Fremsat den 14. november 2012 af Martin
Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen
(DF), Marie Krarup (DF) Christian Langballe (DF) og Peter
Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at genindføre starthjælp og
introduktionsydelse
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte lovforslag, der medfører, at
starthjælpen og introduktionsydelsen, som blev afskaffet ved
lov nr. 1364 af 28. december 2011, genindføres.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
I 2002 indførte Dansk Folkeparti og den
daværende borgerlige regering starthjælpen og en lav
introduktionsydelse i Danmark. Disse ydelser var lavere end
kontanthjælpen, og formålet med ydelserne var
først og fremmest at øge de økonomiske
incitamenter til, at flere kom i arbejde - med specielt sigte
på indvandrere og flygtninge. Dette politiske skridt var
dengang yderst nødvendigt. Mange udlændinge oplevede i
1990'erne, da Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre havde
regeringsmagten, at den passive forsørgelse, som de blev
tilbudt allerede ved ankomsten til Danmark, kunne sikre dem en
væsentlig bedre indtægt end den, de kendte fra
hjemlandet. Derfor var der for mange udlændinge dengang ingen
åbenlys grund til at skaffe sig et arbejde. Men med
indførelsen af de lavere sociale ydelser i 2002 blev der sat
skub i en udvikling, der betød, at langt flere
udlændinge gjorde en indsats for at blive
selvforsørgende.
Desværre besluttede den nuværende
regering i forbindelse med finanslovforhandlingerne i november 2011
at afskaffe starthjælpen og introduktionsydelsen, hvilket
trådte i kraft den 1. januar 2012 efter vedtagelsen af
lovforslag L 36 (Ophævelse af starthjælpen, loft over
kontanthjælpen, 500-kroners-nedsættelsen,
225-timers-reglen, introduktionsydelsen m.v.) Denne
lovændring vil efter forslagsstillernes mening ikke bare
få en meget negativ effekt på antallet af herboende
udlændinge, som er i beskæftigelse. Afskaffelsen af
starthjælpen og introduktionsydelsen vil uvægerlig
også få en meget skadelig effekt på
integrationen, og den vil komme til at koste det danske samfund
dyrt. Derfor har dette beslutningsforslag til formål at
genindføre starthjælpen og introduktionsydelsen,
så retstilstanden på dette område bliver den
samme som før den 1. januar 2012. Ydelserne
genindføres, således at de månedlige satser for
starthjælp og introduktionsydelse bliver de samme, som de var
i 2011, jf. bilag 1.
Effekten
på antallet af udlændinge i beskæftigelse
Der er efter forslagsstillernes opfattelse
solid dokumentation for, at indførelsen af
starthjælpen og den lave introduktionsydelse i 2002 havde den
positive effekt, at langt flere udlændinge kom i arbejde og
blev selvforsøgende. Allerede i 2005 viste en rapport fra
det daværende Integrationsministerium og det daværende
Beskæftigelsesministerium, at starthjælpen var en
succes (»Afrapportering fra arbejdsgruppen om indsamling af
oplysninger om virkning af introduktionsydelse på
starthjælpsniveau/starthjælp«, april 2005).
Rapporten viste bl.a., at 36 pct. af dem, der havde fået
introduktionsydelse på starthjælpsniveau var blevet
selvforsørgende efter 2 år, hvilket kun var
tilfældet for 27 pct. af dem, der havde modtaget
introduktionsydelse på kontantshjælpsniveau.
Efterfølgende har også den
uafhængige forskningsenhed Rockwool Fonden undersøgt
virkningerne af starthjælpen i 2007 og 2009 (se f.eks.
»Starthjælpens betydning for flygtninges
levevilkår og beskæftigelse« af Rockwool Fondens
Forskningsenhed, 2009). Både i 2007 og 2009 konkluderede
Rockwool Fonden, at starthjælpen virkede efter hensigten,
nemlig ved at øge beskæftigelsen. Den sammenlignende
undersøgelse fra 2009 viste, at flygtninge berettiget til
starthjælp kom mærkbart hurtigere i job end flygtninge,
som var berettiget til den højere kontanthjælp. Efter
4 år i Danmark var 42 procent af de flygtninge, der havde
været på starthjælp, kommet i arbejde, mens kun
30 procent af de flygtninge, der havde været på
kontanthjælp, var kommet i arbejde. Tallene taler deres eget
sprog: Genindførelsen af starthjælpen og
introduktionsydelsen, som foreslås med dette
beslutningsforslag, vil skabe den rette incitamentsstruktur, som
kan sikre, at flere udlændinge kommer i arbejde.
Integrationseffekten
Når en udlænding kommer til
Danmark, er det efter forslagsstillernes opfattelse
afgørende, at den pågældende person hurtigst
muligt får en tilknytning til det danske arbejdsmarked,
så han eller hun kommer til at bidrage positivt til
samfundet. Hvis man som udlænding kommer hurtigt i arbejde
efter ankomsten til Danmark, får man også hurtigt et
godt kendskab til og forståelse for danske forhold, dansk
kultur og det danske sprog. En god tilknytning til arbejdsmarkedet
er med andre ord en altafgørende forudsætning for en
vellykket integration. Derfor vil regeringens afskaffelse af
starthjælpen og introduktionsydelsen også få en
meget negativ effekt på integrationen: Så længe
vi ikke tilskynder udlændinge til hurtigt at få et
arbejde, kan vi heller ikke få løst de mange
integrationsmæssige udfordringer, vi har i Danmark. Det vil i
yderste konsekvens betyde, at udgifterne til hele
integrationsindsatsen vil stige i de kommende år. En
genindførelse af starthjælpen og introduktionsydelsen,
som dette beslutningsforslag indebærer, vil derimod skabe
bedre rammer for en positiv integrationsindsats.
Effekten
på antallet af udlændinge, der kommer til Danmark
Det er herudover forslagsstillernes
opfattelse, at Danmark sender et forkert signal til omverdenen,
hvis udlændinge, der opholder sig i Danmark, uden videre, og
uden at der bliver stillet krav til dem, kan indrette sig på
en tilværelse på passiv forsørgelse betalt af
den danske stat. Det giver sig selv, at Danmark dermed hurtigt kan
udvikle sig til at blive en magnet for bl.a. asylansøgere,
som vælger Danmark frem for andre lande på grund af det
nuværende høje niveau for sociale ydelser.
En anden væsentlig begrundelse for at
genindføre de lavere sociale ydelser for udlændinge er
derfor også at begrænse tilstrømningen af
asylansøgere til Danmark. Forslagsstillerne noterer sig i
den forbindelse, at der siden afskaffelsen af starthjælpen er
sket en markant stigning i antallet af asylansøgere. Det
fremgår af Udlændingestyrelsens seneste
opgørelse, at Danmark fra den 1. januar 2012 til den 31.
august 2012 havde modtaget 3.731 asylansøgere. I hele 2011
modtog Danmark til sammenligning 3.806 asylansøgere. Danmark
har således på blot 8 måneder modtaget stort set
det samme antal asylansøgere som i hele 2011. (»Tal
på udlændingeområdet pr. 31.08.2012«, side
4, Justitsministeriet).
Det fremgår ligeledes af
Udlændingestyrelsens opgørelse, at en stor del af de
udlændinge, der ansøgte om asyl i 2012, er nogle af de
udlændinge, der medfører de største udgifter
for den danske stat, og som er sværest at integrere.
Således er 611 ud af 3.731 asylansøgerne i 2012 fra
Somalia, og dermed var somalierne den største enkeltgruppe
overhovedet pr. 31.08.2012. Til sammenligning var der 113
asylansøgere fra Somalia i hele 2011. Opgørelser
viser desuden, at 576 af asylansøgerne er fra Syrien og 402
af asylansøgerne er fra Afghanistan (»Tal på
udlændingeområdet pr. 31.08.2012« side 5,
Justitsministeriet). Denne markante stigning i
tilstrømningen af asylansøgere vil
nødvendigvis bidrage negativt til integrationsprocessen, da
det bliver sværere for det danske system at rumme det store
antal asylansøgere. Og ikke mindst derfor er det vigtigt, at
Danmark ikke sender et signal til verdens flygtninge om, at Danmark
- uden at stille krav - tilbyder høje sociale ydelser.
Den
økonomiske effekt
Endelig vil en genindførelse af
starthjælpen og introduktionsydelsen spare det danske samfund
for mange udgifter. Det fremgår af
beskæftigelsesministerens svar på
spørgsmål 148 til Beskæftigelsesudvalget
(2011-12, BEU. Alm. del, spørgsmål 148), at en
genindførelse af starthjælpen og introduktionsydelsen
vil medføre mindreudgifter på 456 mio. kr. i 2012, 506
mio. kr. i 2013, 548 mio. kr. i 2014 og 561 mio. kr. i 2015. Det er
forslagsstillernes opfattelse, at i en tid, hvor den danske stat
har behov for at spare, er det gavnligt at se på
økonomiske spareinitiativer, som også har andre
positive afledte effekter såsom en bedre integration og
forhåbentlig en nedgang i antallet af udlændinge, der
søger til Danmark for at leve på passiv
forsørgelse.
Afsluttende
bemærkninger
Regeringen afskaffede starthjælpen og
introduktionsydelsen med den begrundelse, at ydelserne sender folk
ud i fattigdom. Forslagsstillerne deler ikke denne bekymring. Man
kan sagtens leve for de satser, som starthjælpen og
introduktionsydelsen lå på i 2011, da der er tale om
beløb, der ligger på niveau med Statens
Uddannelsesstøtte, dvs. de beløb, som studerende
forventes at kunne leve for. Regeringen fjernede de lave sociale
ydelser, til trods for at der er solid dokumentation for, at
introduktionen af starthjælpen og introduktionsydelsen i 2002
havde præcis den effekt, som var hensigten. De fik flere i
arbejde, og dermed var de også med til at lette integrationen
af flygtninge og indvandrere i det danske samfund.
Forslagsstillerne frygter, at hvis ikke starthjælpen og
introduktionsydelsen genindføres, vil integrationen af
flygtninge og indvandrere blive bombet tilbage til
katastrofeårene i 1990'erne.
Bilag 1
Satserne for starthjælp og
introduktionsydelser pr. måned var i 2011:
2.668 kr. for personer under 25 år og
med bopæl hos en eller begge forældre
5.367 kr. for personer under 25 år og
udeboende
6.472 kr. for personer over 25 år og
enlige
5.367 kr. for personer over 25 år og
gifte eller samlevende
Såfremt man havde
forsørgelsespligt over for børn under 18 år med
bopæl i Danmark, kunne man få et
forsørgertillæg. Disse var i 2011: 1.619 kr. pr. barn
for enlige, og 1.342 kr. pr. barn for gifte eller samlevende.
Kilde: nyidanmark.dk
Skriftlig fremsættelse
Martin Henriksen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
genindføre starthjælp og introduktionsydelse.
(Beslutningsforslag nr. B 27)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.