straf, så er den potte ude, så er alting lykkeligt. Sådan er det ikke. Der skal meget mere til, og vi har brug for mere viden, så vi kan blive bedre til at støtte ofre for kriminalitet.

I går stillede jeg op til et interview med en journalist fra Danmarks Radio, der lavede et indslag om Offerfonden, og der blev jeg præsenteret for en kritik, som også er blevet ytret her i dag, nemlig at pengene ikke går direkte til ofrene. Nej, selvfølgelig går pengene fra Offerfonden ikke direkte til ofrene. Der kommer allerede penge som kompensation. Man får allerede erstatning som offer for kriminalitet. Men penge gør det ikke alene, og det går altså over min forstand, at der er partier i den her Folketingssal, som øjensynlig tror, at man kan komme over det at være blevet udsat for kriminalitet, hvis man får flere penge.

Jeg er også tidligere blevet præsenteret for – og det kan vi også høre i debatten i dag – at trafikforseelser ikke burde betyde, at man skulle bidrage til Offerfonden. Det er blevet sagt, at snittet er blevet lagt forkert.

For det første vil jeg sige, at det at køre for stærkt, det at køre med alkohol i blodet, det at køre hasarderet er sindssygt farligt. I 2011 skete der mere end 3.500 ulykker med personskade, og over 2.000 af dem var alvorlige. 220 mennesker blev dræbt i trafikken. Og så står man her i dag og lader, som om det ikke er alvorligt at begå trafikforseelser, forsøger at negligere det til at være det samme som at køre uden lygter på cyklen. Det er det absolut ikke.

Derudover bliver det foreslået, at det, man kunne gøre, hvis man ikke skulle lade folk, der begik trafikforseelser, betale, var, at man kunne lave en større afgift for den mindre gruppe. Man vil gerne have morderne til at betale noget mere, tror jeg er det, der er blevet sagt. For det første vil det fuldstændig forrykke sanktionssystemet, som vi har i dag. Det her er et bidrag til en fond, det er ikke en straf. Der eksisterer allerede et straffesystem, som differentierer de forskellige forbrydelser. Og det er den arbejdsgruppe, som den tidligere regering nedsatte, sådan set også kommet frem til: Man bør ikke hæve afgiften, i hvert fald ikke over 1.000 kr., for så vil man forrykke sanktionssystemet.

For det andet vil det sandsynligvis ikke være muligt at få penge i fonden. Selv hvis man satte bidraget meget højt for dem, som begår de allermest alvorlige forbrydelser, ville det ikke blive til egentlige kroner og øre, for de mennesker skal i forvejen betale rigtig, rigtig meget i sagsomkostninger, og de penge er ikke til at inddrive i dag. Staten står allerede i dag og har penge til gode for sagsomkostninger hos rigtig mange kriminelle, som ikke har dem, og som ikke kan betale dem.

Derfor betyder den kritik, der fremkommer i dag, de facto, at det ikke ville være muligt at oprette en offerfond. Der ville ikke være økonomi i det, som Dansk Folkepartis ordfører også sagde lige før nede fra salen. Så når man insisterer på at holde hånden over mennesker, som kører med hovedet under armen i trafikken, og ikke vil lade dem bidrage med sølle 500 kr., så siger man de facto, at man ikke vil have en offerfond.

Heldigvis har vi fået nyt flertal efter valget. Det er ikke så tit, at jeg råber hurra for det, men jeg gør det gerne i dag, og jeg vil gerne gøre det endnu en gang, for i dag gør vi faktisk noget for ofrene. Vi sørger for, at de hurtigere kan få deres erstatninger udbetalt, sådan at de penge, der skal til, kommer lidt før. Vi sørger for, at de kan blive underrettet, så de er forberedt, hvis de skal se den person, som har begået en forbrydelse mod dem, i fjernsynet eller høre vedkommende i radioen. Og så sikrer vi, at der kommer over 25 mio. kr., der kan bruges på alle tænkelige gode initiativer, vi kan finde på til at hjælpe og støtte ofre for forbrydelser. Det er kun noget at råbe hurra for, og Enhedslisten kan selvfølgelig støtte det her lovforslag. Hvis vi kunne stemme ja to gange, ville vi gøre det.

Der er en enkelt kort bemærkning, hr. Kim Christiansen.

Tak for det. Det, der sådan lige triggede mig lidt, var først en enkelt bemærkning. Jeg synes da også, at fru Pernille Skipper skal glæde sig over at være en del af flertallet. Det er også med at gøre det, så længe det varer.

Så vil jeg lige gøre opmærksom på, at cyklister, der kører uden cykellygter, altså også tæller med i drabsstatistikkerne; det er bare til orientering.

Men det, jeg egentlig ville spørge om, vedrører, at fru Pernille Skipper siger, at det her er et bidrag til en fond, at det ikke er en del af en straf. Hvorfor tænker man så ikke lidt mere kreativt og opkræver eksempelvis 2 pct. af alle indkomne bøder? Så ville det jo virkelig være sådan et bidrag, der dækkede meget bredt. Jeg vil lige gøre opmærksom på, at Dansk Folkeparti støtter, at spritbilister og vanvidsbilister ikke kan straffes hårdt nok, men der er vi altså også ovre i straffeloven, vil jeg sige til fru Pernille Skipper. Det, jeg siger, er, at det med at have det i færdselsloven for at køre 12 km for stærkt synes vi bare ikke er rimeligt. For så skal vi have hele færdselsloven ind under det her, og så er der altså rigtig mange, der vil blive ramt; så kommer der rigtig mange penge i puljen.

Ordføreren.

Jeg kan forstå, at det, Dansk Folkeparti foreslår, er, at man bruger 2 pct. af alle de indtægter, der i dag kommer fra bøder, til at putte ind i en offerfond. Jeg har ikke på stående fod beregninger på, hvor mange penge der ville mangle i statskassen, hvis man gjorde det. Det er jo ikke sådan, at bødeindtægter ligger ovre i et hemmeligt hjørne, hvor vi bare kan gå over og tage dem, fordi de ikke bliver brugt i dag. Men hvis Dansk Folkeparti virkelig mener, at det er sådan, man vil finansiere det, så må vi jo kigge på det. Men så skal vi jo finde pengene et sted.

Det her er en finansieringskilde til at sikre en fond, der kan hjælpe ofre for kriminalitet, og så er der den bonus, at mennesker, som begår grov kriminalitet, som kører hasarderet eller i øvrigt begår så alvorlige trafikforseelser, at det giver et klip i kørekortet, også lige bliver gjort opmærksomme på, at der kan være ofre, og i nogle tilfælde er der ofre. Og det synes jeg sådan set er et meget fint signal at sende.

Så er det hr. Kim Christiansen.

Det er også derfor, at spritbilister er omfattet af det her forslag, og det har fru Pernille Skipper heller ikke hørt mig på noget tidspunkt gøre indsigelser mod.

Men jeg skulle bare lige høre, om det er rigtigt forstået, at grunden til, at man inddrager de her færdselsforseelser og klippekortforseelser, egentlig er, at fru Pernille Skipper er vidende om, at dem, der virkelig begår den hårde kriminalitet – bandekriminalitet, incest, voldtægt – ikke har råd, de sølle stakler. Så derfor er det altså bilisterne, der skal betale. Var det sådan, jeg skulle høre fru Pernille Skippers udsagn?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad det er for en verden, Dansk Folkeparti lever i. Jeg bliver nogle gange så frygtelig overrasket over, at den kan være parallel med den virkelige, som vi andre er i. Jeg har ikke kaldt nogen for sølle stakler, men jeg har konstateret, at de mennesker, der begår den alvorlige kriminalitet, som Dansk Folkepartis ordfører opregner lige nu, skylder statskassen rigtig mange penge i forvejen. De har dem ikke, og man kan som bekendt ikke klippe håret af en skaldet.

Det, der er målet, er at få en fond, som kan sikre, at vi gør noget mere for ofre for kriminalitet. Det er da formålet, og sådan her finder vi pengene. Ja.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance.

Der er de her to forslag, L 165 og L 166. Noget er vi stort set enige om, noget andet handler om Offerfonden, og der har været noget diskussion i løbet af dagen, hvor vi har diskuteret, kan man sige, et hjørne af det med Offerfonden, nemlig især det her med, om færdselsforseelser skal bidrage eller ej.

Det kan nok ikke komme som nogen overraskelse, at Liberal Alliance ikke mener, at vi skal sætte færdselsbøderne mere op, end man allerede har gjort. Et stort flertal i Folketinget satte per 1. januar 2012 bøderne op for en række trafikforseelser imod Liberal Alliances ønske, og hvis man så placerer en offerfondsbetaling oveni, sætter man de facto nogle af de her bøder endnu mere op. Det ligger så ikke lige til os, og det er vi ikke så begejstrede for.

Jeg forstår, at der er nogle, der mener, at det såmænd ikke betyder så meget, at man også tager færdselsforseelserne med ind, og at det vel sådan set bare er meget rimeligt, fordi de også skaber ofre. Det kan færdselsovertrædelser også sagtens gøre, det medgiver jeg gerne, men hvis ikke det betyder noget i forhold til voldsdelen, kunne man jo overveje at dele forslaget op i to. Man kunne lave det sådan, at der er det med færdselsforseelser, og her betales der ind for overtrædelse af færdselsforseelser, og det går så til den del, der handler om trafikofre, og så laver man en del, hvor man tager pengene fra voldsforbrydelser, og det går så til voldsofrene. Jeg kan se på f.eks. den socialdemokratiske ordførers kropssprog, at det ville være en ret tåbelig idé, og det er jeg sådan set også enig i, men det illustrerer netop bare tåbeligheden i Socialdemokraternes argumenter. Det er sådan set det, der er hele pointen, nemlig at man er nødt til at tage nogle ekstra elementer ind for at skaffe pengene.

Jeg vil godt sige, at i hvert fald de fleste af de overtrædelser, der skal til for at få et klip i kørekortet, mener jeg sådan set er alvorlige overtrædelser, men at man skal betale til en offerfond på lige fod med folk, der begår personfarlig kriminalitet, har vi svært ved at finde rimeligheden i.

Kan man finde en løsning på den diskussion, vi har haft i dag? Man kan sige, at i den bedste af alle verdener ville svaret være ja, for der er jo ikke særlig langt mellem Folketingets partier i denne sag. Alle otte partier vil jo faktisk gerne have lavet en offerfond. Så er der ude på marginalerne diskussioner om, hvordan man skal skaffe pengene. Et eller andet sted er det jo ærgerligt, at man er fastlåst i et forlig mellem Enhedslisten og regeringen, der gør, at vi ikke bare kan blive enige. Hvis det her ikke havde været en del af en aftale mellem regeringen og Enhedslisten, havde justitsministeren inviteret Folketingets partier over i Justitsministeriet, og så havde vi siddet og snakket om det til to eller tre møder i løbet af en måned, og så var vi alle sammen blevet enige om, hvordan snittet nogenlunde skulle lægges, og så havde vi haft en aftale, hvor vi i bred enighed kunne vedtage det her.

Så jeg vil sådan set godt appellere formelt måske til justitsministeren, men reelt til fru Pernille Skipper, om, at vi kunne få lov til at få en indholdsmæssig drøftelse af det her og ikke bare sådan en paradeforestilling i Folketinget, hvor vi gik ind og så på, om man godt kunne justere nogle ting, der faktisk kunne gøre, at de fire øvrige partier kunne komme med i en aftale om det her, for vi har jo alle sammen et ønske om at få det gennemført, fordi vi har et fælles ønske om at hjælpe ofrene mere. Der er ingen, der kan beskylde Liberal Alliance for ikke at være et parti, der godt kan lide at fortælle, hvordan vi mener tingene er, i en skarp ideologisk debat. Men jeg synes også, at man skal holde skidt for sig og snot for sig, eller hvad det hedder, og sige, at der er noget, der måske egner sig mere til fru Pernille Skippers klassekamp og min frihedskamp end lige præcis spørgsmålet om en offerfond.

For vi er jo enige, og derfor synes jeg bare, at det næsten er forstemmende og politikerledebekræftende at være vidne til en debat, hvor det er marginalerne, man er uenige om, og så skal det lyde, som om nogle vil og nogle andre ikke vil, og hvad ved jeg. Lad os dog komme ind i en realitetssnak om det her. Bolden ligger hos Enhedslisten, som er det eneste parti, der kan sørge for at få den reelle debat i gang, i stedet for at det hele bare skal handle om, at nogle er for, og at nogle er imod, og at nogle er dumme og andre ikke er det, eller hvad ved jeg.

Liberal Alliance vil dermed ikke afvise forslaget på nuværende tidspunkt, men opfordrer til en dialog om forslag ene , således at vi kan se, om man ikke kunne samle et bredere flertal, end man kan med den snævre aftale, der er lavet her. Jeg tror, at det kan lade sig gøre, hvis forhandlingsviljen er til stede hos regeringen og Enhedslisten. Den er i hvert fald klart til stede hos Liberal Alliance.

Der er en enkelt spørger, fru Pernille Skipper.

Jeg tror, jeg vil starte med at irettesætte hr. Simon Emil Ammitzbøll og sige, at når Liberal Alliance sådan for tiden fremturer med at trampe på arbejdsløse og vores velfærdssamfund, tror jeg, at det er Liberal Alliance, der fører klassekamp, og Enhedslisten, der fører en frihedskamp.

Når det er sagt, kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Simon Emil Ammitzbøll om, hvad han foreslår, vi skal gøre. Hvordan foreslår hr. Simon Emil Ammitzbøll at vi finansierer Offerfonden? Hvis man ikke må medtage trafikforseelser, hvordan finansierer vi det så? For jeg er optaget af noget af det, som der også bliver beskrevet i den rapport fra arbejdsgruppen, som blev nedsat af den tidligere regering, nemlig at man ikke må forrykke sanktionssystemet.

Der er ikke tale om en straf her. Det er noget, vi fastsætter i straffeloven og domstolene udmåler konkret. Og når man fastsætter sådan et bidrag som det her, må det ikke blive så stort, at det bliver en del af et straffesystem, det skal være relativt lavt. Så hvad alternativet, spørger jeg hr. Simon Emil Ammitzbøll?

Så er det ordføreren.

Først til spørgsmålet om klasse- og frihedskamp: Der vil jeg sige, at der er noget, fru Pernille Skipper har misforstået.

I Liberal Alliance går vi meget ind for, at folk skal have mulighed for at få et arbejde, og det er derfor, vi fører den politik, vi har. Vi vil forbedre Danmarks konkurrenceevne og nedsætte skatterne, sådan at der kan blive skabt flere virksomheder og arbejdspladser til glæde for de mennesker, der nu er arbejdsløse, i stedet for at fastholde dem i et klientsystem. Så der er det virkelig Liberal Alliance, der fører en frihedskamp.

Så må jeg sige, at jeg synes, det er lidt forstemmende at opleve, at jeg står her og opfordrer til dialog, men bliver mødt med, at man forsætter det spil, som man allerede har kørt i forhold til Venstre og Dansk Folkeparti, for at se, om vi ikke kunne tale uenighederne i gang igen.

Jeg vil starte med igen at være den imødekommende: Jeg sagde sådan set ikke, at det var alle ting, der handlede om overtrædelse af færdselsloven, der ikke måtte medtages. Jeg sagde, at vi var skeptiske i forhold til det, der handlede om de overtrædelser, der giver klip i kørekortet. Der er jo fem forskellige ting, som er taget med i lovforslag nr. L 165, og der kan man se i § 4, at f.eks. 3) handler om »vedtager eller idømmes betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, jf. færdselslovens § 125 og § 126.«

Så er det fru Pernille Skipper.

Nu vil jeg så i imødekommenhedens navn holde op med at diskutere mere klassekamp og frihedskamp og lade være med at være polemisk omkring det. Jeg tror, at hr. Simon Emil Ammitzbøll misforstod mig. Det var faktisk ikke et forsøg på at køre videre i noget spil. Jeg stiller et oprigtigt spørgsmål, fordi det er sådan, at vi reelt har overvejet alle mulige alternative, og at det her handler om kroner og øre i kassen til en offerfond. Det er vi da fuldstændig enige om. Jeg hører gerne, hvad hr. Simon Emil Ammitzbøll foreslår som alternativ, meget gerne, og derfor vil jeg da bare spørge en gang til: Hvordan foreslår Liberal Alliance i dialogens navn at det så skal se ud?

Ordføreren.

I dialogens navn skal man nok ikke køre dialogen her, men det er så en anden side af sagen, for vi ved jo godt, at så handler det bare om at få uenighederne frem, fremstille dem og komme videre med sit flertal. Sådan var det under VKO-flertallet, sådan er det under det ræverøde flertal, vi har i øjeblikket. Det er sådan, at vi godt synes, at man kunne se på taksterne; vi synes godt, at man kunne se på, om taksterne kunne være differentieret, og vi synes godt, at man kunne se på, hvad det er for overtrædelser, der er taget med. Jeg er da spændt på at høre alle de overvejelser, Enhedslisten har haft om forskellige modeller, som Enhedslisten har forkastet. Jeg ved godt, at det er arbejdsgruppen, der har haft nogle forskellige overvejelser, men jeg kan høre, at regeringen og Enhedslisten også har drøftet forskellige alternativer. Det lå jo implicit i fru Pernille Skippers spørgsmål. Så dem kan vi måske også få frem, og så kunne det jo være, at der også var et godt grundlag for den videre debat.

Der er en ny spørger. Hr. Karsten Lauritzen.

Jeg skal bare i al stilfærdighed spørge hr. Simon Emil Ammitzbøll, om hr. Simon Emil Ammitzbøll kan forklare, hvad det er, der sker her, for der er tilsyneladende stor enighed i Folketinget om en offerfond, og der er også stor enighed – sådan har jeg i hvert fald hørt de fleste partier inklusive mit eget og også ordføreren fra Liberal Alliance – om at lave en offerfond af nogenlunde den samme størrelse. Hvordan kan det være, at der ikke er nogen reel dialog omkring det, men at det ligesom er hugget i granit, at det er sådan her, det skal være? Det var det ene.

Det andet er, at det kan undre lidt, når der nu er så bred enighed om det her, at der ikke har været en forhandling om det i Justitsministeriet. Det er jo faktisk sjældent, at der er partier, der ønsker at samarbejde på den måde med Enhedslisten om et forslag, som de har taget ejerskab til, men det er der så i det her tilfælde, og i den forbindelse skal jeg høre, om Liberal Alliance har været til forhandling i Justitsministeriet om det pågældende forslag.

Ordføreren.

Svaret på spørgsmålet er nej. Det har vi ikke. Det er fuldstændig korrekt, hvad ordføreren siger, nemlig at det virker, som om den her aftale er hugget i granit som et stykke arbejderkunst fra et sovjetisk granitrelief eller noget i den stil. Der er intet, der kan gøres – intet, ingen dialog er man interesseret i at have om det her. Regeringen og Enhedslisten har besluttet sig for, at det skal være, som de siger, for så kan det være, at man kan udstille andre, som om de er noget, de ikke er. Jeg må sige, at jeg synes, det er sølle, at vi skal se, at ordførerne fra regeringspartierne og fra Enhedslisten i løbet af dagen har prøvet at fremstille de borgerlige partier, som om vi vil noget andet end det, vi vil, når vi i virkeligheden er dem, der gerne vil hjælpe ofrene præcis lige så meget, som man har villet med det her forslag. Det er synd og skam, at arbejdet har udviklet sig på den måde.

Vil hr. Karsten Lauritzen have endnu et spørgsmål? Nej. Så siger jeg tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Tom Behnke, Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil starte lidt bagfra med det lovforslag, der hedder L 166. Det er et lovforslag, vi fuldt ud kan støtte. Vi synes faktisk, at det er rigtig godt, at vi udvider nogle af de ordninger, vi tidligere har gennemført under den borgerlige regering, nemlig at prøve at tage mere hensyn til ofrene, skærme ofrene og give dem underretning, hvis de ønsker det, om, hvornår gerningsmanden bliver løsladt efter afsoning osv. Det bliver nu med det her lovforslag udvidet til, at hvis gerningsmanden skulle få mulighed for under sit fængselsophold at lave tv-optræden eller på anden måde optræde i medierne, så vil det være hensigtsmæssigt, at kriminalforsorgen lige orienterer offeret eller ofrene om, at de lige skal være lidt forberedte på, at i morgen står gerningsmanden altså på tv-skærmen og ytrer sig. Det synes vi er rigtig godt.

Vi synes også, at det er rigtig godt, at der bliver flere penge til Erstatningsnævnet, forstået på den måde, at man med den merbevilling, man får, vil være i stand til at komme med nogle hurtigere afgørelser, altså en hurtigere sagsbehandling, så man hurtigere kan komme i bund med de bunker, der ligger. Det synes vi også er rigtig godt.

Så har vi også bemærket, at man har taget om ikke hele vores forslag med, så dog en del af forslaget om en acontoudbetaling af erstatningen til ofrene. Det er nok så langt, som vi kan nå med vores ideer om, at der skulle være sådan en acontoudbetaling senest efter 3 måneder, men her lægger regeringen så op til, at Erstatningsnævnet skal have en mulighed for, ved at det får noget mere muskelkraft, at afgøre sagerne eller i hvert fald nå frem til at udbetale et acontobeløb, så ofrene kan komme videre med deres liv. Det er ganske glimrende, og det støtter vi.

Så er der lovforslaget L 165. Det er vi til gengæld ikke særlig glade for fra konservativ side. Det er ikke, fordi vi ikke vil gøre noget for ofrene. Det er en lidt underlig måde, debatten har udviklet sig på, nemlig at hvis ikke man støtter lovforslaget, ønsker man ikke at gøre noget for ofrene. Det holder jo selvfølgelig ikke. Det vil være lige så tosset som at sige, at regeringen har tusind gange mere interesse for trafik end for ofre, fordi man har afsat 27 mia. kr. i en trafikfond og kun 27 mio. kr. i en offerfond. Altså, sådan kan man jo ikke sammenligne tingene, det giver ikke mening.

Sagen er, at vi også meget gerne vil gøre noget for ofrene. Vi vil også meget gerne oprette en offerfond – det er slet ikke det, vi diskuterer i dag. Jeg tror ikke, at der er et eneste parti – jeg har i hvert fald ikke hørt det – som er imod, at vi opretter en offerfond. Det, vi diskuterer, er indholdet i offerfonden. Hvordan skal den finansieres, og hvad skal pengene så bruges til? Det er den debat, der kører. Og der synes jeg, at det er lidt kedeligt, at man skal skydes i skoene, at man er imod at gøre noget for ofrene, hvis ikke man er med på den model, som er blevet lagt frem fra regeringens side. Det er en kedelig tilgang til tingene, og det er ikke særlig konstruktivt.

Vi har set på det her forslag, og vi synes faktisk, at vi kan støtte en række af de finansieringsforslag, der er. Vi synes, at det er helt relevant i forhold til dem, som er dømt fængselsstraffe, betingede eller ubetingede, bøder for overtrædelse af straffeloven, betinget eller ubetinget fængselsstraf for overtrædelse af anden lovgivning – det, vi kalder særlovgivning i daglig tale. Vi synes også, at det er rimeligt i forhold til dem, der har fået en betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, fordi de har kørt så tosset i trafikken – det er også rimeligt.

Men punkt 5 bryder vi os ikke om. Der er vi nået ned i den kategori, hvor man ud over en bøde får et klip i kørekortet for en færdselsforseelse. Vi mener ikke, at det er rimeligt, at man der inddrager den gruppe i finansieringen af Offerfonden – og slet ikke, fordi vi jo kan se, at det faktisk er dem, der kommer til at betale broderparten af finansieringen i Offerfonden. Så der har man fundet en malkeko, man virkelig kunne suge noget ud af, og det er ikke hensigtsmæssigt. Vi deler de bekymringer, der har været ytret tidligere, nemlig at her er der en skævvridning af, hvad det er for nogle gerningsmænd, vi taler om i forbindelse med lovovertrædelser.

Når det så er sagt, kan vi jo gå over til at se på, hvad det er, man vil bruge pengene til. For en måde at få økonomien til at hænge sammen på kan selvfølgelig være at finde nye finansieringsmetoder. Man kunne også se på, om man skal bruge helt så mange penge, eller om man skal bruge pengene, som det er foreslået i lovforslaget.

Vi er enige i, at der ydes yderligere større tilskud til offerrådgivninger. Offerrådgivningerne gør en fantastisk indsats, og det er noget af det, som ofrene virkelig har gavn og glæde af. Der kommer kompetente mennesker på frivillig basis ud og hjælper ofrene videre i deres tilværelse. Gode råd og vejledning, en helt igennem menneskelig behandling af ofrene – det er rigtig godt. Offerrådgivningerne vil vi gerne være med til at støtte, slet ingen tvivl om det.

Vi er for så vidt heller ikke imod, at man kan lave noget mere forskning i, hvordan vi kan gøre det bedre for ofrene – det kunne vi godt være med til, selv om forskningen måske også kunne ligge et andet sted finansieringsmæssigt, men lad det være. Men der, hvor det går galt, er, når man vil bruge de her penge til uddannelsesindsatser, seminarer, forsøgs- og udviklingsaktiviteter og lignende projekter og aktiviteter. Så er vi simpelt hen så langt væk fra ofrenes dagligdag og det, som ofrene har behov for, at det ikke giver nogen mening, at lovforslaget her skal finansiere det, altså at Offerfonden skal finansiere det.

Man kunne egentlig lige så godt have foreslået, at Offerfonden skulle betale hele basisuddannelsen for psykologer, for psykologhjælpen til ofre er jo en væsentlig hjælp til ofrene. Det kunne man heller ikke forestille sig at gøre. Der må være nogle udgifter, basale uddannelsesmæssige udgifter, der er finansieret af den store statskasse. Derfor kunnne man skære mange af de her ting, hvor man bruger penge på noget andet end ofrene, væk.

Man kunne også diskutere, om det er nødvendigt at nedsætte et råd. Og der, hvor det går helt galt, er jo specielt, når regeringen skriver i sit eget forslag, at man lige skal huske at fratrække omkostningerne til administrationen af ordningen. Ja, og hvor meget er der så overhovedet tilbage i en offerfond? Det her er noget administrativt miskmask, hvor man bruger pengene helt forkert.

Pengene burde bruges til ofrene, til en direkte hjælp til ofrene. Jeg er med på, at erstatning til ofre ligger et andet sted, men det kunne være en styrkelse, at f.eks. psykologbehandlingen til ofrene, som i dag er noget begrænset – der er nogle retningslinjer for, hvor meget psykologhjælp man kan få, så længe det offentlige skal være med til at finansiere det – blev løsnet en anelse, og at man så lod en offerfond være med til at betale til dem, der har reelt behov for at få noget mere psykologbistand. Det kunne man f.eks. bruge penge til. Det ville være en direkte hjælp til de ofre, der står derude. De ofre, der har brug for mere psykologbistand, er formentlig lidt ligeglade med, at der er en række kloge mennesker, der afholder seminarer og forsøgs- og udviklingsaktiviteter osv. og sidder og hygger sig med det og drikker lidt kaffe og snakker med hinanden om det.

Men hvad får ofrene ud af det? Det er der, vores anke ligger. Ikke fordi vi er imod en offerfond – sådan skal det ikke udlægges – men fordi vi er imod den måde, man har tænkt sig at bruge pengene på, for det kommer ikke ofrene til gavn og glæde her og nu, og det er det, der er behov for med en offerfond. Det var det, vi foreslog med vores forslag til en offerfond, nemlig at vi skulle hjælpe ofrene mere direkte.

Så om L 165 må jeg sige som andre ordførere, at der vender vi tommelfingeren nedad på nuværende tidspunkt.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren. Jeg giver ordet til justitsministeren.

Tak for det, formand. Det her er en god dag for ofrene for kriminalitet og for ofre for trafikulykker, for nu er det ofrenes tur, og regeringen har fra dag et sat hensynet til ofrene højt. Vi har klart signaleret, at der skulle ske forbedringer i rammerne for ofrenes videre vej gennem livet, et mere sikkert fundament, hvad enten det er uddannelse eller arbejde, man skal i gang med, efter at man eksempelvis har været udsat for en trafikulykke eller har været udsat for et voldeligt overfald. Alt for længe har ofre for kriminalitet manglet mulighederne for at få den her hjælpende varme hånd, som kunne sikre, at de kunne komme på ret spor igen. Det får de nu, og jeg synes, det er en rigtig god dag for ofrene for kriminalitet og for trafikulykker.

Det her er jo, som det rigtig nok er sagt, en aftale, som regeringen har lavet med Enhedslisten, og den er vi stolte af. Jeg synes, det er ærgerligt, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti så relativt bastant afviser den samlede pakke omkring Offerfonden. Jeg vil gerne klart signalere til Liberal Alliance, at Liberal Alliance bestemt som altid, også i den her sag, er velkommen til en kop kaffe, således at vi kan finde ud af, hvad der ligger bag de forskellige hensyn, som regeringen har lagt ind, når vi siger, at vi nu fremover vil skaffe 25-27 mio. kr. om året til forbedring af vilkårene for ofre for kriminalitet og for trafikulykker. Man er selvfølgelig altid velkommen, og kaffen er faktisk allerede nu brygget, men for at den ikke skal blive lunken, brygger jeg gerne en ny kande, når hr. Simon Emil Ammitzbøll har mulighed for at komme forbi.

Nu er det som sagt ofrenes tur, og derfor styrker regeringen indsatsen over for ofrene for kriminalitet, og det gør vi med en ny stor offerfond, det gør vi med forbedring af mulighederne for erstatninger, det gør vi med forbedrede muligheder for, at man som offer for eksempelvis en voldsforbrydelse kan få at vide, hvis ens overfaldsmand pludselig optræder i et større tv-program, et temaprogram på tv, for så kan man, hvis man tilmelder sig ordningen, blive advaret om, at nu optræder han altså onsdag kl. 20 i det her temaprogram, og hvis ikke man vil have et chok, når man zapper igennem alle kanalerne, kan man undgå det, for så ved man, hvornår han er i tv, og så kan man lade være med at tænde for tv'et. Vi ved, at det virker, vi ved, at det betyder noget for ofre for kriminalitet, at de kan undgå den modbydelige oplevelse, det er at se deres gerningsmand i øjnene, når han sidder og er med i eksempelvis et større tv-indslag, eller hvis han er med i et større portrætinterview i en landsdækkende eller regional avis.

Vi gennemfører nu en stor pakke, som altså som formål har at sætte offeret i centrum. Det drejer sig om to initiativer, en offerfond og en underretningsordning i forhold til ofre for kriminalitet.

Det øgede pengebeløb til ofrene kommer som sagt fra Offerfondens midler, som igen skal komme fra gerningsmænd og fra såkaldte klip i kørekortet. Fælles for dem alle er, at de skal anvendes til projekter og aktiviteter, der kan styrke viden om ofre for kriminalitet og trafikofre og styrke støtten til rådgivning, vejledning, etablering af lokale offerorganisationer, der netop skal støtte ofre for kriminalitet og trafikofre.

Som sagt er der også en ny underretningsordning. Hvis man som offer for kriminalitet, eksempelvis voldskriminalitet, ønsker det fremover, får man mulighed for nu at kontakte Kriminalforsorgen og bede om, hvis ens gerningsmand medvirker som en fremtrædende person i et tv- eller radioprogram eller i et portrætinterview i et dansk dagblad, at blive advaret om det, så man kan lade være med at købe det dagblad på det tidspunkt og på den dag og lade være med at slå ind på den kanal på det tidspunkt af den dag, fordi der optræder han; hvis ikke man vil se ham, så lad være med det. Det giver i dag mange ofre ubehagelige oplevelser at se ham, og det er de altså foruden med den pakke, som regeringen præsenterer her i dag.

Noget andet, som udspringer af den store aftale, som regeringen har lavet sammen med Enhedslisten, handler om en markant styrkelse af rammerne for behandling af sager om offererstatninger, altså en markant forøgelse af ressourcerne til Erstatningsnævnet, samtidig med at vi ændrer rammerne for Erstatningsnævnets sagsbehandling, således at der skabes mulighed for, at ofre for kriminalitet kan få afgjort de længerevarende erstatningssager, som vi jo her i Tinget har diskuteret ganske mange gange, hurtigere, at der kan blive truffet flere delafgørelser til gavn for ofrene.

Så det er også her en håndsrækning til ofrene for kriminalitet, som altså nu med saltvandsindsprøjtningen til det såkaldte erstatningsnævn får en hjælpende hånd, altså at hvis der er en mulighed for at lave en delafgørelse, kan den træffes, og den kan træffes hurtigere, samtidig med at saltvandsindsprøjtningen generelt betyder, at sagsbehandlingstiden for sager og behandlingen af sagerne ved Erstatningsnævnet bliver hurtigere.

Alt i alt er det en pakke, som burde finde opbakning fra hele Folketinget, fordi vi jo alle er enige i, at ofrene skal have bedre hjælp. Her er der nu et konkret bud, som altså er aftalt med Enhedslisten. Vi bidrager gerne til opklaring, vi bidrager gerne til at besvare spørgsmål, og er der nogle, der gerne vil forbi til en kop kaffe for at høre lidt nærmere om, hvad det, der står, betyder, bliver kaffen serveret.

Jeg har et par kommentarer særlig til Venstre, som er gået meget op i, at man skal undtage klip i kørekortet. Når man får et klip i kørekortet, er det altså en alvorlig overtrædelse af færdselsloven. Man kører over for rødt, man kører 30 pct. for meget, man overholder ikke sin vigepligt og en hel række andre ting, som efter regeringens opfattelse og jo helt i tråd med ideen om at indføre klip i kørekortet er en alvorlig færdselsforseelse. Under niveauet for klip i kørekortet ligger bødestandarderne i dag, men når man altså kommer op og får et klip i kørekortet, er det en alvorlig forseelse.

Hvis man ikke vil det her, synes jeg, at man skylder at sige til ofrene og særlig de mange, som kommer til skade og alvorligt til skade i trafikken, at så fjerner man halvdelen af pengene i fonden. Vil det så også betyde, når man ikke vil, at folk, der får et klip i kørekortet, skal bidrage til fonden, at man skal undtage ofre eller personer, der er kommet alvorligt til skade i trafikken, for muligheden for at søge rådgivning og vejledning hos de lokale offerrådgivninger, som der har været tale om? Vil man undtage dem? Det skylder man dem svar på.

Virkeligheden er den, at med Offerfonden her gennemfører regeringen det, som den tidligere regering valgte at se bort fra, nemlig at etablere en offerfond med det formål, altså, at styrke indsatsen over for ofre for kriminalitet og ofre for trafikulykker.

Så peger De Konservative på muligheden for, hvis man ikke kan finde pengene og blive enige om pengene til fonden, at man jo kan skære aktiviteterne til. Det er jo klassisk, på bundlinjen står en mindre fond. Det synes vi ikke godt om i regeringen. Vi synes, at de penge, vi har fundet her, fortjener ofrene for kriminalitet og færdselsuheld og trafikulykker, og det gør de via en betydelig forstærket indsats bl.a. fra de lokale offerrådgivninger.

Hvis man nu fjerner, som De Konservative foreslår, de ting, som omhandler eksempelvis uddannelsesindsatser, seminarer og udviklingsaktiviteter i øvrigt, hvad er det så, man fjerner? Man fjerner jo en væsentlig del af de aktiviteter, som jeg i hvert fald, når jeg har været i dialog med forskellige offerorganisationer, offerrådgivning og andre, har hørt at de ønsker. Hvorfor? Fordi det jo i høj grad er baseret på frivillig hjælp. Det er frivillige, som sidder og taler i telefonen, når der er et offer, som ringer ind og har behov for en at læne sig op ad i forhold til, hvordan man kommer videre i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Det er frivillige, og derfor giver det her selvfølgelig god mening, fordi her får vi muligheden for at tilbyde de mange frivillige, som stadig væk vil skulle understøtte den her fantastiske indsats, som gøres over for ofrene for kriminalitet og andre, altså understøtte deres uddannelse, understøtte deres organisation med seminarer, nye ideer, udviklingsaktiviteter, således at de kan forbedre deres indsats.

Forskningsprojekterne er bestemt også gode og gavnlige, fordi vi jo hermed sikrer os muligheden for, at vi hele tiden kan forbedre den vejledning og rådgivning, som skal til, også i de nye stærke offerrådgivninger og vejledninger, som vil komme ud af den indsats, som regeringen her lægger op til.

Så det er en god dag for ofrene for kriminalitet og trafikulykker. Jeg håber inderligt på, at når vi skal trykke på knappen, vil der være bred opbakning til forslaget her. Dem, der ønsker en kop kaffe, får en kop kaffe, og jeg håber på, at regeringen selvfølgelig kan sikre bredest mulig opbakning til det her forslag. Det er rigtig godt og en god dag for ofrene for kriminalitet.

Der er en enkelt spørger. Hr. Karsten Lauritzen.

Tak. Ministeren er dygtig. Man skal jo rose ministeren, og hvis der er noget, ministeren er god til, er det at smykke sig med lånte fjer. Nu har jeg jo ikke været med i noget som helst forhandlingsforløb omkring det her, men det er sådan set mit indtryk, at det er SF og Enhedslisten, der har presset det her igennem, og at det ikke er et brændende ønske fra justitsministerens side, men det kan der selvfølgelig være forskellige udlægninger af.

Men for at vende tilbage til det sidste, justitsministeren sagde, om kaffe, vil jeg sige, at det jo altid er godt at drikke kaffe, men at der skal være noget at diskutere, og at der også skal være en villighed til at bevæge sig. Det har Venstre og en række partier, bl.a. Liberal Alliance, De Konservative og DF, nævnt fra talerstolen, altså at man sådan set godt vil bevæge sig lidt.

Men spørgsmålet er: Vil ministeren overhovedet være med til at diskutere, om man kunne lave et ændringsforslag i forhold til afgrænsningen af, hvem der skal betale det her bidrag? Er der overhovedet en vilje til det, eller er der kun vilje til at servere kaffe i Justitsministeriet?

Ministeren.

Som alle andre er hr. Karsten Lauritzen altid velkommen til kaffe ovre hos mig, ingen problemer i det. Men hvis ønsket er, at man skal halvere Offerfonden, og det er det første, der bliver sagt, når hr. Karsten Lauritzen har taget den første slurk kaffe, så tror jeg, at svaret er nej, desværre. Derfor synes jeg jo, at jeg må rose Liberal Alliance for en betydelig mere konstruktiv tilgang til det her.

Svaret er altså nej, hvis ønsket er at halvere Offerfonden, fordi det er et forkert signal, og fordi det ville betyde, at indsatsen over for ofre for kriminalitet og trafikulykker ville blive væsentlig svækket. Hele den idé, der er med den her offerfond, altså at vi skal have offerrådgivninger tættere på, bl.a. ude i lokalsamfundene, ville blive stækket. Og det synes vi ikke er et godt signal at sende. Det må Venstre jo selv svare på om de vil, men regeringen vil ikke være med til at halvere Offerfonden.

Hr. Karsten Lauritzen.

Det var jo heller ikke spørgsmålet, og jeg ved, at justitsministeren har fulgt med i debatten – det plejer ministeren i hvert fald. Jeg tror, at jeg sagde i min ordførertale, at vi ønskede at bibeholde det samme indtægtsgrundlag, men at vi så ville finde nogle andre måder. F.eks. kunne nogle jo betale noget mere, og man kunne også se mod Sverige.

Så det første spørgsmål, der ville blive stillet under den her hypotetiske kop kaffe, ville ikke vedrøre et forslag om at halvere Offerfonden. Det ville være, om vi i fællesskab kunne finde de her penge på anden vis. Og det vil jeg da godt høre fra ministeren om der er en villighed til, eller om det blot er til at drikke en kop kaffe i Justitsministeriet. Jo, jo, det er jo hyggeligt – det er jo altid hyggeligt at drikke kaffe i Justitsministeriet – men det ville da være mest relevant, hvis vi også kunne spore en vilje til forhandling om andet.

Det synes jeg at justitsministeren skylder at give et klart svar på her i dag, for hvis der er en vilje, så kommer vi gerne og diskuterer. Ellers er det jo bare almindelig hygge, og selv om det er fint, så tror jeg, at vi vil sige nej tak til det. Men vi møder gerne op, hvis der er en reel vilje til at diskutere det her lovforslag. Er der det?

Ministeren.

Vi besvarer selvfølgelig alle de spørgsmål, der vil blive rejst om lovforslaget her. På bundlinjen er der et ønske fra regeringens og Enhedslistens side om, at det nu er ofrenes tur, og det er derfor, at vi har sikret en offerfond i det omfang, som vi har.

Det synes jeg er indgangen, og hvis det er indgangen, besvarer vi alle spørgsmål. Men som sagt er meldingen altså fra regeringens side – og også fra Enhedslistens side, som jeg kunne høre det – at hvis Venstre ønsker at halvere fonden allerede ved indgangen så at sige til drøftelsen, ja, så er svaret nej. Men som sagt er personer og partier, som gerne vil spørge til det og kigge på det, altid velkomne. Men på bundlinjen står der altså her en stærk ny satsning på hjælp til ofrene for kriminalitet og trafikulykker.

Så er det hr. Tom Behnke.

Ministeren skoser ligesom nogle partier for ikke at være konstruktive, men jeg synes jo nok, at jeg var noget konstruktiv. Jeg vil prøve at vende spørgsmålet den anden vej.

Er regeringen særlig konstruktiv, i forhold til at der er nogle partier, herunder Konservative, der har sagt, at de ikke er helt enige i måden, man vil finansiere det på, og ministerens svar derpå er: Regeringen vil ikke være med til en halvering af fonden?

Men det er jo heller ikke det, der er blevet sagt. Der er ikke nogen, der har sagt, at man vil halvere fondens størrelse. Det, man giver udtryk for fra bl.a. konservativ side, er, at vi gerne vil have finansieringen på en anden måde. Og så er det vel ikke særlig konstruktivt, når ministeren svarer afvisende på enhver form for konstruktiv tilgang.

Ministeren.

Hr. Tom Behnke ved udmærket godt, at vi har drøftet mulighederne for finansieringen af den offerfond tidligere. Når man skal finansiere en sådan model her, så er det jo selvfølgelig nøje overvejet. Det er ikke mindst nøje overvejet på baggrund af den rapport, som hr. Tom Behnkes eget parti lavede, da man sad på justitsministerposten under den tidligere regering. De overvejelser er selvfølgelig indgået i det.

Når man siger, at man kun vil en fond – sådan forstod jeg det – som betaler fra gerningsmand til offer, vil jeg sige, at konklusionen jo netop dengang bl.a. var, at det var der ikke de store penge i. Derfor har vi valgt en anden model, altså fordi vi gerne vil give ofrene en håndsrækning, altså give dem mulighederne for at få den hjælp, som de fortjener.

Hr. Tom Behnke.

Jamen det er vi jo enige i. Altså, der er ikke nogen, der har talt imod at hjælpe ofrene. Der er ikke nogen, der har talt imod oprettelsen af en offerfond.

Man kunne jo finde finansieringen på anden vis. Man kunne jo f.eks. gå ind og sige, at udbyttet af at sælge de køretøjer, som politiet konfiskerer, kunne gå til Offerfonden. Man kunne f.eks. gå ind og sige, at hvis politiet udsteder flere bøder, end der er budgetteret med i finansloven, så kunne det overskud gå ind i Offerfonden. Det kunne også være koster eller hittegods, man har fundet, og hvor der ikke er en ejer, der melder sig til det – det bliver jo også solgt på auktion – og det overskud kunne man også lade gå ind i en offerfond, for det er jo ikke nogen penge, staten budgetterer med at få ind.

Så der ligger nogle frie midler, man kunne lade gå ind i Offerfonden. Det er kun et spørgsmål om at være kreativ og have lidt fantasi, og det er dér, mit spørgsmål til ministeren er: Er regeringen indstillet på at diskutere andre former for finansiering, således at det ene element, punkt 5, om, at dem, der har fået et klip i kørekortet, skal betale 500 kr. til Offerfonden, kunne blive byttet ud med noget andet, hvis man kan påvise en anden finansiering, der ikke går ud over statskassen?

Ministeren.

Regeringen er ikke indstillet på at fjerne muligheden her i forslaget for, at folk, der får et klip i kørekortet, for fremtiden skal bidrage til Offerfonden. Hvorfor ikke? Det er jo der, hvor den grundlæggende uenighed er.

Vi mener, at det en alvorlig forseelse af færdselsloven, når man får et klip i kørekortet. Det fornemmer jeg også lidt på nogle af de borgerlige partier her i salen, al den stund at når jeg ser tilbage på de diskussioner, vi har haft, også da jeg selv var retsordfører, har der været ret mange forslag til, hvordan man kunne udvide klippeordningen så at sige, altså få flere ting ind under, hvad der skulle give et klip i kørekortet.

Derfor forstår jeg det simpelt hen ikke. Altså, på den ene side vil man gerne sikre, at man får udvidet – man har i hvert fald fremsat forslag om, at man gerne vil og har overvejet mulighederne for at udvide klippekortordningen – men på den anden side mener man ikke, at det er alvorligt nok til, at man skal bidrage til en offerfond. Det mener regeringen, og vi mener, at det her er en vigtig stor håndsrækning til ofrene for kriminalitet, og derfor håber jeg som sagt på, at der vil være den nødvendige brede opbakning til det. Jeg er glad for, at aftalen er lavet med Enhedslisten, og andre er også velkomme om bord.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går videre til Retsudvalget.

Det er vedtaget.