Fremsat den 28. februar 2013 af Martin
Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen
(DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF) og
Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om afdækning af de økonomiske
konsekvenser forbundet med indvandringen
Folketinget pålægger regeringen at foretage
løbende beregninger af de positive såvel som af de
negative sider af indvandringen til Danmark, herunder tidligere
tiders indvandring. Folketinget pålægger desuden
regeringen at indkalde til politiske drøftelser herom blandt
de partier, der støtter beslutningsforslaget. De
første beregninger skal foreligge inden udgangen af
2013.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Formålet med dette beslutningsforslag er
at sikre, at både positive og negative økonomiske
konsekvenser ved indvandringen til Danmark afdækkes, så
den danske befolkning bliver oplyst og bevidst om udgifternes
størrelse, og så politikerne får et solidt,
veldokumenteret grundlag at diskutere ud fra og træffe
beslutninger på, når emnet er Danmarks økonomi
og/eller indvandring. At der er behov for at skabe et kvalificeret
overblik over udgifterne forbundet med indvandringen er
ifølge forslagsstillerne selvindlysende. Hvordan kan
politikere agere økonomisk ansvarligt og træffe de
nødvendige beslutninger om Danmarks fremtid, hvis ikke de er
i besiddelse af en nuanceret viden om, hvad udgifterne forbundet
med indvandringen består af, og hvordan disse udgifter har
udviklet sig over tid? Det må ifølge forslagsstillerne
være helt legitimt at kræve oplyst, hvordan indvandrere
og efterkommere i det danske samfund påvirker udgifterne til
f.eks. overførelsesindkomster, folkeskole,
daginstituti?oner, sundhedsvæsenet,
fængselsvæsenet, retssystemet, politiet,
integrationsprojekter, asylsystemet m.v. Hvis ikke vi kender
omkostningerne ved indvandringen, og det gør vi kun i
begrænset omfang qua tidligere undersøgelser, styrer
politikerne udlændingepolitikken og dansk økonomi i
blinde og risikerer, at udgifterne løber løbsk, uden
at nogen griber ind i tide, og uden at danskerne kender
konsekvenserne af den politik, som et flertal i Folketinget
fører.
Det er muligt, at der i dag ikke er
tilstrækkelige data til rådighed for at kunne lave
sådanne beregninger, eller at eksisterende data hidtil ikke
er blevet samordnet og systematiseret, så sådanne
beregninger kan foretages. Er dette tilfældet, må de
nødvendige økonomi- og statistiksystemer udvikles,
akkurat som man gør på andre områder, når
fakta om økonomi savnes. Danske forskningsinstitutioner vil
sikkert med glæde bidrage med forskning til metoder og
beregninger, som kan løfte opgaven.
Beregninger af denne type kan naturligvis
udføres på mange måder, og det er vigtigt at
lægge sig fast på, hvilke aspekter der skal medtages i
beregningerne. Derfor indebærer dette beslutningsforslag
også, at regeringen skal indkalde til politiske
drøftelser med forslagsstillerne samt andre partier, som
måtte støtte beslutningsforslaget. Målet med
disse politiske drøftelser er, at partierne kan forhandle
sig frem til, hvilke sider af indvandringen der ønskes
afdækket.
Historiske
økonomiske undersøgelser af indvandringens
økonomiske konsekvenser
Siden Folketinget åbnede for udenlandsk
arbejdskraft fra bl.a. Tyrkiet og Pakistan i 1960'erne og
1970'erne, og siden udlændingeloven blev ændret
afgørende i 1983 og indvandringen til Danmark steg markant
på grund af flygtninge og familiesammenførte, har
mange borgere og politikere diskuteret, hvad denne indvandring
måtte koste. Der har også gennem årene
været foretaget en del økonomiske analyser, der har
afdækket dele af de økonomiske konsekvenser ved
indvandringen, men endnu mangler vi ifølge forslagsstillerne
de tilbundsgående beregninger, der kan give et samlet billede
af indvandringens økonomiske konsekvenser.
Den første valide undersøgelse af omkostningerne
forbundet med indvandringen blev udarbejdet af Dansk Folkeparti i
september 1997. Undersøgelsen var blevet til i samarbejde
med Danmarks Statistik. Udgifterne til indvandringen blev dengang
opgjort til 29,8 mia. kr. om året (De fremmede koster 29,8
mia. kr. om året, Dansk Folkeblad, 1997, nr. 5). Provokeret
af Dansk Folkepartis undersøgelse - som berettiget skabte
megen offentlig debat - kunne Økonomiministeriet i december
måned samme år offentliggøre, at
bruttoudgifterne for både vestlige- og ikkevestlige
indvandrere, opgjort for året 1995, udgjorde 29,1 mia. kr.
Indvandrere og efterkommere gav således samlet set anledning
til en offentlig nettoudgift på 10,3 mia. kr. i 1995.
(Økonomisk Oversigt, Økonomiministeriet, december
1997). Dengang i 1997 blev Dansk Folkepartis undersøgelse -
og desuden Økonomiministeriets opfølgende
undersøgelse - altså et solidt, faktuelt fundament for
en nyttig debat om indvandringen til Danmark.
Også i 2008 kom der en relevant
økonomisk analyse, som kunne bringe substans ind i debatten
om indvandringen til Danmark - og ind i debatten om, hvordan vi i
øvrigt prioriterer ressourcerne i vores samfund.
Nationalbanken kom nemlig i sin 3. kvartals-oversigt i 2008 frem
til, at perfekt integration ville forbedre de offentlige budgetter
med ikke mindre end 23 mia. kroner. Budskabet i Nationalbankens
analyse var desuden, at hvis ikke indvandringen til Danmark skulle
forværre den offentlige økonomi, skulle indvandrerne
bestå af superindvandrere, dvs. personer, som først
indvandrer efter endt uddannelse, går direkte ind
på arbejdsmarkedet med en erhvervsfrekvens
på 100 pct. og betaler skat som en dansker, undlader at
tage sin familie med og forlader landet igen før
pensionsalderen. Allerbedst ville det dog være - konkluderede
Nationalbanken - at få integrationen til at fungere bedre for
de indvandrere og efterkommere, som allerede er i Danmark. En
sådan prioritering ville på den ene side
indebære sparede udgifter til overførselsindkomster og
på den anden side skatteindtægter fra dem, der er
kommet i arbejde. (Danmarks Nationalbank: Kvartalsoversigt 3.
kvartal, 2008 og Nationalbanken om indvandring: Sats på
superindvandring, Weekendavisen, 26. september 2008).
Også som opfølgning på
udlændingeaftalen »Nye Tider. Nye Krav« fra
november 2010 mellem den daværende regering og Dansk
Folkeparti blev der aftalt igangsat en udredning af indvandringens
økonomiske konsekvenser. I april 2011 kom resultatet.
DREAM's analyse pegede bl.a. på, at gruppen af indvandrere og
efterkommere fra ikke vestlige lande under ét
medførte større offentlige udgifter end
indtægter i 2010 svarende til en offentlig nettoudgift
på 15,7 mia. kroner. (Indvandringens økonomiske
konsekvenser, Integrationsministeriet, 2011). I samme rapport
rejses der forslag til nye analyser med det formål at
afdække udgifterne ved specifikke områder i den
offentlige økonomi bedre, og det var aftalt, at regeringen
og Dansk Folkeparti skulle følge op på rapporten.
Men selv om der historisk set allerede er
udarbejdet en del økonomiske analyser af indvandringens
konsekvenser og af betydningen af god integration, er dette
ifølge forslagsstillerne langt fra fyldestgørende.
Verden forandrer sig, og det samme gør tilstrømningen
af udlændinge til Danmark, ligesom disse udlændinges
forudsætninger forandrer sig. Der er derfor behov for
løbende opfølgning på de eksisterende
undersøgelser, og der er behov for mere detaljerede
undersøgelser, der samlet set kan give et overblik over
udgifterne.
Regeringen
afviser flere undersøgelser
Til trods for det ifølge
forslagsstillerne indlysende behov for at få klarhed over,
hvilke udgifter der knytter sig til udlændinge i Danmark, har
regeringen besluttet at stoppe beregningerne af, hvad indvandringen
koster det danske samfund. Social- og integrationsminister Karen
Hækkerup begrundede i januar 2013 til Information
beslutningen sådan: »Jeg er bare grundlægende
uenig i, at det er særlig vigtigt, eller relevant, den her
måde at opstille regnestykket på«. (Nu får
vi alligevel ikke at vide, hvad indvandringen koster, Information,
17. januar 2013). I samme artikel beklager dr.phil. Gunnar Viby
Mogensen, tidligere forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet
og leder af Rockwool Fondens Forskningsenhed, beslutningen og
konstaterer: »Jeg har brugt mit liv på at beregne
størrelser i samfundet og kan ikke se, at det
ikke skulle være interessant at se på de
forskellige dele af samfundets husholdningsbudget.«
Finansminister Bjarne Corydon afviser ligeledes at igangsætte
et arbejde, der ville kunne give et overblik over, hvad
indvandringen koster. I et svar til Udvalget for Udlændinge-
og Integrationspolitik den 28. januar 2013 begrundes beslutningen
således: »Det vil endvidere med undtagelse af nogle
få konkrete ydelses- og myndighedsområder være
behæftet med en uforholdsmæssig stor arbejdsindsats at
indsamle oplysningerne i staten, kommunerne og regionerne for at
kunne give et rimeligt begrundet skøn over udgifterne til
indvandringen«. (Udvalget for Udlændinge- og
Integrationspolitik, Alm. del, 2012-13 - spørgsmål 206
om, hvor meget indvandringen samlet har kostet det danske samfund i
2012).
Der er med andre ord ikke politisk vilje i den
nuværende regering til at få undersøgt, hvad
indvandringen koster, og dermed ved hverken befolkningen eller
politikerne, hvor så stort et udgiftsområde
bevæger sig hen. Bliver udgifterne større eller mindre
i de kommende år? Hvordan styres udgifterne, og kan det
gøres bedre? Er der særlige udgiftsområder,
politikerne bør have fokus på? Hvilke udgifter kan
Folketinget gøre noget ved, og hvilke udgifter er et
resultat af Danmarks internationale forpligtelser? Sådanne
helt naturlige spørgsmål mangler der ifølge
forslagsstillerne svar på.
Skriftlig fremsættelse
Martin Henriksen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afdækning af de økonomiske konsekvenser forbundet med
indvandringen
(Beslutningsforslag nr. B 72)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.