Fremsat 03-10-2012
1. behandlet / henvist til udvalg 23-10-2012
Betænkning afgivet 29-11-2012
2. behandlet/direkte til 3. behandling 04-12-2012
3. behandlet, vedtaget 11-12-2012
Ministerområde:
Justitsministeriet
Loven udmønter bl.a. en række effektiviserings- og prioriteringsinitiativer på Justitsministeriets område som led i udmøntning af initiativet om effektiv administration, jf. finanslovsaftalen for 2012. Med loven ændres persondataloven, således at visse overførsler af oplysninger til tredjelande ikke kræver tilladelse fra Datatilsynet. Desuden afskaffes Ministerialtidende, og der indføres en bagatelgrænse for politiets behandling af hittegods.
Derudover ændres deponeringsloven, således at alle pengeinstitutter i kraft af deres tilladelse efter lov om finansiel virksomhed til at drive pengeinstitutvirksomhed vil kunne fungere som deponeringssted i henhold til deponeringsloven. Ud over initiativerne vedrørende effektiv administration forhøjes betalingen efter persondataloven for private dataansvarliges og databehandleres anmeldelser til og ansøgninger om tilladelser fra Datatilsynet.
Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Vedtaget
92 stemmer for forslaget (V, S, RV, SF, EL, KF)
18 stemmer imod forslaget (DF, LA)
0 stemmer hverken for eller imod forslaget