Fremsat den 2. april 2013 af Finn
Sørensen (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Henning
Hyllested (EL) og Christian Juhl (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at flygtninge skal have ret til fuld
folkepension
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte et lovforslag, der sikrer, at flygtninges
bopæl i oprindelseslandet sidestilles med bopæl her i
riget, når bopælstiden ved beregning af folkepension
skal opgøres.
Bemærkninger til forslaget
Som en udmøntning af finanslovsaftalen
mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne vedtog
Folketinget den 17. december 2010 lovforslag nr. L 72 - lov om
ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om
opgørelse af bopælstid for ret til folkepension), der
indeholdt en afskaffelse af flygtninges ret til fuld
folkepension.
Indtil denne lovændring trådte i
kraft den 1. januar 2011, havde flygtninge ret til fuld
folkepension i Danmark, fordi bopæl i oprindelseslandet blev
sidestillet med bopæl i Danmark og dermed talte med til den
samlede bopælstid.
Der blev indført en overgangsordning,
således at flygtninge, der er kommet til Danmark før
den 1. januar 2011, og som har nået folkepensionsalderen
inden den 1. januar 2021, fortsat kan medregne bopæl i
oprindelseslandet til opgørelsen af bopælstiden i
Danmark.
Det blev skønnet, at det på kort
sigt er mindre end 200 flygtninge om året, der mister retten
til fuld folkepension, og at der frem til 2021 vil være
minimale besparelser ved afskaffelsen af den fulde folkepension til
flygtninge.
Forringelsen af flygtningenes folkepension
medfører besparelser for staten, da folkepension er 100 pct.
statsfinansieret, men medfører øgede udgifter og
administration for kommunerne til personlige tillæg,
boligstøtte, kontanthjælp m.v.
Ved behandlingen i Folketingssalen af
lovforslag nr. L 72 tog Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre og Enhedslisten skarpt afstand fra forslaget, og i
det fælles betænkningsbidrag fra den 9. december 2010
skrev de fire partier:
»Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis, Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af
udvalget finder, at lovforslaget udgør et nyt lavpunkt i
regeringens fattigdomsskabende politik. Forslaget er både
usympatisk og uigennemtænkt. Forslaget rammer en i forvejen
udsat gruppe af ældre flygtninge. Partierne er
uforstående over for, at regeringen nu bryder med hensynet
til, at flygtninge ikke har samme mulighed som danskere i udlandet
eller indvandrere for at optjene pension. Hidtil har
bopælstiden i oprindelseslandet for flygtninge indgået
i beregningen af folkepension. Det er en udmærket ordning,
som sikrer flygtninge ligestilling og social tryghed i
alderdommen.
Resultatet af lovforslaget vil være, at
mange flygtninge fremover må imødese en alderdom
præget af dårlige levevilkår, idet lovforslaget
indebærer en betragtelig indkomstnedgang for denne gruppe.
Det vil endog være således, at borgere med
flygtningebaggrund, der kommer til Danmark efter det fyldte 62
år, slet ikke vil kunne modtage pension i Danmark. Dette er
så meget desto mere kritisabelt, eftersom lovforslaget
omhandler varige ydelser.
Set i lyset af risikoen for diskrimination kan
det undre, at overvejelser om relationen til de internationale
konventioner ikke har fundet vej til lovforslaget. Dette
gælder særlig, idet den korte høringsfrist
langtfra sikrer kvalitet i Folketingets behandling af
lovforslaget.«
Afskaffelsen af flygtninges ret til fuld
folkepension er en uanstændig behandling af flygtninge, som
Danmark ikke kan være bekendt. Det blev kaldt harmonisering.
Men de øvrige borgere, som får brøkpension, har
selv valgt enten at bosætte sig i udlandet i en
årrække eller at rejse til Danmark. Flygtninge har ikke
haft dette valg, men har været tvunget på flugt. Det
var netop for at sikre flygtninges sociale tryghed på lige
fod med Danmarks øvrige indbyggeres, at man i sin tid vedtog
reglen om, at flygtninges bopælstid i oprindelseslandet
tæller som bopæl i Danmark.
Før den 1. januar 2011 har flygtninge
trygt kunnet se frem til deres alderdom i bevidstheden om, at deres
forsørgelse i Danmark var sikret, fordi de havde et retskrav
på en fuld folkepension. Nu skal nye flygtninge og
flygtninge, som først bliver folkepensionister efter den 1.
januar 2021, stå med hatten i hånden og søge om
et trangsbestemt personligt tillæg til deres
brøkpension; der er en verden til forskel på at
hæve en ydelse, man har retskrav på, og til at
søge om et individuelt personligt tillæg, som
gør, at man skal redegøre for sine personlige
forhold, indtægter og udgifter.
De flygtninge, der kommer til Danmark, mindre
end 3 år før de når folkepensionsalderen, er
ramt særlig hårdt. De kan ikke få folkepension,
men bliver henvist til en kontanthjælp på niveau med
pensionen til en gift folkepensionist. Samtidig er de
afskåret fra at få boligydelse, varmehjælp,
helbredstillæg og de øvrige ydelser, som en
folkepensionist har ret til.
Vi går ud fra, at de nuværende
regeringspartier står ved, hvad de sagde og skrev, da L 72
blev behandlet. Enhedslisten forventer derfor fuld opbakning fra
regeringen til dette beslutningsforslag om, at flygtninges
bopæl i oprindelseslandet skal sidestilles med bopæl
her i riget, når bopælstiden ved beregning af
folkepension skal opgøres.
Skriftlig fremsættelse
Finn
Sørensen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om, at
flygtninge skal have ret til fuld folkepension.
(Beslutningsforslag nr. B 93)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.