Fremsat den 4. oktober 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og Dennis Flydtkjær (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbedring af retsstillingen for ofre for grovere volds- og sædelighedsforbrydelser begået i udlandet

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at gennemføre de fornødne ændringer af lovgivningen, der forbedrer retsstillingen for ofre for grovere volds- og sædelighedsforbrydelser, der er begået i udlandet mod danske statsborgere med bopæl i Danmark. Regeringen pålægges endvidere at gennemføre ændringer af lovgivningen, der medfører, at disse ofre sikres erstatning på lige fod med ofre for grovere volds- og sædelighedsforbrydelser begået i Danmark (den danske stat).

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget har til formål at forbedre retsstillingen for danske statsborgere, som udsættes for grovere volds- og sædelighedsforbrydelser begået i udlandet. Herunder skal forslaget sikre, at ofre for disse forbrydelser sikres erstatning på lige fod med ofre for lignende forbrydelser begået her i landet.

Antallet af danskere, der udsættes for vold, voldtægt eller andre sædelighedsforbrydelser i udlandet, er ikke klart fastslået. Men i 2007 skrev dagbladet Politiken, at der i 2006 havde været 51 tilfælde. Dette tal var baseret på en rundringning til Europæiske Rejseforsikring, International Health Insurance og Gouda, som ifølge Politikens oplysninger dækker Europa og 60-70 pct. af det øvrige udland. (http://politiken.dk/indland/ECE344503/mindst-51-voldtaget-i-udlandet-sidste-aar/). Antallet af anmeldte voldtægter er derfor sandsynligvis større. Der må ligeledes formodes at være et betydeligt mørketal, ligesom det er tilfældet for voldtægtsofre i Danmark.

For de danske kvinder, der udsættes for voldtægt i udlandet, er der ikke megen hjælp at hente hos de danske myndigheder. Kvinderne har blot ret til en beskikket advokat i Danmark. Og denne arbejder ofte i et juridisk tomrum, da der ikke eksisterer klare retningslinjer på området, hvilket medfører, at ansvarsfordelingen mellem politiet, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet ofte er uklar. (http://www.dr.dk/P4/Kbh/Nyheder/Hovedstadsomraadet/2012/09/12/211134.htm).

Advokat Helle Hald, der arbejder med sådanne sager, oplyser, at hun har 20 verserende sager med ofre for voldtægt i udlandet, og at kun én af disse er endt i retten og afsluttet. Ifølge Helle Hald opgiver mange ofre, fordi de ikke kan få hjælp hos de danske myndigheder: »Når det er så trægt at komme igennem til at få informationer, så giver de fleste op«. Hun efterlyser således nogle klare retningslinjer om, hvem der skal hjælpe bistandsadvokaten og offeret: »Jeg kan simpelthen ikke acceptere, at vi har en retstilstand, hvor sagen bliver droppet, fordi det er for besværligt at efterforske sagen.«

(http://www.dr.dk/P4/Kbh/Nyheder/Hovedstadsomraadet/2012/09/12/211134.htm).

Erstatning til ofre

Bestemmelserne vedrørende erstatning fremgår af offererstatningslovens § 1, stk. 1, hvoraf det fremgår, at »Staten yder erstatning og godtgørelse for personskade, der forvoldes ved overtrædelse af borgerlig straffelov, hvis overtrædelsen er begået i den danske stat.« Det fremgår endvidere af § 1, stk. 3, at »Erstatning kan i særlige tilfælde ydes for skader, der forvoldes ved handlinger begået uden for den danske stat, hvis skadelidte har bopæl i Danmark, har dansk indfødsret eller på gerningstidspunktet gjorde tjeneste for en udsendt dansk udenrigsrepræsentation. Erstatning kan endvidere ydes, når sådanne handlinger er begået mod skadelidte med bopæl i Danmark under dennes erhvervsudøvelse uden for den danske stat.«

Justitsministeren har besvaret spørgsmål nr. 1286 fra 2008-09 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende en henvendelse fra bistandsadvokaten Helle Hald, som rejser spørgsmålet om muligheden for erstatning samt beskikkelse af bistandsadvokat for personer, der har været udsat for en forbrydelse i udlandet. Justitsministeren henviser til en revision af Rigsadvokatens meddelelse nr. 8/2007. Justitsministeren oplyser på den baggrund: »Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen, at retsplejelovens regler om vejledning, orientering og underretning af forurettede i straffesager ikke kan antages at finde anvendelse i sager, hvor lovovertrædelsen er begået i udlandet, når efterforskningen og retsforfølgelse finder sted i det pågældende land.« For besvarelse vedrørende spørgsmålet om erstatning til voldtægtsofre henviser justitsministeren til besvarelse af spørgsmål nr. 745 fra Folketingets Retsudvalg fra 2007-08, 2. samling. Her henviser ministeren således til offererstatningslovens § 1, stk. 1, og § 1, stk. 3.

Afsluttende bemærkninger

Forslagsstillerne er klar over, at sager om vold og sædelighedsforbrydelser kan være særdeles vanskelige at håndtere, især hvis de finder sted i udlandet. Men det er ikke en undskyldning for, at Justitsministeriet ikke udarbejder klare retningslinjer i disse sager, som skal sikre, at danskere, der udsættes for volds- og sædelighedsforbrydelser i udlandet, opnår en betydeligt bedre retsstilling end den, de har i dag, herunder at de danske myndigheder gør, hvad de kan for at tilvejebringe ofrene og deres bistandsadvokater rettidige oplysninger fra myndigheder i det land, forbrydelsen er begået i.

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af retsstillingen for ofre for grovere volds- og sædelighedsforbrydelser begået i udlandet.

(Beslutningsforslag nr. B 8)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.