Fremsat den 23. oktober 2012 af Tom Behnke
(KF) og Benedikte Kiær (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om
behandlingsplaner for og lægesamtaler med
stofmisbrugere
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende folketingsår at
fremsætte lovforslag og foretage relevante administrative
ændringer, der sikrer, at behandlingsgarantien for
stofmisbrugere opdateres og forbedres, således at
stofmisbrugerne får ret til en lægesamtale inden for de
første 3 dage efter henvendelsen om social og medicinsk
behandling, og således at det frie valg udvides til
også at omfatte den medicinske behandling. Senest 14 dage
efter henvendelsen skal der være udarbejdet en social og en
lægelig behandlingsplan for den enkelte, der beskriver det
forløb, som stofmisbrugeren skal gennemgå. Dertil skal
kommunerne forpligtes til at vejlede stofmisbrugerne om
behandlingsgarantien og de muligheder, denne indbefatter, herunder
om retten til frit at vælge behandlingssted og kommunernes
forpligtelse til at tilbyde at ændre, herunder intensivere,
et behandlingstilbud, når formålet med et aktuelt
behandlingstilbud som beskrevet i behandlingsplanen ikke
opnås.
Bemærkninger til forslaget
Selv om Folketinget har besluttet, at der er
behandlingsgaranti til alle stofmisbrugere i Danmark, så
oplever stofmisbrugerne igen og igen, at de skal kæmpe
desperat for at få lov til at komme i behandling. Det er
så svært at komme i behandling, at flere stofmisbrugere
giver udtryk for, at det er nemmere at være hjemløs
stofmisbruger, end at komme i behandling.
I både åbne og lukkede
fængsler er der også behandlingsgaranti, og der
fungerer behandlingsgarantien. Men ude i kommunerne er der generelt
problemer. Det understreges bl.a. af, at mange stofmisbrugere
først kommer i behandling, når de havner i
fængsel. Det er ikke rimeligt, at stofmisbrugere stilles
bedre, når de kommer i fængsel. Der bør
være samme lette adgang til behandling, uanset om man er
på fri fod eller i fængsel.
Det er især problematisk, når en
stofmisbruger, der ønsker behandling, bliver bedt om at
møde op igen en uge eller 14 dage efter. Det skal der
strammes op på, for det er i sig selv meget svært for
en stofmisbruger at beslutte sig for at gå i behandling. Den
helt rigtige motivation kommer kun sjældent og varer som
regel ikke ret lang tid. De fleste stofmisbrugere vil faktisk gerne
ud af deres misbrug, men det kræver motivation og det helt
rigtige øjeblik, før stofmisbrugeren henvender sig og
beder om hjælp. Det kan ikke være rigtigt, at en
stofmisbruger, der endelig har fundet motivationen til at gå
i behandling, bliver mødt af et system, der helt konsekvent
har manglende tillid til, at stofmisbrugeren nu også mener
det, og som følge af det sætter stofmisbrugeren til at
møde gentagne gange med ugers mellemrum for lige at teste,
om stofmisbrugeren nu også stadig er motiveret.
Derfor skal behandlingsgarantien, som blev
indført i 2002, sikre, at der er et reelt behandlingstilbud.
I loven står der, at »efter servicelovens § 101,
stk. 1 og 2, er kommunalbestyrelsen forpligtet til at tilbyde
behandling af stofmisbrugere. Tilbuddet skal
iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til
kommunen med anmodning om at komme i behandling. Garantien
indebærer en ret for stofmisbrugeren til at modtage og en
pligt for kommunalbestyrelsen til at tilbyde social behandling
inden for fristen.«
Men det problematiske er, at den medicinske
behandling ikke er omfattet af garantien. Den medicinske behandling
sker med hjemmel i sundhedslovens § 142. Derfor skal
behandlingsgarantien med dette forslag både omfatte den
sociale behandling og den medicinske behandling.
Behandlingsgarantien overholdes generelt ikke
og fungerer ikke i overensstemmelse med hensigterne med dens
vedtagelse. Mens behandlingsgarantien først og fremmest
skulle udrydde ventelister og sikre stofmisbrugerne hurtig adgang
til behandling, må såvel effektivitet som kvalitet i
behandlingen af stofmisbrugere også sikres. Mange
stofmisbrugere får ikke behandling tilbudt hurtigt nok og ej
heller i et omfang, der opfylder lovens betingelser og/eller
modsvarer stofmisbrugernes ønsker og behov.
Dertil kommer, at retten til at vælge
behandlingssted, som loven sikrede stofmisbrugerne, stort set ikke
anvendes. Denne ret skal sikres, lige som retten til valget af de
fornødne substitutionsmedicinske behandlinger også
skal sikres.
At stofmisbrugsbehandlingen må gives et
løft, viser sig bl.a. ved, at stofmisbrugerne selv i mange
tilfælde ønsker mere intensiv behandling, end de
tilbydes, jf. undersøgelsen »Den sociale
stofmisbrugsbehandling i Danmark. Hovedrapport«, SFI,
2009.
Undersøgelsen, der blev foretaget i
perioden fra december 2007 til maj 2009, giver et overblik over
behandlingstilbuddene til danske stofmisbrugere og afdækker
bl.a., hvilke sociale behandlingsydelser stofmisbrugerne modtager,
og hvilke metoder behandlingsstederne anvender.
Behovet for et løft viser sig desuden i
særdeleshed ved, at stofmisbrugernes dødelighed er
stort set den samme som før behandlingsgarantiens
gennemførelse. Siden midten af 1990'erne er gennemsnitligt
260 stofmisbrugere afgået ved døden årligt, hvor
dødeligheden har vist sig højest i eksempelvis 1997
(275), 2005 (275) og 2009 (276). Ifølge det senest
offentliggjorte dødstal for 2010 afgik 273 stofmisbrugere
ved døden. De blev gennemsnitligt blot 38,7 år.
Kvalificeret og individuelt tilpasset behandling vil, sammen med
øvrig fornøden social og psykologisk indsats med det
samlede formål at stabilisere, reducere og, om muligt, bringe
et problematisk misbrug af rusmidler til ophør, bidrage til
at reducere den alt for høje dødelighed blandt
stofmisbrugere.
Forslaget skal konkret sikre, at en
stofmisbruger, der henvender sig og beder om at komme i behandling,
hurtigst muligt og senest inden for 3 dage kommer til en samtale
med en læge, der sammen med stofmisbrugeren vurderer og
beslutter, om og i givet fald, hvilken slags substitutionsmedicin
der skal ordineres. Det er ikke alle stofmisbrugere, der har brug
for substitutionsmedicin, men dem, der har behovet, skal have det
opfyldt straks, så de kan få ro på deres
tilværelse og både se og mærke, at der nu tages
hånd om dem, så de kan bevare motivationen til det
videre behandlingsforløb.
Nogle stofmisbrugere er ikke klar til at
gå i egentlig afvænning og har brug for i en kortere
eller længere periode at være på
substitutionsmedicin. Nogle har måske behov for det resten af
deres liv. Det skal lægesamtalen afdække.
Substitutionsmedicin er ikke egentlig afvænning, men det kan
være rigtigt for den enkelte, og det bevirker under alle
omstændigheder, at stofmisbrugeren hverken behøver at
indtage euforiserende stoffer eller begå kriminalitet for at
skaffe penge til at købe stoffer på det illegale
marked.
Hvis en stofmisbruger ønsker at komme
ind under ordningen med lægeordineret heroin, kan det
også blive resultatet af lægesamtalen.
Når lægesamtalen er
gennemført, skal det være kommunens pligt i
samråd med stofmisbrugeren inden for en periode af
højst 14 dage at fastlægge en plan for det videre
forløb. Der skal udarbejdes en behandlingsplan, der
beskriver, om stofmisbrugeren skal fortsætte med
substitutionsmedicin og eventuelt hvor længe, om der er brug
for psykologbehandling, om det rigtige er at gå i egentlig
stofafvænning, og i givet fald hvilken slags afvænning,
og om der er behov for bolig, job eller uddannelse, og hvordan det
kan tilrettelægges - kort sagt møde stofmisbrugeren
med åbne arme og sammen med stofmisbrugeren hurtigst muligt
finde den rigtige løsning og følge op på
den.
Skriftlig fremsættelse
Tom Benhke
(KF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
behandlingsplaner for og lægesamtaler med stofmisbrugere.
(Beslutningsforslag nr. B 16)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.