Fremsat den 2. november 2012 af
Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Christian Juhl (EL) og Johanne
Schmidt-Nielsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af au pair-ordningen
Folketinget pålægger regeringen
senest den 1. marts 2013 at fremsætte forslag til
ændring af reglerne om au pair-ordningen efter
følgende retningslinjer:
- Danmark skal
tiltræde ILO-konventionen om »domestic workers«
fra 2011 med en tiltrædelsesbeslutning, der slår fast,
at den danske au pair-ordning er omfattet af konventionen.
- Lommepengene skal
forhøjes fra de nuværende 3.150 kr/måned
så de bringes på niveau med lønnen for en
serviceassistentelev over 18 år, p.t. 5.230
kr./måned
-
Værtsfamilierne skal betale au pair personens rejse til og
fra Danmark og betale for danskkurser.
- Opholdsperioden
skal udvides fra maks 2 år til maks 3 år og skal ikke
være bundet til en bestemt værtsfamilie.
- Au pair-personen
skal være sikret betalt ferie med løn.
- Reglerne om, at
au pair-personen ikke må være gift eller have
børn fjernes.
Bemærkninger til forslaget
Au pair-ordningen var oprindelig en ordning
for udvikling af kulturkendskab og sproglige kundskaber for unge
kvinder fra Vesteuropa. Reglerne blev fastsat af en konvention fra
Europarådet i 1969 og tiltrådt af Danmark i 1971. Disse
regler er stort set uforandrede siden.
Virkeligheden er derimod ikke uforandret. I
dagens Danmark bruges ordningen først og fremmest til import
af billig arbejdskraft til husarbejde for velhavende danskere.
I 2010 blev der givet opholdstilladelse til
2.649 au pair-personer og i 2011 (fra den 1. januar til den 30.
november) til 2.202.
Af disse 4851 personer var 3.915 eller mere
end 80 pct. fra Filippinerne og en stor del af de øvrige fra
lande som Thailand, Kina, Ukraine og Rusland.
Godt halvdelen af værtsfamilierne
fordelte sig på velhaverkommuner som Gentofte, Rudersdal,
Hørsholm, Lyngby-Tårbæk, København og
Frederiksberg, jf. beskæftigelsesministerens svar på
BEU alm. del - spm. 169, folketingsåret 2011-12.
Au pair betyder »på lige
fod«. Ideen er, at man bor hos værtsfamilien på
lige fod med de øvrige familiemedlemmer og deltager i de
huslige pligter, samtidig med at opholdet giver personen mulighed
for at forbedre sine sproglige kundskaber og udvide sin kulturelle
horisont. Au pair-personer modtager »lommepenge«, 3.150
kr./måned, og må maksimalt arbejde 30 timer om
ugen.
Virkeligheden er, at langt de fleste au
pair-personer i Danmark er her på vilkår, der ligger
milevidt fra ordningens formål. De er her reelt i et
arbejdsforhold, der ofte overstiger 30 timer om ugen, og uden den
beskyttelse, som findes på det øvrige legale
arbejdsmarked. De er her som billig huslig arbejdskraft for
velhaverfamilier, og langt de fleste deltager ikke i nogen form for
sproglig eller kulturel udvikling.
Dette efterlader efter forslagsstillernes
mening to løsningsmuligheder. Enten afskaffes ordningen,
fordi den misbruges til andre formål end de besluttede.
Enhedslisten vurderer ikke, at der er et flertal for dette. Eller
også moderniseres og omformes ordningen, så der tages
højde for, at den reelt tilfører arbejdskraft til et
område, der skal bringes under kontrol og tilføres
tidssvarende, værdige regler, så der ikke bliver tale
om groft underbetalt arbejde og udnyttelse.
Dette kan først og fremmest ske, ved at
Danmark tiltræder ILO-konventionen om »domestic
workers« med en tiltrædelsesbeslutning om, at au pair i
Danmark er omfattet. Det vil betyde en væsentlig forbedring
af retstilstanden og bl.a. medføre, at der udarbejdes
udførlige ansættelsesaftaler (herunder regler for
betaling af eventuelt merarbejde), en ligestilling på
barselområdet og gives reelle muligheder for at
forfølge brud på rettigheder.
Desuden skal der ske et løft af
niveauet for »lommepenge«. Konkret foreslås det
at bringe det på niveau med lønnen for en
serviceassistentelev over 18 på andet år, hvilket p.t.
er 5.230 kr. om måneden.
Værtsfamilierne skal, i modsætning
til under de nuværende uklare regler forpligtes til at betale
såvel indrejse- som udrejsebillet. I dag er kun det sidste
obligatorisk. I mange tilfælde starter au pairen med en
gæld for indrejsebilletten, der så betales af
»lommepengene«.
Mange au pair-personer har en uddannelse fra
deres hjemland, f.eks. som sygeplejerske, en uddannelse, der kunne
bringes i anvendelse i Danmark efter au pair-forløbet, hvis
det sikres, at personen gennemgår sprogkurser. Derudover vil
obligatoriske sprogkurser bidrage til, at au pair-personens
muligheder for at undgå isolation og i det hele taget
begå sig i samfundet forbedres. Disse kurser bør
selvfølgelig betales af værtsfamilien, ligesom det
sker i Norge i dag.
Ligeledes foreslås det at udvide
opholdsperioden fra maksimalt 2 år til 3 år, og at
opholdet ikke bindes til en bestemt værtsfamilie.
Derudover skal au pair sikres retten til ferie
med »lommepenge«. Ferieretten vil bidrage til
øgede muligheder for at øge kendskabet til det danske
samfund, men vil selvfølgelig også kunne bruges til
besøg i hjemlandet.
Den sidste ændring, der foreslås,
er en konsekvens af, at langt de fleste au pair-ophold reelt er
arbejdsforhold. Derfor er det helt urimeligt at opretholde
bestemmelser, der forbyder au pair at være gift eller have
børn.
Skriftlig fremsættelse
Jørgen
Arbo-Bæhr (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
ændring af au pair-ordningen.
(Beslutningsforslag nr. B 20)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.