Fremsat 10-01-2013
1. behandlet / henvist til udvalg 17-01-2013
Betænkning afgivet 27-02-2013
2. behandlet/direkte til 3. behandling 02-04-2013
3. behandlet, vedtaget 04-04-2013
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Med loven præciseres det, at arbejdsmiljøloven omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøloven indeholder i § 1 en formålsbestemmelse, hvorefter det med loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. § 1 blev indført med arbejdsmiljøloven i 1975 og er ikke blevet ændret siden. Det fremgår af bemærkningerne fra 1975 til § 1, at loven omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Da der ikke bør være tvivl om, at loven skal forstås således, foreslås det præciseret direkte i lovteksten. Loven samler endvidere certifikatreglerne i arbejdsmiljølovgivningen og gennemfører mindre justeringer af arbejdsmiljøcertifikatordningen.
Loven udmønter det ene af de tre initiativer, som beskæftigelsesministeren lancerede i august 2012 om en styrket indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø.
Vedtaget
103 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, KF)
5 stemmer imod forslaget (LA)
0 stemmer hverken for eller imod forslaget