Fremsat den 22. januar 2013 af Martin
Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen
(DF), Marie? ?Krarup? ?(DF), Christian Langballe (DF) og Peter
Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en samlet indsats mod udlændinge, der
opholder sig ulovligt i Danmark
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingssamling at fremsætte de
nødvendige lovforslag og foretage de fornødne
administrative ændringer, der sikrer en samlet og koordineret
indsats, der kan nedbringe antallet af udlændinge, der
opholder sig ulovligt i Danmark. Indsatsen skal indeholde de
elementer, der gennemgås i bemærkningerne.
Bemærkninger til forslaget
Danmark er et trygt, rigt og velordnet
velfærdsamfund at leve i. Men i de senere år er vores
danske velfærdssamfund i stigende grad kommet under pres af
et voksende antal udlændinge, der opholder sig og arbejder
ulovligt i Danmark. Der kan f.eks. være tale om afviste
asylansøgere, der er blevet pålagt at rejse ud af
Danmark, men som på ulovlig vis har fået hjælp
til at blive her, og som derfor lever »under jorden« og
uden myndighedernes vidende. Det kan også være
udlændinge, som er kommet hertil uden arbejds- og
opholdstilladelse, og som derfor er henvist til at udføre
sort, underbetalt arbejde.
Der findes ikke noget præcist tal for,
hvor mange udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark.
Er man her som udlænding uden lovligt ophold, er man i sagens
natur ikke registreret hos myndighederne, hvorfor antallet af
illegale udlændinge naturligvis er baseret på
skøn. Af Politiforbundets fagblad Dansk Politi, fremgik det
dog i marts, at kilder i politiet vurderer, at der opholder sig
mellem 20.000 og 50.000 udlændinge illegalt i Danmark.
(Artiklen »Ingen kontrol med falske identiteter«, bragt
den 29. marts 2012 i Dansk Politi, 2012, nr. 3).
Selv hvis politiets vurdering af antallet er
højt sat, er udviklingen efter forslagsstillernes mening
dybt foruroligende. Udlændinge, der opholder sig her
ulovligt, medfører massive problemer for Danmark: misbrug af
vores sociale ydelser, social dumping og generelt øget
kriminalitet i vores samfund. Udviklingen er undergravende for
retssamfundet. Derudover kan man med rette argumentere for, at det
også udgør en sikkerhedsrisiko for Danmark, at det
tilsyneladende er let at komme ind i landet via f.eks. falske
identitetspapirer. Hvis det er nemt at snyde sig ind i Danmark
f.eks. på falske papirer for en påstået
EU-borger, der ønsker at arbejde sort i Danmark, må
det også være let for en militant ekstremist at
etablere sig ulovligt i Danmark med henblik på at
planlægge og udføre en terrorhandling.
Forslagsstillerne mener, at der er behov for
en styrket, permanent og langsigtet indsats mod illegal
indvandring, herunder bl.a. illegal arbejdskraft og social dumping.
Dette beslutningsforslag har derfor til formål, at der
iværksættes en målrettet, flerstrenget og
koordineret indsats, som i højere grad end i dag kan sikre,
at udlændinge, der opholder sig her ulovligt, opdages,
pågribes og sendes ud af landet. Beslutningsforslaget er ikke
en udtømmende liste over, hvilke initiativer
forslagsstillerne ønsker gennemført.
Forslagsstillerne ønsker f.eks. at indføre permanent
grænsekontrol bl.a. med henblik på at forhindre
udlændinge uden lovligt ophold, herunder udviste kriminelle
udlændinge, i at komme ind i Danmark. Forslagsstillerne
anerkender dog, at der ikke er flertal for dette, hvorfor
beslutningsforslaget primært omhandler initiativer, som
Folketingets partier forhåbentlig bredt kan samles om.
Forslagsstillerne anerkender også, at der er behov for et
større arbejde for at kunne iværksætte en
målrettet og flerstrenget strategi imod de alvorlige og
omfattende problemer, der er med illegale udlændinge i
Danmark, hvorfor det foreslås at nedsætte en
tværministeriel arbejdsgruppe, der på baggrund af
beslutningsforslaget og de politiske drøftelser får
til opgave at fremlægge en række forslag, der
opprioriterer indsatsen på området. Nedsættelsen
af den tværministerielle arbejdsgruppe må dog ikke
udskyde eller forhindre en iværksættelse af de i dette
beslutningsforslag øvrige initiativer.
Den samlede indsats skal indeholde
følgende elementer:
Nedsættelse af
tværministeriel arbejdsgruppe
Forslagsstillerne anerkender, at problemerne
med udlændinge, der opholder sig illegalt i Danmark, er
komplekse. Den tilsyneladende omfattende svindel med
identitetspapirer, f.eks. forfalskede eller lejede pas, kan
være vanskelig at afsløre for medarbejderne i kommuner
og statsforvaltninger. Derudover holder de illegale
udlændinge sig oftest ude af myndighedernes søgelys.
En vellykket indsats, der kan nedbringe antallet af
udlændinge uden lovligt ophold, forudsætter derfor en
markant forbedret kontrolindsats og en systematiseret koordination
mellem de forskellige myndigheder, der skal håndtere
problemet. Derfor foreslås det, at der nedsættes
en tværministeriel arbejdsgruppe,
der først og fremmest skal have til
opgave løbende at følge udviklingen på
området og fremsætte nye forslag til mulig
lovgivning og initiativer, der kan begrænse problemet og
sikre en bedre koordination mellem myndighederne. Endelig skal
arbejdsgruppen inddrage erfaringer og best practices fra andre
lande. Arbejdsgruppen skal nedsættes umiddelbart efter
vedtagelse af beslutningsforslaget. Formandskabet for
arbejdsgruppen varetages af Justitsministeriet. Skatteministeriet,
Økonomi- og indenrigsministeriet og Social- og
Integrationsministeriet skal ligeledes være
repræsenteret i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen skal inden
januar 2014 fremlægge sine første konkrete
forslag.
Skærpede straffe
for hjælp til og ansættelse af udlændinge uden
lovligt ophold
Den bærende tanke bag dette
beslutningsforslag er som nævnt, at udlændinge uden
lovligt ophold udgør en trussel mod vores
velfærdssamfund og samfundets sociale og kulturelle
sammenhængskraft. Derfor skal der også slås
hårdt ned på personer, virksomheder, organisationer
m.fl., der understøtter illegale udlændinges og
afviste asylansøgeres ophold i Danmark.
Udenomsparlamentarisk »hjælpearbejde« er
samfundsundergravende og ødelæggende på linje
med anden kriminalitet og skal derfor ikke tolereres.
Forslagsstillerne ønsker derfor, at der
skal være klare konsekvenser for personer, der
forsætligt bista°r f.eks. en afvist asylansøger
med ulovligt at opholde sig her i landet. I dag kan forsætlig
hjælp til udlændinge, der opholder sig ulovligt i
Danmark, straffes med bøde og op til 2 a°rs
fængsel (udlændingelovens § 59), men dette er en
al for mild strafferamme, som ikke har den ønskede effekt,
nemlig at afholde personer og foreninger fra f.eks. at holde
afviste asylansøgere skjult.
Derfor forslås det, at strafferammen for
forsætlig hjælp til udlændinge uden lovligt
ophold forhøjes til minimum 1 års fængsel og op
til 5 år. Det skal klart fremgå af lovgivningen, at det
er en skærpende omstændighed, hvis man systematisk og
gentagne gange yder hjælp til udlændinge, så de
kan opholde sig ulovligt i Danmark.
Desuden ønsker forslagsstillerne, at
der også skal der være hårdere straffe for
arbejdsgivere, der i ond tro ansætter en udlænding, som
ikke har lovlig arbejds- og opholdstilladelse. Derfor
foreslås det, at strafferammen også på dette
område forhøjes til minimum 1 års fængsel
og op til 5 år. At der gribes hårdt ind over for disse
bevidste brud på loven er altafgørende. Ikke bare af
hensyn til det danske velfærdssamfund, der undermineres af
den lavtlønnede arbejdskraft, men i høj grad
også af hensyn til disse udlændinge, som ofte udnyttes
groft, og som på grund af deres ulovlige opholdsgrundlag ikke
har nogen rettigheder.
Den tværministerielle arbejdsgruppe, som
nævnes ovenfor, skal ligeledes have til opgave at vurdere, om
der ud over disse konkrete forslag om minimumsstraffe er behov for
skærpede bødestraffe på området. Det
konkrete lovforslag om skærpede straffe skal ministeren inden
lovforslagets fremsættelse i Folketinget drøfte med de
partier, der måtte stemme for beslutningsforslaget.
Styrket myndighedsindsats
over for udlændinge uden lovligt ophold
Forslagsstillerne ønsker en styrket
myndighedsindsats i forhold til problemstillingen. Bl.a. skal
politiet intensivere indsatsen over for udlændinge, der
opholder sig ulovligt i Danmark, og foretage kontrolbesøg i
relevante byområder og ghettoer og ved moskeer om fredagen, i
basarer og lignende steder. Som et led i den styrkede
myndighedsindsats skal justitsministeren en gang om året
fremlægge en redegørelse i Folketingssalen om den
indsats, der ydes hos bl.a. politi, kommuner, regioner og
statsforvaltninger for at identificere udlændinge, der
opholder sig ulovligt i Danmark. Redegørelsen skal give et
præcist overblik over, hvor mange udlændinge uden
lovligt ophold, som i det forgangne år er blevet
pågrebet og udvist, og desuden skal ministeren i
redegørelsen fremlægge en plan for, hvilke konkrete
tiltag der er på vej i det kommende år på
området. Målet med redegørelsen er, at der hos
de ansvarlige myndigheder kommer et skærpet fokus på
problemstillingen og at fastlægge tydelige og konkrete
mål for kontrolindsatsen. Endelig vil en årlig
redegørelse kunne bidrage til at fastholde politisk fokus
på området.
Øget kontrol i
sundhedsvæsenet
Det er efter forslagsstillernes opfattelse
yderst problematisk, at der i sundhedsvæsenet ikke er
etableret praktiske kontrolforanstaltninger i forhold til
udlændinge, der - uden at have lovligt ophold - udnytter det
danske sundhedsvæsen (se sundhedsministerens svar til
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik,
UUI alm. del - svar på spørgsmål 35,
folketingsåret 2011-12). Det efter sigende udbredte problem
med falske eller lånte sygesikringskort, der giver
udlændige uberettiget adgang til lægebehandling, skal
stoppes. Gratis behandling med et dansk sygesikringskort er efter
forslagsstillernes mening et velfærdsgode, der tilkommer dem,
der er gyldigt medlem af det danske samfund. Det skal ikke
være muligt for læger at behandle udlændinge uden
gyldigt sygesikringskort. Derudover skal lægen have
anmelderpligt, hvis han eller hun får mistanke om, at
patienten ikke er identisk med personen på det foreviste
sygesikringskort. Som udgangspunkt skal kun akut
lægebehandling kunne ydes til udlændinge uden gyldigt,
eget sygesikringsbevis, og lægen skal efter behandlingen
anmelde udlændingen til politiet. Nye sygesikringskort skal
som minimum forsynes med et foto - eventuelt samme foto som optages
til udstedelse af pas - netop for at give lægen og andre
myndigheder, der anvender sygesikringskortet som id, mulighed for
at gribe ind, når de støder på personer, der
udgiver sig for at være en anden, end de er.
Hver region skal oprette en særlig
kontrolenhed, der f.eks. via stikprøvekontroller skal
afdække, hvorvidt udlændinge har lovlig adgang til
sundhedsvæsnet. Der skal derudover oprettes en særlig
intern hotline, hvor ansatte i sundhedsvæsnet kan henvende
sig i fortrolighed, såfremt de har mistanke om, at
sundhedsvæsnet misbruges af udlændinge uden lovligt
ophold, eller har viden om personer og/eller netværk, der
ulovligt bistår disse. Ansvaret for denne hotline placeres
hos regionernes særlige kontrolenheder, som i samarbejde med
bl.a. politiet, skal reagere på de indkomne henvendelser.
Øget kontrol med
udstedelsen af skattekort
Det skal ikke være muligt for
udlændinge uden lovlig ophold- og arbejdstilladelse at
få udstedt et skattekort. Det skal være SKATs opgave at
kræve den nødvendige dokumentation, før et
skattekort kan udstedes. I dag får udlændinge pr.
automatik et digitalt skattekort, i samme øjeblik
arbejdsgiveren første gang indberetter løn. Det er
ligeledes i dag arbejdsgiverne, der har ansvaret for at
kontrollere, om deres ansatte har de nødvendige tilladelser.
Men dette kontrolansvar bør efter forslagsstillernes
opfattelse i højere grad ligge hos SKAT. Arbejdsgiveren har
fortsat et ansvar for at sikre, at arbejdskraften er lovlig. Men
det ændrer ikke ved, at flere private arbejdsgivere ikke er
klædt på til at afsløre f.eks. falske
opholds-/arbejdstilladelser, eller hvorvidt der er tale om en
medarbejder, der har lejet sig til en anden identitet end sin egen.
Der er mange eksempler på, at både private
arbejdsgivere og også kommuner uforvarende er kommet til at
ansætte ulovlig arbejdskraft (se artiklen »Digitalt
skattekort giver illegale udlændinge job i kommuner«
den 25. maj 2012 i Politiken). Arbejdsgiveren har et ansvar, og det
ansvar skal fastholdes, men det er vigtigt, at SKAT kræver
dokumentation for lovligt ophold inden udstedelsen af et
skattekort. Forslagsstillerne er bevidste om, at der fra
oktober 2012 er etableret en række tiltag, der skal
hjælpe arbejdsgiverne, bl.a. elektronisk advisering af de
arbejdsgivere, der trækker elektroniske skattekort på
tredjelandsstatsborgere med et skattepersonnummer. Dette er efter
forslagsstillernes mening et positivt tiltag, men tiltaget er ikke
tilstrækkeligt.
Landsdækkende
kampagne
Regeringen skal som et forsøg
iværksætte en landsdækkende kampagne, der skal
oplyse om de negative konsekvenser og skadelige effekter ved
tilstrømningen af udlændinge uden lovligt ophold og
ulovlig udenlandsk arbejdskraft, herunder social dumping. I den
forbindelse skal regeringen som led i kampagnen oplyse
målrettet om, at der er oprettet en landsdækkende
hotline (tlf. 70 12 12 88), som alle, der observerer
mistænkelig udenlandsk arbejdskraft, kan ringe til, hvorefter
der vil blive foretaget et kontrolbesøg. Det er
forslagsstillernes opfattelse, at meget få danskere kender
til denne mulighed, og derfor er der et behov for en
landsdækkende oplysningskampagne. Kampagnen skal også
indeholde generelle oplysninger, f.eks. at alle har pligt til at
reagere, såfremt de får kendskab til personer, der
opholder sig ulovligt i Danmark. Den konkrete model for kampagnen
drøftes med Folketingets partier og skal evalueres efter et
halvt år. I forbindelse med evalueringen skal regeringen
drøfte med Folketingets partier, hvorvidt der er behov for
at udvide hotlinefunktionen, så den ikke kun er
tiltænkt mistænkelige forhold vedrørende
udlændinge på arbejdsmarkedet, men i det hele taget
mistænkelige forhold, hvad angår udlændinge, der
ikke virker til at have lovligt opholdsgrundlag i Danmark.
Skriftlig fremsættelse
Af :Martin
Henriksen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
samlet indsats mod udlændinge, der opholder sig ulovligt i
Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 53)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.