Fremsat den 2. april 2013 af Per Clausen
(EL), Stine Brix (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om et nationalt indeks for livskvalitet
Folketinget opfordrer regeringen til at udvikle
et nyt indikatorsæt for samfundsudviklingen, hvor
livskvalitet og velfærd sættes i centrum, og som
på sigt kan erstatte BNP som en reel målestok for,
hvordan udviklingen er i Danmark.
Bemærkninger til forslaget
I mange år har det økonomiske
indeks BNP (bruttonationalproduktet) været brugt som den
vigtigste målestok for, hvordan det går med udviklingen
i et land. Men i et rigt og højt udviklet land som Danmark
er der ikke længere en entydig sammenhæng mellem
vækst i bruttonationalprodukt og øget velfærd,
lykke og livskvalitet. Det giver derfor ikke længere mening
at anvende BNP som hovedindikator for samfundsudviklingen.
Sådan har det ikke altid været. De
høje vækstrater i 60'erne og den markant stigende
velstand var helt afgørende for opbygningen af
velfærdssamfundet og for etableringen af en rimelig
levestandard for alle. Men denne entydige sammenhæng mellem
vækst og velfærd er ikke eviggyldig. F.eks.
fremgår det af »World Database of Happiness«, at
den økonomiske vækst, der har fundet sted siden
70'erne, ikke har bidraget til at gøre danskerne
lykkeligere. Dette kan skyldes, at de menneskelige behov langt fra
udelukkende er materielle, men at mennesker - efter at have
opnået materiel velstand op til et givent niveau - får
andre behov, hvormed andre aspekter af tilværelsen, som
f.eks. lighed, social tryghed og socialt samvær, spiller en
større rolle for oplevelsen af lykke og livskvalitet.
Hvor væksten siden 70'erne ikke har haft
betydning for befolkningens lykke og livskvalitet, har den til
gengæld haft stor betydning for bæredygtigheden. Det er
nemlig i den periode, at verdensøkonomien for alvor er
kommet på kollisionskurs med klodens ressourcegrundlag, i og
med der forbruges mere til at understøtte
vækstmotoren, end jordkloden har kunnet understøtte af
ressourcer og biokapacitet. Konsekvenserne er tydelige, idet vi
står i en hastigt voksende klimakrise og ressourcekrise, som
kun forværres ved øget økonomisk vækst
fremmet af det ensidige fokus på udviklingen af BNP.
I den aktuelle situation er den største
udfordring ikke at skabe økonomisk vækst. Udfordringen
er derimod at sikre, at den danske økonomi bliver
langtidsholdbar, hvilket forudsætter, at vi
gennemfører en omfattende grøn omstilling af vores
samfund - en omstilling, der bringer os inden for de grænser,
der sættes af miljø og ressourcer. Som led i den
grønne omstilling er det samtidig nødvendigt, at der
udvikles nye indikatorer, der kan indikere, om den udviklingsvej,
vi vælger, er på rette spor i forhold til en bredere
definition af vores velfærdssamfund. BNP-begrebet kan ikke
bruges hertil.
Et sådant indikatorsæt eller
indeks skal kunne anvendes til at vurdere, om samfundet udvikler
sig i en positiv retning, når det kommer til befolkningens
velfærd og livskvalitet. Ydermere kan indikatorsættet
være vejledende for politikudviklingen, på samme
måde som BNP har været hidtil.
Et indeks for livskvalitet skal bl.a.
indeholde kvantificerbare sociale indikatorer, der afspejler,
hvordan befolkningen trives, når det f.eks. kommer til
psykisk velbefindende, børns trivsel, fysisk helbred, lighed
i samfundet m.v. Til at udvælge nye indikatorer
foreslår Enhedslisten, at der tages udgangspunkt i det
forslag, Enhedslisten stillede i 2011 om et lykkeindeks, jf. B 86,
folketingsåret 2010-11, 1. samling, samt i den
lykkeforskning, der er tilvejebragt i de senere år og i FN's
»World Happiness Report«.
Skriftlig fremsættelse
Per Clausen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om et
nationalt indeks for livskvalitet.
(Beslutningsforslag nr. B 92)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.