B 55 Forslag til folketingsbeslutning om, at efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag udbetalt på gunstige vilkår i perioden fra den 2. april 2012 til den 1. oktober 2012 ikke må have indflydelse på beregning af kontanthjælp.

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2012-13
Status: Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 29-01-2013
1. behandlet/henvist til udvalg 28-02-2013
Betænkning afgivet 03-04-2013
2. behandlet/forkastet 16-04-2013
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Ved beslutningsforslaget pålagde Folketinget regeringen inden den 1. marts 2013 at fremsætte et lovforslag, som sikrede, at kommunerne ved beregning af kontanthjælp skulle se bort fra formue, der hidrørte fra den ekstraordinære udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag på gunstigere vilkår i perioden fra den 2. april 2012 til den 1. oktober 2012. Det gjaldt også ved beregning af kontanthjælp for personer, der havde fået udbetalt deres efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag, før de overgik til kontanthjælp. Det skulle ligeledes sikres, at den efterbetaling af kontanthjælp, der fandt sted som følge af vedtagelse af lovforslaget, ikke skulle betragtes som en formue, der afskar nogen fra kontanthjælp.
Afstemning:
Forkastet 8 stemmer for forslaget (EL) 101 stemmer imod forslaget (V, S, DF, RV, SF, LA, KF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget