Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 112:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og om ophævelse af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder. (Præcisering af anvendelsesområdet i forhold til psykisk arbejdsmiljø og overførelse af reglerne om certifikat til lov om arbejdsmiljø m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen fg.).

(Fremsættelse 10.01.2013).

Forhandlingen er åbnet, og det er fru Fatma Øktem fra Venstre.

Mange tak. Da Venstres arbejdsmiljøordfører ikke har mulighed for at være til stede i dag, læser jeg hermed ordførerens tale op.

Ingen danskere skal blive syge af at gå på arbejde. Det var baggrunden for et bredt politisk forlig i Folketinget om en national arbejdsmiljøplan frem til 2020. Planen indeholder konkrete målsætninger for indsatsen samt 19 nye initiativer. Det er en aftale mellem den daværende regering, bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020.

Aftalen bygger på et udspil fra beskæftigelsesministeren og en udtalelse fra Arbejdsmiljørådet. Aftalen indeholder overordnet en samlet prioritering af indsatsen og en præcis målsætning for det samme. Derudover er aftalt 19 konkrete initiativer, der bl.a. omfatter en ændret tilsynsordning, ændrede regler om rådgivning, påbud og nye initiativer i forhold til det psykiske arbejdsmiljø m.v.

De prioriterede arbejdsmiljøproblemer i de kommende 9 år bliver arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet-påvirkninger. Der er aftalt følgende målsætninger: at antallet af alvorlige arbejdsulykker set i forhold til antallet af beskæftigede er reduceret med 25 pct.; at andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, er reduceret med 20 pct.; og at andelen af beskæftigede, der har muskel-skelet-overbelastninger, er reduceret med 20 pct. Der vil løbende blive fulgt med i udviklingen inden for de prioriterede arbejdsmiljøproblemer.

I 2014 og 2017 vil der i samarbejde med Arbejdsmiljørådet blive foretaget midtvejsevalueringer af, hvordan det går med målopfyldelsen. Og det er aftalt, at det kan være relevant i løbet af perioden frem til 2020 at justere såvel arbejdstilsyns- som arbejdsmiljøaktørernes indsats i takt med udviklingen på arbejdsmiljøområdet.

Det præciseres indledningsvis i aftalen, at det er veldokumenteret, at et godt arbejdsmiljø kan føre til lavere sygefravær og til, at færre forlader arbejdsmarkedet før tid. Der er i aftalen fokus på, at arbejdsmiljøindsatsen og et forbedret arbejdsmiljø kan bidrage til, at det danske arbejdsudbud forøges, og at den danske vækst sikres. Og så fastslås det også, at det rent økonomisk kan betale sig for virksomhederne, samfundet og for den enkelte at have et godt psykisk arbejdsmiljø.

Om det er baggrunden for lovforslaget, vi behandler i dag, lader jeg være usagt, men som vi i dag tager stilling til at præcisere: arbejdsmiljøloven omfatter både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø. Det fremgår dog allerede i dag i bemærkningerne til loven fra 1975, at loven omfatter både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Ministeren vil gerne, at ingen skal være i tvivl om, at det er sådan. Derfor præciseres det direkte i lovteksten, at regeringen gerne vil, at lovforslaget samler certifikatreglerne i arbejdsmiljølovgivningen, samt at der gennemføres mindre justeringer i arbejdsmiljøcertifikatordningen. Endelig foreslås der mindre strafferetlige og ordensmæssige ændringer.

Ingen kan være uenige i hensigten, men vi skal også være klar over, at det er ude på virksomhederne, arbejdsmiljøproblemerne opstår og skal bekæmpes. Forslaget om indskrivning af det psykiske arbejdsmiljø i arbejdsmiljøloven tilsigter ikke at skabe ændringer i forhold til retsstillingen, som vi kender den i dag. Det fremgår af bemærkningerne.

Ingen skal blive syge af at gå på arbejde er en flot målsætning, men også en ambitiøs målsætning. Jeg nævnte i min indledning, at det er veldokumenteret, at et godt arbejdsmiljø kan føre til lavere sygefravær og til, at færre forlader arbejdsmarkedet før tid; kort sagt: Det betaler sig også for virksomhederne, samfundet og den enkelte at have et godt arbejdsmiljø. Og det har rigtig mange set og forstået.

Vi har i Danmark et arbejdsmiljø i verdensklasse, også inden for det psykiske arbejdsmiljø. Der er allerede en rigtig stor indsats i gang ude på virksomhederne; det skal vi også huske at nævne på sådan en dag som i dag. Vi skal nævne, at danske arbejdstagere og danske arbejdsgivere hver dag anstrenger sig for at sikre et godt arbejdsmiljø; et arbejde, som vi til enhver tid bør bakke politisk op om, hvilket også er grunden til, at Venstre vil anbefale dette forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

I Socialdemokratiet er vi stærkt optaget af, at alle, der går på arbejde, kan være sikre på, at de er lige så sunde og raske, når de forlader deres arbejdsplads, som da de kom. Det gælder både fysisk og psykisk. Derfor er vi også rigtig glade for, at beskæftigelsesministeren og dermed regeringen har valgt at sidestille fysisk og psykisk arbejdsmiljø i lovgivningen.

Historisk set har vores samfund udviklet sig fra et landbrug- og industrisamfund med mange fysisk belastende arbejdspladser til et viden- og informationssamfund, hvor der også er mange psykisk belastende arbejdspladser. Statistikkerne over anmeldelser og tilkendte førtidspensioner taler deres tydelige sprog. Der har over de sidste 10 år været en kraftig stigning i både antallet af anmeldelser af arbejdsulykker og førtidspensioner.

Derfor er det også godt, at der i 2020-planen for arbejdsmiljøindsatsen er prioriteret en indsats, der reducerer andelen af psykisk overbelastede med 20 pct., men det er en stor opgave. For vi ser et arbejdsmarked med f.eks. vold og chikane mod fængselsbetjente, sygeplejersker, pædagoger, plejepersonale, lærere og butiksansatte, ja, rækken synes jo helt uendelig. Det bliver vi som samfund nødt til at forholde os til.

Det er ude på den enkelte arbejdsplads, at der skal tages hånd om problemerne i en fælles indsats mellem arbejdsgivere og ansatte. Her fra Christiansborg skal vi sende et klart politisk signal om, at det ikke er i orden at chikanere sine medarbejdere eller kolleger, og at vold ikke skal tolereres. Vi skal give Arbejdstilsynet de redskaber, de har brug for, og derfor er det godt, at der nu bliver en reel sidestilling mellem det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og den indsats, som Arbejdstilsynet skal stå for.

Derfor støtter Socialdemokratiet den ændring i arbejdsmiljøloven, der tydeliggør, at loven gælder for både fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Vi støtter også , at reglerne for arbejdsmiljøcertificering af virksomheder flyttes over i arbejdsmiljøloven, og at det tydeliggøres, at der er skærpet straf for brud på loven, når der er tale om unge under 18 år.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Det her lovforslag er et – hvad skal man sige? – lovforslag, der samler reglerne vedrørende det psykiske og fysiske arbejdsmiljø; endvidere samler det certifikatreglerne i arbejdsmiljølovgivningen.

For nogle år siden lavede den tidligere regering som sagt sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale nye arbejdsmiljøregler, som prioriterede, at psykisk arbejdsmiljø skulle indgå som emne i uddannelserne på sikkerhedskursus, og at Arbejdstilsynet skulle føre mere tilsyn med det. Det er også mit indtryk, at det er sket.

Jeg betragter det her forslag som en forenkling af lovgivningen, for når det samles i en lovgivning, er der kun ét sted, man skal slå op for at finde reglerne. Det er en stor fordel for dem, der skal arbejde efter dem.

Der sker også en præcisering af, hvordan Arbejdstilsynet skal agere, i tilfælde af at der opstår problemer med det psykiske og fysiske arbejdsmiljø; det kan også være godt.

Desuden er der også det her med certificeringsorganet. Der stilles krav om, at certificeringsorganet inden for maksimalt to certificeringsperioder kontrollerer, at alle produktionsenheder er omfattet af arbejdsmiljøcertifikatet.

Jeg synes, at man kan sige, at alle egentlig burde kunne tilslutte sig en regelforenkling som den her. Jeg har lidt svært ved at se, at det her skulle have nogen negativ effekt for arbejdsgivere og lønmodtagere. Og det er heller ikke det, der fra regeringens side er lagt op til, kan man se. Der står jo ikke noget om nogen konsekvenser for nogen af dem, så jeg går ud fra, at der ikke bliver noget som helst med, at det får nogen som helst negative konsekvenser for nogen af parterne.

Det er kun en regelforenkling, der giver nemmere adgang til at finde de oplysninger, man har behov for. Det letter også forståelsen af, hvordan Arbejdstilsynet skal agere, og jeg håber da også, at virksomhederne kan se, at det bliver nemmere for dem i den her situation.

Dansk Folkeparti kan støtte forslaget, da der som sagt ikke er den helt store nytænkning i det, men tale om en regulering af lovgivningen, så der kun skal slås op ét sted.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mie Bergmann, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Formålet med dette lovforslag er at præcisere, at både fysisk og psykisk arbejdsmiljø er omfattet af arbejdsmiljøloven, og at samle reglerne om arbejdsmiljøcertifikat i arbejdsmiljøloven samt at foretage enkelte ordensmæssige ændringer.

Det indebærer primært, at der foreslås indført en ny bestemmelse i arbejdsmiljøloven om, at loven omfatter både fysisk og psykisk arbejdsmiljø, samt at reglerne for lov om arbejdsmiljøcertifikat foreslås indarbejdet i arbejdsmiljøloven. Dette vil give en efterspurgt regelforenkling.

Lad os tage det første først. Det skal præciseres, at det både drejer sig om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Hvor det tidligere kun har været nævnt i bemærkningerne, bliver det nu skrevet ind med fuld tekst, så ingen kan være i tvivl.

Radikale Venstre synes, det er vigtigt, at alle får et godt og et langt arbejdsliv, men vi ved også, at det for nogle mennesker egentlig kan være svært at være på en arbejdsplads, ikke så meget altid på grund af arbejdet, det kan også være pauserne, som giver et problem. De erfaringer har vi bl.a. fra Skanderborg Kommune, hvor jeg har siddet som politiker i arbejdsmarkedsudvalget, og der havde vi altså nogle borgere, som havde det rigtig svært, når der skulle holdes pause. Men der findes også en løsning for dem, tror jeg.

Det psykiske arbejdsmiljø bliver overset, påstås det i Ugebrevet A4. Selv om danske lønmodtagere får stadig mere ondt i det psykiske arbejdsmiljø, fanger Arbejdstilsynet meget få problemer på området, siger bl.a. LO. Ifølge rapporten bruger tilsynet 1,9 time på den obligatoriske screening af virksomheder, og den skal afdække eventuelle problemer med arbejdsmiljøet.

Den sparsomme tid bruges ikke primært til at opdage dårlig organisation og trivsel. Arbejdstilsynets kritiske blik falder fire gange så ofte på risiko for ulykker som på psykosociale risikofaktorer. Når det psykiske arbejdsmiljø på virksomheder endelig får Arbejdstilsynet til at reagere, er det i langt de fleste tilfælde vold og traumatiske hændelser, der er årsagen, siger LO.

Sygefraværet koster samfundet en masse milliarder, så vi har hverken på det menneskelige plan eller det økonomiske plan råd til at overse disse problemer.

Der er udbredt enighed om, at det psykiske arbejdsmiljø er en voksende udfordring for arbejdsmarkedet og for samfundet. Anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser med udgangspunkt i et dårligt psykisk arbejdsmiljø er i stigning, og fra politisk side er området udpeget som et prioriteret indsatsområde. Indflydelse på eget arbejde er en hjælp til det gode arbejdsliv.

Lovforslaget samler endvidere certifikatreglerne i arbejdsmiljølovgivningen og gennemfører mindre justeringer af arbejdsmiljøcertifikatordningen. Lovforslaget udmønter det ene af de tre initiativer, men det er kun det her, som har med lovgivningen at gøre.

Radikale Venstre vil anbefale at støtte L 112, og jeg kan høre, at der allerede er bred enighed om det.

Tak til den radikale ordfører, og velkommen som nyt ansigt. (Mie Bergmann (RV): Tak).

Der er også et andet nyt ansigt som SF's ordfører. Fru Sanne Rubinke, velkommen.

Tak. Da mit partis ordfører, hr. Eigil Andersen, har sygeorlov nu, har jeg fået en tale i hånden i morges, som jeg så vil læse op på hans vegne:

I SF er vi meget glade for, at det psykiske arbejdsmiljø nu bliver nævnt direkte i arbejdsmiljølovens formålsparagraf, og således også, at det bliver præciseret, at det er ligestillet med forhold i det fysiske arbejdsmiljø. Vi har i en årrække set, at problemerne med det psykiske arbejdsmiljø er stigende. Der er flere og flere, som bliver ramt af stress, fordi de oplever en alt for stor arbejdsmængde, og det ender jo også jævnt hen med, at nogle bliver udbrændte og i værste fald havner i en position, hvor de ikke komme tilbage til arbejdspladsen eller arbejdsmarkedet overhovedet.

Et stigende antal lønmodtagere bliver udsat for vold eller trusler om vold på deres arbejdsplads, og det betyder naturligvis også, at man kan være så traumatiseret, som flere har været inde på, at man er langvarigt sygemeldt eller får svært ved at komme tilbage. Mobning er et helt tredje problem, og et fjerde problem er de mange, der er udsat for store følelsesmæssige krav i deres job, f.eks. sygeplejersker, socialpædagoger, SOSU-hjælpere og -assistenter, som møder mange ulykkelige og tunge skæbner på deres arbejdspladser på sygehuse og ældreplejeinstitutioner.

Undersøgelser viser, at netop de personalegrupper simpelt hen har en højere risiko for at få depression end andre lønmodtagere og dermed langvarige sygemeldinger og for nogles vedkommende også førtidspension. Det er en meget alvorlig sag, som skal tages meget alvorligt. Det er meget alvorligt både for den enkelte og den enkeltes familie, for arbejdspladsen, for virksomhederne og for samfundet som sådan.

Derfor er vi rigtig tilfredse med, at den nye regering nu forøger Arbejdstilsynets kontrol med bl.a. de her fagområder, og at man har skaffet finansiering til det. SF er meget tilfredse med, at udtrykket psykiske arbejdsmiljø på den her måde nu udtrykkeligt er skrevet ind i arbejdsmiljøloven. Vi er også tilfredse med og synes, at det både er naturligt og fornuftigt, at reglerne om arbejdsmiljøcertificering nu overføres til den her lov, og vi stemmer for lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Så gætter jeg på, at det er hr. Jørgen Arbo-Bæhr som Enhedslistens ordfører.

Tak. Det er jo nok nødvendigt at indrømme, at vi skal behandle et godt lovforslag.

Vi ved jo alle, at vi gennem de seneste årtier har fået en eksplosiv stigning i psykiske arbejdsmiljøproblemer. Derfor mener jeg, at vi bliver nødt til at sætte meget større fokus på de faktorer, som fører til disse problemer. Dette forslag er med til at øge fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

Man kan dog sige, at det er en form for signallovgivning, når man ændrer formålsparagraffen, så den både omhandler det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø.

I modsætning til denne lovgivning kan vi jo konstatere, at Dansk Arbejdsgiverforening maler fanden på væggen. De skriver:

»... at der er en risiko for, at ændringen på sigt kan danne grundlag for initiativer og en skærpelse af tilsynspraksis, som ikke relaterer sig til de væsentligste udfordringer på arbejdsmiljøområdet.«

Jeg håber på, at de har misforstået, hvad lovændringen betyder, nemlig at der skal laves initiativer og en skærpet tilsynspraksis på det psykiske arbejdsmiljøområde.

Vi er startet på det med målretningen af Forebyggelsesfondens midler, og jeg håber på, at vi kan følge det op, så vi kan nå målsætningen på det psykiske område inden 2020.

Jeg vil godt tilføje, at der skal mere til i fremtiden. Der er store problemer, ikke mindst, når vi kigger på den underskov af små entreprenører, som misbruger arbejdere fra bl.a. Østeuropa.

Vi har jo set store danske entreprenører som f.eks. Pihl og Søn, som uden blusel lukker øjnene for deres underentreprenørers fup og svindel, så jeg synes, at vi skal stramme op på tilsyn og kontrol på det danske arbejdsmarked.

Desuden indeholder forslaget også nogle mindre ændringer. For det første handler det om, at arbejdsmiljøcertificeringen bliver indarbejdet i arbejdsmiljøloven. Det handler om en forenkling, som vi kan gå ind for.

I forlængelse af det mener jeg for det andet, at vi skal se på, om vi kan gøre certificeringen mere effektiv, når vi snakker forebyggelse. Det er jo det, vi har som vores målsætning.

Desuden indeholder forslaget nogle mindre ændringer, som vi også godt kan gå ind for.

Til sidst vil jeg sige, at det såkaldte Metodeudvalgs rapport fra 1995 er blevet noget gammeldags. Det er jo et kompromis, som vi ikke kan bruge i dag, når vi snakker om det psykiske arbejdsmiljø. Vi bliver nødt til at se på dette, hvis vi skal nå længere med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

Med disse kommentarer støtter Enhedslisten lovforslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Der er nogle fornuftige ting i det her forslag. Noget bliver mere enkelt, det bliver nemmere at slå op i lovgivningen, og det synes vi sådan set er rigtig positivt. Men samtidig finder vi også, at der er mere signalpolitik i det her, end der er substans, forstået på den måde, at det her med psykisk arbejdsmiljø tror vi er meget svært at løse herinde fra Christiansborg, da det i høj grad drejer sig om relationer mellem mennesker på de enkelte arbejdspladser.

Da det er vores opfattelse, at der er utrolig meget fokus på det ude på arbejdspladserne, ikke alene fordi medarbejdere generelt set ønsker, at der er det, men også fordi arbejdsgivere har en interesse i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø, så finder vi, at det er en lille smule unødvendigt at skrive det ind i lovgivningen. Det er ikke, fordi vi ikke synes, det er rigtig godt med et psykisk godt arbejdsmiljø, selvfølgelig synes vi det, men den her tro på, at vi kan løse problemerne herindefra, har vi simpelt hen ikke.

Overordnet set vil jeg sige, at det nok er et større problem i Danmark, at flere bliver syge af ikke at arbejde end at gå på arbejde. Vi har rekord i antallet af mennesker i den arbejdsdygtige alder, som står uden for arbejdsmarkedet. Det gør folk syge. Vi synes måske i højere grad, at det er der, fokus skal rettes, hvis man ønsker at gøre folk raske.

Alt i alt finder vi, at der er mere signalpolitik end substans i det her. Unødvendig lovgivning kan vi ikke bakke op om, og derfor stemmer vi nej.

Tak til ordføreren. Så er det beskæftigelsesministeren.

Tak for debatten i dag. Jeg kan erklære mig aldeles og fuldstændig enig med de mange ordførere, der har været på talerstolen og talt varmt for at understøtte et bedre arbejdsmiljø i Danmark. Jeg tror slet ikke, man må undervurdere, hvor vigtigt det er, at folk har et godt arbejdsmiljø der, hvor de går på arbejde. Det arbejdsmiljø handler om den arbejdssituation, man er i her og nu, og der kan både være elementer, der relaterer sig til det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøet er jo vigtigt for, hvordan vi i det hele taget kan leve vores liv, for ulykker, nedslidning, dårligt arbejdsmiljø kan have utrolig store konsekvenser, ikke alene for arbejdsevne og arbejdssituation her og nu, men også for hvordan resten af ens liv bliver. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi har arbejdsmiljøet højt på den politiske dagsorden.

Jeg er meget enig i det, der bliver sagt af Enhedslistens ordfører, hr. Jørgen Arbo-Bæhr, nemlig at det her lovforslag selvfølgelig skal ses i sammenhæng med de mange initiativer, vi tager i regi af Forebyggelsesfonden, hvor vi er enige om at have et fokus på arbejdsmiljøproblemstillinger over en bred kam, men ikke mindst et nyt fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

Jeg tror i forlængelse af det, hr. Joachim B. Olsen siger, at det sådan set er rigtigt, at problemer med arbejdsmiljøet er noget, der skal løses på den enkelte arbejdsplads. Det er et ledelsesmæssigt ansvar; det er et ansvar kollegaerne imellem at sørge for, at der er et arbejdsmiljø, der fungerer. Men man kommer ikke uden om, at det selvfølgelig er lovgivningen, der både er præmissen og forudsætningen og rammerne for, at det kan lade sig gøre. Vi kommer heller ikke uden om, at det med de midler, der er i Forebyggelsesfonden, er nødvendigt at prioritere arbejdsmiljøindsatsen i den retning, hvor vi kan se der er udfordringer.

Det er der på en række arbejdsmiljøområder, ikke mindst på det, vi kalder det psykiske arbejdsmiljøområde, hvor jeg selv er optaget af nogle af de problemstillinger, der eksempelvis knytter sig til vold, chikane, trusler og andre psykisk belastende situationer, som mange medarbejdere desværre er udsat for, ikke mindst i den offentlige sektor – indenfor psykiatri, i fængsler, indenfor kriminalforsorg. Sågar parkeringsvagter og andre erhvervsgrupper oplever fra tid til anden – og nogen ofte – den belastning, det er, at man bliver slået, at man bliver truet, at man bliver udsat for enten vold eller noget, der er i nærheden deraf, hvad jo på alle mulige måder er uacceptabelt som en del af det at gå på arbejde og i livet i det hele taget.

Så jeg takker for opbakningen til forslaget her. Nu får vi slået fast, at psykisk og fysisk arbejdsmiljø er vigtigt, og at det er to områder, som vi prioriterer samlet under ét, fordi begge elementer er afgørende for, om vi har et godt arbejdsliv – alle os, der går på arbejde i Danmark.

Tak til ministeren.

Der ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.