Betænkning afgivet af Erhvervs-,
Vækst- og Eksportudvalget den 30. maj 2013
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 12.
marts 2013 og var til 1. behandling den 21. maj 2013.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2
spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Et af udvalgets spørgsmål til
erhvervs- og vækstministeren og dennes svar herpå er
optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller
beslutningsforslaget til forkastelse.
Liberal Alliances medlem af udvalget kan
ikke støtte et forslag om, at bankerne pålægges
at tilbyde gebyrfrie indlånskonti. LA har i stedet tillid
til, at kunder, der er utilfredse med deres banks gebyrpolitik,
selv vælger at skifte til en anden bank med en anden politik
og på den måde lader sædvanlige
markedsvilkår og fri konkurrence råde. I øvrigt
mener LA, at det er værd at være opmærksom
på, at bankgebyrer kan være med til at sikre en
større gennemsigtighed og en større åbenhed i
bankernes måde at drive deres forretning på.
Et mindretal i
udvalget (EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Enhedslistens medlem af udvalget udtaler,
at man fra ministerens svar på spørgsmål 1 til B
77 kan læse, at der ikke er garanti for at alle, der har ret
til en ydelse fra det offentlige, kan få den udbetalt uden at
betale et gebyr. Eksisterende løsninger med check eller
konto-til-konto udbetalinger kan ikke garantere en gebyrfri
udbetaling. Derfor har EL den opfattelse, at regeringen i
efteråret 2013 skal fremsætte et lovforslag, der
sikrer, at alle kan få deres ydelser fra det offentlige
udbetalt gebyrfrit. Hvis der ikke er en gebyrfri konto til
rådighed, skal en ydelse kunne udbetales kontant i
nærheden af borgerens hjemsted.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Benny Engelbrecht (S) Julie
Skovsby (S) Jan Johansen (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted
(S) fmd. Trine Bramsen (S) Simon
Kollerup (S) Andreas Steenberg (RV) Nadeem Farooq (RV) Lone
Loklindt (RV) Uffe Elbæk (RV) Mette Boye (SF) Steen Gade (SF)
Frank Aaen (EL) Henning Hyllested (EL) Kim Andersen (V) Peter Juel
Jensen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Preben Bang Henriksen (V) Torsten
Schack Pedersen (V) Mads Rørvig (V) Hans Christian Schmidt
(V) Hans Christian Thoning (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis
Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen
(DF) Mette Bock (LA) Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende
B 77
Bilagsnr. | Titel |
---|
1 | Tidsplan for udvalgets behandling af
beslutningsforslaget | 2 | 1. udkast til betænkning |
|
Oversigt over spørgsmål
og svar vedrørende B 77
Spm.nr. | Titel | 1 | Spm. om, hvordan personer uden en
bankkonto kan få deres ydelser fra det offentlige udbetalt
gebyrfrit, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens
svar herpå | 2 | Spm. om, i hvilket omfang ydelser vil
kunne udbetales til en særlig konto, hvis ikke modtageren har
en bankkonto, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå |
|
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål
til erhvervs- og vækstministeren og dennes svar
herpå
Spørgsmålet og svaret er optrykt
efter ønske fra EL.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan
personer uden en bankkonto kan få deres ydelser fra det
offentlige udbetalt gebyrfrit, jf. ministerens bemærkninger
under førstebehandling af B 77 om udbetaling kontant eller
via check, herunder hvordan det sker konkret, og i hvilket omfang
det sker?
Svar:
Til brug for min besvarelse har jeg indhentet
bidrag fra Digitaliseringsstyrelsen, der er den ansvarlige
myndighed for NemKonto-ordningen. Digitaliseringsstyrelsen har
oplyst mig følgende, som jeg kan henholde mig til:
»Langt hovedparten af alle borgere i
Danmark har i dag en NemKonto, og der findes en NemKonto i
registeret til mere end 99 pct. af alle offentlige udbetalinger.
Hvis en borger eller virksomhed alligevel ikke har anvist en
NemKonto, findes der forskellige alternative udbetalingsformer, som
i det følgende vil blive beskrevet. Det skal dog
bemærkes, at betalingsmodtageren selv bærer risikoen
for, at en betaling forsinkes fordi, der ikke rettidigt er
registreret en NemKonto.
Forud for indførslen af NemKonto i 2005
blev det sikret, at ingen borgere ville kunne komme i en situation,
hvor det ikke var muligt for dem at modtage deres offentlige
udbetalinger. Især koncentrerede man indsatsen om at sikre
dem adgangen til en basal indlånskonto uden kredit, og visse
kommuner skrev det ind i deres bankudbud, at pengeinstituttet
skulle stille konti til rådighed for kommunens udsatte
borgere, andre kommuner anviste nogle af kommunens konti som
NemKonti for de pågældende og løste problemerne
ad den vej. Men som supplement til dette, er der også en
række alternative udbetalingsformer, som myndighederne kan
gøre brug af for at sikre, at borgerne får adgang til
deres ydelser.
Check
Myndighedernes foretrukne alternative
udbetalingsform er check. Man kan gennem NemKonto-systemet
vælge automatisk at udsende check til de modtagere, der ikke
har en NemKonto. En tommelfingerregel er, at det koster
afsendermyndigheden ca. 50 kr. pr. udsendt check. Hertil skal det
bemærkes, at det kan være vanskeligt at hæve en
check, hvis man ikke indgår i et kundeforhold i et dansk
pengeinstitut. I 2012 blev der sendt 27.578 check gennem
NemKonto-systemet, men det er dog også muligt at visse
myndigheder selv har valgt at forestå checkudsendelser uden
om NemKonto. Til sammenligning ekspederede NemKonto-systemet i alt
88,8 mio. offentlige betalinger i 2012.
Kontanter
I ganske få kommuner er det fortsat
muligt for udsatte borgere at få deres tilgodehavende i
kontanter. Det kan for eksempel ske ved indlevering af et
straksbilag i den kasse, hvor der betales for udstedelse/fornyelse
af kørekort og pas. Det er vurderingen, at antallet af
kontante udbetalinger i dag er forsvindende lille.
Ventekonto
I marts 2012 blev ventekontoordningen
etableret. Herefter kan de udbetalende myndigheder også
vælge at tilslutte sig ventekontoordningen, der administreres
af Digitaliseringsstyrelsen. I så fald indsættes alle
udbetalinger, hvortil der ikke findes en NemKonto i registeret
på en statsejet ventekonto, og borgere/virksomheden adviseres
om, at de har penge til gode, som de kan få udbetalt
automatisk ved at registrere en NemKonto. Vurderer
Digitaliseringsstyrelsen efter beløbsmodtagers henvendelse
herom, at beløbsmodtager ikke kan få en NemKonto, kan
Digitaliseringsstyrelsen udbetale beløbet manuelt via check
eller en konto-til-konto-overførsel. I øjeblikket er
det alene SKAT, der er tilsluttet. Ved udgangen af april 2013 var
56,8 pct. af alle indsatte betalinger på ventekontoen blevet
udbetalt til beløbsmodtagerne. I alt er der i perioden marts
2012 til april 2013 indsat 98.735 betalinger på
ventekontoen.«