Betænkning afgivet af Socialudvalget den 31. maj 2013

1. Ændringsforslag

Dansk Folkeparti har stillet 2 ændringsforslag til beslutningsforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. april 2013 og var til 1. behandling den 14. maj 2013. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til social- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som forventes besvaret inden 2. behandling.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, RV, SF og LA) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (V og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. Mindretallet kan dog stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin indstilling til beslutningsforslaget ved 2. behandling.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre er enige med forslagsstilleren i, at inddragelse af familie og netværk er vigtig, når et barn har brug for særlig støtte. Det er med til at sikre, at kommunen får afdækket både ressourcer og relationer i familien eller netværket, som kan indgå i de løsninger, der skal findes til gavn for barnet. Partierne finder dog, at serviceloven allerede i dag i fornødent omfang pålægger kommunerne at sikre inddragelse af familien ikke kun i forbindelse med udredningen, men i alle faser af sagens behandling. Endvidere finder partierne ikke anledning til at lovgive om, at kommunerne skal anvende bestemte metoder. På den baggrund kan Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Dansk Folkepartis beslutningsforslag omhandler obligatorisk brug af familierådslagning i anbringelsessager. Dansk Folkeparti har et stort ønske om, at familie og netværk i langt højere grad skal inddrages i anbringelsessager i form af metoden familierådslagning.

Dansk Folkeparti finder det vigtigt, at man i fællesskab finder gode løsninger for barnet, familien og netværket. Det giver større tryghed fremadrettet for familien, netværket og barnet. I familierådslagning er barnet eller den unge den vigtigste person. Sammen med initiativtageren skal forældrene til barnet eller den unge beslutte, hvem der skal deltage i familiens netværk. Erfaringerne viser, at familier og slægt meget gerne vil hjælpe. Familier, som selv har været igennem en familierådslagning, vil også gerne anbefale metoden. Familierådslagning er et møde, hvor barn og forældre sammen med slægt, venner og andre betydningsfulde personer omkring familien samles for at drøfte, om der er ressourcer i netværket, der kan anvendes til at løse familiens og især barnets problemer.

I en række kommuner i Sverige anvendes familierådslagningsmodellen meget systematisk i alle sager, og i nogle svenske kommuner er det et krav, at der gennemføres en familierådslagning, inden der tages stilling til, hvilken indsats der skal sættes i værk over for et barn.

Hos Ombudsmanden ligger en række klager fra børn, forældre, bedsteforældre og andre personer i de anbragte børns netværk, som ikke mener, det er rimeligt, at de ikke har samvær med børnene eller ikke har så meget samvær, som de kunne ønske sig. Også de anbragte børn klager. Hvis nogen fra netværket har ressourcer til at yde hjælp, som familien er positivt stemt over for, bør denne mulighed kunne tænkes ind i planlægningen.

Dette beslutningsforslag understøtter den nuværende lovgivning og Socialstyrelsen, som arbejder for at udbrede kendskabet til metoden. Men trods dette har Dansk Folkeparti erfaret, at metoden i flere tilfælde ikke bliver anvendt i det omfang, den kunne, og at loven ikke altid bliver forvaltet efter hensigten i praksis. Derfor mener Dansk Folkeparti, at der skal gøres yderligere. Ved at gøre metoden obligatorisk sikrer vi, at netværket og familien bliver inddraget i anbringelsessager.

Der står i servicelovens § 47, at kommunalbestyrelsen skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk, og ifølge Barnets Reform har barnet ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer og venner. Men desværre vidner praksis om noget andet, og vi kan se, at målsætningen for netværksanbringelser halter langt bagefter i forhold til vores nabolande. Det kan Folketinget gøre noget ved. Frem for at kommunalbestyrelsen blot skal overveje dette, ønsker Dansk Folkeparti, at netværkets ressourcer skal afdækkes.

Ifølge lovgivningen i dag skal barnet anbringes så tæt som muligt på sine vante omgivelser, så kontakten til barnets vante miljø i videst muligt omfang kan bibeholdes og barnet herved også kan bevare kontakten til familie og venner. Ofte ender barnet eller den unge i en plejefamilie eller på et opholdssted hos ukendte mennesker. Familierådslagning har vist sig at have en positiv effekt. Bl.a. er sandsynligheden for, at børn og unge, som er anbragt i familiepleje, genforenes med deres familie, 28 pct. større i de sager, hvor man har anvendt familierådslagning.

Med Barnets Reform fik barnet ret til samvær, så det blev udvidet til at omfatte søskende, bedsteforældre eller andre nære familierelationer. En undersøgelse, DR har lavet, viser, at de danske kommuner generelt er langt fra at leve op til landspolitikernes ønske om at anbringe flere børn i netværk tæt på frem for hos ukendte plejefamilier eller på opholdssteder. Det er på trods af, at mange undersøgelser viser, at netværksanbringelser har en gavnlig effekt for anbragte børn og unge.

Vi har efterhånden også så meget forskning og viden, der peger i retning af, at netværksanbringelser bringer børnene en god udvikling og trivsel, og det er jo netop hele formålet med den sociale indsats over for udsatte børn og unge. Det kan godt være, at man angående familierådslagning finder ud af, at der et sted er meget få ressourcer, men så bør man gøre brug af de ressourcer, der er. Omvendt kan det godt være, at der er rigtig mange ressourcer, og at man derfor kan støtte med foranstaltninger af forskellig art og herved undgå, at barnet skal anbringes.

Dansk Folkeparti mener, at tabet er uendelig stort ved ikke at gøre forsøget for barnet, den unge og ikke mindst familien og netværket. Metoden sikrer, at der tages udgangspunkt i barnets behov.

Formålet med familierådslagning er at gøre en tidlig og helhedsorienteret indsats for barnet, familien og netværket. Nogle kommuner har så allerede erfaret, at det giver meget gode, holdbare løsninger i enkelte sager, når forældre, søskende og det øvrige netværk inddrages.

Dansk Folkeparti er opmærksomt på, at mange § 50-undersøgelser ofte har været fyldt med fejl og mangler.

Dansk Folkeparti havde håbet, at Folketingets partier kunne bakke op om dette beslutningsforslag. Dette var ikke tilfældet, da flere partier ikke ville lægge sig fast på en metode, så derfor er Dansk Folkeparti villig til at imødekomme de andre partier, da det vigtigste for Dansk Folkeparti er, at familiens og netværkets ressourcer bliver afdækket og inddraget. Dansk Folkeparti har derfor stillet ændringsforslag nr. 1 og 2.

Dansk Folkeparti finder det vigtigt, at barnet bevarer kontakten til familien, også til bedsteforældre, tanter, onkler eller andre personer, som er knyttet til barnet. Det er desværre det, vi har hørt, ofte ikke sker. Der kan så være nogle grelle tilfælde, hvor det ikke er til barnets bedste, og dem skal der tages højde for, så det altid er barnet, der er i centrum.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V og KF):

1) Efter »familierådslagning« indsættes: »eller andre metoder, der inddrager familien og netværk,«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Til teksten

2) I 1. punktum indsættes efter »familierådslagning«: »eller andre metoder, der inddrager familien og netværk,«.

[Ændringen medfører, at der kan benyttes andre metoder end familierådslagning, så længe familien og netværket bliver inddraget i anbringelsessager]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Dansk Folkeparti foreslår med ændringsforslagene at give mulighed for, at der kan benyttes andre metoder end familierådslagning, så længe familien og netværket inddrages i forbindelse med en anbringelsessag i de sager, hvor tungtvejende grunde ikke taler imod.

Orla Hav (S) Maja Panduro (S) Jacob Bjerregaard (S) Jens Joel (S) Karen J. Klint (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Julie Skovsby (S) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen (RV) Uffe Elbæk (RV) Pernille Vigsø Bagge (SF) Anne Baastrup (SF) fmd. Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Hans Andersen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Louise Schack Elholm (V) Karen Ellemann (V) Sophie Løhde (V) Eyvind Vesselbo (V) Fatma Øktem (V) Karin Nødgaard (DF) René Christensen (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Thyra Frank (LA) Benedikte Kiær (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.