Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 15:

Forslag til lov om ændring af lov om behandling af personoplysninger, lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, lov om hittegods og lov om skyldneres ret til at frigøre sig ved deponering. (Overførsel af personoplysninger til tredjelande, afskaffelse af Ministerialtidende, bagatelgrænse for politiets behandling af hittegods m.v.).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 03.10.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Karsten Nonbo som Venstres ordfører.

Så skal der ryddes op i Justitsministeriet, må vi sige, og det er ikke personligt ment, vil jeg sige til justitsministeren. Det er heller ikke nogle af embedsmændene, der skal ryddes op i, nej, det her ligner mere et opfej fra gulvet. Her tager man tre, fire, fem love, som skal ændres, og det giver meget god mening, fordi det jo er steder, hvor man vil effektivisere og man vil prioritere osv., så det er helt fint, at man gør det.

Det, man gør, er, at man f.eks. går ind og nedlægger Ministerialtidende, som sådan set ikke bruges ret meget. Proklamationer i det har ikke nogen retsvirkning, man bruger i stedet for Retsinformation, så det er helt fint, se endelig at få lukket og slukket for det, man kan ikke kalde det en papirtiger, da det jo er på skærmen, det kører, men unødvendigt er det, så det er helt fint med det.

Så er der ændringer af deponeringsloven. Det er noget med ophævelse af krav om, at bureaukratiet i forbindelse med, at alle banker osv., som før skulle godkendes af Justitsministeriet som gyldige deponeringssteder, nu også ophører. Så det er helt fint med det, se også at få det klaret.

Så er der punkt 3 vedrørende persondataloven. Det drejer sig om visse overførsler til tredjelande, som ikke kræver tilladelse fra Datatilsynet. Det er også fint. Der står, at det er, såfremt de dataansvarlige yder tilstrækkelige beskyttelsesgarantier, så væk med den papirtiger og de ressourcer.

Det, jeg bare lige vil sikre mig, for det er lidt kryptisk at læse, er nogle bedre definitioner på, hvad det er for nogle firmaer, vi sådan kan regne med, men det skal jeg nok spørge ind til under udvalgsarbejdet. Det er måske også, fordi det her lidt er blevet klaret ved hurtiglæsning.

Så er der bare en ting, jeg er nødt til at komme med nogle ophævelser over for. Det er gebyrforhøjelsen fra 1.000 til 2.000 kr. Jeg mener, at der bl.a. står på Finansministeriets hjemmeside om gebyrerne, at de skal være omkostningsdækkende, at stigningerne skal være omkostningsdækkende. Det her er fair nok. Det har ikke været reguleret i, jeg tror næsten 25 år, men så kunne vi få det rettet ind, så de er omkostningsdækkende. Og det skulle være mærkeligt, om stigningen lige skal have det dobbelte for at blive omkostningsdækkende. Fair nok, hvis den skal have mere end det, men den skal til gengæld have, hvad den skal have, og så ikke mere.

Når vi så er i gang med det, kan jeg ikke lade være med at komme med et lille fif. Hvis det er sådan, at regeringen og Justitsministeriet mangler penge, har jeg et sted, hvor man rigtig kan sætte ind i forhold til omkostningsdækkende udgifter. Det er i en lidt anden boldgade. Det er i forbindelse med spritbilisme.

Der er det sådan, at man i dag tager 350 kr. for at udtage en blodprøve. Det betaler spritbilisten, men omkostningen ligger på mellem 1.000 og 1.500 kr. for hver spritbilist, dvs. at staten giver tilskud til spritbilisme. Så der kan vi måske lige få rettet op på noget fremover i forbindelse med omkostningsdækkende virksomhed. Det var bare et lille fif, hvis det er sådan, at det er pengene, der mangler.

Så er der det sidste punkt. Det drejer sig om ændringen af hittegodsloven. Vi indfører en bagatelgrænse på 500 kr., og det er også helt fint.

Virkeligheden er sådan, at en borger finder noget på vejen, som ligger og er værdiløst, og som den pågældende sparker i grøften, og som senere bliver kørt over af en plæneklipper og forsvinder ud i den blå luft, og det var så det. Men hvis der er en borger, der indbringer det til politistationen, bliver det næsten behandlet, som om det var guld, for så skal det indføres med sirlig håndskrift i en hittegodsprotokol, det skal fremlyses og meget andet. Der er noget proportionsforvrængning i det, så det er helt fint, at man skærer den nedre del væk.

Der gælder selvfølgelig stadig væk, at kan ejeren identificeres, er det f.eks. et fotoalbum, som har en stor affektionsværdi, men kun er 50 kr. værd for alle andre, skal ejeren tilskrives, og det skal udleveres og afleveres. Men om den her – hvad skal vi sige? – indkøbspakke, som er halvt flået, og som er 200 kr. værd, og som ingen kan identificere eller sige, om de ejer, vil jeg sige: Fred være med den, hen i skuffen for nøgler og glemte sager og små værdier, og hæld den så ud efter 3 måneder, når ikke ejeren har henvendt sig. Det er helt fint.

Nu hentydede jeg til, at det med hittegods og hittegodsloven jo er noget, noget forældet. Og når vi før snakkede om, at noget ikke var blevet reguleret i 25 år, tror jeg egentlig ikke, at systemet for hittegods inden for politiet har været reguleret, siden det blev opfundet.

Det er jo i dag stadig væk sådan, at det, der bliver indbragt, bliver indført i bøger med sirlig håndskrift – og det gør man stadig væk den dag i dag – i en hittegodsprotokol. Dvs. at hvis man som den, der har tabt noget, skal finde frem til stedet, skal man ringe rundt til samtlige hittegodskontorer for at få det. Hvis man nu fik det online på edb, kunne man få det lagt ind, således at man kunne spørge i samme fællesregister. Det ville jo hjælpe gevaldigt på tingene.

Endelig kunne der måske så også ske det mirakel, at det poppede op, hvis det nu var efterlyst i forbindelse med, at det var stjålet ved en forbrydelse. For i dag er man i den situation, at ting kan indføres som hittegods, og så kan de destrueres efter 3 måneder, og ½ år efter finder man så ud af, at de jo egentlig var efterlyst i forbindelse med et indbrud i en eller anden villa.

Jeg stopper her, formand. (Formanden (Mogens Lykketoft): Tak for det. ) Hvis man vil vide mere, så ring. (Formanden (Mogens Lykketoft): Ja). (Munterhed).

Jeg ser heller ikke nogen socialdemokratisk ordfører i denne omgang, så det er fru Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det var også derfor, jeg skyndte mig at gøre mig lidt hurtigt klar.

Umiddelbart vil jeg sige, at vi i Dansk Folkeparti også er positive over for de, må jeg sige, småjusteringer, der ligger i det her forslag. Der er dog én ting, jeg gerne vil gøre lidt ud af, og det er faktisk det her med hittegods. Nu har hr. Karsten Nonbo jo været sådan lidt specifik, med hensyn til hvordan tingene bliver håndteret, og jeg synes, det var en interessant oplysning at få, at man stadig væk indfører det i hånden, og jeg ved ikke hvad.

Der står også i lovforslaget, at der bliver fundet, jeg tror, det er omkring 112.000 stykker hittegods om året, hvoraf kun en tredjedel kommer tilbage til ejeren. Men jeg har altså fra andre politifolk hørt, at der også kommer sække inde fra postterminalen, som aldrig bliver åbnet. De bliver simpelt hen ikke åbnet af politiet, fordi der ikke er mandskab til at klare det. Og så kan man jo henvende sig nok så mange gange på nogle hittegodskontorer og sige: Jeg mangler altså det her, og det har faktisk en værdi for mig. Det kan godt være, at det reelt ikke er noget værd, men hvis sækkene ikke engang bliver åbnet, kan det måske være lidt svært at få det igen – selv om det altså kan være nogle ting, som folk synes har stor affektionsværdi. Så det synes jeg er problematisk.

Umiddelbart kan man heller ikke af lovforslaget se, hvor stor besparelsen er på lige præcis hittegodsområdet. Det kan man faktisk ikke. Man kan se, at det samlet drejer sig om 5 mio. kr., men det kunne jo et eller andet sted være interessant at se, hvor meget det drejer sig om i forhold til hittegods, for lige præcis det med hittegods er vi altså lidt lorne ved i Dansk Folkeparti.

Jeg er ked af at sige det, for jeg ved godt, at der er mange ting, der er ganske værdiløse og ikke betyder noget, men det generer mig lidt, at man ved, at der kommer sække, som ligger uåbnede hos politiet, fordi der ikke er mandskab til at klare det. Og så kan det måske være svært at henvende sig og spørge, om ens ting er blevet fundet. Det kan måske også være svært, hvis man skal ringe til samtlige hittegodskontorer.

Så vi er altså en lille smule skeptiske i forhold til det. Hvad vores indstilling ender med at være, har jeg ikke helt afklaret endnu, men det må jeg jo finde ud af. Jeg synes i hvert fald, det vil være en god ting, hvis vi over for borgerne ligesom kan gøre det gældende, at det altså er muligt at ringe ét sted hen og få at vide, om der ligger noget, som er blevet fundet, eller noget, som er blevet indleveret. Det ville vi i Dansk Folkeparti synes var en god ting.

Tak til ordføreren. Hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører.

Tak. Sikke en blandet landhandel, alt godt fra havet, en blandet pose bolsjer, og jeg kunne blive ved.

Det her lovforslag sigter mod at effektivisere administrationen på en række områder, og samlet set skaffer tiltagene omkring 5 mio. kr. årligt. Det kan vi fra radikal side støtte, og jeg synes, det er klart, at blandt tiltagene er ændringen af hittegodsloven, hvor man nu indfører en bagatelgrænse på 500 kr., der, hvor vi finder den absolut største gevinst. Jeg kunne have ønsket, at jeg havde haft nogle tal med her på talerstolen til Dansk Folkepartis ordfører, der lige har været på. Men jeg nåede ikke at høre fru Pia Adelsteens tale, før jeg kom herop.

I dag indleveres der op imod 112.000 genstande årligt, som hittegodskontorerne landet over skal håndtere, og det giver mening, at man i højere grad prioriterer genstandene efter deres værdi, medmindre det selvfølgelig er helt åbenlyst, hvem ejeren er.

De øvrige tiltag skaffer også større eller mindre beløb, og samlet set hjælper de med til, at vi når de 5 mio. kr. Og vi kan fra radikal side støtte, at man af og til stopper op og ser på, hvordan man kan afbureaukratisere og samtidig spare skattekroner. Det synes vi er en rigtig god idé.

Fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Jeg bliver bare nødt til at stille et enkelt spørgsmål, for jeg kan sagtens forholde mig til, at der er mange ting, som har en meget, meget lille værdi, som ikke betyder noget for ret mange, og som bare vil ryge i skraldespanden. Det kan jeg sagtens forholde mig til.

Samtidig har jeg svært ved at forstå, hvordan man kan sige, at tingene lige skal værdisættes, og hvis værdien er på under 500 kr., ryger det sådan lidt over i et hjørne, hvis man aldrig åbner de sække, man får. For jeg har hørt, at der rent faktisk ikke er mandskab nok til at håndtere alt det hittegods, der kommer ind. Og det vil sige, at så står der altså sække ude i postterminalen, eller hvor det var, med ting, der er glemt. Men hvis det bare står i sække, hvordan kan man så værdisætte det? Det kan man jo ikke.

Ordføreren.

Med forbehold for at jeg ikke hørt noget om sækkehistorien osv., vil jeg sige, at vi også allerede i dag har en bagatelgrænse, og man kan sige, at den går vi så bare ind og hæver. Den er jo i dag på 200 kr., så vidt jeg husker. Så vi har allerede i dag en bagatelgrænse, når man går ind og værdisætter ting.

Med hensyn til sække fyldt med ting aner jeg ikke, om de eksisterer eller ej, men det, man kan sige, er, at det måske bliver lidt mere overskueligt, hvis man i højere grad kan sortere i det, således at man sorterer ting fra som en glemt vante i en bus, eller hvad det nu kan være, og i stedet for sorterer i de ting, som man umiddelbart vurderer har en større værdi. Og selvfølgelig tager man også de ting, som det er helt klokkeklart hvem tilhører, f.eks. kreditkort, pas osv. Det skal man jo ikke smide ud, selv om det ikke måtte have en værdi på 500 kr.

Tak til den radikale ordfører. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt som SF's ordfører.

Tak for det. Det er jo et lovforslag, som sådan ved første øjekast ikke ser specielt interessant ud. Det er jo godt nok altid godt at gå igennem og se, om man kan gøre noget mere effektivt og forenkle nogle ting, og det har man gjort med det her lovforslag. Det kan vi sådan set kun støtte.

Jeg skal også meddele, at Socialdemokraterne støtter det, men jeg synes faktisk, at debatten i dag har udviklet sig lidt interessant. Der er kommet mange gode, spændende forslag på bordet, og det synes jeg da er rigtig dejligt. Så er der måske noget, vi kan arbejde videre med på et andet tidspunkt.

Jeg skal bare notere mig, at det her forslag skaffer effektiviseringer for 5 mio. kr., og det kan vi naturligvis godt bruge i et hårdt trængt statsbudget. Men når det handler om forenklinger, er det faktisk også en rigtig god idé. Så både Socialdemokraterne og SF kan støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi går videre til den næste i ordførerrækken. Det er fru Stine Brix fra Enhedslisten, værsgo.

Jeg skal igen hilse fra vores retsordfører, fru Pernille Skipper, som desværre ikke kan være her.

Det her lovforslag indeholder jo, som flere har været inde på, en række forslag, som skal udmønte den såkaldte effektive administration på Justitsministeriets område. Det betyder, som flere før mig har været inde på, at der gennemføres en række effektiviseringer, og at der vil spares nogle penge.

Generelt kan jeg sige om effektiv administration, at vi jo har set, at på en række områder er der blevet skåret alt for hårdt – det må vi nok erkende – og konsekvensen har været fyringer i staten, ud over hvad der er fornuftigt. Så effektiv administration skal jo ses i lyset af, hvor der rent faktisk er effektiviseringsgevinster at hente, uden at man – hvad skal jeg sige? – saver den gren over, man sidder på i forhold til administrationen, som jo også er nødvendig.

De konkrete forslag, som følger af det her lovforslag, kan vi ikke se noget problematisk i. De betyder afbureaukratisering, og det kan vi selvfølgelig kun støtte.

Så skal jeg hilse og sige, at der også er en enkelt rose til Justitsministeriet for at have fjernet forslaget om at afskaffe den årlige retssikkerhedsredegørelse. Det er en redegørelse, som opgør forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb inden for strafferetsplejen, og det var oprindelig en del af forslaget, der blev sendt i høring, at den skulle afskaffes.

Det er vores opfattelse, at den redegørelse er et godt redskab til at sikre åbenhed i forvaltningen, og at den er et nødvendigt bidrag til den løbende debat om netop tvangsindgreb, og det er jo en debat, der er vigtig at have. Derfor er vi glade for, at det er taget ud af lovforslaget.

Med de ord skal jeg meddele, at vi kan støtte lovforslaget.

Tak for det. Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerækken er hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance, værsgo.

Det er jo næsten blevet en vane, at alle går ind for de her forslag. Jeg skal så bryde rækken og sige, at der bestemt er noget godt i det her forslag.

Der er især to områder, vi hæfter os ved, og som afgør, at vi ikke umiddelbart kan støtte forslaget. Det ene er den ændring af persondataloven, der betyder, at visse overførsler af oplysninger til tredjelande, der ikke generelt sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, ikke længere kræver tilladelse fra Datatilsynet. Det er vi betænkelige ved.

Det andet er så igen det, der kendetegner den her regering, nemlig at nu får afgiftsskruen så lige en tak til. Man hæver betalingen for anmeldelser og ansøgninger til Datatilsynet fra 1.000 kr. til 2.000 kr.

Det må kunne gøres bedre, så hvis ministeren kan besinde sig i udvalgsarbejdet, så vi kan undgå den slags øgede offentlige omkostninger, som burde være unødvendige her, kan vi jo tale videre om det. Ellers må vi sige, at vi er modstandere af forslaget.

Vi skal bede ordføreren blive stående. Der er en enkelt, der har bedt om en kort bemærkning, hr. Karsten Nonbo fra Venstre, værsgo.

Nu er det ikke et spørgsmål til ordføreren, men jeg kan høre på ordføreren, at han måske ikke hørte efter. Jeg nærede samme betænkeligheder, så for alle tilfældes skyld vil jeg her proklamere, at vi er på linje med Liberal Alliance med hensyn til gebyret. Altså, hvis det er udgiftsdækket og der kan redegøres for det, er vi med. Hvis ikke, hvis det bare er en fordobling for fordoblingens skyld og for at hive flere penge ind i statskassen, er jeg enig med ordføreren, og så er vi også imod det. Så det er bare for at være helt sikker, og det var sådan set et vi går hånd i hånd-tilsagn til Liberal Alliance på det punkt.

En kort bemærkning behøver ikke være et spørgsmål, men giver det anledning til, at ordføreren vil have en kort bemærkning?

Nej, jeg ville kun understrege, at vi sådan set er imod afgiftsforhøjelsen uanset hvad.

Tak, der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Tom Behnke fra Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Tak for det, formand. Også fra konservativ side skal der lyde positive røster i forhold til lovforslaget her. Vi har dog også nogle betænkeligheder, som vi skal have på det rene, og den ene er præcis det her med gebyret til Datatilsynet.

Vi har bestemt ikke noget imod, at man betaler et sådant gebyr, og at det bliver forhøjet, hvis det svarer til de faktiske omkostninger. Det er jo helt afgørende, for man må betale for den ydelse, man får. Det har vi ikke nogen problemer med, men vi vil gerne se noget dokumentation på, at de faktiske omkostninger er steget fra 1.000 kr. til 2.000 kr., og kan ministeren godtgøre det, kan vi også støtte den del af forslaget.

Det, jeg så til gengæld vil dvæle lidt ved, og som andre også har været inde på, er det med hittegods. Jeg er enig i, at det er på tide, vi får strammet op på håndteringen af hittegods. Det bliver der brugt rigtig mange ressourcer på i forvejen, men spørgsmålet er, om ikke man kunne gøre nogle flere ting, som ville være hensigtsmæssige, om ikke man kunne sørge for, at der er en fælles indgang til et hittegodsregister. For har man nu mistet et eller andet i toget på en togrejse fra Frederikshavn til København, er det umuligt at vide, hvornår denne ting undervejs på turen er blevet afleveret til noget DSB-personale, der indleverer det til en politistation. Så kan man sidde og ringe landet rundt, fra politistation til politistation, for at finde ud af, om ens hittegods ligger der.

Der burde det være mere hensigtsmæssigt, mere borgervenligt, nemlig at hvis man har mistet noget, kan man, specielt hvis der er et nummer eller en anden identifikation på det, der er nem at have med at gøre, med det samme sige, at det ligger i Hobro. Og så kan man enten cykle dertil og hente det eller finde ud af på anden måde at få det hjem igen. Det ville gøre det meget nemmere for borgerne.

Det ville måske også gøre, at politiet rent faktisk kom af med noget af det hittegods, de har, for jeg tror, der er mange politistationer, der ligger inde med noget hittegods, som ejeren gerne vil have. Men det er simpelt hen ikke muligt for ejeren at finde frem til, hvor det ligger henne, og på eller en tidspunkt bliver det så destrueret eller solgt, og det er jo sådan set ikke hensigtsmæssigt. Så jeg tror, at med de her opstramninger, der bliver lavet, skal der også være nogle opstramninger af politiets håndtering af hittegods, så det bliver nemmere for borgerne og ikke kun nemmere for politiet.

Den anden ting er, at med det her bliver der jo så en bagatelgrænse på 500 kr. Jeg kan se, at så har politiet den mulighed for i forbindelse med den slags effekter, medmindre de er fuldstændig værdiløse, at de kan nøjes med at lægge dem i en glemmekasse. Det vil også gøre det nemmere, i hvert fald hvis de ikke er identificerbare, for så bør man jo fremlyse dem, men ellers vil det være hensigtsmæssigt, at man kan lægge dem der, og så kan de ligge der i en rum tid.

Jeg ved ikke, om det så er den samme tid, som gælder for værdier på over 500 kr., for igen er der jo det, at det godt kan være, at en given ting har en ringe økonomisk værdi, men at den har en meget høj affektionsværdi, og så er det lidt ærgerligt, at den hårdføre betjent siger: Det her er garanteret ikke mere end 70 kr. værd. Og så ryger det direkte i skraldespanden. Men det kan være et arvestykke, man har fået fra en bedsteforælder eller lignende, og så er det bare kasseret, fordi politiet vurderede, at det ikke havde en værdi.

Det bliver altså ordlyden i den bekendtgørelse, eller hvad det er, ministeren vil lave, en cirkulæreskrivelse eller lignende, der bliver afgørende. Det er jo i detaljen, vi skal se, om det her holder eller ikke holder. Så jeg håber, at vi i Retsudvalget til sin tid, når ministeren konkretiserer, hvordan det her praktisk skal håndteres ude på politistationerne, måske i det mindste kunne få lov til at blive orienteret om, hvordan man har tænkt sig at gøre. Det er mere, for at vi ikke nu her laver en hovsalovgivning, og at det så viser sig om 3 år, at der er et ramaskrig i befolkningen over, at politiet fra en ende af bare smider hvad som helst direkte i brændeovnen. Det er jo ikke hensigtsmæssigt.

Så det var de få bemærkninger. Jeg tror faktisk, vi er enige om, hvordan det her skal være, men lad os se, når ministeren har fået skrevet sin bekendtgørelse eller sit cirkulære, eller hvad det er, der skal til for at udmønte det her. Udgangspunktet er i hvert fald, at vi fra konservativ side er positive over for forslaget her.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Derfor går vi videre til næste taler på talerlisten, og det er justitsministeren, værsgo.

Tak for det. Må jeg ikke starte med at sige tak for de positive tilkendegivelser, der har været om forslaget? Det er jo helt rigtigt, at der her er tale om et forslag, som handler om – og det har også været fremme – hvordan man kan gøre den offentlige administration lidt mere effektiv og dermed udmønte den del af finanslovaftalen, som følger af begrebet effektiv administration. Der er der selvfølgelig også, som der er det på andre områder, på Justitsministeriets område fundet nogle tiltag, som kan gøre, at vi kan få en lidt mere effektiv offentlig administration.

Der er blevet spurgt til hovedsagelig to ting, nemlig til gebyret, som vedrører Datatilsynets omkostninger, og til den såkaldte glemmekasse, altså hittegodsdelen.

Begge dele er jo udførligt beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget. Hvis man eksempelvis tager spørgsmålet om glemmekassen og slår op på side 8 i bemærkningerne til lovforslaget, kan man se, hvad det er, der gør sig gældende. Og det er jo rigtigt nok, at der på et tidspunkt skal laves en bemyndigelse, og den orienterer vi selvfølgelig hjertens gerne Retsudvalget om.

Men det er sådan, hvad jeg også tror hr. Karsten Nonbo var inde på, at det ganske ofte er ting, man bare ved det blotte øjesyn kan se er ubrugelige: Det er halvfugtige håndklæder og andet, som kommer ind. Og her står det meget nøje beskrevet, at hvis der altså er mærker, personlige papirer, kreditkort eller andet med den pågældendes navn på, skal det selvfølgelig tilbage til ejeren eller til udstederen af det pågældende dokument eller andet. Det står også beskrevet der.

Så er det jo, som hr. Karsten Nonbo også rigtigt nok var inde på, en måde at gøre politiets arbejde nemmere på. Og jeg forstår på de to tilstedeværende politibetjente, at der i den praktiske virkelighed er ganske mange gode eksempler på, hvordan man kan gøre det endnu bedre, og det tager vi jo hjertens gerne imod i det videre arbejde med lige nøjagtig det her forslag. Her er altså et forslag til, hvordan vi i hvert tilfælde på visse stræk kan gøre det lidt nemmere og lidt bedre for politiet at arbejde med hittegods.

Hvad angår gebyrerne, tror jeg, hr. Karsten Nonbo formulerede det sådan: Det skal koste det, det koster. På side 6 i bemærkningerne er der jo redegjort for spørgsmålet om gebyrerne og altså spørgsmålet om de omkostninger, som eksempelvis Datatilsynet har i forbindelse med behandlingen af ansøgninger. Der er det også meget udførligt beskrevet, at Datatilsynet i forbindelse med den omkostningsreform, der blev lavet i 2006 og 2007, analyserede dækningsgraden på sagsområdet, og der viste det sig, at det gebyr, som blev fastsat til 1.000 kr. i 1988, dækker 20 pct. af Datatilsynets omkostninger.

Vi synes så, at der på den baggrund er grundlag for at sige: O.k., så kan vi godt sætte det op til 2.000 kr. Jeg ved ikke, om vi helt skal følge hr. Karsten Nonbos anbefaling, men det er bare for lige at gøre opmærksom på, at det sådan set er det, der er afsættet for, at vi har gjort, som vi har. Vi mener, der er et ganske udmærket grundlag for at hæve det til 2.000 kr. Det tror jeg regeringen vil holde det på – bare for at slå det fast.

Tak. Og der er en enkelt, nej, der er to, der har bedt om adgang til korte bemærkninger. Den første er hr. Tom Behnke fra Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Det er, fordi ministeren nu var sådan lidt hurtig til at sige, at man kan læse det hele på side 8, men det er jo præcis det, man ikke kan, og det er jo derfor, jeg stiller spørgsmål om det.

Der står, at justitsministeren agter bl.a. at udstede en bestemmelse om, at politiet kan opbevare hittegods af en værdi på under 500 kr. i en glemmekasse. Der står »kan«. Det er altså ikke noget, man skal . Der er ikke nogen definition på det. Det er op til den enkelte betjent at vurdere, om man skal eller ikke skal, om man vil eller ikke vil. Der står også: eller bortskaffe hittegodset, hvis ikke det har nogen værdi osv.

Det er jo deri detaljen ligger, for rent kroner og øre-mæssigt, hvis man forestillede sig, at man skulle sælge det, vil der givetvis vil være rigtig meget hittegods, som ikke kan sælges for noget som helst. Der er ikke nogen, der vil købe det. Men for ejeren kan det have en meget, meget stor værdi.

Uden at det nu skal blive alt for tårevædet, kunne man forestille sig, at det specielt gælder for børn. Deres yndlingsbamse – hvem i alverden ville købe sådan en? Men for barnet selv har den jo en kæmpe værdi. Hvad er det, der er til hinder for, at politiet kan have de her effekter liggende i 3 måneder, ligesom man har alt muligt andet hittegods liggende, og når de 3 måneder så er gået, destruerer man det eller kommer af med det på anden måde. Altså, det er der jo ikke noget til hinder for. Det kræver ikke noget energi.

Ministeren.

Nej, det er rigtigt. Og de nærmere sådan tidsmæssige rammer for det her spørgsmål er jo nogle, som skal være en del af den udmøntning. Altså, pointen her er beløbsgrænsen og spørgsmålet om den såkaldte glemmekasse, hvor man så kan henvende sig, hvis man vurderer, det er nødvendigt.

Den nærmere tidsmæssige grænse er noget af det, der vil være en del af den almindelige udmøntning af forslaget.

Tak. Den næste, der har bedt om adgang til korte bemærkninger, er fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Jeg vil blot høre justitsministeren, hvad justitsministerens holdning er til det med at lave – hvad kan man sige? – et centralt register, sådan at det for borgerne også bliver nemmere, altså så det bliver sådan, at når der er fundet hittegods, har man det ikke bare stående et enkelt sted, så borgeren skal ringe til 27 politistationer, men borgeren kan ringe et sted hen og så få at vide i telefonen: Vi har fundet hr. Kristian Thulesen Dahls Liverpooltrøje med samtlige underskrifter, hvis det er den, man har spurgt efter. Jeg nævner den uden at sammenligne den med en børnebamse eller sådan et eller andet. Men det kunne være sådan, at man, når man ringer et sted hen, ligesom kan finde ud af, at den ting er der, at den er fundet.

Ministeren.

Nu kender jeg hr. Kristian Thulesen Dahls forhold til Liverpool F.C. ganske udmærket, så jeg er næsten overbevist om, at den trøje tager han aldrig af, den sover han nærmest med på, og det er ganske udmærket, for så er han sikker på, at den ikke bliver væk.

Hvis der er noget, der bliver væk, er det jo, som også hr. Karsten Nonbo redegjorde for, en almindelig hittegodsforretning i dag hos politiet. Og hvis Retsudvalget gerne vil vide lidt mere om, hvordan udviklingen er på det område, hvordan man med indførelse af ny teknologi kan gøre det nemmere for borgerne, redegør vi selvfølgelig gerne for det.

Tak til justitsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.