Fremsat den 9. april 2013 af Karina
Adsbøl (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl
(DF), Mette Hjermind Dencker (DF), Søren
Espersen (DF), Karin Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om økonomisk kompensation i forbindelse
med klagesager
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte de fornødne lovforslag eller foretage de
nødvendige ændringer af administrative forskrifter med
det formål, at der kan udbetales en kompensation til borgere
i tilfælde, hvor Ankestyrelsen giver borgeren medhold i, at
kommunen har truffet en forkert beslutning efter serviceloven.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund for forslaget
Forslagsstillerne mener, at det er rimeligt,
at borgere, der ved Ankestyrelsen får medhold i en klagesag
mod kommunen, kan tilkendes kompensation.
Hver dag træffer kommunerne
afgørelser efter lov om social service om forhold
vedrørende ældre og udsatte borgere. Det kan f.eks.
være i sager om hjemmehjælp, personlig pleje og lign. I
en række tilfælde indebærer afgørelsen, at
borgeren mister et gode helt eller delvis, som borgeren hidtil har
haft. Det kan f.eks. være, at borgeren har fået tildelt
hjemmehjælp i seks timer om ugen, men at kommunen nu
træffer afgørelse om at nedsætte
hjemmehjælpen til eksempelvis det halve.
Kommunen træffer afgørelser ud
fra en konkret og individuel vurdering af borgerens forhold
på baggrund af den gældende lovgivning. Men
virkeligheden er også, at kommunens økonomi kan
være en faktor, der påvirker afgørelsen,
når kommunen skal have økonomien til at hænge
sammen. I mange kommuner træffes afgørelser, som
kommunen godt ved er på kant med loven, og kommunen kan
også have en interesse i at prøve lovens rammer af.
Der er derved nogle uhensigtsmæssige økonomiske
incitamenter i den nuværende struktur til fordel for den
kommunale myndighed.
Er borgeren ikke enig i eller tilfreds med den
kommunale afgørelse, kan borgeren efter de nuværende
regler klage over kommunens afgørelse til det sociale
nævn i den region, hvori borgeren bor. I det følgende
beskrives den kompensationsordning, som forslagsstillerne
ønsker indført.
Det skal bemærkes, at regeringen den 9.
november 2012 har indgået en politisk aftale om en ny
struktur for statsforvaltningerne og Ankestyrelsen, der
ændrer på det nuværende klagesystem. Den nye
struktur er planlagt til at være fuldt implementeret i 2016.
Den foreslåede kompensationsordning ønskes
indført, uanset at strukturen ændres, således at
der kan udbetales en kompensation i de tilfælde, hvor
borgeren får medhold ved den nuværende struktur
såvel som ved den nye struktur.
De sociale
nævn
De sociale nævn findes i hver region. De
sociale nævn træffer afgørelser i sager, som er
afgjort af kommunale myndigheder. Som borger kan man klage over
kommunens afgørelser i sociale sager. Det kan f.eks.
være klage over afslag på betaling af en tandbehandling
eller over nedsat hjemmehjælp. I 2011 afsluttede de sociale
nævn i alt 19.969 sager, heraf blev 12.829 stadfæstet,
1.898 ændret, 3.152 hjemvist til fornyet behandling i
kommunen, og 2.090 blev afvist eller bortfaldt. Af de 19.969 sager
drejede 11.183 sig om klager over social service, jf.
Ankestyrelsens Ankestatistik 2011.
Indtil det sociale nævn måtte
træffe en eventuel ny afgørelse i sagen gælder
kommunens afgørelse, da klage over kommunens
afgørelse som hovedregel ikke har opsættende
virkning.
Når det sociale nævn har truffet
afgørelse i sagen, er sagen for så vidt slut, og
kommunen skal efterleve afgørelsen.
Er borgeren ikke enig i eller tilfreds med
afgørelsen, kan borgeren klage over det sociale nævns
afgørelse til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen optager i dag kun
sager af principiel karakter. I 2011 behandlede Ankestyrelsen 1.378
sager på området for serviceloven, hvoraf de optog 499
til principiel behandling.
Kompensation
Forslagsstillerne mener, at det er rimeligt,
at borgeren kan tilkendes en kompensation i tilfælde, hvor
Ankestyrelsen finder, at borgeren får medhold, og at borgeren
dermed i en periode har måttet lide under kommunens forkerte
afgørelse.
Hvis borgerens klage eksempelvis omhandlede
nedsat hjemmehjælp, således at hjælpen er nedsat
med 4 timer om ugen, så har borgeren måttet tåle
denne forringelse i den periode, hvor klagesagen har kørt.
Hvis hele klageforløbet har strakt sig over eksempelvis 10
måneder, så har borgeren lidt under timers ugentlig
manglende hjemmehjælp gennem 10 måneder, hvilket efter
forslagsstillernes opfattelse skal udløse en kontant
kompensation.
Den myndighed, der har truffet den forkerte
beslutning, skal afholde kompensationen.
Kompensationen skal tjene to formål: For
det første som et plaster på såret til borgeren
over det manglende gode, borgeren ikke har haft adgang til i
klageperioden. For det andet som et signal til kommunen om at
være mere omhyggelig med at træffe de rigtige
afgørelser første gang. En kompensationsordning vil
dermed medvirke til at skabe et økonomisk incitament,
så kommunen træffer den rigtige afgørelse
første gang.
Kompensationen må ikke erstatte eller
træde i stedet for en eventuel højere erstatning, der
ellers ville være blevet tilkendt klageren.
Kompensationens størrelse skal
stå i et rimeligt forhold til borgerens manglende gode og den
tid, borgeren har manglet godet, og skal udmåles af
Ankestyrelsen, når der træffes endelig afgørelse
i sagen.
Forslagsstillerne er overbeviste om, at en
kompensationsordning i forbindelse med en klagesag, der giver
borgeren medhold, vil være en økonomisk motivering for
kommunerne til hurtigt og effektivt at træffe de rigtige
afgørelser.
Skriftlig fremsættelse
Karina
Adsbøl (DF) m.fl.:
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
økonomisk kompensation i forbindelse med klagesager.
(Beslutningsforslag nr. B 110)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.