Fremsat den 3. april 2013 af Martin
Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen
(DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF) og Peter Skaarup
(DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en konsekvent linje over for
asylansøgere, der begår kriminalitet i Danmark
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2013 at fremsætte de nødvendige
lovforslag og foretage de fornødne administrative
ændringer, der samlet set kan sikre en konsekvent og
målrettet indsats over for asylansøgere, som
vælger at begå kriminalitet, mens deres asylsag er
under behandling i Danmark.
Den konsekvente linje over for kriminelle
asylansøgere skal indeholde følgende elementer:
1. Kontrakt med
udlændinge, der påberåber sig asyl ved ankomst
til Danmark
Alle udlændinge skal, inden behandlingen
af deres asylsag påbegyndes, underskrive en aftale om, at de
på ingen måde agter at overtræde dansk
lovgivning.
2. Stop for
behandling af asylsag ved begået kriminalitet og udvidede
muligheder for administrativ udvisning af kriminelle
asylansøgere
Sagsbehandlingen af en asylsag afbrydes i det
øjeblik, asylansøgeren gribes på fersk gerning
i at begå kriminalitet. Vedkommende skal herefter udvises
administrativt.
3. Oprettelse af en
asyldomstol for kriminalitet blandt asylansøgere
Der oprettes en domstol, som i
tvivlstilfælde skal vurdere, om der er tilstrækkeligt
grundlag for udvisning eller frihedsberøvelse.
4. Udvidet adgang
til administrativ frihedsberøvelse af kriminelle
asylansøgere
Kriminelle asylansøgere, der ikke kan
udvises pga. f.eks. risiko for tortur og forfølgelse i
hjemlandet, frihedsberøves i særlige centre, hvor de
overvåges, indtil udvisning er mulig, eller indtil de
udrejser frivilligt.
5. Oprettelse af et
særligt kontrolnævn vedrørende forholdene for
kriminelle asylansøgere
Der etableres en kontrolinstans, som
løbende skal vurdere udlændingemyndighedernes og
politiets håndtering af de kriminelle asylansøgere og
forholdene for de frihedsberøvede kriminelle
asylansøgere.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Antallet af asylansøgere, der kommer
til Danmark, er eksploderet. I 2012 kom der over 6.000
asylansøgere, hvilket er det højeste antal
asylansøgere i 10 år, og de foreløbige tal for
2013 tyder på en fortsat stigning i tilstrømningen.
Desværre er der meget, der tyder på, at en markant del
af disse asylansøgere også begår kriminalitet,
mens de opholder sig i Danmark. Det kunne man få et
alarmerende indblik i i TV 2 Nyhederne, som bl.a. i december 2012
bragte en række indslag om kriminaliteten blandt
asylansøgere i asylcenteret Center Sandholm. I et af TV 2's
indslag dokumenterede en journalist med skjult kamera bl.a., at der
sælges både heroin og kokain i asylcenteret, ligesom
der kan købes hash i de uofficielle kiosker, der drives
på centerets område. TV 2's dækning tegnede et
tydeligt og foruroligende billede af, at kriminelle
udlændinge markerer sig som en tydelig del af hverdagslivet i
asylcenteret, og at de skaber utryghed for de øvrige
beboere. I et andet af TV 2's indslag fulgte en journalist med
skjult kamera en beboer på asylcenteret, som hver morgen tog
fra Center Sandholm til Vesterbro for at tjene store penge på
at sælge narko. Om aftenen tog han tilbage til
Sandholmlejren, hvor han havde fast bopæl.
Desværre begrænser problemet med
kriminelle asylansøgere sig ikke til enkelte beboere i
Center Sandholm. Tal fra Kriminalregisteret og Danmarks Statistik
viser, at asylansøgere som gruppe er langt mere kriminelle
end danskerne som helhed. Ser man udelukkende på
overtrædelser af straffeloven, er asylansøgerne som
gruppe 23 gange så kriminelle som danskerne. (»Hver
femte asylansøger begår kriminalitet«, 25.
februar 2013, tv2. dk)
Det er forslagsstillernes klare holdning, at
der skal slås hårdt ned på mennesker, der under
dække af at være på flugt, kommer til Danmark for
at begå kriminalitet. Ikke blot er denne kriminelle
adfærd skadelig for det danske samfund og krænkende for
vores retsfølelse, det er også en hån mod de
reelle flygtninge, at grupper af kriminelle på groveste vis
udnytter et asylsystem, som oprindelig havde til hensigt at
hjælpe mennesker i nød. Dette beslutningsforslag har
derfor til formål, at der opstilles klare sanktioner over for
asylansøgere, der vælger at begå kriminalitet,
mens deres asylsag behandles i Danmark.
Der er ifølge forslagsstillerne et
presserende behov for en lovgivningsmæssig nytænkning,
som samlet set kan give en mere konsekvent linje over for
asylansøgere, der begår kriminalitet i Danmark. Det
nuværende asylsystem formår ganske enkelt ikke at
håndtere udfordringerne med asylansøgere, som groft og
gentagne gange fuldstændig uden omtanke for det land, som har
taget imod dem, misbruger asylsystemet. Der er kort sagt brug for
politisk handlekraft.
Forslagsstillerne har et stående
ønske om, at regeringen generelt strammer asyl- og
udlændingepolitikken, fordi dette i sig selv vil
begrænse antallet af asylansøgere, der kommer hertil.
Sådanne stramninger vil også i sig selv smitte af
på omfanget af kriminalitet begået af
asylansøgere. Forslagsstillerne har noteret sig, at
regeringen - bakket op af et flertal i Folketinget - ikke
ønsker at stramme asyl- og udlændingepolitikken,
hvorfor der er behov for stramninger på andre områder.
Forslagsstillerne håber, at der trods politisk uenighed om
den generelle asyl- og udlændingepolitik kan findes flertal
for en ny og markant hårdere linje over for
asylansøgere, der begår kriminalitet under deres
ophold i Danmark.
Forslagsstillerne er bevidste om, at dette
beslutningsforslag vil møde kritik for ikke at være i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det er
derfor vigtigt at understrege, at dette beslutningsforslag skal ses
i naturlig forlængelse af beslutningsforslag nr. B 36 om en
kritisk gennemgang af internationale konventioner og aftaler, som
begrænser Danmarks muligheder for at føre en
selvstændig udlændingepolitik. Det er netop intentionen
bag beslutningsforslag nr. B 36, at Danmark på internationalt
plan skal stille sig i spidsen for en moderniseringsproces, for
så vidt angår indholdet og rækkevidden af
internationale aftaler og konventioner, således at Danmark
selv kan få lov til at bestemme, hvem vi ønsker at
give adgang til vores land. Forslagsstillerne har noteret sig, at
en række partier i forbindelse med førstebehandlingen
af B 36 tilkendegav, at dette beslutningsforslag om en kritisk
gennemgang af Danmarks internationale forpligtelser var for
upræcist, og at der var brug for mere konkret tiltag.
Nærværende beslutningsforslag
anviser netop konkrete veje hen mod en langt mere konsekvent linje
over for asylansøgere, der begår kriminalitet i
Danmark. Det er forslagsstillernes opfattelse, at
beslutningsforslaget i første omgang bør søges
gennemført inden for rammerne af de internationale
forpligtigelser, eventuelt via nye fortolkninger af
rækkevidden af visse konventioner. Justitsministeriet skal
efter vedtagelse af beslutningsforslaget indkalde Folketingets
partier til drøftelser om den konkrete udformning af de
nødvendige lovforslag. Man kan således forestille sig,
såfremt det vurderes nødvendigt i forbindelse med de
politiske forhandlinger, at beslutningsforslaget gennemføres
i to etaper; en etape inden for rammerne af de nuværende
internationale forpligtelser og en anden etape, som vil
kræve, at Justitsministeriet og Udenrigsministeriet i
første omgang indhenter oplysninger om andre landes
praksisser og fortolkninger af internationale konventioners og
aftalers rækkevidde.
Den foreslåede mere konsekvente linje
over for kriminelle asylansøgere skal indeholde
følgende tiltag:
1. Kontrakt med udlændinge der
påberåber sig asyl
Det er naturligvis yderst vigtigt at
kommunikere klart til nyankomne udlændinge, at vi i Danmark
ikke accepterer kriminelle handlinger. Alle
»asylansøgere« skal derfor ved indrejse og inden
behandlingen af deres sag går i gang, underskrive en aftale
om, at de på ingen måde agter at overtræde dansk
lovgivning, og at de er bekendt med, at sagsbehandlingen af deres
asylsag afbrydes øjeblikkeligt, og at de udsendes hurtigst
muligt, såfremt aftalen brydes. Nægter vedkommende at
underskrive aftalen, skal myndighederne ikke påbegynde
asylbehandlingen, og politiet skal foranstalte udvisning hurtigst
muligt. En person, der søger om asyl i Danmark, vil
således rent formelt først blive betragtet som en
asylansøger, når kontrakten er underskrevet. Indtil da
har vedkommende ikke status som asylansøger, da det er et
krav, at kontrakten er underskrevet, inden sagsbehandlingen kan
påbegyndes.
2. Stop for behandling af asylsag ved
begået kriminalitet og udvidede muligheder for administrativ
udvisning
Begår en asylansøger kriminalitet
under behandlingen af vedkommendes asylsag, skal denne adfærd
mødes med nul-tolerance fra det danske samfunds side. Derfor
skal udlændingemyndighedernes behandling af
asylansøgerens sag indstilles, i det øjeblik politiet
meddeler myndighederne, at asylansøgeren er grebet på
fersk gerning i at begå kriminalitet. Herefter skal
udlændingemyndigheder straks - og uden at vedkommendes
kriminelle handling prøves ved en dansk domstol -
træffe beslutning om administrativ udvisning af vedkommende
og afsøge mulighederne for at udsende asylansøgeren
af landet. Politiet skal herefter hurtigst muligt
iværksætte udsendelsesarbejdet. Der er allerede i dag
muligheder for, at visse grupper af udlændinge under bestemte
betingelser kan udvises administrativt (udlændingelovens
§ 25 a), og disse muligheder foreslås udvidet
betragteligt. Bagatelgrænsen for, hvilke former for
kriminalitet der direkte skal føre til administrativ
udvisning af en asylansøger og dernæst administrativ
frihedsberøvelse (se punkt 4), skal forhandles på
plads politisk.
Det er ifølge forslagsstillerne
grotesk, at de danske udlændingemyndigheder - som det er i
dag - fortsætter asylbehandlingen, altså
fortsætter med at vurdere en udlændings muligheder for
at få hjælp og beskyttelse her i Danmark, selv om
vedkommende med en kriminel adfærd har forbrudt sig mod de
retsprincipper og den lovgivning, vi har bygget vores samfund
på. Endnu mere grotesk er det, at visse grupper af
udlændinge spekulerer i at søge asyl, vel vidende at
deres muligheder for asyl i Danmark er stærkt
begrænsede, men med det bevidste formål at begå
kriminalitet under asylprocessen, som jo indebærer
midlertidigt (såkaldt processuelt) ophold i Danmark. F.eks.
berettede Midt- og Vestjyllands Politi i november 2012 til P4 Midt
og Vest, at de oplevede et sådant mønster hos en del
hviderussiske asylansøgere, hvis antal er eksploderet, og
som ifølge politiet udnytter asylsystemet til at opholde sig
i landet, imens de begår kriminalitet
(»Asylansøgere begår tyveri uden straf«,
artikel på P4 Midt og Vests hjemmeside den 24. nov.
2012).
3. Oprettelse af en asyldomstol
vedrørende kriminelle asylansøgere
Der vil naturligvis opstå situationer,
hvor der er tvivl om, hvorvidt en asylansøger er skyldig i
en bestemt kriminel handling, som kan føre til administrativ
udvisning. I disse tvivlstilfælde skal sagen prøves
ved en domstol vedrørende kriminelle asylansøgere,
som oprettes til formålet. Denne hurtigtarbejdende domstol
består af 1 dommer, 1 af justitsministeriet udpeget jurist og
mindst 1 nævning. Der skal senest falde dom, inden 5 dage
efter sagen er påbegyndt. Ankes dommen, skal der føres
en ny sag efter samme fremgangsmetode, som påbegyndes inden
for 7 dage. I forbindelse med en ankesag udpeges 1 ny dommer, 1 ny
jurist og 1 ny nævning.
Hensigten med forslaget om en
hurtigtarbejdende domstol for kriminelle asylansøgere er at
foretage hurtige og kontante domshandlinger, der viser handlekraft,
og som sender det tydelige signal til omverdenen, at Danmark ikke
er stedet at tage hen, såfremt formålet er at
begå kriminalitet. Der vil blive tilknyttet en række
forsvarsadvokater til den nævnte domstol, som assisterer
asylansøgeren under sagen. Kendes asylansøgeren
skyldig, skal politiet straks foranstalte udvisning. Under
udmøntningen af dette beslutningsforslag skal det
tilstræbes og undersøges, om domstolen kan arbejde
endnu hurtigere, således at der konsekvent og hurtigt kan ske
udvisning/frihedsberøvelse. Der skal så vidt muligt
være tale om en straksdom. Asylansøgerne er
frihedsberøvet under sagsbehandlingen. Såfremt
asylansøgeren kendes skyldig, frihedsberøves
vedkommende straks herefter.
Et tvivlstilfælde skal i lovgivningen
defineres som et tilfælde, hvor asylansøgeren ikke er
blevet pågrebet midt i den kriminelle handling, eller hvor
der ikke foreligger klare beviser, f.eks. videoovervågning,
som klart og tydeligt dokumenterer en lovovertrædelse.
Møder asylansøgeren ikke op, kan der falde dom uden
personligt fremmøde. De nærmere forhold omkring
domstolen forhandles politisk inden fremsættelsen af forslag
til den lovgivning, som udmønter indholdet af dette
beslutningsforslag.
4. Udvidet administrativ
frihedsberøvelse af kriminelle
asylansøgere
Det er den klare hensigt bag dette
beslutningsforslag, at kriminelle asylansøgere i langt
højere grad og hurtigere end i dag vil blive sendt ud af
Danmark. Men der vil naturligvis være en del
asylansøgere, som ikke kan sendes tilbage til deres
hjemland, fordi de eksempelvis risikerer tortur eller
dødstraf. Sådanne kriminelle asylansøgere, der
på grund af særlige omstændigheder ikke kan
udvises af Danmark, skal dog ikke have mulighed for at gå
frit omkring og begå mere kriminalitet i Danmark. Der er
allerede i dag lovhjemmel til at frihedsberøve kriminelle
asylansøgere administrativt (Udlændingelovens
§§ 36-37), og disse muligheder foreslås udvidet,
således at det i større omfang end i dag bliver muligt
at frihedsberøve asylansøgere i længere tid -
også for mindre forseelser. Kriminelle asylansøgere,
der ikke kan udsendes af Danmark, tvangsanbringes i særlige
centre eller i særlige afdelinger i eksisterende asylcentre.
De skal ikke kunne forlade centeret. Den afviste asylansøger
skal forblive i afdelingen, indtil politiet kan foranstalte
hjemsendelse, eller indtil vedkommende udrejser frivilligt.
Afgørelsen om at frihedsberøve vedkommende på
et af de særlige centre kan ikke ankes, før der er
gået mindst 2 år, og vedkommende fortsat sidder i
centeret. Efter 2 år kan den afviste og kriminelle
asylansøger rejse sin sag over for den ovenfor nævnte
domstol for kriminelle asylansøgere, som kan vurdere sagen
og eventuelt afgøre, om den pågældende fortsat
skal være frihedsberøvet, eller om vedkommende
måske kan overføres til at være på
tålt ophold med daglig meldepligt. Har den
pågældende kriminelle asylansøger tidligere
begået f.eks. voldskriminalitet eller narkorelateret
kriminalitet, skal der, medmindre der foreligger ganske
særlige omstændigheder, f.eks. helbredsmæssige
oplysninger, ske fortsat frihedsberøvelse. Fortsætter
frihedsberøvelsen, gælder forlængelsen for 2
år ad gangen.
5. Oprettelse af et særligt
kontrolnævn vedrørende kriminelle
asylansøgere
Da politiet og udlændingemyndighederne
med dette beslutningsforslag og med de efterfølgende
lovændringer får en række nye beføjelser,
indføres der tilsvarende en ny kontrolinstans, nemlig et
særligt kontrolnævn vedrørende forholdene for
kriminelle asylansøgere. Dette nævn skal en gang om
året gennemgå en rapport, som politiet og
Udlændingemyndighederne skal udarbejde om udviklingen
på området, herunder behovet for eventuelle nye
beføjelser, ligesom forholdene for kriminelle,
frihedsberøvede asylansøgere skal vurderes. Derudover
skal en uvildig part udarbejde en tilsvarende vurderingsrapport,
som også en gang om året skal gennemgås af det
særlige kontrolnævn. De præcise krav til
indholdet i rapporterne drøftes og aftales politisk.
Det særlige kontrolnævn
vedrørende forholdene for kriminelle asylansøgere
skal bestå af 5 medlemmer. 3 medlemmer udpeges af
Folketingets Retsudvalg og af Udvalget for Udlændinge- og
Integrationspolitik, 1 medlem udpeges af den nævnte domstol
vedrørende kriminelle asylansøgere og 1 medlem
udpeges af Justitsministeriet. Kontrolnævnet forankres i
Justitsministeriet, som også varetager
sekretaria?tsfunktionen for nævnet. I tillæg til
vurderingen af de to rapporter skal kontrolnævnet også
løbende evaluere politiets og udlændingemyndighedernes
indsats i forhold til kriminelle asylansøgere, og
nævnet kan komme med anbefalinger til eventuelle
lovændringer og administrative ændringer.
Afslutning
Beslutningsforslaget omhandler som beskrevet
en række elementer, som samlet set vil betyde en
forstærket indsats specifikt rettet mod kriminelle
asylansøgere. Forslagsstillerne vil dog gerne f.eks. i
forbindelse med udvalgsbehandlingen af dette beslutningsforslag
eller efter en eventuel vedtagelse af beslutningsforslaget og i
udarbejdelsen af ny lovgivning drøfte, hvorvidt andre
grupper, f.eks. udvisningsdømte udlændinge, som ikke
kan sendes ud af landet, med fordel kan omfattes af de
foreslåede regler om frihedsberøvelse. I disse
tilfælde ville de nye regler i så fald skulle
træde i stedet for de gældende regler om tålt
ophold.
Det kan også efterfølgende
diskuteres, om de foreslåede regler og forhold
vedrørende administrative frihedsberøvelser kan finde
sted i forhold til visse grupper af afviste asylansøgere,
som ikke kan udsendes, og/eller asylansøgere, som i dag
på grund af deres adfærd installeres på f.eks.
særlige institutioner og lign. , fordi de udgør en
sikkerhedsrisiko for andre asylansøgere og personale
på asylcentre.
Forslagsstillerne anerkender som nævnt,
at beslutningsforslaget på visse strækninger er udtryk
for en nytænkning, som utvivlsomt vil blive mødt af
kritik. Forslagsstillerne minder dog om, at der jo ikke er noget
usædvanligt i, at visse grupper af udlændinge, som
eksempelvis begår kriminalitet eller bryder betingelserne for
deres opholdsgrundlag, allerede efter gældende regler kan
udvises administrativt, hvis bestemte forudsætninger er
opfyldt. Det er derfor forslagsstillernes opfattelse, at det
samlede beslutningsforslag udgør et nødvendigt
opgør med en al for udbredt laden stå til-holdning i
det nuværende politiske klima og i asylsystemet.
Såfremt dette beslutningsforslag afvises med den begrundelse,
at de internationale forpligtigelser forhindrer en
gennemførelse, understreger dette blot nødvendigheden
af at støtte beslutningsforslag nr. B 36 om en modernisering
af de besnærende internationale konventioner, som Danmark er
omfattet af.
Skriftlig fremsættelse
Martin Henriksen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
konsekvent linje over for asylansøgere, der begår
kriminalitet i Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 97)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.