Fremsat den 02. april 2013 af Stine Brix
(EL), Rosa Lund (EL), og Pernille Skipper (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om SU for studerende med handicap og kroniske
sygdomme
Folketinget opfordrer regeringen til at tage
hensyn til studerende, som på grund af handicap eller kronisk
sygdom ikke kan klare et studie i normalt tempo og på
normeret tid, i udformningen af et kommende SU-system.
Hvis en studerende på en
videregående uddannelse ikke kan klare et fuldt skema
på grund af handicap eller kronisk sygdom, skal det
være muligt at få dispensation fra et eventuelt krav om
at studere på fuld tid og krav om at tage 30 ECTS-point pr.
semester for at være SU-berettiget.
Hvis studerende er blevet forsinket på
deres videregående uddannelse på grund af et handicap
eller en kronisk sygdom, skal det fremover være muligt at
få flere SU-klip til færdiggørelse af
uddannelsen.
Bemærkninger til forslaget
Nogle unge med handicap eller kronisk sygdom
kan gennemføre uddannelse og job på ordinære
vilkår. Men andre har ikke en arbejdsevne, som svarer til
fuld tid, f.eks. fordi deres handicap eller sygdom er
udtrættende eller tidskrævende, betyder sygeperioder
eller gør, at de læser og skriver langsommere end den
gennemsnitlige studerende. Hvis man sover 16 timer i døgnet
eller er 3 timer om at stå op, er der mindre tid tilovers til
studiet. Og hvis man skal klikke på hvert eneste bogstav med
musen på et skærmtastatur, tager det meget lang tid at
skrive en rapport. For mange af disse unge er et fleksjob
åbenlyst fremtidsmuligheden, og derfor er det godt, at
fleksjob findes - regeringens reform af fleksjob og
førtidspension lægger endda vægt på, at
også folk med helt ned til 2 timers ugentlig arbejdsevne skal
kunne få fleksjob.
Disse menneskers begrænsninger
gælder imidlertid ofte også, når de studerer, og
det skal der tages højde for.
I dag klarer en del studerende med nedsat
arbejdsevne sig igennem ved at studere på deltid og f.eks.
tage 20 ECTS-point pr. semester. Det forlænger studiet en
smule, hvilket hidtil har været muligt via det ekstra
års SU. I regeringens udspil til en SU-reform forsvinder
denne fleksibilitet, idet det ekstra studieår halveres, for
man højst må være 6 måneder forsinket og
skal tage 30 ECTS-point pr. semester. For en del studerende med
nedsat arbejdsevne bliver det simpelthen umuligt at
gennemføre en videregående uddannelse på de
vilkår.
Dette går ud over en gruppe, der i
forvejen er udsat i uddannelsessystemet. Kun 56 pct. af alle elever
med handicap tager en ungdomsuddannelse, mens tallet for elever
uden handicap er 75 pct. (Kilde: Uddannelsesresultater og
-?mønstre for børn og unge med handicap, Capacent
(for Undervisningsministeriet) 2009).
Samtidig er uddannelse særlig
afgørende for, om netop mennesker med handicap siden finder
beskæftigelse. Ifølge en SFI-undersøgelse
blandt danskere med handicap fik 15 pct. ufaglærte tildelt
førtidspension, mens tallet for dem med en
videregående uddannelse kun var 4,8 pct. (Kilde: Personer med
handicap. Helbred, beskæftigelse og førtidspension
1995-2008, SFI-Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
2009).
Hvis det skal lykkes at få unge med
handicap i job, skal vi altså satse massivt på
tilgængelighed til uddannelse.
En række vigtige skridt på vejen
er taget. Studerende med handicap kan få handicaptillæg
til SU'en som kompensation for, at de ofte har svært ved at
supplere indtægten med et studiejob. Der kan også
søges om specialpædagogisk støtte (SPS) i
form af f.eks. læsestativer eller pensum på
lydbånd. Men ingen af delene hjælper i den situation,
hvor man på grund af nedsat studieevne er længere tid
om at gennemføre.
Revalidering, der egentlig er tiltænkt
mennesker, som har været på arbejdsmarkedet og skal
tilbage igen efter f.eks. en ulykke, er ikke et
hensigtsmæssigt alternativ til unge, der fra starten har et
handicap eller en kronisk sygdom. Dels tager det ofte meget lang
tid at få bevilget revalidering, hvilket forsinker
studiestarten. Dels skal kommunen vurdere studievalget og den
studerende på alle ledder og kanter, hvis der gives
revalidering i stedet for SU, hvor alle andre unge frit kan
vælge studie. Endelig er revalidering dyrere.
Det er i dag - og ifølge regeringens
reformudspil også i fremtiden - muligt at få
dispensation fra aktivitets- og eksamenskrav og ved forsinkelser,
hvis de skyldes akut sygdom eller dødsfald i familien. I
disse tilfælde kan der tildeles ekstra SU-klip. Det er rigtig
godt, men hjælper ikke de studerende, som forsinkes på
grund af handicap eller kronisk sygdom. De skal derfor tænkes
med i dispensationsordningen.
Skriftlig fremsættelse
Stine Brix
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om SU for
studerende med handicap og kroniske sygdomme.
(Beslutningsforslag nr. B 88)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.