Fremsat den 16. november 2012 af Merete
Riisager (LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Anders
Samuelsen (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbedring af de frie grundskolers
rammevilkår
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte
forslag, der forbedrer de frie grundskolers rammevilkår,
inden den 1. juli 2013. Forslagene skal indeholde følgende
elementer:
1) Den gradvise
nedsættelse af koblingsprocenten til de frie grundskoler med
1 procentpoint årligt frem til 2014 standses, og
koblingsprocenten hæves igen til 75 pct.
2) Deadline for
anmeldelse af nye skoleinitiativer rykkes fra den nuværende
dato, som er den 15. august, tilbage til den 1. februar forud for
skolestart, som det var tilfældet før
lovændringen i 2006.
3) Depositum
stillet af en forældregruppe ved anmeldelse af en ny skole
skal tilbagebetales, såfremt skoleprojektet ikke
realiseres.
4) Frie skoler skal
kunne oprette vuggestuer, så det bliver muligt at integrere
vuggestue, børnehave og skole i samme institution.
Bemærkninger til forslaget
Det er en fordel for børn og
forældre, at en stærk friskoletradition bevares,
så der eksisterer et reelt frit valg mellem forskellige
skoleformer. Forslagsstillerne ønsker at fjerne de
barrierer, der hæmmer de frie skolers udvikling, og som langt
fra har til hensigt at opkvalificere skoleområdet. Frie
grundskoler scorer generelt bedre på relevante
nøgletal, når der sammenlignes med folkeskolen.
Historisk har de frie skoler også stor betydning for den
pædagogiske udvikling (se bl.a. Ulrik Overggaards
ph.d.-afhandling »Dengang og nu: Den grundtvig-koldske
grundskolepædagogik - historisk, systematisk og empirisk
belyst« (2008)) på det samlede skoleområde.
Hæmmes de frie skoler, hæmmes
også folkeskolen og den sunde vekselvirkning, der eksisterer
mellem de forskellige skoletraditioner. Det er et politisk ansvar
at sikre gode skoler og et frit valg frem for at bekæmpe en
bestemt skoleform, der tilmed har succes. Der er derfor alle gode
grunde til fortsat at lade de frie grundskoler bidrage positivt til
den samlede danske grundskolestruktur, så alle har mulighed
for at vælge de frie skoler til. På den baggrund
foreslås fire konkrete ændringer:
1) Den gradvise
nedsættelse af koblingsprocenten til de frie grundskoler med
1 procentpoint årligt frem til 2014 standses, og
koblingsprocenten hæves igen til 75 pct.
2) Deadline for
anmeldelse af nye skoleinitiativer rykkes fra den nuværende
dato, som er den 15. august, tilbage til den 1. februar forud for
skolestart, som det var tilfældet før
lovændringen i 2006.
3) Depositum
stillet af en forældregruppe ved anmeldelse af en ny skole
skal tilbagebetales, såfremt skoleprojektet ikke
realiseres.
4) Frie skoler skal
kunne oprette vuggestuer, så det bliver muligt at integrere
vuggestue, børnehave og skole i samme institution.
Ad. 1.
Koblingsprocenten hæves til 75 pct.
Friskolen er i dag en skole for alle
børn uanset baggrund og sociale forhold - og det skal den
blive ved med at være. Det er afgørende, at de frie
grundskoler er tilgængelige for alle, og at en for stor
egenbetaling ikke hæmmer forældrenes mulighed for at
vælge. Myten om fri- og privatskoler som værende
udelukkende elitens skoler er langt fra virkeligheden, men der skal
gribes ind, hvis dette scenarie skal holdes fra døren og
ikke blive en selvopfyldende profeti. Det skal ske ved at bremse
den gradvise nedsættelse af den såkaldte
koblingsprocent, som er den parameter, der er grundlaget for
beregningen af statstilskuddet til de frie grundskoler.
Efter den tidligere regerings
genopretningspakke har friskolerne været ramt af en
særdeles mærkbar reduktion af indtægtsgrundlaget.
I en lang årrække var koblingsprocenten 75 pct. af
udgiften på landsplan pr. elev i folkeskolen.
Genopretningspakken udstak en linje, der indebærer, at
koblingsprocenten nedsættes med 1 procentpoint om året
frem til 2014, hvor den vil være helt nede på 71 pct.
Konkret betyder det, at friskolerne skal drive skolerne for 240
mio. kr. mindre i 2014 end i 2010 (se Dansk Friskoleforening:
Friskolebladet, 2012,
http://www.friskolebladet.dk/pdfer/2012/b12s9. pdf), vel at
mærke selv om friskolerne i forvejen også rammes af de
samme besparelser som folkeskolen.
Hvis koblingsprocenten til de frie grundskoler
hæves til 75 pct., vil det i 2012 og 2013 koste henholdsvis
111 mio. kr. og 167 mio. kr. I 2014 og frem vil nedgangen
udgøre 222 mio. kr. årligt. Det viser beregninger fra
Børne- og Undervisningsministeriet, der er baseret på
aktivitetsforudsætningerne for 2012-2015 i finansloven for
2012. (Børne- og undervisningsministerens svar på BUU
spørgsmål 65 (alm. del) 2011-12:
http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/buu/spm/65/svar/861415/1085023.pdf).
Forslagsstillerne mener, at finansieringen til
en koblingsprocent på 75 pct. kan findes, ved at den
offentlige finansiering af danskkurser for udenlandske
arbejdstagere afskaffes, så det bliver arbejdstageren selv
eller arbejdsgiveren, der betaler, såfremt det findes
nødvendigt med danskundervisning. Det er vigtigt, at der
tiltrækkes kvalificeret arbejdskraft til Danmark, men det er
ikke et offentligt finansieret sprogkursus, der gør
udsvinget, når der indgås aftaler mellem udenlandske
statsborgere og danske virksomheder.
Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at
de samlede offentlige udgifter til danskuddannelse for udenlandske
statsborgere med ophold i Danmark fraregnet
familiesammenførte og asylansøgere og flygtninge,
dvs. arbejdstagere, arbejdstageres ægtefæller,
internationale studerende og au pair-personer, i 2011 udgjorde godt
660 mio. kr. (Børne- og undervisningsministerens svar
på BUU spørgsmål 151 (alm. del) 2011-12:
http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/buu/spm/151/svar/903491/1153744.pdf).
Ad. 2.
Ændring i datoen for anmeldelse af nyt skoleinitiativ
Et nyt fri- eller privatskoleinitiativ skal
anmeldes til Børne- og Undervisningsministeriet efter
bestemte regler, for at det kan modtage statstilskud. Senest den
15. august året før skolestart skal Børne- og
Undervisningsministeriet således have modtaget anmeldelsen,
hvilket bunder i en lovændring fra 2006, da retstilstanden
tidligere definerede en deadline den 1. februar (L 14 (2006/07)
Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private
grundskoler m.v. (fremrykket anmeldelsesfrist og forenkling af
tilskudsadministration)).
I 2010 blev tilværelsen for nye fri- og
privatskoler yderligere besværliggjort, da den tidligere
regering udskød den seneste frist for varsling af lukning af
en folkeskole. Den blev nemlig forlænget fra den 1. december
til den 1. marts (Forslag til lov om ændring af lov om
folkeskolen (friere rammer for placering af fag på lavere
klassetrin, udvidelse af loft for undervisningstid, øget
fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer i
folkeskolens indskoling m.v.) fremsat af undervisningsminister
Bertel Haarder den 29. januar 2010 (L 120 (2009-10))). Mange
forældre har svært ved at se, hvorfor de allerede skal
anmelde en ny friskole så tidligt, når kommunen omvendt
har fået mulighed for at udskyde en lukning af en folkeskole
til 4 måneder senere end den oprindelige deadline.
Når en gruppe forældre vil oprette
en ny fri- eller privatskole, kan kommuner vente med at
træffe afgørelse i sager om skolelukninger, til efter
at fristen for at anmelde en ny fri- eller privatskole er
overskredet, og en undersøgelse, som Altinget har foretaget
af de seneste års fri- og privatskoleinitiativer, viser, at
det sker. (www.altinget.dk. 23/3-2012: »Fri- og privatskoler
møder kommunal modstand«
(http://www.altinget.dk/artikel/hvert-andet-skoleinitiativ-moeder-modstand)).
Det er både fri- og privatskoler, som er blevet oprettet, og
initiativgrupper, hvor det ikke lykkedes at komme i gang, der har
deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, og 20 ud af 46
svarpersoner konstaterer, at de har mødt modstand fra
kommunen i forbindelse med oprettelse af et skoleinitiativ.
Forslagsstillerne mener, at der bør
vises større hensyn til nye fri- og privatskoleinitiativer,
og hvis man rykker anmeldelsesdeadlinen fra den 15. august til den
1. februar, vil man både gøre op med med det
bøvl, der er karakteriseret ovenfor, og vise større
respekt for intentionerne i grundlovens § 76, der beskytter
forældres ret til at fravælge folkeskolen.
Ad. 3.
Tilbagebetaling af depositum
Ved anmeldelse af en ny fri grundskole skal
der i første omgang senest den 15. august indbetales 20.000
kr. til Børne- og Undervisningsministeriet
(Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler
m.v., § 8, stk. 2). Dernæst skal der betales 10.000 kr.
senest den 1. februar. Såfremt fri- eller
privatskoleinitiativet ikke realiseres, er pengene tabt for
initiativtagerne. (Undervisningsministeriets orientering af
15/8-2008 om oprettelse af friskole/privat grundskole som
søger skoletilskud:
http://www.uvm.dk/Administration/Tilskud-til-institutioner/~/media/UVM/Filer/Adm/PDF08/Finanslov_tilskud/Tilskud/Tilskudsregler/Frie/080815_oprettelse_orientering_rapport.
ashx).
Alene i 2011 havde hele 66 initiativgrupper
anmeldt skoleinitiativer. Kun 24 blev til noget, hvilket betyder,
at 840.000 kr. er gået direkte i statskassen. I ordet
depositum ligger der en forventning om, at der deponeres et
beløb, som betales tilbage på et senere tidspunkt - og
friskole-anmeldelsesgebyret bør ikke være en
undtagelse fra denne forventning.
Ad. 4. Frie
skolers mulighed for at oprette vuggestuer
Fri- og privatskolerne har i dag lovhjemmel
til at oprette og drive børnehaver for børn i alderen
fra 2 1/2 år til skolealderen (friskolelovens § 36 a).
Der er en lang tradition for at sammenkoble børnehaver og
skoler i den frie skoleverden. Det handler om at skabe en
rød tråd for barnet, om at undgå overgange fra
én institution til en anden og om at etablere én
»familieinstitution«, hvor små som store
børn/søskende kan være i samme rammer.
Men friskolerne må ikke oprette
vuggestuer, på trods af at der fra forældrenes side
ifølge Medlemsservice på Friskolernes Kontor udtrykkes
et stort ønske herom. Argumentet for, at det ikke kan lade
sig gøre, er vanskeligt at få øje på. Man
kunne opnå de selv samme værdier ved at tilbyde
vuggestuedrift i friskolerne. Børnekulturforskere er i
almindelighed enige om, at nogle af de mest dramatiske skift i et
barns liv netop kan være overgangene fra én
institution til en anden (Danmarks Evalueringsinsituts hjemmeside::
EVAluering temanummer om sprog (2009).
http://www.eva.dk/e-magasinet-evaluering/evaluering-temanummer-om-sprog-2009).
Derfor skal det fremover være muligt for
de frie skoler at lette denne overgang og skabe sammenhæng i
børnelivet med en integreret vuggestue, børnehave og
skole.
Skriftlig fremsættelse
Merete Riisager
(LA) m.fl.:
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
forbedring af de frie grundskolers rammevilkår.
(Beslutningsforslag nr. B 30)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.