B 48 Forslag til folketingsbeslutning om fradrag for etableringsomkostninger ved tilslutning til højhastighedsforbindelse.

Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2012-13
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 19-12-2012

Fremsat: 19-12-2012

Fremsat den 19. december 2012 af Dennis Flydtkjær (DF), Karina Adsbøl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

20121_b48_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 19. december 2012 af Dennis Flydtkjær (DF), Karina Adsbøl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

fradrag for etableringsomkostninger ved tilslutning til højhastighedsforbindelse

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der indfører fradrag for etableringsomkostninger ved tilslutning til ny højhastighedsforbindelse inspireret af den ordning, man har i eksempelvis Sverige. Forslagsstillerne foreslår, at ordningen i første omgang skal gælde i 1 år fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 og målrettes de områder, som i dag har ringest adgang til højhastighedsforbindelser, hvorefter ordningen eventuelt evalueres.

Bemærkninger til forslaget

Der er brug for, at Danmark bliver en førende it-nation, også når det kommer til højhastighedsforbindelser. Efter krakket af Skyline, hvor der var rigtig mange, der kom i klemme, så man, at der er brug for hurtige internetforbindelser.

Dansk Folkeparti foreslår derfor, at vi i Danmark kopierer en del af den svenske boligjobordning, som giver skattefradrag for borgerne ved nedgravning af kabler til en ny bredbåndsinfrastruktur, såfremt arbejdet udføres på matriklen, hvor boligen er beliggende.

Et skattefradrag kan navnlig have betydning for de tyndtbefolkede områder i Danmark og for dem, som gerne vil have ordentlige bredbåndsforbindelser, men ikke kan finde luft i budgettet til at få det etableret uden skattefradrag.

De tyndtbefolkede områder er samtidig der, hvor det er dyrt og ofte ikke kommercielt bæredygtigt at udrulle og opgradere netforbindelserne.

Af den svenske model, som er en del af et generelt ROT-afdrag (står for Reparation, Ombyggnad, Tillbyggnad) følger det: »Nedgrävning av ledningar för bredband ger rätt till skattereduktion förutsatt att arbetet utförs på tomten där bostaden är belägen och att bredbandsanslutningen är avsedd att tillföras bostaden. Installation av bredband inne i bostaden ger dock inte rätt till skattereduktion. Observera att kostnad för maskiner inte räknas till arbetskostnad.« Skatteverket http://www.skatteverket.se/privat/skatter/fastigheterbostad/husarbete/exempelparotarbete. 4.58a1634211f85df4dce80009465. html

Sverige er i dag nr. 4 på OECD's liste over førende nationer med hurtigt bredbånd kun overgået af bl.a. Sydkorea og Japan. Danmark er fra 2010-11 gået tilbage på listen og ligger nu efter Norge stærkt efterfulgt af Island, Ungarn, Tjekkiet og Portugal. Så der er brug for politisk fokus for at få Danmark tilbage i front. http://www.oecd.org/internet/broadbandandtelecom/1l-PctFibreToTotalBroadband-2011-12-(NL). xls

Den største omkostning i forhold til at give borgerne adgang til en ny højhastighedsinfrastruktur - som eksempelvis fibernettet - er arbejdsintensive graveomkostninger.

Ud af de samlede omkostninger til etableringen er det mellem 60 og 70 pct. som udgøres af arbejdskraft, så der er i høj grad et jobskabende element forbundet med at indføre mulighed for fradrag for bredbåndstilslutning - som i Sverige.

OECD fremhæver netop bredbåndsinfrastruktur som et oplagt mål, hvor det offentlige kan fremme investeringerne, da arbejdet kan iværksættes relativt hurtigt, er ??arbejdskraft?sintensivt og giver stor effekt på produktion og produktivitet.

Eftersom det visse steder kan koste fra mellem 1.000 og 5.000 kr. og opefter at blive tilsluttet eksempelvis fibernet de sidste meter fra vejen og ind til boligen, kan det være en bekostelig affære for danskerne at blive koblet på. Visse steder kan omkostningerne ved at blive tilsluttet være betragtelig større, særlig i landdistrikterne.

Det forventes, at der med et skattefradrag kan foretages op til 50.000 tilslutninger på årsbasis ved en tilslutningspris på 5.000 kr., forudsat at fradraget er på 1/3 af den samlede omkostning. Det svarer til et samlet fradrag på op til ca. 80 mio. kr.

For at sikre, at mange husstande får mulighed for at komme på en højhastighedsforbindelse, foreslås et maksimalt fradrag på 15.000 kr. pr. husstand.

Der vil således som minimum for de afsatte 80 mio. kr. i puljen, kunne kobles 16.000 husstande i landdistrikterne på en ny højhastighedsforbindelse. Det foreslås, at fradraget målrettes landdistrikterne og nærmere bestemt de områder, hvor der i dag er den ringeste adgang til højhastighedsforbindelser. En nærmere afgrænsning skal således foretages og kan bl.a. tage udgangspunkt i Erhvervsstyrelsens årlige bredbåndskortlægning sammenholdt med afgrænsningen af yder- og landkommuner, som følger af de årlige landdistriktsredegørelser.

Regeringen har gentagne gange henvist til internetøkonomiens indflydelse i Danmark og behovet for at få koblet flere danskere på en ordentlig, hurtig bredbåndsforbindelse.

Beregninger fra The Boston Consulting Group (2011), som regeringen har henvist til ved flere lejligheder, konkluderer, at hvis der navnlig gøres en indsats for at udbrede højhastighedsforbindelser til alle, vil internetøkonomiens bidrag til dansk BNP være helt op til 10 pct. i 2015. http://www.itb.dk/site.aspx? p=3710

De forbedrede muligheder for, at visse dele af arbejdsstyrken kan arbejde effektivt hjemmefra i nogle dage om måneden, vil kunne frigøre transporttimer (uproduktiv tid spildt på at sidde i kø på vejene) nok til mere end at retfærdiggøre den beskedne omkostning ved dette forslag.

Beslutningsforslaget har yderligere den positive effekt, at det understøtter og fremmer både den tidligere og den nuværende regerings bredbåndsmålsætning om, at alle danskere i 2020 skulle have adgang til mindst 100 Mbit/s, uden i øvrigt at forvride konkurrencen og markedet, da fradraget er forbeholdt den enkelte borger, som tilfældet er med boligjobordningen.

Beslutningsforslaget passer samtidig godt overens med S' og SF's forslag fra 2010 om »Aktiv hjælp til yderområderne«, hvoraf det fremgår, under overskriften, »Højhastighed for alle«:

»Hvis det viser sig, at markedet ikke kan sikre hurtige bredbåndsforbindelser til hele landet, er S og SF klar til at tage de nødvendige initiativer til at sikre en landsdækkende forsyning. Der afsættes årligt 50 mio. kr. årligt til formålet.«

Finansiering

Hen over sommeren 2012 har regeringen afsluttet 800 MHz-auktionen (mobilt bredbånd), som i alt har indbragt staten 739.267.000 kr.

Nogle af pengene er brugt, men der er stadig 591.413.600 kr., som regeringen har sagt som udgangspunkt skal i statskassen.

Dette fremgår af erhvervs- og vækstministerens svar af 13. august 2012 på ERU alm. del - spørgsmål 300 (2011-12).

Det foreslås med beslutningsforslaget, at en del af disse penge skal tilbage og arbejde i it-branchen til forskellige initiativer, herunder at sikre hele befolkningen - og særlig befolkningen i landdistrikterne - adgang til højhastighedsforbindelser.

Hvis Folketinget bliver enige om den foreslåede forsøgsordning, er det ca. 80 mio. kr., der tages fra ovenstående finansiering, forudsat at ordningen kører i 1 år og ca. 50.000 husstande benytter sig af fradraget ved en gennemsnitlig tilslutningspris på 5.000 kr.

Skriftlig fremsættelse

Dennis Flydtkjær (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om fradrag for etableringsomkostninger ved tilslutning til højhastighedsforbindelse

(Beslutningsforslag nr. B 48)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.