Fremsat den 22. februar 2013 af Stine Brix
(EL), Finn Sørensen (EL) og Pernille Skipper (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om opsættende virkning i en række
sager for borgere med handicap
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte
de fornødne lovforslag eller foretage de nødvendige
ændringer af administrative forskrifter med det formål,
at klager over en kommunes frakendelse eller forringelse af
tidligere tildelt hjælp efter serviceloven til borgere med
handicap får opsættende virkning. En konkret
inddragelse eller forringelse af hjælpen må herefter
først træde i kraft, når der foreligger en
endelig afgørelse i klagesystemet.
Bemærkninger til forslaget
Som det er i dag, kan borgere med handicap
klage, hvis kommunen fratager eller forringer den hjælp, de
modtager fra kommunen. Hjælp, som typisk har afgørende
betydning i hverdagen, f.eks. hjælp til personlig pleje, til
ledsagelse uden for hjemmet, særlige botilbud eller konkrete
hjælpemidler. Forringelserne træder imidlertid i kraft,
også selvom borgeren klager over afgørelsen. Indtil
borgeren evt. får medhold i sin klage og kommunen får
besluttet sig for at efterleve afgørelsen, må borgeren
altså klare sig uden hjælp og støtte, og denne
periode kan sagtens strække sig i et år eller
længere.
En række handicaporganisationer,
herunder Muskelsvindfonden, Danske Handicaporganisationer og Det
Centrale Handicapråd, har gentagne gange påpeget det
problematiske i denne procedure.
For det første falder hverdagen fra
hinanden for de borgere, der i en periode uretmæssigt
må undvære eksempelvis en handicaphjælper. Det
kan gå ud over jobsituation, familieliv og slide hårdt
psykisk - forhold, der ikke nødvendigvis kan rettes op
på igen bagefter.
For det andet giver proceduren kommunerne et
økonomisk incitament til at fratage eller forringe
hjælpen til borgere med handicap, også når det er
i åbenlys strid med loven. Under klageforløbet, hvor
borgeren må klare sig med forringet hjælp, opnår
kommunen en besparelse. Jo længere sagsbehandlingstid, desto
større besparelse, hvilket også får kommunerne
til at trække sagerne i langdrag. Denne økonomiske
gevinst får kommunen lov til at beholde, også selv om
borgeren får medhold i sin klage. (Det Centrale
Handicapråd påpeger dette i Politiken den 22. november
2012 i artiklen: »Ulovlige afgørelser skal ramme
kommunekassen«).
Dertil kommer de økonomiske gevinster,
der følger af, at mange borgere med handicap hverken har
sociale eller juridiske ressourcer til at klage, selv om der er
tale om ulovlige frakendelser eller forringelser af hjælp (se
Muskelsvindfondens henvendelse til Socialudvalget den 14. november
2012, jf. SOU alm. del - bilag 69 2012-13).
En tiltagende mængde dokumentation
antyder, at denne praksis med at frakende hjælp i strid med
loven for at spare penge bliver stadig mere udbredt i kommunalt
regi. Ankestatistikken fra de sociale nævn viser, at
nævnene omgør kommunernes afgørelser i knap 30
pct. af sagerne (Ankestyrelsens Ankestatistik 2011). Kommunerne
vedstår åbent, at de afprøver servicelovens
grænser for at stadfæste et minimumsniveau for den
kommunale service på handicapområdet.
Statsforvaltningen påpeger, at dette er på kant med
loven, idet prøvesager kun bør have »den
sjældne undtagelses karakter«, og at hjælpen til
borgerne kun bør indskrænkes, når kommunen med
stor sandsynlighed anser afslaget for at ligge inden for de
juridiske rammer (se Politiken den 22. november 2012 i artiklen:
»Ulovlige afgørelser skal ramme
kommunekassen«).
Formålet med dette beslutningsforslag er
at dæmme op for denne tendens.
Enhedslisten ønsker at ændre
loven, så klagesager over frakendelse eller forringelse af
hjælp til borgere med handicap får opsættende
virkning. Forslaget løser flere problemer på én
gang:
- Kommunernes
økonomiske incitament til at frakende eller forringe
hjælp i strid med loven forsvinder, idet de fremover ikke vil
kunne opnå en besparelse, mens en klagesag
pågår.
- Kommunernes
udbredte praksis med at føre sociale klagesager for at
fastslå minimumsstandarder vil blive bremset.
- Kommunerne
får incitament til at behandle klagesager hurtigere, idet der
ikke længere opnås en besparelse under
sagsbehandlingsforløbet.
- Den sociale
retssikkerhed for borgere med handicap vil blive skærpet,
så hovedvægten kommer på netop social
retssikkerhed frem for på det kommunale systems mulighed for
budgetstyring.
- Borgere med
handicap vil ikke længere risikere, at deres liv
uretmæssigt falder fuldstændig fra hinanden, mens de
venter på at få medhold i en klage.
Enhedslisten ønsker at præcisere,
at forslaget ikke er møntet på kontantydelser
såsom § 100-merudgifter, men alene på forringelser
af konkret hjælp, herunder hjælpemidler,
hjælperordning, botilbud eller støtte til handicapbil.
Her taler vi om hjælp, der er afgørende for den
enkelte borgers livskvalitet i hverdagen, og derfor kan det ikke
uden videre lade sig gøre at kompensere for borgerens tab,
hvis denne senere får medhold i en klagesag - derfor behovet
for opsættende virkning.
Skriftlig fremsættelse
Stine Brix
(EL)::
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
opsættende virkning i en række sager for borgere med
handicap.
(Beslutningsforslag nr. B 68)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.