Fremsat den 16. april 2013 af Dennis Flydtkjær (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om et dyreværnspoliti

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2013 at fremsætte forslag om oprettelse af et særligt dyreværnspoliti.

Bemærkninger til forslaget

Det er forslagsstillernes opfattelse, at der er behov for et særligt dyreværnspoliti. Dyreværnssager kræver en speciel ekspertise og viden og adskiller sig fra mere almindeligt politiarbejde på en lang række områder. Derfor er det sund fornuft at samle viden og kompetencer på området i en afdeling.

Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 60, folketingsåret 2007-08, 2. samling. Der henvises til Folketingstidende, forhandlingerne side 3592 og tillæg A side 2788.

Problemets omfang

Langtfra alle sager om dyremishandling kommer til myndighedernes kendskab. Derfor er det heller ikke muligt at sige præcist, hvor omfattende problemet er. Ifølge Danmarks Statistik var der 6.232 anmeldelser vedrørende love om dyr og jagt m.v. i 2007. Dette tal var steget til 7.138 i 2012. Antallet af sigtelser efter de selvsamme love var i 2007 på 1.298. Dette tal steg til 3.059 i 2012 (www.statistikbanken.dk).

De seneste tal fra Dyrenes Beskyttelse tyder også på en kraftig stigning. Fra 2011 til 2012 oplevede foreningen således en stigning i antallet af henvendelse på 50 pct. På Dyrenes Beskyttelses hjemmeside oplyses det således, at man modtog 5.800 henvendelser i 2011. Dette tal steg til næsten 8.500 i 2012. Der var flere typer af sager. Ca. 2.000 af henvendelserne var egentlige dyreværnssager, dvs. sager, hvor et menneske har været årsag til, at et dyr er kommet i nød. Resten af sagerne viste sig enten at være grundløse eller at være sager, hvor det ikke er en person, der har forvoldt dyret skade. En væsentlig årsag til stigningen i henvendelserne til Dyrenes Beskyttelse kan tilskrives, at foreningen oprettede en døgnåben vagtcentral, så folk altid kan kontakte foreningen, hvis et dyr er i nød. Men der er også andre forklaringer såsom den økonomiske krise. Således udtaler dyrlæge og dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse Jens Svenningsen: »Det kan være, at man dropper hundens dyrlægebesøg eller bestiller mindre foder hjem til hestene, fordi man ikke ved, hvor man skal finde pengene. Og på den måde ender det så som en sag hos Dyrenes Beskyttelse, enten fordi ejeren selv giver op og beder om hjælp, eller naboerne bliver bekymrede«, jf. http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/voldsom-stigning-i-dyrevaernssager-i-2012.

Vi kan håbe på, at stigningen i anmeldelser ikke blot er udtryk for, at folk mangler penge til at tage sig af deres dyr, fordi den økonomiske krise har ramt. Det stigende antal anmeldelser kan også være et udtryk for en stigende interesse for dyrevelfærd. Der kan således være flere forklaringer på stigningen i antallet. Men der er med sikkerhed en lang række sager, hvor dyr bliver mishandlet. Og i en række af sagerne er der tale om voldsom vanrøgt eller mishandling. På Dyrenes Beskyttelses hjemmeside, www.dyrenesbeskyttelse.dk, er omtalt en lang række sager om misrøgt og mishandling af dyr. Nedenfor er nævnt et uddrag af sådanne eksempler:

Den 29. januar 2013: »Voldsom dyreværnssag ved Randers. Over 100 dyr overdraget til Dyrenes Beskyttelse i voldsom dyreværnssag ved Randers«, jf. http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/over-100-dyr-overdraget-til-dyrenes-beskyttelse-i-voldsom-dyrevaernssag-ved-randers.

Den 25. juli 2012: »Katte i massevis smides ud som affald. Flere internater oplever, at ekstra mange mennesker i år smider deres katte ud som om, de bare var affald«, jf. http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/nyheder/katte-i-massevis-smides-ud-som-affald.

Den 12. maj 2011: »Fåreavler frakendt retten til at holde dyr. Efter gentagne politianmeldelser fra Dyrenes Beskyttelse er en fåreavler blevet idømt to ugers betinget fængsel samt frakendt retten til at holde dyr i tre år«, jf. http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/nyheder/f%C3%A5reavler-frakendt-retten-til-holde-dyr.

Den 25. marts 2011: »Mishandlet kat død af sine kvæstelser. Dyrenes Beskyttelse udlover dusør på 5000 kroner for oplysninger, som kan føre til en opklaring af, hvem der natten mellem 1. og 2. marts rev halen af en kat i Jægerspris«, jf. http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/nyheder/mishandlet-kat-doed-af-sine-kvaestelser.

Den 10. februar 2011: »Hver fjerde dyreværnssag bunder i sociale problemer. Alt for mange dyr på ét sted, afføring i gulvtæpper og vægge, og syge og afmagrede dyrekroppe. Historierne om dyr, der mistrives, er mange. Ofte bunder denne type sager i sociale/mentale problemer«, jf. http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/nyheder/hver-fjerde-dyrev%C3%A6rnssag-bunder-i-sociale-problemer.

Den 21. december 2010: »Dyrenes Beskyttelse udlover dusør. Fem marsvin efterladt i deres bur på en tilfældig vej får Dyrenes Beskyttelse til at udlove 5000 kroner i dusør«, jf. http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/nyheder/dyrenes-beskyttelse-udlover-dusoer.

Den 18. oktober 2010: »Tre små kattekillinger efterladt på rasteplads. Med udsigt til årets første nattefrost ventede der en langsom død for tre små kattekillinger, som var efterladt i en flyttekasse ved en rasteplads på Mors«, jf. http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/nyheder/tre-sm%C3%A5-kattekillinger-efterladt-p%C3%A5-rasteplads.

Den 12. oktober 2010: »Fængsel til dyremishandler. Dyrenes Beskyttelse er tilfredse med fængselsdom i en sag, hvor en mand tog livet af sin egen hund på en meget bestialsk måde, hvor hunden uden tvivl var i stor smerte undervejs«, jf. http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/nyheder/1% C3%A6ngsel-til-dyremishandler.

Sagsbehandlingstiden i dyreværnssager

Fra en dyreværnssag bliver anmeldt, og til der afsiges dom, kan det gå meget lang tid. Justitsministeren oplyser den 12. december 2011 i svar på REU alm. del - spørgsmål nr. 230, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 578 dage for de sager, der blev afgjort i andet halvår af 2010. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 621 dage for de sager, der blev afgjort i første halvår af 2011. Forslagsstillerne mener, at det er realistisk at forestille sig, at oprettelsen af et dyreværnspoliti kan være med til at reducere den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.

Dyreværnspoliti i Stockholm

I Stockholm har man lavet en forsøgsordning med et dyreværnspoliti. Formålet med enheden er bl.a. at forebygge dyremishandling, øge retsforfølgelsen og skabe en mere sikker håndtering af overgreb mod dyr. Svensk politi har indgående beskrevet den svenske ordning, jf. http://www.polisen.se/Om-polisen/lan/St/op/Polisen-i-Stockholms-lan/Brottsutredning/Djurskyddspolisen.

Afsluttende bemærkninger

Forslagsstillerne hilser ethvert tiltag, der øger beskyttelsen af dyr, velkommen. Det er forslagsstillernes opfattelse, at der sker for mange overtrædelser af dyreværnsloven, og i en række tilfælde magter det eksisterende politi ikke at efterforske og opklare forbrydelserne. For at styrke indsatsen i dyreværnssager burde der oprettes et fag om dyreværnsloven, dyreadfærd og dyrs rettigheder og deres naturlige behov i selve politiuddannelsen. Den særlige dyreværnsenhed - dyreværnspolitiet - kunne bestå af betjente med yderligere uddannelse og viden om dyreværn, dyrs adfærd m.v. som supplement til politiuddannelsen.

Langtfra alle af de mere end tusinde sigtelser vedrørende dyreværnsloven fører til sanktioner. En del sager henlægges af forskellige årsager hos politiet, en del sager afsluttes med, at sigtede erklærer sig skyldig og accepterer en bøde, og en del sager ender i egentlig domfældelse. Det har ikke været muligt for forslagsstillerne at finde en opgørelse over, hvorledes disse er fordelt. Årsagen til den manglende efterforskning kan være, at det lokale politi ikke tager anmeldelsen alvorligt. En anden årsag kan være, at de lokale politifolk ikke har de rette kvalifikationer til at efterforske dyreværnssager, fordi kendskabet til dyreværnsloven er begrænset. En tredje årsag kan være, at politiet ud fra ressourcemæssige hensyn fravælger at behandle dyreværnssager.

Men det skal være slut med sager om hængte hunde, udsultede får, udmarvede heste og andre grusomme dyremishandlinger. Dyreværnssager kræver en speciel ekspertise, viden og indgående kendskab til dyreværnsloven. Forslagsstillerne ønsker derfor, at politiet samler ressourcerne på dyreværnsområdet i et særligt dyreværnspoliti. Det er fornuftigt at samle kræfterne, så dyreværnssagerne kan blive efterforsket og opklaret på en kompetent måde. Tanken er, at dyreværnspolitiet skal tage sig af alle overtrædelser af dyreværnslovgivningen. Et dyreværnspoliti med en række ildsjæle, der brænder for dyrenes vilkår, vil gøre en stor forskel.

I en række andre lande er der oprettet dyreværnspoliti eller korps for at fordele og håndtere den tunge og konstante byrde, der er inden for dyreværnssager. Danmark kan lære af udlandets erfaringer på området, herunder de svenske erfaringer. Forslagsstillerne opfordrer Folketingets øvrige partier til at støtte op om forslaget.

Skriftlig fremsættelse

Dennis Flydtkjær (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om et dyreværnspoliti.

(Beslutningsforslag nr. B 122)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.