Fremsat den 23. oktober 2012 af Dennis Flydtkjær (DF), Karina Adsbøl (DF), Bent Bøgsted (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Hjermind Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Morten Marinus (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om

udflytning af statslige arbejdspladser

Folketinget pålægger regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal udarbejde en plan for udflytning af statslige arbejdspladser til landets såkaldte yderkommuner og landkommuner.

Bemærkninger til forslaget

Indeværende forslag har til formål at sikre, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en plan for udflytning af statslige arbejdspladser til landets såkaldte yderkommuner og landkommuner.

Der er forskellige definitioner af, hvad yderområder er. Begreber som udkant, yderområder og landdistrikter bruges i flæng for at beskrive de områder, der ligger uden for de større byer. I Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 er kommuneinddelingen baseret på inddelingen i det danske landdistriktsprogram 2007-2012. Her er de danske kommuner opdelt i følgende fire kommunetyper: yderkommuner, landkommuner, mellemkommuner og bykommuner. (Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012, (R 12) - regeringens redegørelse til Folketinget). Indeværende forslag anvender denne afgrænsning, således at yderområder skal forstås som yderkommuner og landkommuner.

Langt størstedelen af de statslige arbejdspladser er placeret i de større byer. Især København nyder godt af mange statslige arbejdspladser, jf. nedenstående tabel.

Kilde: Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af KOU alm. del - spørgsmål nr. 160 (2011-12).

*Udtræk fra Statistikbanken: www.statistikbanken.dk/FOLK1

På baggrund af tallene i ovenstående tabel kan følgende fastslås (afrunding forekommer):

- Region Hovedstaden har 44,3 pct. af samtlige statslige arbejdspladser, på trods af at regionen blot har (1.713.624/5.579.204x100=) 30,7 pct. af landets indbyggere

- Region Midtjylland har 19,6 pct. af samtlige statslige arbejdspladser, mens regionen har (1.265.601/5.579.204x100=) 22,7 pct. af landets indbyggere.

- Region Nordjylland har 9,4 pct. af samtlige statslige arbejdspladser og har (580.293/5.579.204x100) 10,4 pct. af landets indbyggere.

- Region Sjælland blot har 10,3 pct. af samtlige statslige arbejdspladser, mens regionen har (818.321/5.579.204x100=) 14,7 pct. af landets indbyggere.

- Region Syddanmark har 16,3 pct. af samtlige statslige arbejdspladser, mens regionen har (1.201.365/5.579.204x100=) 21,5 pct. af landets indbyggere.

- Københavns Kommune har 28 pct. af samtlige statslige arbejdspladser, mens kommunen blot har (548.443/5.579.204x100=) 9,8 pct. af landets indbyggere.

Ud fra ovenstående kan vi konkludere, at Region Hovedstaden og især Københavns Kommune er stærkt overrepræsenteret i forhold til, hvor statens arbejdspladser ligger. Region Sjælland og Region Syddanmark er derimod stærkt underrepræsenteret med hensyn til, hvor staten vælger at lægge sine arbejdspladser. Andelen af statslige arbejdspladser i Region Midtjylland og Region Nordjylland svarer nogenlunde til indbyggerantallet, men de er dog stadig underrepræsenteret, hvis man ser på regionerne samlet. Men der er også internt i regionerne meget stor forskel på placeringen af statslige arbejdspladser. Tendensen er, at de støre byer antagelig har nemmere ved at tiltrække statslige arbejdspladser (se f.eks. ministerens besvarelse af KOU alm. del - spm. 160 2011-12)). I Region Midtjylland er størstedelen af de statslige arbejdspladser f.eks. placeret i Aarhus.

I Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 kan man også se nedenstående opgørelse, der viser, at langt størstedelen af statslige arbejdspladser er placeret i bykommunerne. Skal vi have et Danmark i balance, er det oplagt at bruge placeringen af statslige arbejdspladser som et redskab.

Kilde: Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012, appendiks, tabel 5.1.

Det fremgår af Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012 til Folketinget, at der bor ca. 750.000 mennesker i landdistrikter og yderområder (Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012, forord). Det fremgår ligeledes af redegørelsen, at den økonomiske krise ser ud til at ramme hårdere i yderområderne, idet beskæftigelsen ser ud til at falde kraftigere i disse områder: »Antallet af beskæftigede er generelt faldet i perioden. Fra 2009 til 2010 har alle kommunetyper oplevet et fald i beskæftigelsen. I landet som helhed faldt beskæftigelsesniveauet i perioden med 4,2 pct., mens de tilsvarende tal for landkommuner er 5,6 pct. og for yderkommunerne 5,7 pct. Mellemkommunerne er den kommunetype, der placerer sig nærmest landsgennemsnittet ved et fald i beskæftigelsen på 2,9 pct. Tendensen er altså den samme uanset kommunetype, men faldet i beskæftigelsen er størst i yder- og landkommuner.« (Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2012, afsnit 6).

Dansk Folkeparti er heldigvis ikke det eneste parti i Folketinget, der vil gøre noget for landdistrikter og landets yderområder. Således skriver Socialdemokratiet og SF i deres fælles udspil »Aktiv hjælp til yderområderne« fra 2010: »Danmark har gennem årene udviklet sig mere og mere skævt. Væksten og erhvervsudviklingen koncentrerer sig i dag omkring de større byer, mens de yderste egne af Danmark er præget af tilbagegang og stagnation. Samtidig slår den nuværende økonomiske krise ekstra hårdt i yderområderne, hvor store industriarbejdspladser lukker og landbruget er truet. Mange tusind mennesker har mistet deres job. Det har betydning for den enkelte, men også for deres familier og det område, de bor i.

S og SF vil sikre udvikling og vækst i alle egne af Danmark. Vi vil sætte ind med tiltag som kan genskabe en positiv udvikling og skabe flere vækstmuligheder i alle egne af Danmark. Dermed undgår vi, at der opstår marginaliserede områder i Danmark. Det hører ikke hjemme i et velfærdssamfund.« (S og SF: »Aktiv hjælp til yderområderne« side 1).

Skal vi sikre en positiv udvikling i alle dele af Danmark, kræver det politisk vilje til at handle for at sikre en mere jævn fordeling af statslige arbejdspladser. Når regeringen centraliserer statslige arbejdspladser i København og de større byer, bidrager den til stagnation og tilbagegang og ikke til udvikling i provinsen. Derfor skal ikke blot fremtidige statslige institutioner placeres i provinsen, men også nuværende institutioner bør udflyttes, da placeringen af statslige arbejdspladser er oplagt til at skabe udvikling uden for hovedstadsområdet og de støre byer. Det er således Dansk Folkepartis intention med forslaget, at der nedsættes en arbejdsgruppe/udvalg, som skal udarbejde en plan for udflytning af statslige arbejdspladser til land- og yderkommuner.

Skriftlig fremsættelse

Dennis Flydtkjær (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser.

(Beslutningsforslag nr. B 15)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.