Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 107:

Forslag til lov om ændring af lov om retsafgifter, tinglysningsafgiftsloven og lov om tinglysning. (Afgiftsfri opslag i og udskrift af akter fra det digitale tinglysningssystem, ændring af den faste del af tinglysningsafgiften samt visse udvidelser af reglerne om virksomhedspant).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 14.12.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Preben Bang Henriksen som Venstres ordfører.

Den 1. januar 2006 gennemførte Folketinget virksomhedspanteordningen. Den gav mulighed for flydende underpant i virksomheder i såvel nuværende som fremtidige erhvervelser. Det er en ordning, som virksomhederne generelt har været glade for; ikke mindst panthaverne og bankerne har været glade for den. Men der har været nogle, om jeg så må sige, huller i den, som man nu forsøger at lappe på. Det synes jeg er ganske udmærkede tiltag.

Et af hullerne har drejet sig om brugte biler hos bilforhandleren, som ikke tidligere har været omfattet af det. Det har kun været nye biler, der har været omfattet af muligheden for at give virksomhedspant. Det repareres der nu på, og det synes Venstre er en ganske udmærket idé.

Et andet forhold har været det, at der til den lovgivning, der blev vedtaget om virksomhedspant, har været nogle, der har stillet spørgsmål ved forholdet mellem den individuelle pantsætning af en genstand, der går ind i en virksomhed, og så den generelle virksomhedspant, altså spørgsmålet om, hvorvidt man kunne forbeholde sig et ejendomsforbehold på en genstand, der gik ind i en virksomhed, hvori der er givet virksomhedspant. Man burde måske kunne se ud af den tidligere lovgivning, hvorledes man skulle forholde sig, men nu har ministeriet meget fornuftigt valgt at afklare spørgsmålet gennem en direkte lovbestemmelse, hvori det slås fast, at der kan opereres med individuelle ejendomsforbehold og individuelle rettigheder over genstande, der går ind i en virksomhed, hvori der er givet virksomhedspant. Så det er ganske udmærket.

Efter min opfattelse er den bedste del af lovforslaget det forhold, at det nu ikke længere vil være sådan, at der kun kan opereres med det, der hedder skadesløshedsbreve i forbindelse med en virksomhedspant, men at der nu også kan anvendes ejerpantebreve. Jeg skal ikke komme ind på en nærmere definition af forskellen på de her to dokumenter, men forskellen bliver i hvert fald reel for virksomhederne derved, at de sparer stempelafgift.

I et ejerpantebrev er det sådan, at den del, der ikke er udnyttet, vil kunne gives i pant. Hvis man har givet et ejerpantebrev for 1 mio. kr., men måske kun har lånt for 600.000 kr. på det, vil de sidste 400.000 kr. kunne gives i pant til en anden kreditor, uden at der dermed er udgifter til stempler. Der er betalt tinglysningsafgift, som det hedder, af hele millionen. Så den mulighed for at kunne bruge en uudnyttet del af et ejerpantebrev, uden at der skal svares yderligere stempling, bliver nu også tilfældet ved virksomhedsordningen, en ordning, hvor der tidligere kun har kunnet anvendes det, der hedder skadesløshedsbrev. Så den besparelse hilser jeg også med glæde.

Der er i høringssvaret en bemærkning om, at SKAT har udtalt, at man ikke kan overføre stempel fra tinglysningsafgift, som det hedder, fra skadesløshedsbrevet til ejerpantebrevet. Det vil jeg gerne have at vi får belyst nærmere under udvalgsbehandlingen. Jeg skal også lige skynde mig at sige, at der er kommet nogle særdeles begavede indvendinger fra folk på Aarhus Universitet, og jeg går ud fra, at ministeriets embedsmænd vil gennemgå dem grundigt i udvalgsbehandlingen, så der ikke er tvivl om prioritetsstillingen i den her sammenhæng.

Den sidste del af det, jeg vil komme ind på, er spørgsmålet om gebyr. Det har hidtil kostet 30 kr. at få et opslag i den digitale tingbog. Der var gratis, da man fik bilbogen introduceret; det har været gratis at få opslag i bilbogen. Det har jo været en fin succes; opslagene bruges til glæde for omsætningen, fordi man ikke i så stort omfang som tidligere køber biler med pant i, fordi man ikke har fået set ordentligt efter. Nu bliver det også gratis for alle mulige andre tinglysninger at slå efter i tingbogen og personbogen. Det hilser vi med glæde. Ligeledes bliver det gratis at få akter udleveret fra de respektive bøger.

Samlet set kan Venstre støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Mette Reissmann som socialdemokratisk ordfører.

Det er et af de mere tekniske lovforslag, vi behandler her i dag, nemlig ændring af reglerne for tinglysningsafgift og virksomhedspant i lov om retsafgifter, tinglysningsafgiftsloven og lov om tinglysning.

Tinglysningssystemet blev digitaliseret i 2009, hvilket betyder lettere adgang til systemets oplysninger og enklere registrering af rettigheder i systemet. Med nærværende lovforslag foretager vi nu en yderligere forenkling af adgangen til oplysninger, som nu bliver gjort umiddelbart tilgængelige, idet der ikke længere vil blive opkrævet en særskilt afgift for opslag i og udskrift af akter fra det digitale tinglysningssystem.

Det er jo et grundlæggende træk ved det danske tinglysningssystem, at der er offentlighed omkring omsætningen af fast ejendom. Det betyder, at man kan finde ud af, hvem der ejer en bestemt fast ejendom, hvilke lån der er optaget, eller hvilke servitutter der er tinglyst. Tinglysningssystemets oplysninger skal til fulde udnyttes af dem, der har gavn af det, og det skal samtidig holdes opdateret med aktuelle oplysninger.

Det forslag om ændring, vi behandler i dag, vil betyde en enklere sagsbehandling og administrative lettelser både for de offentlige myndigheder, der administrerer systemet, og for de privatpersoner, erhvervspersoner og myndigheder, der benytter systemets oplysninger. For at finansiere ophævelsen af den særskilte betaling for opslag i tinglysningssystemet foreslås det, at satsen for den faste del af tinglysningsafgiften bliver forhøjet med et mindre beløb. Det sker jo så, for at forslaget hverken skal medføre tab af indtægter eller merudgifter for det offentlige. Så det bliver hermed gjort enstrenget; det bliver gjort mere gennemsigtigt og enklere.

Lovforslaget indeholder desuden flere ændringer af reglerne om virksomhedspant. Reglerne blev indført i tinglysningsloven i 2005 og betyder, at en erhvervsdrivende har mulighed for samlet at underpantsætte en række aktivtyper. Med ændringen foreslås det at udvide virksomhedspanteordningen, så det bliver muligt for bl.a. bilforhandlere og at pantsætte indregistrerede biler, dvs. brugte biler, efter virksomhedspanteordningen.

Desuden foreslås det at give mulighed for at anvende ejerpantebreve frem for skadesløsbreve i forbindelse med virksomhedspant, og det giver nemlig erhvervsdrivende mere fleksible muligheder for at udnytte virksomhedspantsordningen og bedre finansieringsmuligheder via ordningen.

Opsummerende vil jeg sige, at lovforslaget altså forenkler brugen af tinglysningssystemet og giver virksomhederne flere fleksible muligheder for brug af virksomhedspant. Dermed kan Socialdemokraterne støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pia Adelsteen som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det. Nu har de to foregående ordførere jo gennemgået, hvad forslaget drejer sig om.

I Dansk Folkeparti synes vi faktisk, at forslaget er ganske glimrende. Der er dog nogle spørgsmål, som jeg ganske givet vil stille på skrift i forbindelse med udvalgsbehandlingen, men noget af det går bl.a. på, at der har været en problemstilling om det her med virksomhedspant. Formålet er rigtig, rigtig godt, men der kunne være nogle problemer med, hvordan loven bliver udformet. Men det er meget teknisk, og derfor er det helt klart noget, vi vil spørge om under udvalgsbehandlingen.

Noget andet, jeg godt vil spørge om, er gebyrerne. Det er jo ganske glimrende, at man nu kan gå ind og trække på de tinglysningsoplysninger, der er digitaliserede, og det kan man så gøre ganske gratis. Det betyder jo så også, at mange flere mennesker sandsynligvis vil gøre det, og det er også godt.

Man sætter så grundgebyret for tinglysning op fra 1.400 kr. til 1.660 kr., og det er jo ikke sådan det store beløb. Men det, jeg godt kunne tænke mig at vide, er, om man rent faktisk tjener på det tinglysningssystem, vi har. Altså, det har været på de 1.400 kr., og den her stigning skulle gøre det udgiftsneutralt i forhold til de gebyrer, man har, men tjener man rent faktisk penge på tinglysningen? Det synes jeg er væsentligt i forhold til, hvilke gebyrer vi har. Vi vil jo gerne alle sammen have, at gebyrerne dækker udgifterne, men det skal ikke være en indtægtskilde som sådan.

Mit sidste spørgsmål går mere på den digitale tinglysning, for sidst, jeg diskuterede sagen, var det, fordi der var store problemer med den digitale tinglysning, som ikke fungerede helt efter hensigten. Der har jeg dags dato fået at vide, at det fungerer rigtig godt for alle dem, der har de helt almindelige sager, men at nogle sager jo trækkes ud til manuel behandling. Og jeg var faktisk lidt bekymret, da jeg hørte om en, der så har haft en manuel behandlingstid på 2 år. Det synes jeg simpelt hen ikke er i orden. Det er alt for lang tid. Så det vil jeg sandsynligvis nok også spørge ind til: Hvordan fungerer det, og hvordan kører sagerne? Men ellers støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører.

Tak for det. Jeg vil ikke tale langt og længe, jeg synes det har været godt fortalt af de øvrige ordførere. Men jeg vil fortælle, at vi i Radikale Venstre også kan bakke op om dette lovforslag. Vi synes, det er en fornuftig afgiftsomlægning, der højner incitamentet til at undersøge boliger dybdegående, inden man overvejer køb af dem. Og med fri adgang til dokumenter i tingbogen, giver man jo et incitament til at undersøge servitutter osv. mere grundigt. Omvendt kan man sige, at det nok ikke er de 260 kr. ekstra i tinglysningsafgift, som er afgørende for, om man går ud og bruger millioner på køb af en bolig.

Vi kan også støtte de ændringer, der er vedrørende virksomhedspanteordningen, både i forhold til udvidelsen med ejerpantebreve og i forhold til udvidelse af erhvervstyper og også i forhold til bedre brug af retspant og i forhold til prioritetsstillingen mellem på den ene side virksomhedspantet og på den anden side de almindelige panterettigheder, som den individuelle person måtte have.

Som nævnt i lovforslaget er der ikke negative økonomiske konsekvenser for det offentlige, der er tale om afbureaukratisering, mens der kan være tale om positive økonomiske konsekvenser for borgerne og for virksomhederne. Alt i alt er det et rigtig fornuftigt lovforslag, som vi kan bakke op om fra radikal side.

Tak til ordføreren. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt som SF's ordfører.

Der er jo efterhånden sagt så mange ting fra talerstolen om lige præcis det her forslag, så det giver ikke mening, at jeg står og remser op, hvad det indeholder. Jeg vil bare nøjes med at sige, at jeg synes, det er et dejligt afbureaukratiseringsforslag.

Jeg har jo været med i opstartsfasen i forhold til de digitale tinglysningssystemer, og der må jeg bare sige at der var en hel del problemer – det ser ud til at fungere langt bedre nu. Og jeg synes, det er rigtig fint, at det nu fremover bliver gratis at slå op i tingbøger og få udskrifter.

Så det her forslag kan vi bakke op om. Jeg synes også, at høringssvarene generelt er ret positive, og at der de få steder, hvor der var noget, der skulle præciseres, også er gjort opmærksom på det. Så jeg synes i det store hele, at man også har været imødekommende her, så det forslag kan vi støtte.

Tak til ordføreren. Hr. Jørgen Arbo-Bæhr som Enhedslistens ordfører.

Vores retsordfører, fru Pernille Skipper, kan desværre ikke være her, så derfor har jeg lovet hende at læse følgende op:

Det er Enhedslistens opfattelse, at der er tale om et lovforslag, som først og fremmest forenkler de mange afgifter, der er forbundet med tinglysningssystemet i dag. Og det er positivt, at man fremover ikke længere vil skulle betale for enkelte opslag i tingbøgerne.

Samtidig udvides muligheden for at stifte virksomhedspant, herunder at virksomhedspant fremover også vil kunne stiftes via ejerpantebreve, hvilket øger fleksibiliteten og formentlig også i realiteten muligheden for at skaffe finansiering via virksomhedspant.

Der sker desuden kodificering af prioritetsstillingen ved virksomhedspant, som der angiveligt har været tvivl om. Alt dette er tilforladelige ændringer, som Enhedslisten kan støtte.

Tak til ordføreren. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som Liberal Alliances ordfører.

Forslaget er blevet gennemgået et par gange, for nu at sige det pænt, og det er et godt forslag. Det synes jeg sådan set godt man kan sige.

Alligevel vil jeg som principfast liberal hælde lidt malurt i bægeret, for der foreslås jo også, at den faste del af tinglysningsafgiften ændres fra 1.400 kr. til 1.660 kr., altså en afgiftsstigning. Og når jeg går ind og kigger på det, så oplever jeg jo det, at det er, fordi man gerne vil holde forslaget provenuneutralt, at man også har lavet den her lille stigning.

Man kunne jo også have forestillet sig, at man inden for Justitsministeriets område kunne have sparet det beløb, som åbenbart er så lille, at man ikke engang kan beskrive det – for det offentlige. Så det kunne jo godt være, at man kunne have gjort det.

På den baggrund må jeg desværre sige, at Liberal Alliance alle forslagets gode elementer til trods ikke kan stemme for, fordi vi ikke stemmer for afgiftsstigninger.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Vi er fra konservativ side rimelig positive over for lovforslaget her fra justitsministeren. I forhold til den del af forslaget, der handler om tinglysning, er vi i hvert fald med. Vi synes, det er fornuftigt, at man, nu hvor det har kørt i en periode med den digitale tinglysning, har konstateret, at der måske er nogle, der holder lidt igen med at hente information i databasen, fordi det koster at hive noget ud, og det kan måske oven i købet i sidste ende betyde, at de nye tinglysninger så ikke er fyldestgørende, og det er jo ikke hensigtsmæssigt. Så når nu informationen ligger derinde, bør den selvfølgelig være tilgængelig. Derudover er der så også det ved det, at når man så skal betale for at få det her ud, er der en masse bureaukrati; man skal udfylde og betale og alt muligt andet, forud for at man kan få lov til at lave opslag. Det bliver med ministerens forslag fremover sådan, at den information, der ligger, kan man kigge i og hente, uden at det koster noget. Det er vi fra konservativ side enige i er ganske, ganske fornuftigt.

Jeg er også enig med ministeren i, at forslaget skal være provenuneutralt, og det betyder så, at man er nødt til at hente pengene et andet sted, og vi har i hvert fald på nuværende tidspunkt ikke nogen indvendinger imod, at man så lader gebyret for at tinglyse, altså det, at man lægger informationer ind, blive lidt højere. Det har vi ikke de store problemer med, for det må være sådan, at det her hænger sammen, og i den sidste ende går det nok nogenlunde lige op for den enkelte familie. Det tror vi på.

Den del af forslaget, der handler om virksomhedspant, er vi til gengæld noget skeptisk over for. Det, som ministeren foreslår, lyder rigtig fornuftigt, det lyder hensigtsmæssigt, det lyder rigtigt, at der udvides til, at f.eks. også dem, der handler med brugte biler, kan få lov til at opnå kreditter, at man kan få lov til at låne penge mod pant, at man kan investere, at man kan drive sin virksomhed – det lyder alt sammen helt rigtigt. Og vi er fra konservativ side enige, selvfølgelig skal vi have et marked, hvor det er muligt for erhvervsvirksomheder at opnå lån med henblik på at investere og drive virksomhed, for alt andet ville jo være helt tosset. Spørgsmålet er så bare, om den måde, ministeren beskriver det på i sine paragraffer, forslagene til ændringer, er den rigtig måde at gøre det på. Hvordan kan jeg så vide det? Det kan jeg heller ikke, for det her er teknisk fuldstændig bøvlet og indviklet. Jeg kan huske, da vi lavede reglerne i 2006, hvor mange uger og måneder man brugte på at læse og læse for at forstå, hvad det gik ud på, virksomhedspant, brugelig pant osv. Det er ekstremt svært at sætte sig ind i, og det har egentlig ikke noget med politik at gøre. Det er jo ligegyldigt, har jeg også hørt under debatten, hvilket parti man tilhører, det har ikke noget med partipolitik at gøre, det er ren teknik.

Hvad gør vi så? Ja, man kan f.eks. lytte til nogle af dem, der har forstand på det, og som har indsendt høringssvar. Der er bl.a. en professor og to lektorer fra Aarhus Universitet, der gør opmærksom på, at man, hvis vi gennemfører regeringens forslag, som det foreligger, vil opnå det modsatte. Man vil altså ikke opnå, at flere vil kunne opnå kredit, at flere ville kunne opnå lån med henblik på investeringer. Tværtimod vil den her mulighed simpelt hen tørre ud, for ingen vil i fremtiden turde at binde an med den ordning, for man ville ikke vide, hvad resultatet blev i den sidste ende. Når en professor og to lektorer, der er henholdsvis ph.d. og dr.jur., er ude i det ærinde, tror jeg, det er klogt, at man i hvert fald lytter til en sådan indsigelse. Så har jeg jo kigget i ministerens høringsnotat for at prøve at se, hvad ministeriet så har svaret på det. Jeg er så bare nødt til med min beskedne indsigt i det her område igen at sige, at jeg simpelt hen ikke forstår, hvad der bliver svaret. Så længe jeg som folketingsmedlem ikke forstår, hvad det er, et lovforslag går ud på, kan jeg ikke stemme om det. Så vedrørende den del af forslaget håber jeg på, at vi under udvalgsbehandlingen kan blive endnu klogere på, hvad det egentlig er, vi gør. Jeg tror, vi er enige om intentionen med forslaget, men er det det, der sker? Det er jeg i tvivl om. Der er så også en professor og et par lektorer, der er i tvivl om det, og så er vi da fire. Vi vil gerne have bedre svar end dem, der er kommet indtil nu. Det kan være, vi skal have et samråd med ministeren, for at vi kan blive rigtig kloge på det her. Det kan være, alle andre ordførere sidder og tænker, at det da er indlysende logisk, men så er jeg lydhør. Foreløbig er vi positivt indstillet og glæder os til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Justitsministeren.

Tak for det, formand. Må jeg ikke starte med at takke hele Folketinget for den meget positive modtagelse, det her lovforslag har fået. Jeg skal undlade at gå for meget i detaljer med indholdet; det er der flere der allerede har gjort.

Men for det første er formålet med lovforslaget jo at afskaffe den særskilte afgiftsbetaling for opslag i tingbøgerne som følge af retsafgiftsloven. Der er ingen tvivl om, at når man læser høringssvarene til lovforslaget, fremgår det, at det bliver taget utrolig positivt imod og er en stor forbedring

For det andet foreslås der jo, som det også har været fremme, visse udvidelser af reglerne om virksomhedspant, og de er også blevet gennemgået heroppefra.

Et af spørgsmålene har været til omlægningen af afgiften. Det var fru Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti, som spurgte til det. Årsagen til, at omlægningen finder sted, er, at afgiftsfritagelserne ikke skal medføre tab af indtægter eller merudgifter for staten. Det er det, der er baggrunden for det, og det er derfor, at man med de afgiftsændringer, der kommer – altså det, at det bliver gratis at foretage en hel række aktiviteter i systemet – så altså forhøjer den faste del af afgiften fra 1.400 kr. til 1.660 kr.

Det vil, som det også fremgår af rigtig mange af høringssvarene, betyde en utrolig stor lettelse og være en betydelig mere effektiv og også bedre anvendelse af hele tinglysningssystemet.

Vi besvarer selvfølgelig alle de spørgsmål, der måtte blive stillet. Nogle af høringssvarene er meget tekniske, og jeg tror måske, det er bedst for alle, hvilket også hr. Tom Behnke var inde på, at der stilles skriftlige spørgsmål, og så bidrager vi selvfølgelig gerne til afklaringen af dem.

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Adelsteen.

Tak for det. Det er blot, fordi jeg lige vil rette en misforståelse. Jeg er slet ikke i tvivl om, at afgiftsforhøjelsen er der for at gøre det her system udgiftsneutralt.

Altså, det, som jeg studser lidt over, er, at der i fremsættelsestalen netop står om tinglysningsafgiften, at den foreslås forøget for at sikre, at lovforslaget ikke medfører tab af indtægter, og det kan jo forstås på flere måder. Jeg stiller spørgsmål i udvalget, så det eneste, jeg bare vil have at vide, er, om den her ordning er udgiftsneutral, eller om staten har en indtægt fra ordningen. Det kunne man jo også have haft med det tidligere gebyr; det ved jeg ikke.

Ministeren.

Altså, ordningen er tilrettelagt således, at den hverken skal give tab for staten eller give staten merudgifter. Det er derfor, at man laver omlægningen, som man gør. Jeg betragter det sådan set som et relativt enkelt kneb, man laver, og som altså er med til, at vi her får lavet en model, som bliver betydelig bedre, mere effektiv og nemmere for folk at benytte sig af.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.