Fremsat den 5. april 2013 af Henning
Hyllested (EL), Finn Sørensen (EL), Christian Juhl (EL) og
Jørgen Arbo Bæhr (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at tage artikel 10 i EU-forordning 1072/2009
om cabotagekørsel i brug, således at der træffes
de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger for de i Danmark
berørte transportvirksomheder
Folketinget pålægger regeringen - i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1072/2009, artikel 10: Beskyttelsesforanstaltninger - at
forelægge Kommissionen, at der som følge af
cabotagekørsel sker alvorlige forstyrrelser af markedet for
national transport i Danmark. Henvendelsen til Kommisionen skal i
overensstemmelse med artikel 10 i forordningen ske med henblik
på vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger over for de i
Danmark hjemmehørende transportvirksomheder.
Bemærkninger til forslaget
Med vedtagelsen af EU-forordning nr. 1072/2009
i december 2009, med ikrafttræden 14. maj 2010, blev det
tilladt for udenlandske vognmandsvirksomheder fra et EU-land at
foretage tre nationale transporter i et andet EU-land,
såkaldt cabotagekørsel.
Tilladelsen til cabotagekørsel
gælder dog kun, hvis den finder sted i tilknytning til en
international transport til en destination i det land, hvor
cabotagekørslen efterfølgende finder sted.
Det blev samtidig bestemt, at den
internationale transport ikke må have som sit primære
formål at skaffe sig adgang til at udføre
cabotagekørsel i en anden medlemsstat.
Det er endvidere bestemt i forordningen, at
cabotagekørsel ikke må udføres på en
sådan måde, at der skabes »en permanent og
løbende aktivitet i en værtsmedlemsstat«.
Cabotagekørsel skal tværtimod have en midlertidig
karakter.
I forordningen gives der med artikel 10
mulighed for, at en medlemsstat kan henvende sig til Kommissionen,
hvis den finder, at markedet for national transport er alvorligt
forstyrret i den pågældende medlemsstat som
følge af cabotagekørsel.
Det kan konstateres, at der i Danmark har
udviklet sig en sådan alvorlig forstyrrelse af markedet som
følge af cabotagekørsel, som har været stigende
gennem de sidste 10 år. Problemet kan ret entydigt
henføres til en ulige konkurrence på løn, idet
udgifterne til brændstof og kapitalomkostninger er stort set
de samme i alle medlemsstater, mens en udenlandsk chauffør
fra især østeuropæiske lande aflønnes
langt lavere end danske chauffører.
Siden de østeuropæiske lande
henholdsvis den 1. maj 2009 (Estland, Letland, Litauen, Tjekkiet,
Slovakiet, Polen og Ungarn) og den 1. januar 2011 (Bulgarien og
Rumænien) fik adgang til at køre cabotagekørsel
i resten af EU, er cabotagekørslens omfang steget i Danmark.
Der er tale om en næsten seksdobling af mængden fra 38
mio. ton/km i 1999 til 262,4 mio. ton/km i 2007. Der er især
sket en stor stigning fra 2006 til 2007 på 26,3 pct., og i
2010 var cabotagekørslen - midt i en økonomisk krise
- steget til 403 mio. ton/km. (Kilde: Cabotagekørsel i
Danmark - En rapport om et samfundsproblem, side 17, DTL og
3F).
En rundspørge blandt 3F's medlemmer
viser, at forventelig op til 20 pct. af dansk
indenrigskørsel er cabotagekørsel.
Af en helt ny hollandsk undersøgelse
foretaget for det hollandske infrastruktur- og
miljøministerium fremgår: »it has been estimated
that under current restrictions cabotage operations could be up to
21% of domestic transport in the West-European market«.
(Kilde: »The impact of untightening of cabotage: executive
summary« side 2).
Statistik
på området:
1) Antallet af
vognmandsvirksomheder er faldet markant siden 2007 fra lidt over
6.300 til lige under 5.400 i 2012 - et fald på ca. 900
virksomheder. Antallet af tilladelser til vognmandskørsel er
også faldet, fra ca. 41.000 i 2008 til knap 34.000 i
2012.
2) Antallet af
danskregistrerede lastbiler er faldet fra ca. 52.000 i 2008 til
42.000 i 2012/2013.
Ovenstående statistik viser et erhverv i
krise med et faldende antal virksomheder, nedgang i antallet af
køretøjer og dermed faldende beskæftigelse.
Der er ingen tvivl om, at en del af denne
tilbagegang for vognmandsbranchen skyldes finanskrisen og den
efterfølgende generelle økonomiske krise. Men
tilbagegangen kan ikke kun tilskrives krisen. Faldet i
beskæftigelsen inden for transportbranchen er markant
højere end for andre brancher. Således faldt
beskæftigelsen med 22 pct. i transportbranchen fra 2008 til
2010, mens det generelle fald i dansk økonomi var 5 pct. og
i den private sektor 9 pct. (Kilde: DTL og Danmarks Statistik).
3F vurderer, at cabotagekørsel i
Danmark har kostet 8.000 chaufførjobs. Jan Villadsen,
formand for 3F's Transportgruppe, er i Fagbladet den 10. marts 2013
citeret for følgende udtalelse: »Vi har mistet over
8.000 chaufførjob. Hvis det fortsætter, går
staten og vores velfærdssamfund glip af 3,7 milliarder om
året fra 2020. Man skal ikke være finansminister for at
regne ud, hvad det betyder. Det svarer til en ny
Storebæltsbro hvert tiende år. Eller cirka 5.000 ekstra
sygeplejersker og sosu-assistenter. Piratkørsel koster dyrt
for hele Danmark. Vi skal stå sammen om løsninger, der
stopper ulovligheder og griske vognmænd«.
Jan Villadsen henviser desuden i en artikel i
Fagbladet den 6. februar 2013 til, at der er forsvundet over 8.000
danske chaufførjob siden 2008, og at jobbene især er
endt i Østeuropa.
Blandt især små og mellemstore
vognmandsvirksomheder og blandt ansatte chauffører opleves
konkurrencen fra udenlandske firmaers (herunder udflagede danske
vognmandsfirmaers) cabotagekørsel som unfair og den
største trussel mod vognmands- og chaufførerhvervet i
Danmark.
En undersøgelse blandt
vognmandsorganisationen DTL's medlemmer viste således, at
over 40 pct. af medlemmerne mente, at cabotagekørsel var det
erhvervspolitiske emne, DTL skulle bruge flest ressourcer på
i 2013.
Nogle af de scenarier, der i forordning
1072/2009 beskrives som ulovlige, nemlig at den internationale
transport, som giver adgang til cabotagekørsel, ikke
må have dette som sit primære formål, og at
cabotagekørslen ikke må føre til en
»permanent og løbende aktivitet«, er i
høj grad blevet til virkelighed i Danmark.
I et lille land med kort afstand til
grænserne til Tyskland og Sverige er det nemt for
speditører og de store vognmandsfirmaer med udflagede
flåder af lastbiler at sætte international transport og
cabotagekørsel i system. Det kan sagtens lade sig
gøre at nå tre cabotageture på et døgn,
før en ny last hentes lige uden for landets grænser -
og en ny tur i cabotagekarrusellen kan foretages.
Der vil således være forhold, som
gør sig gældende spe?cielt for Danmark og den danske
vejgodsbranche, og der er således al mulig grund til at
trykke på pauseknappen og tage artikel 10 i forordning
1072/2009 om alvorlige forstyrrelser af markedet for national
transport i brug.
Andre af de gamle EU-lande er imidlertid
også ramt af virkningerne af cabotagekørslen i de
pågældende lande, fordi lønniveauet i disse
lande - ligesom i Danmark - langt overstiger lønniveauet i
de nye østeuropæiske medlemsstater. Der er
således i alle berørte lande tale om regulær
løndumping som følge af forordning 1072/2009.
Forskellen i lønomkostninger beskrives også i den
tidligere nævnte hollandske undersøgelse som
hovedårsagen til, at der er sket en stor udflagning af
lastbiler fra Holland til Polen.
Ud over formålet med henvendelsen til
Kommisionen efter artikel 10 i forordning 1072/2009, nemlig at
indføre midlertidige beskyttelsesforanstaltninger for det
danske vejtransporterhverv, er det forslagsstillernes opfattelse,
at henvendelsen til Kommisionen skal føre til en fornyet
drøftelse mellem EU-medlemsstaterne af konsekvenserne af
forordningen henset til den løndumping, der kan konstateres,
og den unfair konkurrence på og forvridning af markedet for
vejgodstransport, der finder sted.
Skriftlig fremsættelse
Henning Hyllested
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om tage
artikel 10 i EU-forordning 1072/2009 om cabotagekørsel i
brug, således at der træffes de nødvendige
beskyttelsesforanstaltninger for de i Danmark berørte
transportvirksomheder.
(Beslutningsforslag nr. B 108)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.