Fremsat den 19. december 2012 af Henning
Hyllested (EL), Per Clausen (EL), Lars Dohn (EL), Christian Juhl
(EL) og Nikolaj Villumsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om omstrukturering af ordningen om
rejsetidskompensation gældende for jernbanerejser
Folketinget opfordrer regeringen til at igangsætte en
omstrukturering af rejsetidskompensationen for jernbanerejser,
hvori følgende elementer indgår:
Ordningen skal
- omfatte samtlige
jernbaneoperatører,
- gælde for
hele rejsens forløb fra station til station,
- sikre en reel
udbetaling, når operatørerne ikke lever op til deres
forpligtelser angående rettidighed, pålidelighed og de
ydelser, den rejsende har betalt for,
-
pålægge operatørerne pligt til at oplyse om
kompensa?tionsmulighederne,
- indrettes,
så pendlere, der opgiver kontokortoplysninger, automatisk
tilmeldes pendlerrejsegarantien, når de køber
månedskort, og
- administreres af
en neutral instans, der ikke er involveret i den
trafikhændelse, der søges kompensation for, og som
tillige kan virke som mægler mellem passageren og
operatøren.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 63,
folketingsåret 2011-12. Der henvises til Folketingstidende
2011-12, A, B 63 som fremsat, side 1ff, og F, møde 87, side
47ff.
Rejsetidskompensationen var, da den blev
indført i 2006 og 2007, en nyttig udvidelse af
jernbaneoperatørernes service til de rejsende. Generelt har
passagererne oplevet det som et løft i serviceniveauet, at
der bliver givet kompensation, når et tog er mere end 30
minutter forsinket, eller når man som pendler automatisk
får overført et kompensationsbeløb for
forsinkelser.
Imidlertid har det vist sig, at ordningen ikke
altid fungerer efter hensigten. Mange passagerer har rettet en
velunderbygget kritik af, at operatørerne yder dårlig
service. Kritikken er dels kommet til udtryk i medierne, dels i
henvendelser til Transportudvalget.
Blandt de tilbagevendende problemer
nævnes således ofte dårlig koordination med
tilsluttende bus og tog, utilstrækkelig eller ubrugelig
information i forbindelse med uregelmæssigheder samt
problemer med at få udbetalt rejsetidskompensation.
Det er bl.a. med afsæt i denne kritik,
at Enhedslisten nu foreslår ændringer i
rejsetidsgarantiordningen.
Hvad er der
galt?
En billet er et købskontraktligt
forhold, der indgås mellem den rejsende og operatøren.
Kan operatøren ikke levere den ydelse, der stilles i udsigt
ved købet af billetten, bør den rejsende være
berettiget til godtgørelse. Sådan fungerer det i
almindelig handel og vandel, og rejsende i den kollektive trafik
skal ikke være dårligere stillet.
Ordningen gælder kun for én
strækning med samme operatør. Rejser en pendler f.eks.
fra Kolding til Ribe med skift i Bramming, gælder
rejsetidskompensationen kun Kolding-Bramming. Ved normal togdrift
er dette uden betydning, men ankommer DSB-toget fra Kolding f.eks.
10 minutter for sent til Bramming, er Arrivas tog til Ribe
kørt, og pendleren må vente en halv til en hel time,
vel at mærke uden at kunne opnå rejsetidskompensation.
Det skyldes, at DSB-toget ikke var forsinket længe nok til,
at det kunne udløse kompensation, og Arrivatoget afgik til
tiden, hvilket heller ikke udløser kompensation.
Endhedslisten mener derfor, at pendlerrejsegarantien skal
gælde for hele strækningen fra station til station og
omfatte samtlige operatører, sådan som det f.eks. er
gældende i Sverige, hvor hele rejsen dækkes af
garantien og også gælder for tilsluttende bus- eller
togforbindelser.
Rejsetidskompensation for pendlere udbetales
på basis af togenes rettidighed og pålidelighed
udregnet over såvel 1 kalendermåned som over 24 timer.
Det er imidlertid i myldretiden, at langt de fleste forsinkelser
optræder, da den større belastning af skinnenettet
medfører, at flere tog bliver forsinket, og forsinkelserne
rammer derved flere rejsende. Der bør derfor ske
justeringer, så den enkelte passager i højere grad
modtager kompensation for de forsinkelser, som vedkommende er udsat
for.
Pendlere kan i en periode være ude for,
at de dagligt forsinkes 5, 7, 10 eller 12 minutter. Hver enkelt
forsinkelse er ikke stor nok til at udløse kompensation.
Lagt sammen på ugebasis kan den pågældende
pendler imidlertid ofte komme op over en halv time. Ordningen skal
indrettes, så der tages højde for dette problem.
Ligeledes oplever mange pendlere, at
myldretidstog kan være overfyldte, og at de rejsende ofte
ikke får den siddeplads, de har betalt for.
En manglende siddeplads i toget bør
udløse kompensation, og det bør også
gælde, når et tog ikke har den længde, det er
normeret til, eftersom det kan betyde, at passagerer afvises
på grund af pladsmangel.
Aflyste tog dækkes ikke af
rejsetidskompensationen. En pendler, der f.eks. skal fra
København H hver dag kl. 16.23 til Borup, kan være ude
for, at både dette tog og den efterfølgende afgang kl.
16.53 aflyses. Hun henvises så til afgangen kl. 17.11, der
standser ekstraordinært i Borup. Nu er pendleren 35-40
minutter forsinket, men det tog, hun rejser med, er ikke forsinket,
og hun vil derfor ikke modtage rejsetidskompensation.
De beløb, pendlerne får udbetalt
i kompensation, står ikke altid i et rimeligt forhold til
forsinkelsernes hyppighed og længde.
Gennemsnitskompensationen ligger på et par hundrede kroner om
året og syner ikke af meget for den, der måske betaler
1.200 kr. pr. måned for et pendlerkort. Pendlerne har kun
sjældent, om overhovedet, mulighed for at kunne kontrollere,
hvorvidt beløbet er korrekt, og om det står i et
rimeligt forhold til de forsinkelser, der har fundet sted.
I perioder har bestemte strækninger
været plaget af forsinkelser og aflysninger. Bagefter
foregår der et unødvendigt tovtrækkeri mellem
pendlerne og operatøren om, hvor meget de rejsende skal have
godtgjort. Også her savnes der faste retningslinjer, da det
altid er operatøren, der ene og alene - og ofte
vilkårligt - afgør, hvor meget der skal ydes.
Rejsetidskompensation gælder ikke,
når stærkt forsinkede tog kører forbi mindre
stationer for at indhente forsinkelsen.
Rejsetidskompensation gælder ikke for
pladsbilletter.
Rejsetidskompensation gælder ej heller
ved løvfald og i tilfælde af snestorm eller andre
former for forudsigelige og årligt tilbagevendende
vejrligshændelser, der kan forstyrre driften, og hvor
forsinkelser varsles forlods. Der har endda været
situationer, hvor en operatør varslede ændringer i
køreplanen med henvisning til ekstremt vintervejr, der
imidlertid udeblev, samt ikkeeksisterende sporarbejder.
Det er efter forslagsstillernes opfattelse
uheldigt, at operatørerne benytter force majeure som
begrundelse for ikke at skulle udbetale rejsetidskompensation.
Snevejr om vinteren kan på ingen måde betegnes som
force majure.
For dem, der blot rejser med S-toget på
en enkelt strækning, er kompensationsordningen uden relevans.
Kun når S-togsrejsen kombineres med vidererejse enten med
regional- eller IC-tog, træder garantiordningen i kraft.
Dette er ikke hensigtsmæssigt, eftersom der er S-togsrejser,
f.eks. Køge-Lyngby, der har den samme tids- og
afstandsmæssige udstrækning som mange af de rejser, der
sker med regionaltog, og som er omfattet af ordningen.
Sverigesrejsende gør opmærksom
på, at også de kommer i klemme mellem de forskellige
ordninger, der findes i de to lande. Det kan være svært
at finde frem til, hvilken operatør der er ansvarlig for
forsinkelser, og hvorvidt det er den svenske tidsgrænse
på 25 minutter eller den danske på 30 minutter, der er
gældende.
Togoperatørernes informationspligt
Et tilbagevendende problem er, at mange
rejsende enten ikke kender ordningen og/eller kun har et perifert
kendskab til den. Omkring 80 pct. af passagererne ved således
ikke, hvordan de skal søge om at få pengene retur for
billetten. Om end kendskabet til ordningen er stigende, er det dog
langt fra tilfredsstillende.
Når forsinkelsen er sket, skal den
rejsende have fat i en anmeldelsesformular, og den kan kun hentes
på bemandede stationer - og dem bliver der færre og
færre af - og/eller på operatørernes websider.
Heller ikke det er problemfrit, for det er langt fra alle
passagerer, der er fortrolige med internettet. Eksempelvis har det
vist sig, at ca. 40 pct. af alle over 62 år enten ikke har
adgang til en pc eller ikke er i stand til at bruge en.
Kendskabet til ordningen kan lettes ved, at
der på billetten påtrykkes information om ordningen med
henvisning til webside og telefonnummer, samt at der forefindes
foldere på stationen.
Rejsetidsgarantien administreres i dag af den
enkelte operatør. Dette har givet anledning til en vis
mistillid mellem de rejsende og operatøren, der på
ingen måde er gavnlig.
Beslutningsforslaget sigter derfor på,
at ordningen fjernes fra den enkelte operatør og placeres i
en neutral instans, som ikke er involveret i den
trafikhændelse, der søges kompensation for, og som
fungerer som bindeled og mægler mellem passageren og
operatøren.
Skriftlig fremsættelse
Henning Hyllested
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
omstrukturering af ordningen om rejsetidskompensation
gældende for jernbanerejser
(Beslutningsforslag nr. B 41)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.